Læsetid 8 min.

27 psykiatere kalder Donald Trump mentalt uegnet til at være præsident

Psykiatere fra blandt andet Yale og Harvard advarer i en ny bog den amerikanske befolkning mod Donald Trump, som ifølge dem er mentalt ustabil og uegnet til at sidde i præsidentembedet. Men kan det lade sig gøre at vurdere Trump uden at have undersøgt ham – og er det etisk forsvarligt? Ifølge psykiaterne er det deres »pligt at advare«. Psykiatriforeninger i både USA og Danmark tager afstand
Psykiatere fra blandt andet Yale og Harvard advarer i en ny bog den amerikanske befolkning mod Donald Trump, som ifølge dem er mentalt ustabil og uegnet til at sidde i præsidentembedet. Men kan det lade sig gøre at vurdere Trump uden at have undersøgt ham – og er det etisk forsvarligt? Ifølge psykiaterne er det deres »pligt at advare«. Psykiatriforeninger i både USA og Danmark tager afstand

Mia Mottelson

14. november 2017

På det mørkeblå og hvide omslag til bogen The Dangerous Case of Donald Trump er der en kort tekst, der begynder med et spørgsmål. 

Ifølge forfatterne er det et spørgsmål, som stort set alle amerikanere har stillet sig selv og hinanden, siden den republikanske præsidentkandidat Donald Trump vandt over den demokratiske kandidat Hillary Clinton i november for et år siden.

Et spørgsmål, som med forfatternes ord er opstået på baggrund af Trumps »mangel på empati«, »mangel på realitetssans«, »impulsivitet«, »paranoia« og »mindreværd«, »behov for at blive bekræftet« og »hæmningsløshed«, og et spørgsmål, som ifølge forfatterne er blevet mere og mere presserende:

»Hvad er der galt med ham?«

Nu forsøger 27 amerikanske psykiatere så at give et svar. I The Dangerous Case of Donald Trump, som udkom i oktober i USA, gennemgår de en række eksempler fra Donald Trumps første år og argumenterer på den baggrund for, at der ikke bare er noget galt med Trump, men at han også er mentalt ustabil. 

Og ikke mindst: At han er ude af stand til at varetage sit embede som præsident.

»Som psykiater har jeg i mange år forsket i voldelig adfærd hos enkeltindivider. Jeg har haft tusindvis af patienter med mange af de samme adfærdsmønstre som Donald Trump,« siger lektor i psykiatri på Yale Universitet og redaktør på bogen, Bandy Lee, til Information.

»Men i de fleste tilfælde har de ikke på samme måde være til fare for det omgivende samfund. Det særlige ved Donald Trump i hans egenskab af præsident er, at han har en meget stor magt og blandt andet adgang til atomvåben. Det gør situationen farlig.«

27 psykiatere

The Dangerous Case of Donald Trump er en samling af essays af psykiatere og psykologer og indeholder bidrag fra blandt andre professor i psykiatri på Harvard University, Judith L. Herman, og professor emeritus ved Columbia University, Robert Jay Lifton. Bogen er blevet en bestseller på New York Times bestsellerliste, trykt i syv oplag og er blevet omtalt i en række amerikanske medier.

Judith Herman og to andre psykiatere skrev umiddelbart efter præsidentvalget i november 2016 et brev til den daværende administration, hvor de opfordrede til, at man gennemførte »medicinsk og neuropsykiatrisk undersøgelse« af den nyvalgte præsident.

Ifølge brevet var psykiaterne »alvorligt bekymret« for den kommende præsidents mentale helbred.

»Hans meget omtalte symptomer på mental ustabilitet – herunder storhedsvanvid, impulsivitet, nærtagenhed og åbenlys manglende evne til at skelne mellem fantasi og virkelighed – får os til at sætte spørgsmålstegn ved hans evner til at påtage sig det store ansvar i embedet,« skrev de blandt andet.

Det kom der ikke noget ud af.

Senere skrev Judith Herman sammen med professor emeritus ved City University of New York Robert Jay Lifton et læserbrev i New York Times, hvor de advarede mod den, ifølge dem, »farlige præsident«.

