Læsetid: 3 min.

Selvom Charles Manson er død, vil myten om ham leve videre

’Jeg er alt, hvad der er ondt,’ erklærede Charles Manson engang om sig selv. Søndag døde psykopaten, ’seriemorderen’ og sektlederen
24. november 2017

Nekrologerne kalder ham serial killer. Det er misvisende. Charles Manson, der søndag døde på et hospital i Kern County, Californien, fik så vidt vides aldrig selv blod på hænderne. Det var som leder af en sekt, at han gav sine disciple ordre til at myrde mindst syv personer, blandt disse skuespillerinden Sharon Tate, filminstruktør Roman Polanskis første kone.

Manson blev dømt til døden i 1971, men dommen blev ændret til livsvarigt fængsel, da Californien fra 1972-1994 ikke brugte dødsstraf.

Charles Milles Manson blev født i 1934 i Ohio og voksede op hos sine bedsteforældre, så hos en tante, så på diverse børnehjem. Mansons mor sad i det meste af hans barndom i fængsel for væbnet røveri, og i en alder af 16 røg Manson selv i fængsel første gang, dømt for tyveri. I de følgende år røg han ind og ud af fængsel for småkriminalitet. I 1967, da han var 32 år gammel, havde han tilbragt halvdelen af sit liv i fængsel.

Absolut autoritet

Da han blev løsladt samme år, slog han sig ned i et hippiekollektiv i San Francisco og grundlagde snart efter sit eget kollektiv, The Manson Family, der snart blev til en sekt. Som medlemmer kunne kun hvide optages; de måtte ikke bære briller og skulle acceptere Mansons status som absolut autoritet, der skulle adlydes, også når han krævede sex. Narko og sex indgik i som virkemidler til at få disciplene til at føje sig efter hans vilje.

I lange monologer prædikede han om, hvordan kvinder skulle tjene mænd, og hvordan ’den sorte race’ ville udrydde den ’hvide’. Inspiration tog han bizart nok fra Beatles-sange som »Helter Skelter« og »Blackbird«. Men da hans profetier ikke så ud til at gå i opfyldelse, så Manson ingen anden udvej end at sende sine disciple ud for »at vise, hvordan man dræber hvide« – så racekrigen omsider kunne blive udløst.

Den mest omtalte aktion er Tate-mordene: I sommeren 1969 gav Manson fire af sine disciple, Susan ’Sexy Sadie’ Atkins, Patricia Krenwinkle, Linda Kasabian og Charles ’Tex’ Watson ordre til at trænge ind i Sharon Tates hus på Cielo Drive, hvor de med stor grusomhed myrdede højgravide Tate og fire andre tilstedeværende med knive og skydevåben. Den følgende dag slog de til på ny med det italienske ægtepar Leno og Rosemary LaBianca. På gerningsstederne efterlod morderne budskaber skrevet med ofrenes blod.

Tre måneder senere blev Manson og ni medlemmer af hans sekt arresteret, og en af de mest omtalte retsprocesser i amerikansk kriminalhistorie begyndte. Manson, der under retssagen ridsede et hagekors ind i sin pande, blev kendt skyldig i at have beordret syv mord. Fire disciple blev kendt skyldige i at have begået dem – også de fik dødsstraffe, der blev ændret til livsvarigt fængsel.

Manson var ikke nogen mønsterfange, fremgår det af nekrologen i LA Times. Over 100 gange overtrådte han fængslets regler, bl.a. fik han indsmuglet et våben. 12 gange søgte Manson om prøveløsladelse, senest i 2012 – hver gang fik han afslag. Først i 2027 kunne han have søgt på ny, men i januar i år blev han første gang indlagt med blødninger i tarmen. Dødsårsagen er ikke oplyst.

Spektakulær grusomhed

Mordenes spektakulære grusomhed, Mansons psykopati og evner til at kontrollere sine disciple og hans totalt forstyrrede verdensopfattelse – han så sig skiftevis sig selv om inkarnation af Jesus og djævlen – sikrede ham berømmelse og en bizar kultstatus. Ingen amerikansk indsat fik så megen fanpost som han – ingen så mange ægteskabstilbud. Ydermere blev han et spirituelt ikon for ekstremistiske grupperinger fra satanister til neonazister.

Også kulturelt var han en fascinationsskikkelse. Det amerikanske rockband Marilyn Manson er opkaldt efter ham, og i Danmark skrev Dan Turèll et digt om ham, hvor han prøver at sætte sig i Mansons sted, og Quentin Tarantinos næste film handler om Manson. Og lige nu udspiller der sig en interessant debat i USA om, hvorvidt Manson var et perverteret produkt af hippiemodkulturen, eller om han tværtimod var en tidlige forløber for en anden modkultur: vores dages højreradikale alt-right-bevægelser.

Manson forstod at slå mønt af sin berømmelse. I fængslet gav han talrige interviews, han udgav en selvbiografi og tjente mange penge på merchandise. I et af disse interviews – med den spanske udgave af Vanity Fair – udtalte han:

»Jeg joker ikke. Jeg er en ondskabsfuld satan, en outlaw, en forbryder. Jeg er alt, hvad der ondt.«

Nu er den ondskabsfulde satan død, men myten om ham vil leve videre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu