Læsetid: 8 min.

Forfatter har analyseret 16 års nytårstaler og trænet en algoritme i at skrive som Dronning Margrethe

Robotterne truer med at tage vores arbejde. Både det monotone arbejde ved samlebåndet og det kreative ved skrivebordet. Men hvad kommer det til at betyde for dronningens nytårstale? Forfatter Tomas Thøfner har på foranledning af Information analyseret 16 års nytårstaler og trænet en algoritme i at skrive som dronningen. Resultatet: Det rene volapyk eller poetisk skønhed – døm selv
Illustration: Ditte Lander Ahlgren/Ibureauet

Illustration: Ditte Lander Ahlgren/Ibureauet

30. december 2017

Det virker som en gentagelse, hver gang vi nytårsaften tænder for tv’et kl. 18 for at lytte til dronningens nytårstale. Først kommer der noget om det forgangne år, for eksempel at det har været uroligt med terror i Europa, og at politiet skal have en stor tak for deres indsats, eller at det har været et uroligt år med krige i verden, og at det danske forsvar skal have en stor tak for deres indsats. Derefter kommer der noget om kongefamiliens rejser til udlandet eller rundt i Danmark, om det kommende år og økonomien, ofte lidt om kongeskibet og næsten altid noget om Grønland.

Og til sidst altid: Gud bevare Danmark.

Men selv om dronningens nytårstale med sine faste fraser og tilbagevendende emner er gentagelsen over dem alle, så indeholder den så mange sproglige variationer, så meget syntaktisk forståelse, så meget om det forgangne år og så meget menneskelig tone, at det kan være svært for en computer at genskabe den. At få den til at lyde som dronningen.

Den danske forfatter Tomas Thøfner har på foranledning af Information analyseret 16 års nytårstaler og trænet en algoritme i at skrive som dronningen. Algoritmen er baseret på den russiske matematiker Andrej Markovs principper, som blandt andet bruges i forsikringsmatematik og køteori.

Vi har med andre ord fodret digterens computerprogram med dronningens nytårstaler gennem 16 år og bedt den levere årets nytårstale. Talerne repræsenterer på én gang både det mest uerstattelige (monarkiet) og det mest erstattelige (gentagelsen) og er dermed et kig ind i fremtiden for menneskeheden og for monarkiet.

Her følger et fyldigt uddrag af robottalen. Meget giver ikke umiddelbart mening, computeren lyder ikke helt som dronningen, men så alligevel: Er det ikke, som om den har lært sig dronningens fraser og sat dem ind i en helt ny sammenhæng, så der opstår en maskinel, poetisk skønhed?

***

Robottens nytårstale

Lad os sammen tage et ansvar for at falde til i et helt nyt år, der er købt ind og pyntet op rundt omkring i verden. Stædige bønder har opdyrket Jyllands heder. Stræbsomme arbejdere og håndværkere har gjort deres for at slå sig ned i et nyt årstal.

Til alle dem, der er kommet til Danmark, skønt vi ikke er de nemmeste, ønsker Prinsgemalen og jeg et godt nytår for alle i Grønland, og med respekt for hinandens meninger. Vi kan være nok så hurtige og gavmilde dér, hvor der kommunikeres som aldrig før. Engang var det hver enkelts opgave. Aarhus har meget at glædes over i det stille.

Vi skal værne om det modsatte. Vores land ser større skarer end i mands minde. Begge ønsker vi alle sammen at tage udfordringerne op og udnytte de muligheder, vi alle glæder os over. Hvert år lytter vi til dem og til enhver, som er til vands. For mange er bekymrede for, hvordan det vil påvirke deres hverdag. Jeg tænker på beredskabet og på respekten for hinandens meninger. Det gælder også de mange ude omkring og nyheder fra hele verden. Det er sådan, vi udforsker galakser så fjerne, at det nye år med tak for dets indsats både hjemme og ude i det forløbne år har stor betydning. Det er hårdt spændt for. Det har fået nok at se til. Det har påtaget os værtskabet for FN’s klimakonference. Det er nytår på ny.

Godt nytår, også til de mange, som har bevaret båndene til deres danske hjemstavn, sommetider igennem generationer. Men vi skal komme videre. Vi skal blive ved med at stræbe efter ny viden, nye færdigheder og kategoriske krav.

Men for nogle unge er det vigtigt, at det år, der er gået, har været rigt på begivenheder. Så lad os møde nogle af vore sårede soldater under deres genoptræning på Rigshospitalet. De har boet her altid, andre er kommet hen til et andet menneske, hvis det kræves. I aften omfatter min nytårshilsen også hele forsvaret, hjemmeværnet og beredskabet med tak for, hvad enhver har ydet.

Vi har et ansvar for at videregive det, der kom til at præge vort besøg på Færøerne, og vi glæder os over synet og smagen af et æble, mærker efter hvordan vi samles i glade venners lag eller måske foretrækker den stille eftertanke. Jeg ønsker et samfund, hvor det er nemt at komme i gang igen. Netop det lands beliggenhed og historie, dets kultur og historie. Også til resten af verden. På årets sidste aften rører en mor os mere, end vi forestiller os; vi ser frem til endnu et lille barnebarn, da kronprinsparret fik deres datter Isabella. Det har mange prøvet i tidens løb.

Hvis man ikke kommer ind på livet af os, er det, fordi vi véd, at de blot var en bekræftelse af et fællesskab. Flygtningene må forstå og gøre noget ved det. Til alle vore udsendte, der bliver godt hjulpet af de klimatiske forhold, har vi det at sige, fordi man tror at vide det på forhånd. De, som blev ramt, det var os alle sammen. En tak af hjertet!

Måtte det nye år vinde optimismen frem. Man skal ikke give op. Vi må altid begynde med os selv, når man også véd, hvad vi står på tærsklen til. Vi er unge eller gamle eller et sted midt imellem. Nogle steder snurrer hjulene, erhvervslivet blomstrer, og med godt mod ja, med kronprinsparret og med prins Joachim og prinsesse Marie, der snart igen skal nedkomme, og vi høster anerkendelse for vor indsats.

Når isen smelter ved Grønland, vil jeg sende min hilsen til de danske traditioner. De har påtaget sig et ansvar for hinanden, de kan ikke komme i arbejde eller opbygge et samfund, og alt hvad de yder er fyrre år siden. Kronprinsen har også taget sin uddannelse i Aarhus. Vi kommer hjem fra en længere rejse i Grønland. Fra nord til syd blev vi mødt med varme og hjertelig medleven i al vor færden, som stråler tilbage mod dem og mod os andre.

Jeg ønsker et godt nytår for Grønland og Færøerne og Grønland, der gør tjeneste under fremmede himmelstrøg, og som under svære betingelser arbejder for Danmark. I disse år bliver det i stigende grad klart for os hver især, at et godt år har bevidstheden om, at der nok skal være grund til bekymring. Vel ligger der tusindvis af sømil udenom danmark. Det er ikke let, men det må endelig ikke blive en sovepude.

Vi skal gøre os umage for at forklare, hvordan bukserne havde fået en flænge, eller hvor hårsløjfen var blevet af. Nytårsaften er der folk med friske ideer, med virketrang; sommetider på trods. Her ved jule- og nytårstid går mine tanker ikke mindst til prins Joachim og prinsesse Marie. Alle vore ønsker skulle gerne opfyldes, men det må ikke lugte.

Med det nye år i glad og frisk erindring har vi overladt samfundet til at klare ærterne. Vi må skelne mellem den store og den glade ungdomsdyrkelse. Samtidig gælder det samme hus og den indarbejdede omsorg også for andre og deres indsats.

Man glæder sig over at se, hvordan bukserne havde fået en ny flagdag, den forsætlige hensynsløshed, den tirsdag eftermiddag i september, mens fremtiden er fuld af liv, men den må ikke larme. Andres nød kaster nyt lys over det liv, vi lever her i danmark, måske netop fordi landet ikke er så langt fra en juleaften, der er rejst ud for at finde beskæftigelse.

Der stilles store krav til vor formåen, såvel organisatorisk som praktisk. Vi i Danmark bor nu side om side med mennesker, der vantrives. Mere end nogensinde mærker vi, at den, der får hjulene til at snurre, er en begivenhed, som er vokset op her i danmark.

Det er som kronprins Frederiks og kronprinsesse Marys lykke og glæde ved at gå på pension. Fremover vil prinsgemalen kun i meget begrænset omfang tage del i de officielle arrangementer, som vi af hjertet glæder os over. Det er måske noget af det, vi allerhelst vil – at finde tid til at møllen kan male vores mel.

Måtte det nye år vidne om århundreders, ja årtusinders fælles kultur og historie. Måtte det nye år blive et godt nyt år, som hæger om danskheden og det små.

Mens det er mørkt og koldt udenfor, og blæsten suser over tagene, går mine tanker til alle danske, hvor al tale om at tage sig romantiske og ubekymrede ud er blevet ungdomsfikseret. Det er helt nødvendigt, at det må blive et år med stigende forbrug, og at vi bliver bemærket og har meget travlt.

Vi danskere har mistet livet også i år, været vidne til naturkatastrofer af et omfang, som hører årstiden til, og er man nået op i den ældre alder, kan livserfaringen være en stor sorg. Året 2011 indledtes med en tak for hvad de dagligt yder for vores dagligdag. Nogle står man igennem, over for andre må man give køb.

Jeg vil også benytte denne aften til at sende min hilsen til vore veteraner og deres pårørende; de er med til at gøre højtiden festlig.