I løbet af foråret voksede interessen for præsidentens helbred. Ud over en række artikler i magasiner og aviser – Washington Post har på lederplads kaldt Trump en »vanvittig konge« og psykiatere har i en række medier stillet diagnosen sociopat – blev der afholdt en konference på Yale i april, hvor psykiatere og psykologer under overskriften ’Pligt til at advare’ mødtes for at diskutere, om de som fagfolk burde forholde sig offentligt til Donald Trump og i så fald hvordan.

Der var få deltagere til konferencen, fortæller Bandy Lee.

»Men hundredvis af kolleger kontaktede mig efterfølgende og sagde, at de delte de samme bekymringer, men at de ikke vidste, hvordan de skulle komme ud med dem. Så vi dannede en bevægelse, og forfatterne til bogen er en del af den gruppe,« siger hun. 

The Dangerous Case of Donald Trump: 27 Psychiatrists and Mental Health Experts Assess a President

En løgn

I bogen gennemgår de 27 psykiatere en række eksempler på præsidentens adfærd.

I kapitlet ’Patologisk narcissisme og politik’ skriver psykolog og underviser på Harvard Craig Malkin om Trumps påståede narcissisme, i ’Sociopati’ skriver læge Lance Dodes om hans påståede mangel på empati, og i ’Donald Trump er (A) ond, (B) gal, (C) både A og B’ skriver ph.d. i psykologi John Gartner om det brede spektrum af psykiatriske symptomer, som Trump ifølge forfatteren viser tegn på.  De »mest åbenlyse« og kendte eksempler fra det seneste år er ifølge Bandy Lee hans »aggressive taler«, anklager om »seksuelle overgreb«, »opfordringer til vold ved hans valgfester« og »gentagne løgne«.

Hun nævner blandt andet indsættelsen.

Efter indsættelsen i januar i år forsøgte Trump og hans pressetalsmand igen og igen at overbevise amerikanerne og resten af verden om, at der på det grønne område mellem Lincoln Memorial og Det Hvide Hus havde være flere tilskuere end til nogen anden indsættelse. Og selv om billeder fra indsættelsen tydeligt viste, at der var færre tilskuere end til for eksempel indsættelsen af præsident Barack Obama, holdt Donald Trump og hans talsmand fast: Der var, mente de, tale om den største folkemængde til en indsættelse. »Nogensinde«. »I hele verden«. »Punktum«.

Donald Trump forsøgte ikke kun at overbevise amerikanerne, siger Bandy Lee.

»Han forsøgte at overbevise sig selv.«

Og det er ifølge hende langt værre.

»Han bruger ikke løgnene strategisk eller til at manipulere andre for at opnå en politisk fordel, men fordi han har et personligt behov for at tro på løgnen og for at overbevise sig selv om, at der for eksempel var flest til hans indsættelse. Det farlige ved den type løgne er, at man kan ende med ikke at kunne kende forskel på virkelighed og løgn, og det er bekymrende for en præsident,« siger Bandy Lee.

Hun nævner også hans aggressive udfald, usammenhængende svar i interview, manglende evne til at sætte sig ind i sager, utallige forsøg på at lyve samt aggressive fremfærd.

»Faresignalerne er mange,« siger hun.

Goldwater-reglen

Foreningen for amerikanske psykiatere, American Psychiatric Association, deler imidlertid ikke Bandy Lees vurdering af Trump. Eller rettere: Psykiatere bør helt afholde sig fra at vurdere Trump, mener de.

I marts offentliggjorde den etiske komité under foreningen en udtalelse, hvor de gjorde opmærksom på, at psykiatere ikke bør udtale sig om offentlige personer, medmindre de er blevet givet samtykke og har lavet en egentlig undersøgelse af disse personers mulige sygdom.

Ifølge American Psychiatric Association er det et brud på et af de »fundamentale principper« i psykiatrien, den såkaldte Goldwater-regel, som stammer tilbage fra 1973.

I forbindelse med præsidentvalgkampen i 1964 mellem demokraten Lyndon B. Johnson og republikaneren Barry Goldwater lavede magasinet Fact en rundspørge blandt amerikanske psykiatere, hvor de blandt andet spurgte til Goldwaters mentale tilstand. Var han i stand til at varetage embedet som præsident?

Det blev til en forsideartikel med overskriften »1.189 psykiatere mener, at Goldwater er mentalt uegnet til at være præsident«.

Men kun 2.417 af de i alt 12.356 adspurgte psykiatere havde svaret. The American Psychiatric Association tog afstand fra undersøgelsen – og Goldwater vandt senere en injuriesag mod magasinet.

Siden har den såkaldte Goldwater-regel forhindret psykiatere i at udtale sig om offentlige personers mentale tilstand, hvis de ikke selv har haft dem i konsultation og ikke har fået samtykke fra dem.

Og den regel bør stadig efterleves, mener formand i Dansk Psykiatrisk Selskab, Torsten Bjørn Jacobsen.

»Diagnoser skal ikke bruges til at dømme nogen ude eller inde. Diagnoser er et arbejdsredskab, som anvendes i en privat sammenhæng med henblik på at behandle nogle problemer eller udfordringer. Man kan ikke bruge psykiatrien til at forklare Hitlers forfærdelige gerninger eller andres forfærdelige gerninger, og man skal for alt i verden ikke have psykiatrien ind i politik. Det er demokratiets præmis, at alle har ret til at stille op. Vi har haft statsministre, som havde en psykisk lidelse, og det mener jeg ikke er diskvalificerende. Det må de gerne have. Det handler om, hvordan de varetager deres hverv,« siger han.

Dissidenter i Sovjet

De 27 forfattere til The Dangerous Case of Donald Trump skriver det selv i forordet:

Diagnoser var noget, man brugte i Sovjet til at diskvalificere politiske modstandere, og ikke noget man bruger i et moderne demokrati som det amerikanske.

Bandy Lee kender eksemplerne fra Sovjet og valgkampen mellem Goldwater og Johnson. Og hun respekterer Goldwater-reglen, siger hun til Information, og tilføjer, at hun ofte selv bliver spurgt af retten eller af advokater, om hun vil stille en diagnose på personer, som hun aldrig har mødt.

»Men det afviser jeg,« siger hun.

»Når der ikke er tale om en nødsituation, skal vi være meget forsigtige med at udtale os om offentlige personer, fordi vores faglige vurderinger giver vores ord stor vægt. Vi har ikke nogen grund til at diagnosticere personer, som ikke er vores patienter. Det kan alt for let blive misforstået i offentligheden,« siger hun.

Men med Donald Trump er det altså anderledes, fastholder Bandy Lee. Det er »en nødsituation«, siger hun.

Psykiatere udfører deres embede ud fra en række andre regler og retningslinjer, ud over Goldwater-reglen blandt andet en forpligtelse til at advare andre personer eller myndigheder, hvis en psykiatrisk patient er til fare for dem. I tilfældet Donald Trump vejer den faglige forpligtelse til at advare tungere end deres forpligtelse til at forblive neutrale, siger Bandy Lee.

»I en nødsituation har vi en forpligtelse til at handle, fordi vores vurderinger har konsekvenser for de mulige ofre, som i dette tilfælde er hele befolkningen. Det er det samme, som når vi bryder vores tavshedspligt over for en patient i tilfælde, hvor vedkommende kan være til fare for andre. Vores etiske forpligtelse til at advare om den umiddelbare fare vejer tungere end alle andre forpligtelser.«

Torsten Bjørn Jacobsen er enig i, at der kan være konkrete situationer, hvor man som psykiater må bryde nogle etiske retningslinjer for at overholde andre. Men Trump er ikke en af dem.

»Hvis jeg har en patient og har en viden om, at den patient kan finde på at gå ud og gøre noget ved andre mennesker, så taler man om en ’værdispringsregel’. Jeg kan vælge ikke at overholde min tavshedspligt over for ham eller hende, hvis vedkommende for eksempel vil gå ud og slå en anden person ihjel. Men for at den regel kan være opfyldt, skal der være tale om en meget nærliggende og overhængende fare. Det her med hypotetiske scenarier om amerikansk politik … det er absurd. Og det opfylder efter min mening ikke sådan en værdispringsregel,« siger han.

’The Dangerous Case of Donald Trump: 27 Psychiatrists and Mental Health Experts Assess a President’, 384 sider, Thomas Dunne Books, udgivet oktober 2017

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • lars søgaard-jensen
  • Toke Kåre Wagener
  • Katrine Damm
  • Anne Eriksen
  • Hans Aagaard
  • Eva Schwanenflügel
  • Ejvind Larsen
Torben K L Jensen, lars søgaard-jensen, Toke Kåre Wagener, Katrine Damm, Anne Eriksen, Hans Aagaard, Eva Schwanenflügel og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man taler ofte om at denne gale mand holder hånden på knappen til atomvåben.
Der er dog nogle generaler og andre der kan, og vil, afværge en katastrofe.
Jeg mener at erindre noget i den retning med Nixon.

