Historien om den russiske revolution lever videre i kunsten

Århundredeskiftet

Sidste halvdel af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede i Rusland var præget af hungersnød og uro, flere fejlslagne attentatforsøg mod zarfamilien og pogromer mod den relativt store andel af jøder i den russiske befolkning.

Maxim Gorkij: Moderen (1906)

Maxim Gorkijs roman Moderen fra 1906 handler om de umenneskelige forhold, som arbejdere i Rusland levede og arbejdede under op til den revolutionære opvågnen, der førte til den fejlslagne revolution i 1905.

Bertolt Brecht skrev senere sit stykke Die Mutter baseret på Gorkijs roman. Gorkij selv blev en nær ven af Lenin og skrev også om ham i biografien Dage med Lenin, der er en central kilde til Lenins person.

Joseph Stein: Spillemand på en tagryg (1965)

Musicalen om mælkemanden Reb Tevye er historien om livet som evigt forfulgt og fattig jøde i de jødiske bosættelser i det østlige Rusland, det eneste område, hvor jøder måtte bosætte sig i Rusland omkring år 1900.

Hans mellemste datter trodser traditionen for arrangerede ægteskaber og gifter sig med en bolsjevik, der ender med at blive forvist til Sibirien som mange andre bolsjevikker på den tid – blandt andre Lenin. Filmen har den legendariske Topol i hovedrollen.

9. januar 1905

Bloody Sunday: En fredelig demonstration i Skt. Petersborg nedkæmpes på zarens ordre. Omkring 1.000 mennesker mister livet. Demonstrationen blev ledt af præsten Fader Gapon. Hans gudstjenester var meget populære, fordi han talte om zarens guddommelige forpligtelser over for folket.

Shostakovichs 11. symfoni

Komponisten Dmitri Shostakovichs 11. symfoni hedder også År 1905 og tager udgangspunkt i den voldelige nedkæmpning af demonstrationen i Skt. Petersborg. Shostakovich skrev gennem hele sin karriere værker, der direkte refererede til begivenheder i Sovjet.

Den berømte og anerkendte komponist var også en statssanktioneret én af slagsen, og selv om hans forhold til regimet kan beskrives som kompliceret, leverede han gennem hele sit liv værker på regimets bestilling.

Juni 1905

I løbet af hele 1905 var der demonstrationer mod zaren. Inspireret heraf begår soldaterne på panserkrydseren Potemkin mytteri i Sortehavet. Det inspirerede videre til blandt andet en demonstration i Odessa, der bliver brutalt nedkæmpet.

Panserkrydseren Potemkin

Stumfilmen Panserkrydseren Potemkin af instruktør Sergei Eisenstein fik premiere i 1925 og anses den dag i dag for et mesterværk.

Panserkrydseren Potemkin foregår både blandt officererne og de matroser, der begår mytteri på skibet, da de får serveret rådden mad, og i Odessas gader, hvor mytteriets afdøde leder lægges lit de parade til folkets hyldest.

Soldater slår hårdt ned på sympatidemonstrationerne i Odessa og især nærbillederne af trampende støvler, blødende civile og en barnevogn, der ruller ned ad en trappe, er legendariske og dannede skole for fremtidige fremstillinger af voldens gru.

Oktober 1905

Som kulmination på revolutionsåret giver zaren den 17. oktober 1905 en række indrømmelser i det, der kaldes Oktobermanifestet. Zarens magt blev indskrænket, borgerrettigheder indført, og den lovgivende forsamling, dumaen, oprettet. Allerede i 1907 blev disse nye rettigheder dog inddraget igen for den almindelige russer ved et kup orkestreret af zaren, og revolutionen er reelt fejlslået.

Demonstration 17. oktober

Den russiske realist Ilya Repin beskrev social uretfærdighed i sine bredt anerkendte værker, der ofte portrætterede fattige landarbejdere. Oktobermanifestet blev af mange almindelige russere modtaget med optimisme – også af Repin.

Hans værk Demonstration 17. oktober 1905 viser mennesker på gaden, der fejrer oprettelsen af Dumaen.

August 1914

Første Verdenskrig bryder ud, og for nogle bliver det en skole i revolution – særligt bønderne fik pludselig militær træning og adgang til våben, og det blev afgørende, da revolutionen kom, og der var brug for folk, der kunne organisere. Første Verdenskrig blev udmarvende for Rusland, og sult, økonomisk krise og inflation nærede vreden mod zaren. Strejker og demonstrationer var almindelige.

Mikhail Sholokhov: Stille flyder Don

Nobelprismodtagerens roman følger en kosakfamilie fra lige før Første Verdenskrigs udbrud til borgerkrigen efter revolutionen.

Med sine landskabsbeskrivelser og historien om, hvordan de traditionsbundne bønder omkring floden Don igen og igen indrulleres i krige og revolutioner, er Stille flyder Don en fortælling om, hvordan hele det store lands befolkning og landskab blev påvirket af de voldsomme år i dets historie.

23. februar 1917

Februarrevolutionen: 23. februar 1917 var kvindernes internationale kampdag i Rusland, og både spontane og arrangerede demonstrationer brød ud blandt kvindelige arbejdere i Petrograd (senere Leningrad og Skt. Petersborg). Den store demonstration regnes for at være udslagsgivende i den lange række af demonstrationer, der førte til Zarens abdicering få dage senere.

