Læsetid: 4 min.

Skurke og syndebukke

Peter Aalbæk har skabt sig selv som en meget synlig, næsten tegneserieagtig magtfigur, som gør ham til en oplagt skydeskive.

Peter Aalbæk har skabt sig selv som en meget synlig, næsten tegneserieagtig magtfigur, som gør ham til en oplagt skydeskive.

Linda Johansen

25. november 2017

Peter Aalbæk har stødt mange og overskredet unge menneskers grænser. Det er meget problematisk. De krænkede er blevet hørt og taget alvorligt, godt. Han får sin straf; firmaet, hans livsværk, er på vej til at ryge på gulvet. Han har endnu ikke fået en politianmeldelse, altså er han ikke kriminel, man kan overveje, om kritikken ikke er blevet hørt nu, og man kan lade sagen hvile?

Peter Aalbæk har skabt sig selv som en meget synlig, næsten tegneserieagtig magtfigur, som gør ham til en oplagt skydeskive. Paradoksalt nok var hans ønske at være transparent og udstille magtens kynisme, og nu er han selv blevet en del af de mekanismer, han legede med i sit cirkus.

Han begik alvorlige fejl ved at overskride de unge ansattes grænser. Men nu er det, som om han ud over at tage et berettiget ansvar for sine handlinger, skal fremstå som symbol på al magtmisbrug. #MeeToo-bevægelsen raser, og man har brug for navne, og i Danmark har vi i den seneste tid koncentreret os om ét.

Peter Aalbæk har opført sig langt ude og mistolket sin rolle, ja. Men spørgsmålet er, om det er ved at bevæge sig fra en saglig kritik til personhetz?

Jeg har arbejdet på Zentropa i to omgange og lavet to spillefilm. De to år, hvor jeg havde min daglige gang i Filmbyen i Avedøre, anser jeg som de lykkeligste i mit faglige liv. Jeg anerkender, at jeg som instruktør var øverst i hierarkiet. Men jeg vil påstå, at vi var mange i forskellige afdelinger der netop følte os trygge ved Ålens lederstil.

Omkring ham var et helt miljø, som gør det svært at tage de enkeltstående øjeblikke ud af sammenhæng. Peter Ålbæk var f.eks.gså en meget varm og kærlig leder. Hans stil var selvfølgelig hans personlighed, men også en bevidst lederstil. Han troede på, at kunstnerisk skaberkraft skal gødes med lidt galskab for at kunne vokse.

Kunstnerisk søgen er grænseoverskridelse pr. definition. Zentropa var for mig og mange andre et sted, hvor vi følte os hjemme, hvor der var en fantastisk inspirerende stemning, hvilket også har skabt en masse stor kunst.

At Ålen viste sin pik ved poolen, hvis man insisterede på at kigge, var ingenting i forhold til den skam og bæven, det skabte at skulle lave en scene, at arbejde med store skuespiller at tackle deres skrøbelige og excentriske temperamenter, hvis man som mig var en del af det kunstneriske personale. På produktionssiden var der andre udfordringer, som krævede en masse slid og mod.

Flere mænd i filmbranchen, heriblandt Kevin Spacey, er ifølge dagens kronikør ofre for en heksejagt. Fx reagerer filmbranchen hysterisk på #MeToo-kampagnen ved at trække Kevin Spaceys film tilbage. ’Her kunne heksejægerne lære af bogbranchen, som naturligvis ikke drømmer om at trække Hamsuns, Celines og Heideggers bøger tilbage,’ skriver han.
Læs også

De allerfleste arbejdstimer på Zentropa handlede om de udfordringer, som medarbejderne stod i med de forskellige film, vi lavede. Alle var der, fordi de brændte for at lave film på eliteplan, og det krævede daglige kampe, hvor mange grænser blev udfordret: Talentets grænser blev udfordret, vanetænkningens grænser, tekniske grænser, økonomiske grænser, normernes grænser, erfaringens grænser, drømmenes grænser, ambitionernes grænser, arbejdstidernes grænser, nervernes grænser, samarbejdets grænser, kunstens grænser.

At se Ålen og Trier nøgne på et stort foto, når man spiste sin frokost eller at overvære diverse julelege ved morgensamlingen var vand i forhold til filmkunstens vanvid og krav til os.

Mange af de teaterchefer, jeg har oplevet, som sparkede røv i det store udland, havde en snert af dette vanvid. Hvis de var kloge, så fremviste de denne snert, så jeg ikke følte mig alene, og på en ’sikker grund’, som ikke findes i kunsten. At møde lederskab, der forstår dette, kan skabe ro i sindet, hvor mærkeligt det end lyder.

Det kan være en måde at yde støtte til kunstnerne og dem, der arbejder med kunst i firmaet, fordi lederen sætter sig selv på spil. Dette princip har drevet Ålens lederstil, ikke liderlighed og magtsyge. Hvis man skal forstå manden som andet end en nar, så må man forsøge at sætte sig ind i dette.

Men ligesom det er vigtigt at forstå de her mekanismer, så må man forstå, at dette er beskrivelsen af et kreativt samarbejde imellem professionelle voksne. Det er selvfølgeligt helt uacceptabelt at udsætte unge mennesker, som kommer lige fra gaden uden erfaring, for arbejdsforhold, som ikke er værdige. Det er som sagt ikke for at undskylde Aalbæks adfærd, men fordi det er mere interessant at forstå end at fordømme.

Der er vist ingen, der ikke er enige i, at #MeeToo er en fantastiske bevægelse, der formår at trænge ind i magtstrukturer, som før var urørlige. Ofrene bliver hørt. Intet er vigtigere end at lytte på dem. Det gælder også de unge, som er blevet chikaneret på Zentropa. Set i det lys, er al kritik nærmest uetisk. Men den frihed, som #MeeToo bølgen handler om, må ikke blive reduceret til frihed til at fremføre sin offerstatus. Kritikken skal bruges for at skabe mere værdige arbejdsforhold på et sted som Zentropa, og ja, alle steder.

Peter Aalbæk er både stemplet som skurk og syndebuk. Det første er berettiget, det andet ikke. Vi lærer af kritikken, når den forbliver nøgtern, men nu er hetzen sat ind, og den gør ingen klogere.

Katrine Wiedemann er sceneinstruktør og forfatter. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Svend Erik Sokkelund
  • lars søgaard-jensen
  • Hans Martens
Svend Erik Sokkelund, lars søgaard-jensen og Hans Martens anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Svennevig

Fin nuanceret skildring. For vi er så hurtige - og så ivrige, og er ved at falde over vores egne ben i vores fordømmelse, så det kommer helt ud af proportioner. Vi skal passe på at vi ikke skriger os hæse af lutter hævngerrighed. Det kommer der ikke noget godt ud af - ud over at vi bliver hæse.

Krænkerne må smage lidt af deres egen medicin, hvor de krænkede i årevis er blevet trynet af mediernes tavshed. De medier som har fremstillet magtens mænd i for rosenrødt lys og bidraget til magtmændenes success.
Som enkeltpersoner har de krænkede ikke haft en chance i byretten.

Eva Schwanenflügel og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar
Svend Erik Sokkelund

"... kunstnerisk skaberkraft skal gødes med lidt galskab for at kunne vokse."
Ellers er der faneme langt til film, vi kan mobilisere ret meget begejstring over. Der skal flyttes grænser; der skal eksperimenteres, og det gir skrammer af & til.
Tak, Katrine Wiedemann!