Læsetid: 4 min.

Kulturredaktør: Kritik fungerer bedst, når det er et kærlighedsprojekt

Kritikernes honorarer og vilkår er til debat. Informations kulturredaktør mener ikke, at professionen er let at sammenligne med andre deltidsjob, fordi der i kulturkritikkens dna er en særlig kærlighed til stoffet, siger hun. ’Kritik mister helt sin mening, når det bliver samlebåndsarbejde’
8. november 2017

På sit kontor på Informations fjerde sal i Store Kongensgade fortæller kulturredaktør Katrine Hornstrup Yde en historie om en plakat. Den bærer teksten ’Freelance Ain’t Free’, sort på hvidt med versaler, og hun hængte den op på et midlertidig kontor, da hun var freelancer. Siden drog hun til Politiken og blev filmkritiker og podcastredaktør.

I dag er hun tilbage som kulturredaktør, og hun har erfaret, at nogen nu har rammet plakaten ind og hængt den op i det rum på fjerde sal – i den anden ende af hendes redaktørkontor – som freelancerne bruger som kontorfællesskab, en slags prekariatets lokale klubhus.

»Der hænger den og minder mig om mine rødder,« siger hun.

Den seneste tid har kritikkens rolle og kritikerens vilkår været til debat, blandt andet i Information. Kritikere, kunstnere og fagpersoner har bl.a. kritiseret honorarniveauet og de ofte usikre arbejdsvilkår. Som ny kulturredaktør har Katrine Hornstrup Yde i dag ansvar for freelancebudgettet på Information.

Da hun begyndte at anmelde film, var hun på SU og syntes bare, det var »fedt« at få lov til at skrive for en landsdækkende avis. Og få lov til at dyrke det, hun elskede. Informations takst for en kort filmanmeldelse var dengang omkring 400 kroner.

»Det var absurd. Siden har der heldigvis været lønudvikling og overenskomstforhandlinger, og vi ligger stadig ikke imponerende, men det er dog langt bedre end dengang.«

Timeløn kan være o.k.

– Standardhonoraret for en anmeldelse i avisen er i dag 1.281 kroner, mens gennemsnitslønnen for avisens fastansatte redaktionelle medarbejdere er 40.053 kroner om måneden. Hvis man som anmelder skal tjene lige så meget, skal man aflevere flere end 30 anmeldelser om måneden, og så har man stadig ikke de vilkår, fastansatte har. Synes du, det er rimeligt?

»Jeg synes ikke nødvendigvis, det er et ideal at have fuldtidsansatte kritikere, som skal voldproducere anmeldelser. Meget få mennesker kan bære den form for skriveri på det niveau.«

– Hvad skal de så lave, når de ikke anmelder?

»Det kan være meget forskelligt. Nogle laver journalistik, nogle underviser. Jeg synes, vores kritiker Anne Middelboe Christensen havde en god pointe, da hun i en af de foregående artikler sagde, at folk tidligere var på universiteterne med en ekspertise, som de delte ved at anmelde.«

Det var også hendes pointe, at universitetsansatte tidligere havde en ret god hyre og samtidig tid til at anmelde, men at virkeligheden på universiteterne i dag er en anden. Er den måde at være anmelder på ikke uddøende?

»Jo, netop. Men er det – eller kan det realistisk være – avisernes ansvar alene at skulle kompensere for tidernes skiften ved at tilbyde fastansættelser til kritikere, som bruger al deres arbejdstid på at anmelde? Budgetterne er jo ikke blevet større på dagbladene, og jeg tror ikke, det er særlig hensigtsmæssigt at bruge hele budgettet på at fastansætte en meget lille, må det blive, skare, som så skal anmelde alt.«

Men er 1.281 kroner for en anmeldelse et passende honorar?

»Nej, det må meget gerne stige. Men beløbet er en minimumstakst, og der er mulighed for at forhandle. Og større anmeldelser kan udløse et noget højere beløb. I anmeldelse af visse værker kan 1.200 kroner godt være en acceptabel løn.«

En kærlighed til feltet

Fra avisens side er der en grundlæggende opmærksomhed på freelancernes vilkår, fortæller Katrine Hornstrup Yde. Ved hver overenskomstforhandling har der de seneste år fra de fastansattes side været et ønske om at fravige en del af den automatiske lønforhøjelse for i stedet at give den til freelancepuljen, så taksterne kan stige.

»Og det er jo ikke voldsomme stigninger, men det er et aspekt, alle på avisen er opmærksomme på og har lyst til at gøre noget ved inden for mulighedernes rammer.«

– Burde honoraret ikke afspejle, at freelancerne ikke har den fastansattes sikkerhed i ansættelsen, såsom løn under ferie, sygdom eller barsel?

»Vi opererer med fastlancekontrakter med månedlige grundbeløb og betalt ferie for mange af vores faste kritikere. Min prioritet er at sørge for, at de kan få et minimum af tryghed fra os, samtidig med at de har fuld frihed til at arbejde med andet.

– Informations tidligere chefredaktør Christian Jensen sagde engang, at freelanceres vilkår til alle tider har været ringe, men at man til gengæld får lov til at være en del af Information. ’Vi stiller spalter til rådighed, det er det, der er attraktionen,’ sagde han. Er du enig?

»Nej, det er et problematisk argument, hvis aviser overlader mere journalistik til stykbetalte freelancere. Men det er jo faktisk ikke tilfældet, når det kommer til kritikområdet, som freelancere altid primært har bestyret. 

Hun mener ikke, det giver mening at argumentere for, at man f.eks. skal have 500 kroner for hver eneste time man læser i en bog eller researcher ved at se en film.

»En del af kulturkritikkens dna er en kærlighed til at opleve og skrive om kunsten. Kritik fungerer bedst, når det er et kærlighedsprojekt, et særligt lystdrevet stykke arbejde. Det skal selvfølgelig betales, og gerne bedre, men det har aldrig været og kan aldrig blive motivationen i sig selv. Det kan ikke sammenlignes en-til-en med at ringe otte ordførere hjem til en artikel. Og det mister helt sin mening, hvis det bliver hverdagssamlebåndsarbejde. Den arbejdsgang kan og skal aviserne ikke facilitere for at kompensere for en ny struktur på universiteterne.«

Rasmus Elmelund er kulturjournalist tilknyttet Information på freelancevilkår

Serie

Et Danmark uden anmeldere

Avisanmeldelsen er under pres. Når nye medier skal genopfinde avisen på nettet, tager de ikke anmelderen med sig ind i fremtiden, og samtidig falder antallet af anmeldelser i dagbladene. Information har i denne serie skrottet vore egne anmeldelser og snakket med kunstnere og branche for at undersøge dagbladskritikkens rolle i dag – og hvad der ville ske uden den.

Seneste artikler

  • Ny forening vil styrke kunstkritik og anmelderi

    13. januar 2018
    Medier skal ikke bare orientere om aktualitet, men også debattere og diskutere samtiden. Derfor er professionelle, saglige kritikere uundværlige, mener ny paraplyorganisation, som vil arbejde for mere synlighed og bedre vilkår
  • Hvis kritikken skal være uafhængig og fri, hvorfor skal kritikeren så have løn?

    3. november 2017
    De færreste danske kritikere kan få anmelderi som hovedbeskæftigelse til at løbe rundt. Spørgsmålet er, om de overhovedet skal det. Og mere radikalt: Om de i det hele taget skal have løn for deres arbejde. For hvis kritikken skal være fri, skal den så koste penge?
  • I Norge uddeler de stipendier og legater til kritikerne

    28. oktober 2017
    I løbet af tre år uddeler en norsk fond 30 kritikerstipendier til en samlet værdi af seks millioner norske kroner. Stipendierne går til kulturkritikere og skal øge kvaliteten af den professionelle kulturkritik i trykte, elektroniske og digitale medier, og de er bare en del af en række offentlige og private legater, kritikere kan søge. Sådanne stipendier drømmer danske kritikere om. Statens Kunstfond mener, at den i forvejen støtter kritik
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

Som det fremgår af rubrikken i en tidligere artikel i Dagbladet Information om prekariatet: "I en økonomi, der hylder det positive, rygklappende menneske, er det brødløst at være rettighedsforkæmper".
https://www.information.dk/debat/2017/10/oekonomi-hylder-positive-rygkla...

På den baggrund undrer det mig, at spørgsmålet om kritikeres uafhængighed overhovedet ikke inddrages i diskussionen om ansættelse af kritikere og de betingelser, de ansættes under. Det med kærlighedsprojekt lyder fint, men glem ikke det professionelle ansvar og de betingelser, som det professionelle ansvar skal forvaltes under.

Som Line Rosenvinge gør opmærksom på i en anden tidligere artikel: »Vi har altså en situation, hvor en anmelder kan blive sat til at anmelde en udstilling på et udstillingssted, hvor pågældende anmelder få måneder senere selv står for at arrangere en udstilling. Jeg synes, det er et problem, at vi har for mange kasketter på.«
https://www.information.dk/kultur/2017/10/danske-kritiker-underbetalt-lo...

For mig at se må det veje tungt ved ansættelse af kritikere, at de samtidig har en større og fast indtægt andetsteds, f.eks. på universitetet. Der er dog anmeldere, der gennem en del år har opbygget en høj anseelse som anmeldere, og for dem er situationen en anden.

Ind imellem, hvor jeg har læst anmeldelser af unge og nye anmeldere, og hvor jeg har kendt til deres "karriereforløb", har jeg tænkt, at "det havde jeg ikke turdet skrive, hvis jeg havde været dig". Der er en anmelder på f.eks. området billedkunst nok mere udsat end en anmelder på f.eks. området skønlitteratur.

Det hænger jo også sammen med, at Danmarks størrelse gør det til lidt af en "andedam".

Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Bag hele tankegangen ligger også det, der hjemsøger f.eks. DR og andre offentlige institutioner, der burde gå foran med at overholde overenskomster og betale standardhonorarer uden at kny, men som i stedet siger som Kristian Jensen: din betaling er, at du fik lov at være med.
Det er at vende tingene på hovedet, og folk bør virkelig vende den om igen: du ville gerne bruge mine færdigheder, hvilket jo må betyde, at du vurderede dem til at have en tilstrækkelig standard, for går ud under niveau, udsætter du dit eget omdømme for kritik.
Folk udfører deres arbejde, og det må gerne være både sjovt og berigende for dem selv, det ændrer ikke på, at de indeholder viden og færdigheder, som har en dagspris på markedet.