Læsetid: 1 min.

Økonomerne spørger kunstnerne: Hvordan skaber vi åbenhed?

Økonomer og kunstnere taler sjældent sammen, men nu har vi givet økonomerne muligheden for at spørge en dramatiker og en forfatter om lige, hvad de vil. En økonom stiller ét spørgsmål – en dramatiker og en forfatter svarer. Lars Skipper, lektor i økonomi ved Aarhus Universitet, stiller spørgsmålet
10. november 2017

Kære kunstnere

Sundhedsteknologiske innovationer er frygtelig rare, men også frygtelig dyre. Og selv hvis vi brugte det dobbelte af BNP i sundhedssektoren (fra 10 til 20 procent af BNP), ville der stadig være patientgrupper og patientforeninger, der med rette kunne håbe og forvente, at den seneste nye behandlingsform stilles til rådighed for dem. Hvordan skaber vi åbenhed omkring de økonomiske prioriteter, der under alle omstændigheder træffes, og som i dag kun gøres implicit eller i det skjulte?

Venlig hilsen

Lars Skipper, lektor i økonomi ved Aarhus Universitet og medlem af Industrial Organisation og Trade Section.

Svar I:

Hej Lars

Jeg er ikke helt sikker på, hvad dit spørgsmål drejer sig om. Men hvis det kan hjælpe, kan jeg fortælle at jeg engang landede fra Singapore i Kastrup under stormen i 1999. Jeg fandt aldrig ud af, om jeg var i livsfare, og det nager mig stadig. Åbenhed er altid at foretrække.

Håber det kan hjælpe.

Mange hilsner fra Line – dramatiker

Svar II:

Kære Lars Skipper

Jeg synes, det er et meget specifikt og i virkeligheden realpolitisk spørgsmål, du stiller mig. Det er selvfølgelig fint nok, men jeg tror, du er ude på at narre mig til at skrive noget partipolitisk. Dit spørgsmål kan også besvares sådan her: Vi skaber åbenhed omkring økonomiske prioriteter ved at vælge nogle politikere, der ikke er kyniske og højredrejede. Nu svarede jeg noget partipolitisk alligevel. Endnu enklere: Vi skal vælge nogle politikere, der ikke er nogle røvhuller.

Lea Løppenthin, forfatter

Serie

Økonomerne spørger kunstnerne

Økonomer og kunstnere taler sjældent sammen, men nu har vi givet økonomerne muligheden for at spørge en dramatiker og en forfatter om lige, hvad de vil. 

En økonom stiller ét spørgsmål – en dramatiker og en forfatter svarer.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

Historisk set blev kunstnere ofte inddraget i spørgsmål af økonomisk og samfundspolitisk karakter for 30 - 40 år siden, og de deltog på mange kvalificerede måder i debatten. I dag sker det slet ikke i samme omfang, og det er der mange gode grunde til. De fleste spørgsmål af den karakter er af mange årsager langt mere komplekse i dag, end de var dengang, og det kræver i højere grad såvel faktuelle vidensmæssige som intellektuelle forudsætninger at kunne give nogle interessante svar. Den slags forudsætninger kan man af gode grunde ikke forvente, at kunstnerne har. Til gengæld har de så meget andet.

Ikke desto mindre mener jeg, at svar nummer et både er ret ydmygt og genialt.

Henrik Brøndum

Jeg er nu mere skuffet over kunstnernes indsats. Automatreaktionen "du er dum" overfor alle der har penge eller magt, kan man jo få fra en 3 årig.

Min mening er gudskelov, er der ikke åbenhed om disse prioriteringer. Enhver sundhedsperson eller politiker der offentligt prøver den vej, render panden lige mod en mur. Derfor opbygges et dejligt tågeslør over hvad der foregår. Så kan vi insistere mere på at have åbenhed om alt muligt andet.

Men der er måske det Line Knutzon skriver, hun er ironisk og var glad for at blive holdt i uvidenhed af kaptajnen dengang i stormen? I livsfare er vi vel hver eneste dag.