Interview
Læsetid: 7 min.

Film skaber minder, tv skaber glemsel

Den traditionelle måde at se film på i en biograf er truet, men det forhindrer ikke Thierry Frémaux i at kæmpe for den med næb og kløer. Information har talt med franskmanden, der er kunstnerisk leder af filmfestivalen i Cannes, og som lige nu rejser verden rundt med en samling af Lumière-brødrenes mere end 100 år gamle, banebrydende stumfilm
’Vores rolle er at beskytte auteuren og en gang om året få verden til at fokusere på ordet ’film’. Verdensfilmen, ikke verdens-tv-serien,’ siger Tierry Fremaux.

’Vores rolle er at beskytte auteuren og en gang om året få verden til at fokusere på ordet ’film’. Verdensfilmen, ikke verdens-tv-serien,’ siger Tierry Fremaux.

Sille Veilmark

Kultur
25. november 2017

Thierry Frémaux befinder sig midt i en kulturkamp.

Ikke nok med, at han som kunstnerisk leder af filmfestivalen i Cannes – og dermed er et af filmkunstens mest magtfulde mennesker – hvert år slås for verdensfilmen og dens plads i et moderne, foranderligt mediebillede. Han er også chef for Institut Lumière i Lyon og lige nu på en mindre turné rundt i Europa med LUMIÈRE!, en samling af mere end 100 år gamle stumfilm lavet af de franske filmpionérer, Auguste og Louis Lumière, i et forsøg på at formulere, hvorfor det er vigtigt, at man stadig ser deres film.

»Svaret findes i filmen. Man ved hvorfor efter at have set den,« siger Frémaux, en entusiastisk og imødekommende mand på 57, da jeg sammen med en anden dansk journalist møder ham på den franske ambassade i København.

Lumière-brødrene, der boede og arbejdede i Lyon, var fra 1890’erne og frem med til at opfinde filmmediet og biografoplevelsen. LUMIÈRE! byder på nyrestaurerede versioner af over 100 af deres film. De akkompagneres af et levende og spændende kommentarspor af Frémaux selv, der både sætter filmene ind i en sammenhæng og trækker tråde til vor tid.

Lumière-brødrene, der boede og arbejdede i Lyon, var fra 1890’erne og frem med til at opfinde filmmediet og biografoplevelsen. Med 1.500 film vidste de bestemt hvad de foretog sig, mener Thierry Frémaux, der er kunstnerisk leder af filmfestivalen i Cannes. Her er et udklip fra en af deres mange film

»Man siger, at man for at forstå nutiden, er nødt til at se på fortiden – og man kan ikke bevæge sig fremad uden at forstå historien. Men det handler ikke kun om historie, men om at Lumière var helt glemt. Så den første grund til at se filmene kunne være, at man skal kende sandheden. Der er en masse myter, fine myter, omkring Lumière, men de er forkerte.«

Blandt andet har mange ment, at Lumière-brødrene ikke troede på filmmediets fremtid og ikke vidste, hvad de lavede. Det er forkert, siger Frémaux.

»De lavede 1.500 film. De vidste bestemt, hvad de foretog sig. Der var mange opfindere før dem, men der var ingen opfindere efter dem. I det øjeblik, at de lavede den første film og viste den for et publikum, var det slut. Filmmediet var kommet for at blive. Lumière-brødrene var de sidste af opfinderne og de første af filmskaberne. De brugte kameraet som pen. De opfandt filmen og biografen og gjorde det til noget meget vigtigt med det samme.«

Tilbage til enkeltheden

For Thierry Frémaux er det essentielt at tale om Lumière-brødrene på samme måde og med samme respekt, som man taler om andre filmkunstneriske mestre, f.eks. danske Carl Th. Dreyer. Han håber at kunne rehabilitere brødrene og få understreget den enorme betydning, de har haft og stadig har for filmkunstens udvikling – hvordan de var med til at opfinde filmens grammatik. Det er nemlig ikke noget, som for alvor er blevet sagt før.

Thierry Frémaux, der er kunstnerisk leder af filmfestivalen i Cannes, mener, at man bør se flere af de filmskabende Lumiére brødres film - deres længde på 50 sekunder har en enkelthed over sig, der renser øjnene, mener han.

»Selv til filmmediets 100-årsdag i 1995 i Paris (regnet fra den dag i 1895, hvor brødrene første gang viste film for et publikum, red.) brød man sig ikke om at nævne Lumière. Man ville tale om fremtiden og være moderne. Men Lumière er moderne, mere moderne end film, der havde premiere i sidste uge,« siger Frémaux, der er erklæret filmfan – eller film buff, som han formulerer det på sit fransktonede engelsk.

»Den sidste grund til, at det er vigtigt at se filmene også i dag, hænger sammen med de 50 sekunder, filmene varer, og deres enkelthed. Der er noget i filmene, som vi i dag har mistet, fordi det hele skal være så sofistikeret. Picasso har engang sagt: ’Det tog mig hele livet at lære at tegne som et barn’. Nogle gange er det godt at gå tilbage til enkeltheden og det enkelte billede, især for en filmfan. For mig er det at se filmene ligesom at rense mine øjne.«

Føder film med film

Spørgsmålet er så, om det kan ændre filmhistorien – eller forståelsen af filmhistorien – at vise Lumière-brødrenes film i biografer rundt om i verden. Thierry Frémaux erkender, at han ikke ved det, men hver gang han viser filmene for nutidige filmskabere, bliver de meget bevægede og inspirerede.

»Jeg har to favoritfilm – den første og den sidste i LUMIÈRE!: Arbejderne, der kommer ud fra fabrikken, og den lille pige i det, der dengang var Indokina,« siger han.

»Men der er også filmen med gaderne i Lyon og sporvogne og hestevogne – det er en komposition, der er så fuld af bevægelse. Jeg nævner i min voice over filmskabere som Ozu, Raoul Walsh, Eisenstein og James Cameron – ikke fordi de nødvendigvis kendte til filmene, men det er en måde at forbinde Lumière-navnet med filmhistorien på. De stillede sig de samme tre spørgsmål, som filmskabere verden over gør hver eneste dag: ’Hvad handler min film om? Hvordan kan jeg fortælle min historie? Og hvad er den bedste placering til kameraet?’ Derfor er Lumière en del af filmhistorien – den æstetiske filmhistorie. Deres film tilhører menneskeheden. De er en del af vores fælles fortid. Lige fra begyndelsen udtrykte filmkunsten to ting, den stadigvæk udtrykker: Hvem jeg er, og hvem de andre er. Det samme gælder for film i dag – for de gode film.«

Skal følge med tiden

På årets filmfestival i Cannes skabte det en del ballade, at to film produceret af streamingtjenesten Netflix deltog i hovedkonkurrencen, fordi de ikke var garanteret en biografpremiere. Franske filmdistributører og biografejere skældte ud, og Thierry Frémaux endte med – sammen med festivalens øvrige ledelse – at indføre en ny regel om, at film skal være sikret biografpremiere i Frankrig, før de kan udtages til hovedkonkurrencen.

»I min arrogance troede jeg, at jeg kunne overtale Netflix til at lade filmene få biografpremiere,« siger Frémaux om episoden, der var endnu et slag i den kultur- og filmkrig, som står mellem en mere traditionel måde at anskue filmkunst på og så en moderne teknologi og publikums og forbrugernes ændrede vaner.

Gode film viser, hvem du er - og hvem de andre er. Det gjorde de franske Lumiére-brødre i deres film for 100 år siden, og de er til tider stadig mere moderne end film, der havde præmiere i sidste uge, siger Thierry Frémaux, der er kunstnerisk leder af filmfestivalen i Cannes.

Det er en krig, som også handler om at kunne se Lumière-brødrenes 100 år gamle film i en biograf i dag.

»De sagde nej, fordi det betød, at de skulle vente tre år fra en biografpremiere til, at de selv kunne vise filmene. Så det lykkedes mig ikke – selv om de gerne ville på den røde løber og nyde godt af opmærksomheden omkring en Cannes-premiere. Jeg er blevet kritiseret for det, men for mig var det fra begyndelsen en måde at skabe dialog på. Amazon og Netflix – og måske Apple næste år – er de nye, store producenter. Når Scorsese går til Netflix for at lave sin kommende film, handler det om, at de giver ham penge, som han ikke længere kan få fra traditionelle produktionsselskaber. For mig personligt handler det om at støtte biograferne, men som repræsentant for Cannes er jeg nødt til at tale med Netflix. Vi lavede nogle af de første digitale forevisninger i 2002, og biograferne kritiserede mig. I dag er alt digitalt. Det er mit job at følge med tiden.«

En hård kamp

Jeg kan ikke lade være med at spørge, om det så er at følge med tiden at udelukke Netflix fra hovedkonkurrencen.

»For to år siden sagde Netflix-chefen, Reed Hastings: ’Vi arbejder ikke for dem, der har nostalgiske følelser for to eller tre biografer i Latinerkvarteret i Paris’. Men vi er ikke nostalgiske,« siger Thierry Frémaux.

»Vi bruger stadigvæk biograferne. De er en del af vores liv. Jeg forstår godt den nye verden, men hvis den nye verden vil eksistere side om side med os, er den også nødt til at forstå, hvem vi er. Jeg er spændt på, hvad der kommer til at ske. Det bedste svar på Netflix i år har været Dunkirk. Den film er man nødt til at se på det store lærred, hvor man kan mærke lyden komme alle steder fra. Det er ikke en oplevelse, man får derhjemme. Godard sagde engang, at film skaber minder, og tv skaber glemsel, og det er på en måde sandt. Man husker, når man har set en film i biografen. Om man kørte i bil eller på cykel derhen, og om der sad en høj mand foran én, så man var nødt til at flytte sæde.«

Han smiler:

»Vi i Cannes er templets vogtere, men vi er åbne for alle andre trosretninger også. Vi er åbne over for fremtiden. Men vi er nødt til, som jeg sagde, at kende historien for at kunne agere i fremtiden. Vores rolle er at beskytte auteuren og en gang om året få verden til at fokusere på ordet ’film’. Verdensfilmen, ikke verdens-tv-serien. Det er tv-seriens guldalder, men deres sprog er filmens sprog. I år inviterede vi David Lynch til at vise Twin Peaks, fordi det var vores fødselsdag. Vi så to afsnit i den store biograf, og det var stærkt og fantastisk, og så sagde jeg: ’David, din tv-serie er utrolig’. Og han svarede: ’Det er ikke en tv-serie. Det er en film, der varer 18 timer’. Film er overalt. Men filmsprogets sejr kunne måske også være dets endeligt, dets tab, fordi den traditionelle måde at se film på, hvor man går i biografen, er truet. Det er en hård kamp.«

LUMIÈRE! kan ses i danske biografer nu. institut-lumiere.org

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her