Læsetid: 14 min.

I Vestjylland er hybenrosen blevet et billede på ondskab

Myndighederne har erklæret hybenrosen krig. Den truer oprindelige danske planter med sin aggressive fremfærd, lyder det. Det er en kamp om territorier. Men det er også en kamp om definitioner. For hvad vil det overhovedet sige at være oprindelig dansk?
Myndighederne har erklæret hybenrosen krig. Den truer oprindelige danske planter med sin aggressive fremfærd, lyder det. Det er en kamp om territorier. Men det er også en kamp om definitioner. For hvad vil det overhovedet sige at være oprindelig dansk?

Mia Mottelson

13. oktober 2017

Det begyndte med en e-mail. Sidst i september var jeg på besøg i mine forældres sommerhus ved Vestkysten, da en elektronisk pjece fra Ringkøbing-Skjern Kommune dumpede ind i min fars indbakke.

Den indeholdt en advarsel og en opfordring. Under overskriften »Til kamp mod rynket rose – en aggressiv invasiv art!«, blev den vildtvoksende Rosa rugosa, bedre kendt som hybenbusken, udpeget som et legitimt mål.

»Rynket rose er på den danske sortliste over de værste invasive arter,« lød det: »At den er invasiv betyder, at den er indført til landet og breder sig uønsket. Den er vidt udbredt, især langs kysterne, og udgør en trussel for de danske hjemmehørende plante- og dyrearter.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Svend Erik Sokkelund
  • René A. Christoffersen
  • Trond Meiring
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Jørn Vilvig
  • Flemming Berger
  • Torben K L Jensen
  • Katrine Damm
  • Bo Stefan Nielsen
  • Anders Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Ulla Nielsen
  • Annemette Due
  • David Zennaro
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Viggo Okholm
  • Marianne Bjerg
  • Lise Lotte Rahbek
  • Jan Damskier
  • Niels Nielsen
Svend Erik Sokkelund, René A. Christoffersen, Trond Meiring, Maj-Britt Kent Hansen, Jørn Vilvig, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Katrine Damm, Bo Stefan Nielsen, Anders Sørensen, Eva Schwanenflügel, Ulla Nielsen, Annemette Due, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Viggo Okholm, Marianne Bjerg, Lise Lotte Rahbek, Jan Damskier og Niels Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

God artikel, og for en inkarneret Jyde er det jo altid sjovt at se sårn en Københavnersnude blive sat ordentligt på plads... efter at han har affyret sine gode spørgsmål. Tak for det.

Lise Lotte Rahbek

Diversitet, forskellighed fremfor ensartethed.
Jeg bliver nærmest rørstrømsk af enighed og må give pileurten i baghaven endnu et lag tæsk.

Allan Stampe Kristiansen, Anders Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Marianne Bjerg

Hæ hæh hæh ... herlig artikel der med humoren i behold, indirekte stiller skarpt på det antropocæne menneskes overbevisning om egen betydning (og overlegenhed) if. til naturen ... symboliseret via en hybenrose :-)

"Vi bliver nødt til at tale om den kvalitet, der forsvinder, når de monotone naturtyper breder sig.«"

Herlig argumentation - og dog er jeg en del i tvivl om, om det nu også er hybenrosen biologen taler om :-)
Den ku' måske lige såvel passe på mennesket?

Trond Meiring, Allan Stampe Kristiansen, Flemming Berger, Knud Larsen, Anders Sørensen, Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Jørgen Vogelius

Ja, det er jo heller ikke så mærkelig,t for mennesket stofveksler jo med den natur som det selv er en del af.

Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Christian Mondrup og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar

Måske den bedste artikel en dansker nogensinde har skrevet. Overskriften lyder: "I Vestjylland er hybenrosen blevet et billede på ondskab."
Og så måtte jeg læse videre slet og ret fordi ordet Vestjylland er brugt om tangen mellem Hvide Sande og Nymindegab. Vestjylland er det rette ord at bruge og ikke ordet "Udkantsdanmark".

