Læsetid: 3 min.

100 danske kvinder fortæller om sexkrænkelser i film- og teaterbranchen

Flere hundrede kvinder fra det danske teater- og filmmiljø har i hemmelighed delt vidnesbyrd om seksuelle krænkelser i branchen over mail og i en lukket gruppe på Facebook. Søndag blev 100 anonymiserede bidrag præsenteret på Edison Teatret. Branchen er forfærdet over, at der foregår så mange krænkelser på uddannelserne
Søndag blev 100 af vidnesbyrdene læst op i en anonymiseret udgave hen over halvanden time fra Betty Nansen Teatrets Edison-scene på Frederiksberg.

Søndag blev 100 af vidnesbyrdene læst op i en anonymiseret udgave hen over halvanden time fra Betty Nansen Teatrets Edison-scene på Frederiksberg.

Marie Hald

12. december 2017

»Filminstruktøren sagde til mig: ’Hvis du tager mig i munden, så gør jeg dig til en stjerne’.«

Den seneste måned har kvinder fra det danske film- og teatermiljø delt vidnesbyrd om seksuelle krænkelser. Dels i en lukket facebookgruppe med navnet ’#Stopstilheden for kvinder i dansk film, tv og teater’, dels over mail til gruppens initiativtagere.

Søndag eftermiddag blev 100 af vidnesbyrdene læst op i en anonymiseret udgave i løbet af halvanden time fra Betty Nansen Teatrets Edison-scene på Frederiksberg.

Et vidnesbyrd handler om en kendt skuespiller, der tager en skuespillerinde på brysterne i stedet for at give hende hånden, da hun rækker den frem. Et andet om en sanglærer, der under privat sangundervisning stikker hånden ned i en ung skuespillerindes trusse for »at mærke resonansen«. Der er også et vidnesbyrd om en voldtægt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Overbye
  • Anne Eriksen
  • June Beltoft
  • Katrine Damm
  • Ulla Søgaard
  • ingemaje lange
  • Lise Lotte Rahbek
Thomas Overbye, Anne Eriksen, June Beltoft, Katrine Damm, Ulla Søgaard, ingemaje lange og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

»Filminstruktøren sagde til mig: ’Hvis du tager mig i munden, så gør jeg dig til en stjerne’.«

Blev den paagaeldende stjerne ?

Det er jo blot et af de konkrete udtryk for, hvad kærlighed til ledelse og magt fører med sig. Vi var kommet langt den anden vej, men det blev saboteret,og skamløsheden har holdt sit indtog.
Det er helt nødvendigt med disse afsløringer, for den anden vej arbejder småfascistiske og sexistiske grupper med at lære ubefæstede unge sjæle, at magt er ret.

Dana Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Annemette Due, Anne Eriksen, June Beltoft, Egon Stich, Frede Jørgensen og Tinne Stubbe Østergaard anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Interessant læsning, som vel meget godt illustrerer hele #metoo-kampagnens grundlæggende problem: Rammen er for udflydende, hvilket medfører at grove seksuelle overgreb og forsøg på seksuel afpresning sidestilles med almindelig smålig nærtagenhed.

De 100 eksempler svinger vildt mellem disse yderpoler, hvilket gør det meget svært at forholde sig til fænomenet som helhed.

Har man haft det mindste med teater som kreative proces at gøre, så kan det ikke komme som en overraskelse, at grænser overskrides. Det er, vil jeg hævde, en simpel nødvendighed i et fag, der finder hele sin eksistensberettigelse i en leg på grænsen mellem realitet og fiktion. At lave teater er en blottelse, og derfor er det så sindssygt nemt at blive såret, ligesom det er voldsomt nemt at komme til at såre andre.

Lægger man så hertil at skuespillerfaget er så enormt attraktivt for de håbefulde, og at der er så mange om buddet, samtidig med at talentet i vid udstrækning udmåles af de allerede etablerede i branchen - 'gatekeepere' i form af etablerede direktører, instruktører producenter og andre kollegaer, ja så er det desværre ikke overraskende (ej heller acceptabelt!) at nogle af disse gatekeepere prøver at udnytte situationen.

Det virkeligt chokerende for mig er, at de åbenbart og i så vid udstrækning får lov at slippe afsted med det. Dét, og så hvor mange af disse utvivlsomt både dygtige og talentfulde kunstnere, som ikke har været i stand til at sige fra. Før altså nu bagefter. Stadig anonymt, stadig frygtsomt, og sikkert med god grund.

Skylden for denne manglende evne til eller mulighed for at sige fra - det er jo som man ser på det - kan man selvfølgelig godt vælge alene at lægge for fødderne af det efterhånden herostratisk berygtede 'patriarkalske samfund' og det åbenbart altfortærende 'giftige maskulinitets-ideal'. Men så frikender man for mig at se i samme bevægelse både skuespillernes faglige organisationer, og det tilsyneladende fuldstændigt fraværende kollegiale sammenhold i en branche, hvor den enes død utvivlsomt er den andens brød...

PER JONGBERG,.Højst sandsynlig, afviste hun at tage den i munden! Men blev måske en virkelig god skuespiller ved EGEN indsats!(Og talent!) Den evt. fortjente gode karriere og eventuelle succes, kan du åbenbart ikke se for dig uden lidt "betaling". Det er vist det man kalder tunnelsyn!

Torsten Jacobsen

Til en grænse, Steffen Gliese...Til en grænse. Hvor den grænse så går, er vel blandt andet det, som nu igen er til forhandling?

Nogen af eksemplerne synes jeg (som mand) er lidt selvoptagede og bagatel-agtige. Andre af krænkelserne er virkelig grove og grænseoverskridende. Men der er ihvertfald drama og intensitet - en ny teaterforestilling ?.

Det er jo en problemstilling, der har været romantiseret og dermed udgjort en del af undertrykkelsen. Det er vel også et spørgsmål om forskel på mænd og kvinder, når man tænker på, hvad mænd byder hinanden af rituelle prøvelser og magtspil til at understrege hierarkier. Jeg er glad for, at jeg personligt aldrig har gidet deltage, men har koncentreret mig om de ting, jeg ikke behøvede at konkurrere om.

Mange mænd må erkende, at de indtil nu har levet i et paralelsamfund adskilt uden at kende til kvinders erfaringer fra alle variationer af sexsuelle krænkelser. Så nu bliver krænkelserne kaldt bagatel-agtige, og de efterspørger beviser, men de har stadig skyklapper på.

Fra en tidligere kollega der var symaskinereparatør, ved jeg at han ikke syntes det var "sjovt" /bagatelagtigt at blive udsat for kvinders sexuelle kommentarer/platheder/krænkelser når han kravlede på gulvet for at reparere symaskiner i en systue med mange kvindelige syerske.

Dana Hansen, Katrine Damm, June Beltoft, Lise Lotte Rahbek, Egon Stich og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg undrer mig over, at #metoo - fænomenet kritiseres for at være bagatelagtigt, for at handle om forskellige 'niveauer' af krænkelse i et spænd fra voldtægt til begramsninger og sexistiske kommentarer.
Jah.. altså.. krænkelserne opstår jo ikke lige pludselig i en individuel mands hjerne, hvor han finder på, at han da lige kan rage lidt på babserne hos hende der, som går og har nogen. Ideen om at kvinder nok gerne vil have seksuelle og klamme kommentarer, gerne vil gramses på at tilfældige mænd og i det hele taget betragtes som oplagt bytte for en andens trang til at begramse, det er et helt almindeligt hverdagsfænomen, som findes i de fleste kulturer. Det er DET #metoo sætter fokus på.

Fortsæt endelig med at nedgøre, bagatellisere og brok jer over at der lissom ikke er nogen sammenhæng eller ramme for fænomenet og lad somom at der er et helt enormt antal mænd som er blevet hængt ud ved navns nævnelse af småtskårne (eller måske utaknemmelige) kvinder.

Dana Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Rikke Nielsen, Marie Jensen, Katrine Damm, Steffen Gliese, Frede Jørgensen og June Beltoft anbefalede denne kommentar

@Henning jeg er efterhånden blevet overbevist om jeg tror at en betydelig del af de danske kvinder er eller opfatter sig selv, som værende voldtægtsofre. Det præger deres forhold til mænd på en negativ måde.
Forholdet mellem kønnene er fantastisk. Det er livets kerne og årsag.

Denne her idé om at der går en lige linje fra svigermor vittigheder til voldtægt, at mænd sidder og taler grimt om kvinder dagen lang og at drenge bare skal høre et grim ord, så vokser de op og bliver kvindehadere...

Bør vi ikke bevise den teori før vi begynder at sætte alt for meget i gang?

Torsten Jacobsen

Lise Lotte Rahbek,

Du læser hvad jeg skriver som fanden læser bibelen, så lad mig gengælde tjenesten:

Du siger, at hvis en kvinde underskriver sin helt subjektive oplevelse af hvad som helst med et #metoo, så har man som mand bare af at lytte og tage det sagte for pålydende. Uden nuanceringer, uden forbehold, uden noget som helst. Fordi kvinder har det så skide svært i Danmark, forstås.

Well, det gider jeg sgu ikke. Så simpelt er det. For den grusomme sandhed er jo, at der findes lige så mange helt forskruede kvinder, som der findes mænd. Og for hver eneste fortælling om et dumt svin af en mand, kan der helt sikkert opdrives en lige så horribel fortælling om et svin af en kvinde.

Idioti, tølperagitg adfærd, selvretfærdigt klynk og sans for magtmisbrug er ikke kønnet. Det er almenmenneskelige egenskaber, omend udtrykket muligvis varierer. Det er for eksempel ikke urimeligt at antage, at mænd står for hovedparten af de seksuelle krænkelser i både ord og handling, som mennesker hver dag konfronteres med. Det har sine primært biologiske årsager, vil jeg hævde, men kom nu ikke og fortæl mig, at jeg alene i kraft af mit Y-kromosom har andel i dén misere.

En af fordelene ved at være en mand med lav social status i dette samfund er, at man lidt fra sidelinjen kan observere hvordan dansen forløber på parnasset. Og guderne skal vide, at der er masser af absurd latterlige alfahanner, som fører sig frem på gulvet på mest modbydelig vis. Det gør de, groft sagt, fordi der er både penge og fisse i det. Ellers ville de finde en anden måde at hævde sig på. Men de bæres oppe af en skov af hænder. Mindst halvdelen af dem kvinders.

Sådan er det. Sådan har det været længe.

Men bevares: Hvis en kampagne som #metoo kan lukke ned for denne 'danse macabre', så kan man såmænd roligt tælle mig blandt tilhængerne. Blot vil jeg - i det mindste indtil det modsatte er bevist - forbeholde mig retten til at udtrykke min dybtfølte skepsis overfor projektets potentiale til at transformere noget som helst i det ynkelige spil mellem mænd og kvinder.

Der skal sgu gribes langt mere i egen barm blandt Danmarks kvinder, hvis noget skal forandres.

Lise Lotte Rahbek

Torsten Jacobsen
Ih altså, du er sørme nem at snakke med. Jeg behøver slet ikke gøre mig umage, mens du fortæller mig, hvordan jeg læser hvad du skriver, og dernæst fortæller mig, hvad jeg siger. OG dernæst, at det gider du altså ikke stå model til.
*blafrer med øjenvipperne - og larmegriner* . :-D

Torsten Jacobsen

Lise Lotte Rahbek,

Hov, jeg glemte at afslutte mit tidligere indlæg med #Metoo. Det følger her:

#Metoo

Så går jeg ud fra at du ikke har yderligere indvendinger? ;-D

Torsten Jacobsen

Det regnede jeg nu heller ikke med, men som man råber i skoven, får man som bekendt svar.
God fornøjelse med yogaen. Jeg har ladet mig fortælle at det er en af de forhåndeværende veje mod sand oplysning, så der er du da et skridt foran mig...omend min kilde ikke nævnte noget om juleyoga.. :)

Torsten Jacobsen

En lille tilføjelse, Lise Lotte Rahbek:

Det er ikke kønt at citere sig selv, men alligevel.. Jeg skrev følgende lille bemærkning i en anden tråd om samme emne. Hvis du nu, med mere generøse øjne, læser hvad jeg har skrevet i denne tråd, i lyset af nedenstående, så er jeg da i og for sig svært interesseret i at høre om det for dig gør nogen forskel:

"Der går så let børnehaveretfærdighed i ’kampen’ mellem kønnene. Men det er ikke et spil, det er en leg. Eller sådan burde det i det mindst være.

Problemet, som jeg ser det, er at legen ikke er fair. Det feminime aspekt i eksistensen - omsorg, tillid, sårbarhed - underkendes i en kultur, hvor det maskuline aspekt - konkurrence, effektivitet, hårdhed - anerkendes og præmieres som overlegne egenskaber.

Vi er så stupide i dette samfund, i denne tid, at vi tror at disse vidt forskellige aspekter alene har rod i det biologiske køn. Sådan tager det sig i det mindste ud i den offentlige debat for tiden.

Men alle mennesker bærer jo i sig disse aspekter. Blot er vores gud - kapitalismen - entydigt positivt stemt for det maskuline.

Her burde den sande kamp stå, og der er ved gud noget at kæmpe om. Det halve menneske er ved at føre os direkte i helvede, og det er på høje tid at korrigere kursen, hvis det ikke allerede er for sent.

Men nu distraheres vi så af kapitalistisk sindede kvinders kamp for selvhævdelse. De skyder i den rigtige retning, men misser fuldstændigt skiven. Blot ser de det ikke. #Metoo er i bedste fald en pyrrhus-sejr.

Men så får vi i det mindst noget at varme os ved, mens verden forgår...

Lise Lotte Rahbek

Torsten Jacobsen
Den form for yoga, jeg deltager i, er mere af *svedpåpanden*-typen end af åndeligt og meditativt sigte. I dagens anledning sluttede vi med småkager, flødeboller og æblemjød-smagning. :)

Jeg vil medgive at alle mennesker indeholder både de traditionelt rolleinddelte femini- og maskuline aspekter. Jeg har i alt fald mødt mennesker, som ved nærmere bekendtskab var alt andet og meget mere end det, deres traditionelle kønsrolle indebærer.

#metoo -fænomenet betyder sikkert noget andet for mig end for dig. Jeg er nærmest rystet over den indsigt, at så godt som alle de kvinder, jeg kender, har tagget sig som #metoo. Nogle af deres historier kender jeg. Nogle af dem er stadig i private og endnu andre kvinder havde jeg aldrig drømt om, at nogen mand ville turde - eller nænne - at forulempe hverken verbalt eller fysisk.
Jeg tog grundigt fejl. Disse kvinder har været bange, har følt at de var alene med deres oplevelser og at det var noget i dem eller deres opførsel, som fik mænd til at opføre sig sådan.
Noget tyder på, at mange af de 100 kvinder i artiklen også har følt sådan.
Ved du hvad - det synes jeg er aldeles rædsomt.
Jeg er egentlig ikke særligt interesseret i film- og teaterbranchen. Jeg er mere optaget at erkendelsen af, at det findes ALLE steder og at der er stor chance for at #metoo-fænomenet nu løsner så meget op for følelsen af selvforskyldthed, så vi kan få talt det igennem og ændret på de forkvaklede mønstre.

Jeg er helt klar over, at mange mænd også er blevet forulempet. Det kan vi tage op ved en anden lejlighed.

Dana Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Jeg er mere optaget at erkendelsen af, at det findes ALLE steder og at der er stor chance for at #metoo-fænomenet nu løsner så meget op for følelsen af selvforskyldthed, så vi kan få talt det igennem og ændret på de forkvaklede mønstre.

Ingen modstand her, jeg deler dit håb.

Jeg har ingen interesse i mandlige 'ofre', ej heller i kvindelige. Jeg interesserer mig - som manden der med sit kontrafej pryder min profil i dette forum - for bødler og ofre, og den tynde røde linje som skiller dem.. For mig som for Camus er det magtpåliggende altid at stå på ofrenes side..blot levede han i en vis forstand i simplere tider, hvor hjertet muligvis så mere klart...

Jeg er ligeledes rystet over, at så mange kvinder i tavshed og i årevis har accepteret adfærd, som skriger til himmelen. Det håber jeg i og for sig, at langt de fleste mænd er.

Længe før denne #metoo-bølge startede, spurgte jeg i anden sammenhæng en af mine venners kæreste, hvor ofte hun blev råbt efter på gaden. Hun er det man vel kan karakterisere som 'naturligt smuk' - hvis en køn, blond nordbo er det - og hendes svar chokerede mig: "Næsten hver dag".

Spørgsmålet er nu for mig, som det var for mig dengang: "Hvad kan jeg gøre ved det?"
Og svaret var for mig dengang, som det er nu: "Nærmest ingenting"

Jo, bevares, jeg kan selv lade være med at råbe efter kvinder (eller mænd) på gaden. Men det har jeg aldrig gjort, og det kunne jeg aldrig drømme om at gøre. Og jo, jeg kan lade være med at grine fjoget, når mænd jeg er i selskab med råber efter kvinder på gaden, og det gør jeg heller aldrig (jeg omgås ikke mænd, der råber efter kvinder på gaden). Endelig kan jeg gribe ind, hvis jeg ser kvinder blive forulempet af mænd på gaden. Og det gør jeg skam, i det omfang jeg stoler på at jeg har aflæst situationen korrekt, og i det omfang - man er vel kujon - jeg ikke har været for paralyseret af situationen til at gribe ind.

Så meget sand mand er jeg dog,

Så lad os endelig hæfte et Hashtag på de løjer, og lade det løbe linen ud, ikke...?

Så snakker vi ikke om alle de gange, hvor en kvinde fuldstændig åbenlyst har valgt mit skvattede selv fra, til fordel for den åbenlyst sociopatiske, veltrænede og tatoverede stodder? Eller til fordel for den åbenlyst falske stodder med blingbling og talegaverne i orden? For vi ved jo, med et Hashtags sikkerhed, at kvinder aldrig kunne drømme om at træffe fuldstændigt lyststyrede risikovillige valg i håb om et positivt udkomme?

Ak ja, verden er kompliceret, men mennesker vil bedrages...Et udsagn et hashtag værdigt, skulle man mene

Lise Lotte Rahbek

Torsten Jacobsen
Kvinder kan opføre sig som og være nogle værre bæster. Ingen tvivl om det. Ret meget lissom mænd, faktisk. ;-) og formodentlig af tilsvarende årsager. Jeg er nu kommet i en alder, hvor jeg knap ænses af yngre mænd på gaden og nattelivet har for længst mistet sin tiltrækning.
Jeg vil hellere bruge tiden på at nørde med min yndlingsmand af den utrænede og fart-i-en-fart-fattige type, som må lægge øre til syleskarpe bemærkninger, hvis han uagtsomt kommer til at smide en køns-joke.

Torsten Jacobsen

Præcis som det skal være.

Hvis jeg nu - med fare for at begive mig ud i 'mansplainingens' forræderiske vande - skal forsøge mig med en kommentar på det, så vil jeg tillade mig at gætte på, at magtfordelingen i den Rahbek'ske husholdning er i omegnen af 'fifty-'fifty'. Med andre ord gives og tages der på nogenlunde lige præmisser?

Sådan er det også på papiret - sådan burde det i det mindste være - i samfundet som helhed. Magtforholdene er - på papiret - ens. Når jeg møder min chef i for eksempel biografen, med hver vores søn under armen, så mødes vi som ligemænd, ikke sandt, og vi burde som ligemænd kunne sætte os ned og tale om børneopdragelse, om vind og vejr, om kvinder (og mænd), om...nå nej, måske ikke lige om arbejdet, vel?

Faktisk kan vi ikke rigtig, til helvede med papiret, tale om noget som helst i sådan en helt afslappet og fortrolig atmosfære, kan vi vel? Det er som om, der står et eller andet uoverskyggeligt imellem os. Den størrelse hedder 'magt'. Den gør vores forhold ikke-synkront og umuliggør et venskab i den ægte betydning af ordet.

Når jeg tidligere brokker mig over den 'flydende grænse' i #MeToo-kampagnen, så er det blandt andet fordi jeg finder det urimeligt at sætte lighedstegn mellem magtmisbrug i et ansættelsesforhold/afhængighedsforhold og så den udbredte skamløshed, som primært mænd - med eller uden magt - åbenbart udviser over for primært kvinder.

Det er ganske enkelt ikke de samme dynamikker, der er i spil. Og dermed skal vi i et løsnings-øjemed heller ikke gribe til de samme midler.

Hvor du uden nævneværdige problemer - fornemmer jeg - kan og har en forbandet pligt til at anvise din yndlingsmand kammertonen som du nu finder den bedst, så er situationen væsensforskellig for en 20-årig skuespiller-elev, som lige har fået en kendt skuespillers hånd op under BH'en eller Tank.toppen...

At betegne begge situationer med et #Metoo, og så lige smide den volds- eller voldtægtsudsatte kvinde ind under samme bekvemme Hashtag, er for mig at forvirre begreberne..

Lise Lotte Rahbek

Torsten Jacobsen
Der er ikke fælles husholdning og dermed er magtfordelingen tvetydig. ;-)

Jeg kan godt følge dit synspunkt, omend jeg ikke helt deler det. Magtfordelingen mellem chef og ansat er OGSÅ en del af problemet, sådan set fra et helikopteroverblik. Jeg kan ikke forestille mig ret mange kvindelige chefer rende rundt og gramse på deres yngre mandlige ansatte eller be dem om oralsex, for at få en karriere... Det findes slet ikke i samme omfang.

Vi behøver ikke være enige eller se de samme nuancer. Det er forskelligheden der gør meningsudvekslinger så interessante - når de er hævet over "Du er dum"-niveauet.

Torsten Jacobsen

Lise Lotte Rahbek,

Magtfordelingen mellem chef og ansat er bestemt et problem, men vel fuldstændig uomgængeligt i den kultur vi er påtvunget? Man kan endda argumentere for, at alle menneskelige relationer har et element af ikke ligeligt fordelt magt, men den diskussion skal jeg spare dig for nuværende.

Og ja, jeg deler din formodning om at seksuelt magtmisbrug primært udøves af mænd. Men jeg ser i og for sig ikke den store forskel - moralsk - i at forsøge at tvinge et andet menneske til at betjene én seksuelt, som i at forsøge at tvinge andre mennesker, punktum. Det er tvangen, som er det primære moralske problem for mig at se. Og vi taler selvsagt ikke om voldtægt her, men specifikt om chefer, der gennem deres magtposition forsøger at tvinge en underordnet til at gøre noget, som vedkommende absolut ikke vil.