7. klasse til valgfag i bridge: ’Det kommer til at gå ned!’

Interessen for skolebridge stiger markant. På Rungsted Private Realskole går 7. klasse hver uge til valgfag i bridge. Det er ikke kun et spil for ældre mennesker, er de enige om
Bridge handler om at bruge hjernen. ’Hvis man bare lægger ét kort forkert, kan hele spillet gå ned for en,’ forklarer Anna-Augusta Spang-Kildegaard (nummer to fra venstre).

Bridge handler om at bruge hjernen. ’Hvis man bare lægger ét kort forkert, kan hele spillet gå ned for en,’ forklarer Anna-Augusta Spang-Kildegaard (nummer to fra venstre).

Sille Veilmark

Kultur
15. december 2017

13-årige Anna-Augusta Spang-Kildegaard gennemgår sin hånd med spillekort.

»Det her spil er ikke noget uden at satse. Jeg ryster. Jeg ved, ikke om jeg tør gå efter 12 stik, er du klar over mange, det er? Men if it’s a dare. Det kommer til at gå ned!«

Hun kigger over på sin makker, jævnaldrende Oliver Mads Kragerup Bak.

»Gør det, Anna, gør det,« opfordrer han.

Sammen med 12 klassekammerater er de to 7.-klasseselever på Rungsted Private Realskole til valgfag i bridge. På bordene, hvor de unge spiller i grupper af fire, ligger papirark med regler til det komplicerede kortspil og invitationer til ’Pizza og Bridge’ og DM i skolebridge.

Dansk Skolebridge har i løbet af de seneste to år fået sat bridge på dagsordenen på mere end 125 skoler. Ambitionen er at komme på finansloven ligesom Skoleskak.

Sideløbende har danske juniorbridgeklubber for unge under 25 år fordoblet deres medlemstal, som er steget fra 50 til 100. Danmark er en af verdens mest vindende nationer inden for juniorbridge. Vi blev verdensmestre i både 1997 og 2008.

’Jeg har virkelig overmeldt’

Anna-Augusta Spang-Kildegaard og Oliver Mads Kragerup Bak havde, ligesom mange andre, oprindeligt en fordom om, at bridge mest er for ældre.

»Det er, fordi spillet er så tidskrævende. Man skal bruge flere timer af dagen på det. Og ældre mennesker har mere tid,« lyder Oliver Mads Kragerup Baks forklaring.

Anna-Augusta Spang-Kildegaard valgte bridge som valgfag, så hun kunne spille med sine bedsteforældre.

»Men jeg er nødt til at fortsætte med at spille, hvis jeg skal nå op på deres niveau.«

Dagens valgfagsmodul i bridge bliver indledt af Charlotte Monberg, som er en af tre tilstedeværende repræsentanter fra Dansk Skolebridge. Hun viser en kort youtubevideo med de regler, som eleverne skal lære i dag. Om meldinger, honnørpoint og stik.

På bordene foran de unge spillere ligger kort, der er blandet, så hænderne passer til dagens lektion.

»Det er ret fedt, at bridge ikke kun er for ældre. De unge lærer et spil, de kan have glæde af resten af livet. De kan nå at blive hammergode, når de starter så tidligt. Og så skærper bridge elevernes koncentration og indlæring,« siger Charlotte Monberg.

Forskning har vist, at indlæringsevnen forbedres med omkring 20 procent i både matematik og læsning, når elever deltager aktivt i tankesport som bridge.

»Det handler om at bruge hjernen, for hvis man bare lægger ét kort forkert, kan hele spillet gå ned for en,« forklarer Anna-Augusta Spang-Kildegaard.

Hun kigger på sin hånd af spillekort igen. Flytter blikket til makkeren Oliver Mads Kragerup Bak. De 12 stik, hun tidligere forpligtede sig på, er rundens ’kontrakt’. Får parret færre stik end det, resulterer det i strafpoint.

»Åååh. Jeg har virkelig overmeldt,« erkender Anna-Augusta Spang-Kildegaard.

»Det er din egen skyld,« konstaterer en af hendes modspillere tørt. »Du faldt for gruppepresset,«

Spil, venner, spil!

Brætspil anno 2017 er både hipt, samfundsnyttigt og fællesskabsdannende. Kulturredaktionen sætter fokus på den analoge samværsform og opfordrer til at spille med.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her