Danmark skal ikke slå sig ned i bekymringerne, men derimod se problemerne i øjnene og gøre noget ved dem.

For vel har vi set frem til cop15. Vi har et ansvar og forvalter det dygtigt og medmenneskeligt. Men vi er sammen med mennesker der kommer fra andre egne af verden. Igen i år har min mand det at støtte sig til, selv om det bliver mindre synligt. Foran os ligger et nyt år for døren, et nik til den, som ikke er vågen, eller som har sat sindene i bevægelse.

Vi forventer os så meget. Der åbner sig nye muligheder for sejlads i farvande, som aldrig før. Selv rejsemål fjernt fra vore begreber her i danmark er ikke blevet glemt, og det kan vi godt være stolte af.

Vi har meget at sige tak for og vi mindes dem, som kan sætte i system for at lære det nye at kende. Det er for at sige vores mening, men helst sådan, som vi er stolte af. Det går også for de svagere, de tiltrækker mennesker, der kommer snigende, og som kan være nok så skarpe. Det er overalt den samme religion eller kultur.

Gud bevare Danmark. Det er nytårsaften igen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Anker Nielsen
Niels Duus Nielsen og Anker Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

ER det ikke bare fuldstændigt ligegyldigt hvad den utvivlsomt rare gamle koner mener og dette og hint; hun og hvad hun repræsenterer er en døende anakronisme.
Lad os nu få skovlet det latterlige kongehus og adelen ud, lad os droppe de forældede betegnelser som disse udemokratiske betegnelser står for.
Lad os i stedet vælge et overhoved, eller hvad med at "nøjes" med en statsminister som landets overhoved?

Jens Winther, Søren Bro, Benny Larsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Jeg synes det er en ret god nytårstale, som dronningen godt kunne lade sig inspirere af, der kan nok redigeres lidt her og der og hvis man kan få en robot til at oversætte den for en, vil det sikkert hjælpe. Men alt i alt, thumps up.

Det var dog det værste vrøvl, jeg nogensinde har læst! Der er ingen intern sammenhæng i teksten, ingen finurlige eller charmerende eller glidende overgange mellem afsnittene, f.eks. så kommer der en sætning om Århus midt i det hele??!! Og Grønland nævnes så også lige - uden sammenhæng med teksten i øvrigt! Vrøvl og ævl er det!

Poul Genefke-Thye

Det var virkelig fornøjelig læsning, der bragte mindelser om det gode gamle Eliza-program, som vi morede os med for mere end 30 år siden.
Det bekræftede mig også i den opfattelse, at AI - hvis det nogensinde bliver en realitet - ligger meget, meget langt ude i fremtiden :-D

nåmen igen i år fik hun hakket sig igennem en tale af ligegyldigheder, hun efter sigende selv skulle have forfattet, 4 linier per side og få ord hun kunne huske, ak ja, lad os nu få det hus privatiseret, så de, der virkeligt tjener på det, kan få lov til at betale selv, og tag bare folkekirken med, når vi nu er i gang.

At "nøjes" med statsministeren - så hellere Margrethe, og det er såmænd ikke fordi jeg læser Billedbladet eller lign. - Gud bevare Danmark, det kunne godt blive nødvendigt!

Anne Mette Jørgensen

Jeg er ikke royal, men dette var den bedste tale jeg hørt fra monarkens mund i årevis.
Selv små børn kunne kunne forstå.
Især hendes opfordring til at lade det unyttige få plads i et Danmark , hvor alle taler om bundlinjer og arbejds hamsterhjul, hvor dvælen ved hamsterhjul og smøre leverpostejmadder var det opløftende og livsbekræftende, at blive mindet om andre værdier.
Jeg har jo aldrig troet på, at leverpostejsmadder er livets indhold handler om det alene.
Når det er sagt er det alt andet er lige er nemmere, for de med deres på det tørre har ved, at få tid og råd til de fornøjelser, som ikke koster noget i husholds budgettet. Det problem har monarkiet trods alt ikke.
For os der ikke i fritiden ikke har til og økonomisk overskud er det dog alligevel vigtigt at stoppe op i ny og næ, op og huske på hvad der trods alt betyder en verden til forskel og ikke kun er en tur i badeland.
Tak til dronning, margrethe der i sit livs efterår ved hvad livet består af.
Jeg håber, at de fattige også forstår, som jeg selv har foretaget med barn, at en ferie kan bestå i andet end en tur ved en swimmingpool, men kan være en billig tur i skoven med brikjuice og hjemmesmurte madder.

Johnny Vulcan, Karen-Margrete Frederiksen, Anne Eriksen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Det var en fin, stilfærdig og rund tale fra en monark, som har været igennem en del siden sidste nytårstale.

Anne Eriksen og Karen-Margrete Frederiksen anbefalede denne kommentar