Læsetid: 2 min.

Gid det var mig: Sebastian Bune

Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, vedkommende ville ønske, at han eller hun selv havde skrevet – og forklarer hvorfor
30. december 2017

Sebastian Bune ville ønske, han havde skrevet:

»De voksne rådede mig altid til at holde op med at tegne kvælerslanger, åbne eller lukkede, og i stedet for at begynde at interessere mig for geografi, historie, regning og grammatik. Således gik det til, at jeg i en alder af seks år gav afkald på en strålende karriere som maler. Jeg tabte modet, da min tegning nummer eet og min tegning nummer to ikke blev succes. De voksne forstår aldrig noget helt af sig selv, og det er så trættende for børn evig og altid at skulle komme med forklaringer.«

Fra Den lille prins af Antoine de Saint-Exupéry, oversat af Asta Hoff-Jørgensen.

Begrundelse:

Hvis der er noget, som Den lille prins har lært mig, så er det at tro på mig selv. Da jeg var ti år gammel, fik jeg en gave foræret i denne lille, men uforglemmelige bog. Det var den første roman, jeg læste i ét stræk, og den blev kimen til mange biblioteksbøder for de sent afleverede bøger af Jules Verne, Lars Henrik Olsen og J.R.R. Tolkien.

Grunden til at Den lille prins var så skelsættende for mig, så gribende og livsnødvendig for mig at læse, var dog mindst ligeså alvorlig som de eventyr, den lille prins bevægede sig ud på.

At vokse op som barn med vold i familien gav en hverdag fyldt med frygt og angst. At kunne læse om den lille prins’ besøg på jorden, altså jorden i hans øjne, der for første gang åbnede sig for mine, var intet mindre end en omkalibrering af muligheder for mig. Jeg havde indtil dette øjeblik, hvor jeg fulgte prinsens rejse i ørkenen og hans historier om alle de mærkelige voksne, ikke kunnet se nogen vej ud af min voldelige families miljø.

Bogen gav mig en glubende appetit på at læse om andre verdener, selvfølgelig for at flygte i sindet, men i al hemmelig også at planlægge den virkelige flugt.

Seks år senere, med verdenslitteraturen kodet ind i hukommelsen, købte jeg en interrailbillet og stak af som en anden Huckleberry Finn, for at spise baguettes i Paris, drikke portvin i Lissabon og spise chebakia på Djemaa El-Fnaa (Moskeens plads) i Marrakech. Tak for modet til at drømme stort, jeg vil altid elske dig for det, min lille prins.

Sebastian Bune debuterede med 'Min familie' i 2017.

Serie

Gid det var mig

Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? I serien 'Gid det var mig' fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor.

Seneste artikler

  • Gid det var mig: Lars Husum

    13. januar 2018
    Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver danske forfattere hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor
  • Gid det var mig: Inge Pedersen

    6. januar 2018
    Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor
  • Gid det var mig: Liv Nimand Duvå

    23. december 2017
    Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu