Læsetid: 2 min.

Gid det var mig: Liv Nimand Duvå

Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor
23. december 2017

Liv Nimand Duvå ville ønske, hun havde skrevet: 

»Definer det ensomme?

Ja.

Det vi ikke kan gøre for hinanden.

Hvilken betydning har vi for hinanden?

Hvilken betydning har et liv?

Hvorfor er vi her hvis ikke for hinanden?«

Fra Claudia Rankines ’Lad mig ikke være ensom’, som udkommer i Liv Nimand Duvås oversættelse på Kronstork, februar 2018.

Begrundelse:

Jeg læste Rankine og tænkte aldrig gid det var mig. Jeg tænkte, det er mig, det er mine spørgsmål, hun stiller. Det er alles spørgsmål, hun stiller. At leve i en tiltagende racistisk virkelighed, hvor udsatheder ikke bare andetgøres, men sygeliggøres. Hvor fjernsynet og medicinalindustrien gennem underholdning og psykofarmaka opdrager os til passivitet, ikke solidaritet. Vi påvirkes alle, men hvordan? Teksterne er en undersøgelse, og jeg ville kende svarene. Så jeg begyndte at oversætte, jeg ville forstå. Jeg blev en igle, sugede mig fast til sætningerne, som var de mine. Til sorgen og tvivlen, som var den min.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu