Læsetid: 5 min.

Emma Gad var meget mere end bordskikkens vogter

Emma Gad var progressiv dramatiker, forfatter, redaktør og debattør. Hun skabte bro mellem Københavns bedre borgerskab og samfundets laveste og talte hele sit liv de udsatte kvinders sag. Alligevel husker vi hende i dag som advokat for bordskik og værtindemanérer
Journalist og forfatter Emma Gad havde stor betydning i den danske offentlighed fra 1800-tallet og frem til hendes død i 1921.

Journalist og forfatter Emma Gad havde stor betydning i den danske offentlighed fra 1800-tallet og frem til hendes død i 1921.

Ritzau Foto

1. december 2017

I 2018 er det hundrede år siden, at Emma Gads Takt og Tone udkom. Men det er samtidig 132 år siden, Emma Gad debuterede som samfundsrevsende dramatiker på Det Kongelige Teater, 123 år siden hun afholdt Europas første kvindeudstilling, og 113 år siden, hun modtog Fortjenstmedaljen for sin formidling af kulturen i de danske kolonier på Koloniudstillingen.

Emma Gad var både kulturbærer- og skaber, men er i dag synonym med sine påbud om god opførsel. Og det er en skam, mener Mette Winge, som er forfatter til portrætbogen Alle tiders Emma Gad.

»Det eftermæle, hun har fået, svarer ikke til hendes store indsats på det sociale område. Hun havde sans for samfundets uligheder, og det, at hun er blevet låst fast i, om gaflerne ligger korrekt i forhold til servietringene, det er helt urimeligt og falskt,« siger hun.

Brobygger

Emma Gad blev født ind i Københavns borgerskab i 1852. Hun voksede op i Bredgade som den eneste pige i en søskendeflok på fem. Hele sit voksne liv boede hun i København med undtagelse af tre års afstikker til Korsør, hvor hendes mand, Urban Gad, var i tjeneste som kongelig postskipper. Emma Gad var muligvis københavner til benet, men det var i Korsør, hun gik fra at være hustruen og moderen Emma Gad til at være forfatteren Emma Gad.

»Fra Hovedstadens mondæne Liv kom jeg pludselig ned til den lille, stille by,« skriver hun i en af sine selvbiografiske kronikker. Hun var dog ikke ked af at komme tilbage til storbyen, hvis selskabsliv passede hende bedre.

»Man bliver i det hele taget lidt desillusioneret ved at komme Herregaardslivet paa nærmere Hold; man tror, der er lidt flottere og friere ved det end Byens Selskabsliv, og saa finder man det saa meget mere tarveligt i aandelig Henseende.«

I København boede Familien Gad mange år i Dronningens Tværgade, blot 500 meter fra Emma Gads barndomshjem. I naboejendommen holdt Havnearbejdernes Fagforening til, og som genbo havde hun et asyl for hjemløse og alkoholikere.

Herskabslejligheden blev den københavnske overklasses dagligstue, og både Georg Brandes og Henrik Cavling var faste gæster. Sidstnævnte ansatte hende som Danmarks første kvindelige journalist på Politiken, hvor hun siden 1908 var kronikør.

Emma og Urban Gad var blandt datidens kendisser. Når de tog på sommerferie i deres sommerhus i Humlebæk, blev det nævnt i avisen. Det samme, når de kom hjem igen. Selv om Emma Gad stortrivedes som hele overklassens værtinde, fungerede hun samtidig som bindeled mellem borgerskabet og underklassens København.

Af hendes husholdningsbudgetter fremgik det, at hun var gavmild med drikkepenge, støttede forsorgen økonomisk, gav penge til tiggere og forærede sine stuepiger teaterbilletter. Hun skrev om, at man skulle behandle sine ansatte ordentligt, og »hun fightede for rettigheder, men på en velopdragen måde, så det bedre borgerskab kunne acceptere hendes måde at gøre det på. Det var faktisk ret smart«, fortæller Mette Winge.

Moderat feminist

Emma Gad var den fødte organisator og startede det ene initiativ efter det andet, som skulle forbedre forholdene for tidens svage, hvor især kvinder fik hendes opmærksomhed.

I 1898 stifter hun foreningen Hegnet, som var en af de tidligste faglige foreninger for kvinder. De første år var foreningen dog ikke så faglig, som den var socialt understøttende, men med tiden udviklede Hegnet sig til en egentlig fagforening. Hun tog ligeledes initiativ til Dansk Kunstflidforening, hvor unge kvinder gennem håndarbejde kunne »værne om Traditioner i den danske Kunstflid«, som der stod i foreningens vedtægter.

Det kan jo synes som en meget konservativ hensigt, men for Emma Gad var den egentlige hensigt at skabe et fælles, solidarisk rum for kvinder af alle klasser og gøre afstanden mellem borgerskabets fruentimmer og deres tjenende kvinder mindre.

