Læsetid 1 min.

Gid det var mig: Henrik Nordbrandt

Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor
9. december 2017

Henrik Nordbrandt ville ønske, han havde skrevet:

Op af graven bringer vi Badroulbadour,
Inden i vores vomme, vi hendes stridsvogn.
Her er et øje. Og her er en efter en,
Det øjes vipper og dets hvide låg.
Her er kinden hvorover det låg sænkede sig.
Og, finger efter finger, her, hånden,
Den kinds skytsånd. Her er læberne,
Kroppens bylt og fødderne.

Wallace Stevens, Ormene ved Himlens Port, 1916, oversat af Bent Irve.

Begrundelse:

Første gang, jeg læste digtet var det i en dansk oversættelse af Bent Irve, som jeg fandt på biblioteket. Jeg gik straks i gang med at søge efter de engelske originaler, og blev meget optaget af Stevens lyriske forfatterskab. Jeg har selv brugt det som indledningen til en digtsamling af samme navn.

Forfatter Henrik Nordbrandt.

Hougaard Niels

Allermest blev jeg fascineret af det her digt, som jeg læste og blev helt betaget af, uden egentlig at forstå det. For mig hænger store digtoplevelser tit sammen med, at der er en del af det, jeg ikke forstår. At der er noget magisk og mystisk, kan man sige. Men i virkeligheden er der jo ikke noget uforståeligt ved digtet. 

‘Badroulbadour’ betyder fuldmånernes fuldmåne på arabisk og er navnet på prinsessen i eventyret om Aladdin i 1001 nats eventyr. I digtet er det ormene der taler og siger »op af graven bringer vi Badroulbadour«. Så faktisk er det et digt om genopstandelse, hvor der ikke er nogen gud eller noget paradis. Det er ormene, der er prinsessens genopstandelse, ligesom det er i virkeligheden, med mindre man jo altså bliver brændt.

Så et digt om genopstandelse uden noget religiøst budskab men på naturens vegne, det synes jeg er meget smukt.

Stevens skildrer forfaldet i prinsessen, som bliver ædt af ormene, som mad simpelthen. Skildringen af hendes opløsning og overgangen fra prinsesse til orme er meget smuk og gribende. I stedet for døden som noget frygteligt, bliver hun forvandlet til en stridsvogn, et triumftog.

Henrik Nordbrandt er aktuel med digtsamlingen ’Den store amerikanske hævn og andre digte’

Gid det var mig

Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? I serien 'Gid det var mig' fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor.

Seneste artikler

  • Gid det var mig: Lars Husum

    13. januar 2018
    Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver danske forfattere hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor
  • Gid det var mig: Inge Pedersen

    6. januar 2018
    Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor
  • Gid det var mig: Sebastian Bune

    30. december 2017
    Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, vedkommende ville ønske, at han eller hun selv havde skrevet – og forklarer hvorfor
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anker Nielsen
Anker Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu