Læsetid: 4 min.

Kunsten viser os, hvor latterlige penge egentlig er

Vi optimerer vores kroppe og investerer i os selv. Det finanskapitalistiske system styrer ikke alene den globale økonomi, men har også invaderet vores sprog og relationer. Men kunsten går til kamp mod den økonomiske tænkning
Ingen Frygt, Penge II, 2008.

Ingen Frygt, Penge II, 2008.

Anna Petri

10. november 2017

Vi investerer i os selv, i parforholdet, karrieren og i fremtiden. Vi optimerer vores kroppe, vores relationer, vores kommunikation. Og vi effektiviserer, vi spekulerer, vi producerer, vi estimerer og vi konkurrerer med os selv og med hinanden.

Det hverdagssprog, vi bruger til at beskrive os selv og vores liv, er fuldstændig invaderet af økonomiske begreber.

Som den kapitalismekritiske guru Franco ’Bifo’ Berardi formulerer det:

»Den økonomiske rationalitet er overalt! Vores verden er fuldstændig defineret af det finanskapitalistiske system. Det gennemsyrer alle vores relationer.«

Eller som Theis Ørntoft beskriver »mennesket anno kapitalisme« i den kritikerroste og hovedværksbesungne digtsamling Digte 2014:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Palle Bendsen
  • Anne Eriksen
  • Kristen Carsten Munk
  • Jørn Andersen
  • Anne Schøtt
  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
Palle Bendsen, Anne Eriksen, Kristen Carsten Munk, Jørn Andersen, Anne Schøtt, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den amerikanske aktivIst, filosof, forfatter Murray Bookchin kom gang på gang - tilbage fra 1970 i hvert fald - ind på denne invasion af det kommercielle, økonomiske sprog langt ind i vores hoveder.

Brug 12 minutter på at høre hans indtrængende fortælling fra 1985 om den forandring han havde oplevet i efterkrigstidens New York, fra et rigt lokalsamfund med et vibrerende politisk liv, som understøttede menneskers mulighed for at udvikle en stærk personlighed - til en tid hvor man taler om at investere i sit ægteskab og købe eller ikke købe ideer.
https://www.youtube.com/watch?v=WQ34z0WHPQI

Charlotte Grum, Trond Meiring, Niels Nielsen, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

Det er rigtigt, at mange af tidens digtere på forskellige måder tematiserer "hvordan økonomisk tænkning, forbrugskultur og kapitalisme sætter forarmende aftryk i mennesker, fællesskaber og kloden, ikke mindst".

Desværre har meget af tidens kunstkritik et ringe intellektuelt niveau, og digterne roses for sproget, mens kritikken ofte overser, at den tænkning, som digtene giver udtryk for, snarere giver mindelser om samfundskritiske sangtekster fra Gnags og Røde Mor, end lyrik på højt niveau som f.eks. Ivan Malinowskis.

For også at være lidt positiv, vil jeg fremhæve Lars Skinnebach, hvis digtning på samme tid kan være så kompleks, grusom og skøn, at jeg må indtage den i små portioner, hvis jeg ikke undervejs skal bryde sammen.

Det er rigtigt, at ved "at gå til finans og økonomi fra fiktionens og filosofiens verden, kan vi blive klogere på, hvordan det ellers så kryptiske finanskapitaliske system opererer – og hvorfor det sprækker og nedsmelter med jævne mellemrum".

Desværre er den kulturvidenskabelige nytænkning samtidig ofte et resultat af, at universiteterne skal leve op til markedsøkonomiske krav i et kapitalistisk samfund. Videnskabelig tænkning er en vare på markedet, og kvalitet nedprioriteres let til fordel for nyhedens interesse på et venstreintellektuelt marked.

Penge er vel ikke latterlige i sig selv. Det er snarere nogle menneskers brug eller misbrug af dem.

Bjørn Pedersen, Svend Erik Sokkelund og Robert Kroll anbefalede denne kommentar

Penge er faktisk en genial opfindelse.

Før "pengene" måtte man bytte sig frem - f eks fem høns mod 3 kg hvede eller to huder/skind o s v.
Opsparing var besværlig - høns lever kun et kort liv , og fødevarer rådner hurtigt, hvis de ikke bliver spist i tide.

Penge kan lægges "til side" og bruges senere efter behov

- penge "oversætter" værdien af arbejde, varer, kunstneriske præstationer o s v til et fælles "sprog"

- f eks kan man vælge mellem af købe en billet til en koncert eller et antal pølser med brød eller et antal skjorter o s v , hvis man har lagt tilstrækkeligt med penge til side.

Faktisk er kunstnere og andre producenter af "ikke-materielle" ydelser dem , der har vundet mest ved indførelsen af pengene.

Uden pengene ville det være svært at få folk til at købe koncert- og teaterbilletter, malerier, skulpturer o s v.

Et samfund uden en velfungerende "penge-strøm" (naturaløkonomi/byttehandel) ville blive kulturløst ?

Problemet ligger et andet sted - det ligger i den menneskelige "natur" ( indbygget bjergsomhed, magtstræb, lysten til at være alfa-han eller alfa-hun på andres bekostning o s v)

Kunsten, eller den store værdi nogen værker kan have, bliver brugt til at parkere enorme formuer. Måske i bankbokse hvor ingen får glæde af dem.

Søren Jacobsen

En kendt dansker har for ca. 4 år siden opkøbt bitcoins for et ukendt million (Dkr.) beløb til ca. kurs 400 dollar og har for kort tid siden solgt dem til ca. kurs 6.500 dollar. En fortjeneste på millarder med et par taste tryk og muse klik. Den bagved liggende værdi er hentet i real økonomien, som millioner af mennesker gennem hård arbejde har skabt.

Ud over penge vil/er den helt store regulerende kraft for menneskelig adfærd de sociale medier. Det bliver virkelig "spændende" at se hvilke børn der kommer ud af det på sigt.

Som det bliver anført ovenfor, er det ikke pengene i sig selv, der er et problem. De er blot et middel. Nej, det er den bagvedliggende menneskelige vildfarelse om at nok aldrig er nok - eller forestillingen om at man kan bjerge sig til Nirvana. Det ulykkelige er, at vildfarelsen nærmest er blevet en kollektiv besættelse, som i tilgift er blevet en social indikator for om man er en del af mainstream kulturen/fællesskabet. Og skruen bliver strammet hele tiden, mens vi, som bevidstløse lemminger, lader os føre et sted hen, hvor det, på alle måder, er ekstremt ubehageligt at være. Det forekommer blindt, tankeløst og ja, uendelig dumt!

Søren Jacobsen

I Norge genoplives ca. 3 gange så mange mennesker ved hjertestop end der gør i Danmark. Det siger en del om, hvor apatisk et samfund Danmark er blevet.