»I landet findes der en træghed, som gør det vanskeligt for kvinder at vinde indpas i samfundslivet. Og især hos de kvinder, der sidder højt på strå, er modstanden størst,« skriver hun og fortsætter sin revselse af sine køns- og klassefæller:

»Højtstillede damer, som i det daglige liv fra morgen til aften benytter kvinders arbejde og drager fordel af det for deres egen person, det være sig gennem frisørinder, skræderinder, kniplersker, ekspeditricer osv. finder det i højeste grad overflødigt, at disse kvinder sluttede sig sammen for også en gang at passere revy med deres arbejde og vække forøget interesse for deres respektive erhvervsgrene.«

At lære kvinder håndværk var samtidig en måde, hvorpå de kunne forsørge sig selv. Hele sit liv var Emma Gad stor modstander af kvinders økonomiske afhængighed af deres mænd. Det var i datidens parforhold kutyme, at mændene med den store pung i hånden uddelte påklædningspenge til deres koner, men Emma Gad forvaltede selv de penge, hun tjente på sine skriverier og dramatik.

Et led i Emma Gads kamp for søstersolidaritet på tværs af klasser var Kvindernes Udstilling – en udstilling, som inspireret af Verdensudstillingerne skulle vise kvindekønnets mangfoldige evner udi kunst, håndværk og drift af hjem og familie. Udstillingen blev afholdt i 1895, og Emma Gads store engagement til trods ville hun ikke sættes i samme bås som datidens deciderede kvinderettighedsforkæmpere, som hun så som mandehadere.

I et interview umiddelbart efter udstillingen udtalte hun sig om kvindebevægelsen i kritiske vendinger: »Naar Kvindesagsdamer optræder som Armé, er de ganske horrible, og Damer, der holder Foredrag, kan jeg ikke for min død fordrage.« 

På spørgsmålet om stemmeret for kvinder svarede hun: »Nej, Vor Herre bevares. Det vilde jo være det rene Pjank.« Også i sin dramatik gik Emma Gad i kødet på den radikale feminisme. I sit stykke Et Sølvbryllup fra 1890 fremstiller hun kvindesagskvinderne som aseksuelle, ufeminine og grimme.

Alligevel blev Emma Gad anset som progressiv i sin tid, og hun nåede da også at ændre mening og sætte sit kryds ved flere folkeafstemninger inden sin død en januardag i år 1921.

Emma Gads aftryk

Adskillige af Emma Gads bedrifter har efterladt sig spor i nutiden. Kunstflidsforeningen udviklede sig til Danmarks første ergoterapeutuddannelse i 1954, og hendes største foreningssucces er Danske Dramatikere, som eksisterer den dag i dag. Emma Gad tog initiativ til foreningen efter at være blevet snydt for sin del af den økonomiske succes, som hendes stykke Et Sølvbryllup blev for Dagmar Teatret.

Alligevel forbliver Takt og Tone Emma Gads tydeligste aftryk på sin eftertid. Bogen var fra første oplag en bestseller og blev revet hurtigere ned fra hylderne, end trykkerierne kunne følge med. Emma Gad fortjente rigtignok et større eftermæle end som en moralens vogter, men det var garanteret ikke kommet bag på hende.

I forordet til Takt og Tone skriver hun:

»Eet er sikkert. Den Læser, som vil fornøje sig mest over disse Forskrifter, er Den, der om et Par hundrede Aar finder Bog paa en støvet Hylde i et Bibliotek.«

Vi kan rigtignok trække på smilebåndet ad hendes varsler mod at gå med diamanter om formiddagen eller at lade grammofonen spille for åbne vinduer i vores sommerresidens, men bør samtidig have øje for, hvad Emma Gads egentlige budskab med bogen og hendes samlede øvrige virke var.

Nemlig, som det også fremgår af Takt og Tones forord, at »kun een Hovedregel for alt menneskeligt Samkvem bliver aldrig forældet. Det er den at handle mod sine Medmennesker ud fra et godt hjerte«.

Serie

Informations julekalender 2017: Emma Gad til vores tid

Informations julekalender 2017 er en Takt og Tone til vores tid. Vi vil ikke tilbage til gamles dages faste former, og vi vil ikke tilbage til ungdomsoprørets formløshed. Vi vil lave en progressiv social manual for det 21. århundrede. Derfor vi Emma Gads ’Takt og Tone’ om, så den passer til de store, nære konflikter, vi står overfor i 2018.