Alexandra Kollontai: Autobiographie einer sexuell emanzipierten Kommunistin

Historien om kvindernes betydning i den russiske revolution er ikke den mest velbeskrevne – hverken i den officielle historieskrivning eller i kunstens bearbejdning af begivenhederne, men kommunisten Alexandra Kollontai, der blev verdens første kvindelige minister i oktober 1917, skrev om kvindens betydning og centrale stilling i revolutionen i både romaner, noveller og sin selvbiografi Mit liv – kvinde og kommunist, der på tysk har den mere fængende titel: Autobiographie einer sexuell emanzipierten Kommunistin.

2. marts 1917

Oven på de utallige demonstrationer abdicerer Zar Nicolai II og fjerner også sin søn fra arvefølgen. En provisorieregering dannes.

Franklin J. Schaffner: Nicholas and Alexandra

Den oscarvindende storfilm Nicholas and Alexandra af Franklin J. Schaffner havde premiere i 1971 med blandt andre Laurence Olivier i en vigtig rolle.

Filmen følger Nicholas og Alexandra fra fødslen af sønnen Alexei i 1904 – hvis blødersygdom leder den senere så kendte mystiker Rasputin, som zarinaen håber kan kurere Alexei, til hoffet, hvor hans indflydelse bliver stor – og til zarens abdicering i 1917 og henrettelsen af hele zarfamilien i 1918.

April 1917

Lenin vender tilbage til Skt. Petersborg fra sit eksil i Schweiz.

Lenin i Polen

Vladimir Lenin brugte selv skønlitteraturen meget bevidst i sine politiske analyser af Rusland og skrev flere tekster om litteratur – blandt andet Tolstoy. Men Lenin selv er mest af alt portrætteret i billedkunsten i den socialistiske realisme, der var statssanktioneret kunst i Sovjet.

Der eksisterer kun få film med Lenin i en afgørende rolle, dog vandt sovjetiske Sergei Yutkevich i 1966 prisen som bedste instruktør ved Cannes Festivalen for sin film Lenin in Poland. Men lige hvad Lenin angår, er der ingen vej uden om historiebøgerne.

7. – 8. november 1917

Efter et år fyldt med demonstrationer, sammenstød og uro overtager bolsjevikkerne magten i Skt. Petersborg og afsætter den provisoriske regering.

John Reed: Ti dage der rystede verden

Den amerikanske journalist John Reed var til stede under Oktoberevolutionens mest afgørende dage og skrev om dem i bogen Ti dage der rystede verden, der betragtes som et hovedværk i international journalistisk.

Da Stalin kom til magten, forbød han Reeds værk, da den placerer Trotskij helt centralt i revolutionsarbejdet. Dér ville Stalin gerne selv stå.

Hvis man ikke orker 12 kapitler fortællende journalistik, så filmatiserede Warren Beatty bogen i 1981 med sig selv i hovedrollen og en af tidens helt store stjerner, Diane Keaton, i rollen som journalistens kone og socialistiske kammerat Louise Bryant, der i øvrigt også skrev om parrets oplevelser i revolutionsåret i bogen Six red months in Russia.

Juli 1918

Det nye regime under Lenins ledelse slog hårdt ned på politiske modstandere. Hele zarfamilien: Nicolai II og Alexandrea og deres fem børn blev henrettet med både skydevåben og bajonetter sammen med en række tjenestefolk og familiens læge og hans kone. Det foregik i kælderen til det hus, hvor familien sad i husarrest.

Disney: Anastasia (1997)

Disneytegnefilmen Anastasia fra 1997 er baseret på myten om, at en eller flere af zarens døtre skulle være undsluppet henrettelsen i 1918.

I 20th Century Fox’s fortolkning er Rasputin blevet afsat af zarfamilien, og som hævn lægger han en forbandelse på dem (og udløser i øvrigt den russiske revolution). Anastasia undslipper, men slår hovedet under flugten, der også koster Rasputin livet.

Filmen handler herefter om den forældreløse pige Anya, der lider af hukommelsestab, men snart sander, at hun er Anastasia, og igen må flygte fra Rasputin, der er vendt tilbage fra de døde for at afslutte sin hævn. Han fejler og i stedet hævner Anastasia sin familie.

Alexander Solsjenitsyn: Gulag Øhavet (1973)

Selv om det ikke er et af romanforfatterens skønlitterære værker, bør nobelprismodtager Solsjenitsyns vidnesbyrdfortælling, Gulag Øhavet, fra 1973 også nævnes i denne sammenhæng.

Værket har undertitlen Et forsøg på et kunstnerisk studium og er baseret på næsten 300 vidners beretninger fra ophold i Gulag som sammenskrives med historiske begivenheder og Solsjenitsyns overvejelser om regimets undertrykkelsesapparat – med begyndelse ved Lenins oprettelse af de første lejre og udryddelsen af al opposition i juli 1918.

Kilder: Orlando Figes: A people’s tragedy, forfatterens tidslinje på hjemmesiden www.orlandefiges.info, British librarys tidslinje, Wikipedia, Den Store Danske Encyklopædi, The Guardian, de nævnte værker m.fl.