Senere: "Det var ikke dresseret og tamt, men ustyrligt og vildt, og når vinden blæste med sine svimlende sekundmeter, var det som at se en emsig husmor rykke rundt på stuens møbler: ’Nej, dén klit skal ikke stå dér, men hér. Nej, dén kystlinje skal ikke gå hér, men dér." I Vestjylland kan naturen mærkes, ses, føles og lugtes. Her kan man mærke at man er et menneske der er en del af noget der er større og mere betydende end en selv. Noget man skal ha respekt for i modsætning til tilflyttede akademikere og kunstnere fra Østdanmark, der tror de skal bestemme og styre alt og alle. Eliten kalder de sig for. De her akademikere laver f.eks. et nyt fiskekvotesystem med det resultat at der stort set ikke er fiskere tilbage i Thorsminde. De små fiskerøgerier ved f.eks. Nissum Fjord har de for længst lukket. Cheminova og giftdepoterne har akademikerne fra Århus Universitet også skabt og solgt med milliard fortjeneste. De glemte bare at fjerne deres gift.
Men de hersens akademikere skal nu ikke ødelægge min dag ved Harpøt Havn. Her der der fred og ro og masser af Hybenroser og ingen akademikere og kunstnere fra Østdanmark.

Trond Meiring, Karsten Aaen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Overskriften fik mig til straks at indstille læningen. Naturen er ikke ond.

Mona Blenstrup, Torben K L Jensen og Knud Larsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Det synes folk, der har kontakt med natur, som regel ikke.
Der kunne have stået: "I Vestjylland er hybenrosen uønsket"
I øvrigt er emigranter også nogen gange uønskede uden at være billedet på ondskab.

Mona Blenstrup, Karsten Aaen og Henrik Rasmussen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Er der ikke nogen af jer her på siden der kan definere "Ondskab" på en forstandig måde.
For mig at se er "ondskab" lige så flydende et begreb som "objektiv sandhed"

Johnny Winther Ronnenberg

Det er vel en naturlig del af naturbeskyttelse at fjerne uønskede planter der kvæler den naturlige flora i et givent biotop. Men det er en næsten håbløs opgave at bekæmpe de tre arter på listen og de spreder sig som pesten det samme gælder for pæredanske skræpper som man kan finde i vådområder.

Jeg har prøvet alle fire dele som husejer og jeg kom aldrig af med nogle af delene og de var med sikkerhed plantet af nogen som mente at de var pæne men som ikke havde tænkt over hvor voldsomt de breder sig :-(

Ja her er så også et eksempel på mennesket som både herre og skadedyr og så har vi heldigvis en natur som går egen veje, måske lidt "surviving of the fittest", men selvfølgelig kan mennesket gøre noget og gør det og det vi gør har en årsag og så en virkning: karmaens evige hjul. I øvrigt er hyben både sund og flot, men ok nok i mindre mængder.

Ja her er så også et eksempel på mennesket som både herre og skadedyr og så har vi heldigvis en natur som går egen veje, måske lidt "surviving of the fittest", men selvfølgelig kan mennesket gøre noget og gør det og det vi gør har en årsag og så en virkning: karmaens evige hjul. I øvrigt er hyben både sund og flot, men ok nok i mindre mængder.

Ja her er så også et eksempel på mennesket som både herre og skadedyr og så har vi heldigvis en natur som går egen veje, måske lidt "surviving of the fittest", men selvfølgelig kan mennesket gøre noget og gør det og det vi gør har en årsag og så en virkning: karmaens evige hjul. I øvrigt er hyben både sund og flot, men ok nok i mindre mængder.