Seneste artikler

  • Sådan holder du en god juleaften

    24. december 2017
    Informations julekalender er en genfortolkning af Emma Gads ’Takt og Tone’ til en ny tid. Vi vil ikke tilbage til gamle dages faste former, og vi vil ikke tilbage til ungdomsoprørets formløshed. Vi vil lave en progressiv social manual for det 21. århundrede. Dette er afsnit 24: ’Sådan holder du en god juleaften’
  • Sådan håndterer du penge mellem venner

    23. december 2017
    Informations julekalender er en genfortolkning af Emma Gads ’Takt og Tone’ til en ny tid. Vi vil ikke tilbage til gamle dages faste former, og vi vil ikke tilbage til ungdomsoprørets formløshed. Vi vil lave en progressiv social manual for det 21. århundrede. Dette er afsnit 23: ’Sådan håndterer man penge mellem venner’
  • Sådan er du vært for rygere

    21. december 2017
    Informations julekalender er en genfortolkning af Emma Gads ’Takt og Tone’ til en ny tid. Vi vil ikke tilbage til gamle dages faste former, og vi vil ikke tilbage til ungdomsoprørets formløshed. Vi vil lave en progressiv social manual for det 21. århundrede. Dette er afsnit 21: ’Sådan er du vært for rygere’
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjørn Pedersen
  • Svend Erik Sokkelund
  • Eva Schwanenflügel
Bjørn Pedersen, Svend Erik Sokkelund og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Svend Erik Sokkelund

Emma Gads mål med 'Takt og Tone' var, at alle skulle kunne omgås hinanden på en naturlig måde, uden snobberi og usikkerhed.
Jeg kan kun opfordre til at læse, eller genlæse, hendes bog. Et klogt værk, båret af stor indsigt i menneskets natur.

Jeg kan huske at vi læste Emma Gad i folkeskolen i dansk-undervisningen. Det var i 9. klasse i 1992 og allerede dengang for 25 år siden fortalte vores dansk-lærer at Emma Gad var på vej frem igen da det var vigtigt med former i samfundet for at omgås hinanden - også i forholdet mellem "danskere" og udlændinge dengang fremhævede dansk-læreren fx danske forretningsrejsende og diplomater i udlandet havde brug for en neutral og høflig måde at omgås mennesker fra en anden kultur på og de læste derfor Emma Gad. Altså allerede igen i 1992 - men, der er altså tale om et revival igen. I det hele taget er der flere bøger også fra både det 19. og det 18. århundrede om kunsten at omgås andre mennesker-

Det virker mere som om hun var en af de typer, der syntes man skulle være rar mod tyendet, og det var selvfølgelig pænt af hende, men i spørgsmål om sådan noget som stemmeret, der gik grænsen alligevel.

@Søren Rehhoff. Danmark fik sin første Grundlov i 1849 - og i 1915 fik kvinder og tyende (M/K) stemmeret. Altså hvis de var over 30 år. I 1918 blev det sat ned til 29 for folketingsvalg, men var tilgengæld på 35 år til landstingsvalg. Mellem 1849 og 1915 er der 66 år. Før 1848-49 var Danmark i princippet et diktatur med en enevældig konge. Dog var der demokratiske eksperimenter med stænderråd og forsamlinger i 1830erne og 1840erne formentligt inspireret af nye ideer fra 18. århundrede og bl.a. fra revolutionerne i Amerika og Frankrig 1776 og 1789. Grunden til at jeg lige nævner det er måske for at fortælle mig selv og andre at demokrati er noget, der udvikler sig over tid og formentligt fortsat er til forhandling.

@ Odin Rasmussen

"Danmark fik sin første Grundlov i 1849 - og i 1915 fik kvinder og tyende (M/K) stemmeret."

Sikkert, men der er noget der tyder på, at det var ikke med Emma Gads gode vilje, hun ville sikkert have forhindret det, hvis hun kunne, ihvertfald det med stemmeretten.

En fisk ved ikke at den svømmer i vand - Når vi idag undre os over hvilke "fejltagelser" mennesker eller menneskeheden har begået i fortiden på grund af forkerte opfattelser af det ene og det andet er det nærliggende at se på vores egne indbildninger. Fælles for illusioner er at man ikke forstår dem før man er kommet ud af dem. Heldigvis lykkedes det engang imellem at blive klogere.

Ifølge dansk wikipedia så var Emma Gad medstifter af Kvindernes Handels- og Kontoristforening, der var den første faglige organisering af kvinder på kontor 2 år før HK. Der står også at hun blev ansat på Brandes - avisen Politiken i 1915 så stok konservativ var hun næppe.

Grethe Preisler

Takt og Tone for begyndere i kunsten at danse lanciers på de bonede i bourgeoisiets og adelens saloner uden at falde på halen

Admiralinde og skuespilforfatter med mere fru Emma Gads udmærkede "Takt og Tone", som udkom i 1918, var primært henvendt til og beregnet for medlemmerne af det segment af nyrige fabrikanter og grosserere (også kaldet gullaschbaronerne), som var kommet i besiddelse af større økonomiske midler end de fleste medlemmer af det hidtidige københavnske bourgeoisi under og efter første verdenskrig og nu også gerne ville have foden indenfor i 'salonerne' hos medlemmerne af datidens "højere akademiske borgerskab".

Der kan næppe herske tvivl om, at Emma Gad behandlede sine tjenestepiger bedre end de fleste af fruerne blandt hendes egne klassefæller. Men mon ikke der trods alt også har været grænser for, hvem fru Gad ville lukke ind i varmen i pigekamrene bag køkkenregionen i sine egne herskabelige lejligheder og sommerhuse?