Der var utallige konspirationsteorier om at Hitler var i live og kunne - - -
Nogle fagfolk, der havde set film, fremhævede at Hitler led af en fremskredet ???

Eva Schwanenflügel

Trump skjuler jo intet om sig selv, så hvorfor forarges over, at en række psykiatere finder det nødvendigt at advare om manden? Det eneste han nægter at fremlægge offentligt er sine skatteopgørelser.

Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Knud Chr. Pedersen, Grethe Preisler og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Det er politisk spin. Trump har fået på hattepulen siden første start. Og efterhånden er det de mest absurde påstande der dukker op. Jeg bryder mig bestemt ikke om manden, men det er så grotesk nu, at man ikke orker mere.

Gad vide hvordan vores egen Bertel Harder ville opføre sig, hvis man udsatte ham for samme konstante press og smedekampagne? Har danske psykologer sovet?

Christian Larsen, Per Torbensen, Torben Lindegaard, Kjeld Jensen, Trond Meiring og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Gamle nyheder om Trumps tilstand

Det er vist ikke første gang, at psykiatere udtaler sig Trumps tilstand. Lige meget hjælper det. Trumps tilhængere mener ikke, at det forandrer noget. Modstanderne bliver bekræftet i deres opfattelse. Og phykiaterne bliver indbyrdes uenige om det rimelige i fjerndiagnoser.

Alt imens den forudseelige del af verden fortsætter ud af samme spor mod ...?

Bo Stefan Nielsen

Det er vigtigt at holde fast i at problemet med Trump først og fremmest er, at manden er højrenationalist og legitimerer racisme, kvindehad og klimafornægtelse. Han er den store gave til alverdens fascister og andet politisk affald. Ved at blive ved med at køre på personen Trump overses det lettere, at Trumpism er et bredere vestligt fænomen, som angiveligt står foran et større gennembrud, og det forstyrrer samtalen om hvad vi kan stille op imod det. Vi har allerede set én konsekvens af dette, nemlig at en neoliberal elitær type som Macron alt for nemt og unuanceret udråbes til hans gode modstykke blot fordi han ikke er Le Pen.

Trump er farlig, ja, ligesom enhver post-WWII amerikansk præsident har været farlig, men Trumpism kan meget vel vise sig at være farligere.

Merete Jung-Jensen, Ivan Breinholt Leth, Torben K L Jensen, lars søgaard-jensen, Kenneth Hansen, Toke Kåre Wagener, Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel, Olav Bo Hessellund, Peder Bahne, Marianne Bjerg, Trond Meiring og Knud Chr. Pedersen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Hvor intet er, har selv kejseren tabt sin ret

Og så var der dem, som hverken Freud eller Jung kunne kurere for deres hæmninger.
De havde nemlig ingen ............. ;o/

Hanne Ribens, lars søgaard-jensen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Trump er ustabil og utilregnelig og uværdig som præsident, og man kan kun håbe, der afsløres så meget skidt om ham, så han må træde tilbage, eller komme for en rigsret.

Hvis det lykkes at få afsat Trump på den ene eller anden måde, vil det skabe en frustration i USA, som kan vise sig langt farligere end tumpen selv.

Efterhånden virker oppositionen mod Donald mere og mere patetisk og arbejder aktivt på at fremstille USA som en forsvarsløs stat, hvor Putin kontrollerede præsidentvalget. Hvilken diagnose ligger bag den tilgang fra anti-trumpisterne ?

Søren Jacobsen

Vi er begyndt at bevæge os ind i en "moderne" tidsalder, hvor psykopati er normen frem for en personlighedsforstyrelse. Og i den verden er Trump jo helt normal.

Ivan Breinholt Leth, Torben Kragh Sorensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

I den "moderne" fremtidige verden vil empati fremstår som en personlighedsforstyrelse som man kan få piller for. En personlighedsforstyrelse er defineret ved en afvigelse fra den gældende samfunds norm.