Hans Ditlev Nissen

jeg kan rigtig godt li tegningerne, ikke bare den måde de serverer os pointen på, men også i sig selv

Michael Kongstad Nielsen

Enten er det
Rasmus Bo Sørensen
eller overskriftsredaktøren
der mangler sproglig forståelse af,
hvad hybenrose og ondskab har med hinanden at gøre.

De skulle have undladt ordet ondskab, med mindre de bare vil trække læsere til ved at bruge ubehagelige ord.

Bortset fra det, er invasive arter absolut er problem. Man kender også asiatiske østers i Vadehavet, som intet har at gøre der, men når de først er der, ikke er til at komme af med.

Bøgetræet er absolut dansk. Men 'hjemme' betyder jo forskelligt alt efter før og efter istid. Nu tror jeg ikke at kravet om hjemmehørende betyder før sidste sidste istid, Da isen trak sig tilbage, kom visse træer først, el, birk, m.m , men ikke bøg. Bøg trives godt i Danmark, og den og eg og ask mv. må siges at være hjemmehørende her, hvorimod gran ikke er i lige høj grad.

Trond Meiring, Jens Christensen og Henrik Rasmussen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Hybenroser indeholder kløpulver. Det raske drenge elskede at hælde ned ad ryggen på vore skoleveninder tilbage i 50erne.

Ifølge artiklen har Danmark i henhold til internationale konventioner og EU-direktiver en særlig forpligtelse til at beskytte den natur, der hører til vores specifikke geografiske område. Og det er svært, så længe der hele tiden kommer nye arter til udefra. Det er en tankevækkende udtalelse. Mon der findes en tilsvarende forpligtelse til at beskytte de mennesker, som hører til vores specifikke geografiske område? Det er jo svært så længe der hele tiden kommer nye typer af mennesker udefra. Måske burde der findes en særlig forpligtelse, bakket op af internationale konventioner og EU-direktiver, til at beskytte den hvide mand, de blå øjne og det blonde år. Der er kun os til at gøre det, og forsvinder disse fænotyper er det hele menneskehedens tab. Der må være en grund til at blonde ludere koster det dobbelte i det meste af Asien. Måske er vi mere værdsatte end debatten giver udtryk for.

Jens Thaarup Nyberg

Ja, mangfoldighed er spændende.

Bøgen fik lov at brede sig, fordi den tidligere ikke kunne bruges til meget andet end brænde.

Ja lad os fjerne fasanerne, den invasive fugleart der lovligt opdrættes og udsættes lige op til jagtsæson så selv den mest fumlende skyde gale jæger har næsten rammegaranti..

Michael Kongstad Nielsen

Ifølge min bog om skoven (Gyldendal 2010) kom bøgen med landbruget for cirka 6000 år siden. Urskoven før det var domineret af birk, fyr, bævreasp, hassel, el, lind, elm ...
Det var landbrugets græsning i skoven og skabelse af åbne partier der gav bøgen gode betingelser
Betingelserne var så gode for 3000 år siden at bøgen spredte sig voldsomt. Det er et udpræget skyggetræ, der stjæler næsten alt lys fra underskoven, Omvendt kræver bøgen skovmiljø (lystræer) for at kunne etablere sig, og da Vestjylland og Thy næsten helt manglede skov, kunne bøgen ikke etablere sig der.
År 400 - 800 var bøgen Danmarks dominerende skovtræ.
Siden gik det gradvist tilbage for skoven, så den omkring år 1800 kun dækkede 2 % af landet.
Så kom fredskovsforordningen af 1805.

Bo Stefan Nielsen

Tak for en herligt nysgerrig, selvironisk og ikke mindst oplysende (i hvert fald for denne østdansker) artikel.

Bortset fra det: Frank Hansens parodi på en fortaler for racehygiejne (kommentar 14. oktober kl. 10:04) er skræmmende naturtro. Ja, bortset fra det med EU-direktiverne lyder det næsten som et uddrag fra det nu hedengangne nynazistiske Danskernes Partis partiprogram. Selvom det vel også kunne minde om en af de værre fra Søren Espersens bagkatalog, når fokus på muslimer som de store bussemænd af og til er 'smuttet' til fordel for mere klassisk racisme.

Trond Meiring, Jens Thaarup Nyberg og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Hans Ditlev Nissen

Når en økonom i denne tråd gør opmærksom på "at blonde ludere koster det dobbelte i det meste af Asien", peger det på et eksportpotentiale, der samfundsøkonomisk helt uansvarligt ikke udnyttes tilstrækkeligt rationelt, og øger den potentielle nytteværdi af at begrænse mængden af brune mennesker i Nordvesteuropa væsentligt.

Nils Grøngaard

Tak for en superfin artikel som tydeligt illustrerer at natursyn er en kompliceret størrelse.

For en del år siden underviste jeg i skoletjenesten på Zoologisk Museum, og gjorde der den erfaring at børn med indvandrerbaggrund reagerede anderledes end de "etnisk danske" børn. De sidstnævnte var typisk smaskforelskede i pukkelhvaler, isbjørne, aber og faktisk de fleste andre (patte)dyr - kun rotter o.l. fremkaldte afsky eller ligefrem had.

Blandt "indvandrerungerne" var der anderledes langt mellem de høje "nååårh, hvor er den sød!" I stedet stillede de påfaldende hyppigt to spørgsmål, nemlig "er den farlig?" og "kan den spises?"

Det er selvfølgelig en generalisering, men stadig slående hvordan de to sæt af reaktioner afspejler hver sit natursyn, nemlig dels et nytteorienteret (som vel stadig findes ret udbredt blandt fx danske landmænd, fiskere og måske jægere), dels et følelsesbetonet præget af sådan ca. lige dele BBC og Disney. Ingen af de to grupper var i øvrigt som regel synderligt belastede af solid førstehåndserfaring med natur.

Journalisten i artiklen står vel et eller andet sted midt imellem de to natursyn, der er både elementer af nytte og følelser involveret, hvilket næppe er så fjernt fra gennemsnitsdanskeren. Langt mindre almindelig er formentlig åbenheden overfor at ændre synspunkt samt adgangen til den ypperste ekspertise. I det lys er det pludselig let at forstå hvorfor debatter om fx det planlagte byggeri på Amager Fælled eller ulvene i Jylland bliver så dysfunktionelle.

Om Amager Fælled skrev Heidi Wang (LA) fx for nyligt (Havnefronten 5/10) at "frøer er mere sexede end finanser", og demonstrerede dermed at hun enten ikke har forstået sagen eller bevidst fordrejer hvad den reelt handler om. For godt nok lever der spidssnudede frøer på fælleden, men det som gør netop det planlagte byggefelt unikt er en lang række andre naturværdier i en helt anden klasse. Arter som ornamentsvirreflue og brændeskærm, som dog uheldigvis næppe er de mest oplagte til at tænde hverken dollartegn i øjnene eller storøjede, bløde følelser.

Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, Jens Thaarup Nyberg, Hans Ditlev Nissen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Michael Kongstad Nielsen; 14., 2017 - 12:01
Botanisk-økologisk har Gyldendal ret, men den menneskelige faktor må ikke udelades
Lad os se på de vestjyske hedearealer, der blev holdt vedlige med afgræsning, som fjerner trævækst, og hvor bøgen altså ikke kunne etablere sig - og næppe heller ville have succes pgr. af jordbunden, den er mere til fyr. Resten af landet ville være dækket af eg- og især linde domineret skov, hvis ikke disse træer var nyttige og derfor blev skovet førend bøgen og til fordel for dens udbredelse.
Bemærk også, agern, fremfor bog, er foretrukne af grise der roder i skovbunden.

Trond Meiring, Karsten Aaen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Frank Hansen; 14. oktober - 10:04
Hybenroser krydser ikke så med andre planter - det gør vi så gerne :-)