Det "moderne" vil gøre os mere robotagtige end selv robotter vil være det.

lars søgaard-jensen, Jørn Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Man behøver vel ikke være uddannet psykiater for at vide denne mand er helt og aldeles utilregnelig. Han aner jo ikke engang selv, hvad han mener i morgen!

Kristen Carsten Munk, Per Torbensen, Helle Walther, Jørn Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Peder Bahne du skriver:
“Hvis det lykkes at få afsat Trump på den ene eller anden måde, vil det skabe en frustration i USA, som kan vise sig langt farligere end tumpen selv.

Det er sandt., men hvorfor er det sandt?

Fordi rigtig mange amerikanere, har savnet nøjagtigt den leder, de nu har.

Når der lovgives og regeres med flertal i senatet og kongressen, af de religiøse funderede i USA, der helt overordnet set opfatter mennesket, som værende jordens herskere, med absolut magt over naturen, så er demokratiske valgte politikkere af anden opfattelse, end den kristne religiøse og økonomiske religøse funderede, revnende ligegyldige, der er ingen form for mindretals garanti.

De kristne religiøse og økonomiske religøse funderede, de deler da ud af gaverne til alle også ikke religiøse funderede, alle bevare retten til, at mene hvad man vil, men viljen til forandring, den ligger i USA's lomme med Gud og In God We Trust (Vi stoler på Gud), der er USA's nationale motto, det blev ved lov vedtaget af Kongressen i 1956.

Men hov vil nogen sikker nu tænke, USA er da om nogen i denne verden, garant for den frie vilje, kapitalisme og frihed, en hver er sin egen lykkes smed, det kunne næsten lyde som om amerikanere ikke mente noget med deres frihed, men det gør 50% af amerikanerne, med Gud i centrum eller økonomisk religiøsitet uden videnskab som grundlag og kun langt under 50% af amerikanerne er demokratisk funderet med videnskab i centrum for deres verdensopfattelse.

Gud har givet mennesket jorden og alt på jorden, til mennesket 'Gud skabte mennesket skabt i sit billed'
Første Mosebog 26-27-28

Det er denne tilgang til verden, der vanskeliggør kritik af kapitalisme, klimaforandringer mm. og giver USA's Gud's givende ret, til at regere verden, Gud danner det fundamentalistiske grundlag, for den liberale tilgang til kapitalisme med Gud og ikke videnskab og fakta, med tro på Gud og hvor mennesker er over naturen.

F.eks. Israel og bosættelserne i Palæstina, bør ses i lyst af tro på Gud ikke videnskab, hvor Biblen fortæller om det lovede land, landet ‘Storisrael’, som er givet det jødiske folk ifølge Biblen Ezekiel 47,13–20 og fjerde Mosebog 34, ‘løftet om Storisrael.'
Storisrael nutids Libanon, Vestbredden, Gazastriben, Israel og dele af Syrien.

Det er vigtigt at forså vores egen historie med slaver, herrefolket og kapitalisme.

I 1700 tallet var storkøbmændenes tid i Danmark, de var hovedrige, havde store ejendomme i København og godser på landet.

Disse mænd grundlagde deres formue på slaveri opium smugling og hvidvaskning af penge.
De danske storkøbmænd organiserede eksporten og salget af slaver til sukkerplantagerne på de Dansk Vestindiske Øer, de satte også opiumssmuglingen fra Bengalen til Kina i system, og de sørgede for hvidvaskningen af penge for blandt andet franske forretningsfolk, der ville undgå fransk beskatning, meget lig samarbejdet mellem Folketinget, EU og Goldman Sachs i dag.

"Skattely brugt i DONG salget til Goldman Sachs, er den virkelighed vi i Danmark må leve med, sådan fungere det internationale marked."
Bjarne Corydon

“Hvis handlen ikke gennemføres, vil EU give Danmark bøder, for uretmæssig forhaling af handelen"
Bjarne Corydon

Søren Veje, Kurt Nielsen, David Joelsen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Torben K L Jensen og Peder Bahne anbefalede denne kommentar

...og vi har længe udnyttet lønforskellen mellem Polen og Danmark i form af moderne slavearbejde, ikke i Guds navn, men i EUs. Hvad blev der af vores fagforeninger ?

Philip B. Johnsen

Hvad blev der af vores fagforeninger ?
Økonomisk religiøsitet funderet politik, altid uden videnskab, men med eller uden Gud, som fundament for radikaliseret kapitalistisk økonomisk forbrugsdrevet vækst politik, er uanset hvilken type politikere og fagforenings folk, af den samme nye faktaresistente slags, der udelukkende går efter kortsigtede økonomiske gevinster.

Fagforeningerne er blevet radikaliserede, som politikere er det, de lever i et virkelighedsfjerne Parallelsamfund

Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Peder Bahne anbefalede denne kommentar

Ja men selve kastraktionen skete, da vi overgik til det grænseløse anarki i Schengen, da arbejdskamp skiftede navn til konkurrenceforvridning

Torben K L Jensen

Sådan er det når små mennesker får magt - Der findes et hav af eksempler i historien og alle som een har de været anarkistiske disruption-mestre,uden indsigt og udsyn,med en magt bygget på terror og frygt,beskyttet af en flok medløbere og røvslikkere uden rygrad.
Det er ikke dem man skal frygte - det er det småfascistiske dumme svin der synes indbygget i alle mennesker der vælger dem man skal frygte.

Philip B. Johnsen

Torben K L Jensen
Poeinten er jeg enig i som du skriver, at borgerne selv vælger politikerne og det er borgerne, alle derfor må frygte.
Jeg er også enig i, at mange borgere selv er blevet radikaliserede og skaber frygt og had parallelsamfund og med små fascistiske tendenser.

Med til den virkelighed høre der en forklaring, for befolkningen kunne vælge nogle andre politikere, vil nogen muligvis mene, det er bare ikke helt rigtigt, for flertallet af borgerne er blevet gældslaver eller bare fattiggjorte og dresseret til at sparke nedad.
Det er borgere, der ikke gives et økonomisk alternativ, til det store flertal af ulighedsskabende politikere og deres partier, der holder befolkningen i skak, imens de bliver fattiggjorte yderligere og økonomisk dresseret til lydighed.

I EU medlemslandene handler det om konkurrence samt produktivitet og arbejdsudbud, I standard-økonomisk tankegang arbejdsudbuddet, det samlede antal timer, som EU medlemslandene mener personerne i en befolkning, ønsker at arbejde ved en given realløn, (altså udbuddet af arbejdskraft, ikke udbuddet af jobs), hvor det generelt er EU medlemslandene opfattelse, at de fattige bogstaveligt talt ’skal’ være sultne nok til ethvert job der tilbydes, precist så sultne, at de fattige må tage to job for, at holde sulten fra døren, et der betaler huslejen og så et job nummer to, der ’næsten mættet familien’, så EU medlemslandenes befolkninger kan være konkurencedygtigt på produktions enhedspriser i forhold til f.eks. polske teenagers løn og arbejdsvilkår og ikke helt mætte.

Børnene i fattige familier er syge, svage, udmattede eller kriminelle og helt ude af spillet, hvilket umuliggør et socialt løft, men det er meningen, det er ingen tilfældighed.

Pointen er, at det er den billige arbejdskraft, EU medlemslandene ønsker, at udstyre konkurencestaten med.

Slaveriet er ikke ophævet, hvis det står til EU medlemslandenes ledere, men kald det demokrati, gældsslaver kan bare vælge nogle andre politikere, men kun inden for rammerne af ekstremistisk kapitalisme, systemforandring er ikke mulig, det er det ‘internationale marked der diktere rammerne, med politisk national og EU beskyttede samfundsundergravende internationale rigmands parallelsamfund, der kun beskytter de riges skattefusk, offshore advokatfirmaer, offshore banker og offshore spekulation, det værende enten skattespekulation, skattesvindel eller skatteunddragelse, lovligt eller ulovligt, uanset hvilken type er denne politiske beskyttelse, lig med stigende globale økonomiske ulighed, manglende investeringer i globale og lokale udfordringer, som de menneskeskabte klimaforandringer, bekæmpe fattigdom, sikring af vital infrastruktur for alle, sygehuse, strøm, vand, sanitet og undervisning mm.

En økonomisk omfordeling, hvor de fattige bliver fattigere og de rige bliver rigere, det er det overvejende flertal af vores nationale politikere og vores EU politikeres politiske udspekulerede projekt.

Søren Veje, Anders Graae, Kurt Nielsen, Inger Nilsson, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar