Klumme
Læsetid: 4 min.

Godt fremadrettet nytår!

Den insisterende fremadretning er nærmest religiøs. Hu-hej, hvor det altid går, fremadrettet ud over stepperne
Kultur
30. december 2017
Dronning Ingrid på vej til nytårstaffel hos regentparret på Amalienborg i 1997.

Dronning Ingrid på vej til nytårstaffel hos regentparret på Amalienborg i 1997.

Thomas Tolstrup

Nu har vi proppet i hovedet og fyldt vores vomme og sunget og danset og forhåbentligt også haft tid til at sunde os lidt, gå en tur, få frisk luft og tænke lidt over året, der gik. Nu er det tid til at se fremad – til at fremadrette os, som politikere og konsulenter og bankfolk og andre glatslebne typer gør det hele året rundt.

For de fleste er denne retning at orientere sig i helt normal, så naturlig, at den kun under særlige omstændigheder bør nævnes eksplicit, som når nu min yogalærer anviser holdet til at stå i krigerstilling med fremadrettede hofter.

Så ved vi, at der er tale om ’kriger 1’, i modsætning til ’kriger 2’, hvor hofterne ikke er fremadrettede sammen med overkroppen, men følger benstillingens skrå vinkel. Men for de glatslebne og de glinsende er det fremadrettede noget helt særligt, som bør fremhæves ved enhver given lejlighed.

Man kan bare prøve at google sin favorit-glatslebne, det er sådan set lige meget hvem, Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen, Maria Rørbye Rønn, bare det sker i følgeskab af ordet ’fremadrettet’, og så skal man se løjer. Eksemplerne er legio. For at gøre det lidt lettere har jeg holdt mig til Anders Samuelsen, som gjorde sig selv aktuel igen lige før jul.

Hør, hvad DR citerede ham for den 7. april: »Amerikanerne har med nattens missilangreb mod en syrisk militærbase nær Homs trukket en meget klar streg i sandet, der ikke må passeres af præsident Assad fremadrettet.« Man ser det for sig, Assad, der Michael Jackson-moonwalker baglæns ind over den meget klare streg.

Eller hvad med dengang, Anders Samuelsen havde smidt 15 kilo og af Ekstra Bladet blev spurgt, om han nu var færdig med kuren. »Jaaa,« sagde han, »i runde tal. Nu kan jeg løbe det, jeg har lyst til, og fremadrettet handler det mere om at bygge kroppen op.« Igen ser man det for sig, eller nej, det gør man faktisk ikke, man prøver, prøv, se, hvor fremadrettet det handler om at bygge kroppen op.

Eller her, hvor han i Vejle Amts Folkeblad den 8. december følte sig sikker på en skatteaftale før jul: »Vi lander det hele ambitiøst, fremadrettet, målrettet – store skattelettelser, en super finanslov, et fremadrettet forsvarsforlig og nogle gode ændringer i udlændingepolitikken.« Det svimler, det er super, min retning føles nærmest radial, og hovedet er ved at koge over med billeder.

Nærmest religiøs

Den insisterende fremadretning er nærmest religiøs. Muslimerne ligger på deres tæpper fem gange om dagen, og uanset hvor de befinder sig i verden, er det altid i retning af Mekka. Men for de glatslebne er retningen bare fremad. Hu-hej, hvor det altid går, fremadrettet ud over stepperne. Hvor er ankeret for deres opmærksomhed? Hvor er målet? På den anden side af horisonten, hvor det flimrer så dejligt diffust, altid på den anden side, avante!

Jeg tror, at managementtyperne og politikerne og alle de andre glinsende fremadrettede væsener ser noget i retning af Kafkas indianerønske for sig, som jeg hermed tillader mig at citere i sin fulde, fremadrettede længde: »Hvis man dog bare var en indianer, straks parat, og på den løbende hest, skråt i luften, bestandig skælvede kort over den skælvende jord, indtil man slap sporerne, for der fandtes ingen sporer, indtil man smed tøjlerne, for der fandtes ingen tøjler, og knap nok så landet som glatmejet hede foran sig, allerede uden hestehals og hestehoved.«

Så flot og skælvende ønsker vi os vel alle at befinde os over jorden, men de glatslebne må altid pointere, at dér befinder de sig skam altid-allerede, fremadrettet og på vej. Også når de bare mener fremover.

Men hvorfor skal den gode og præcise tidslige betegnelse ’fremover’ absolut erstattes af en rumlig, som nådesløst dundrer fremad, en rambuk ud i intetheden? At kuppe det ord og forskyde og meningsforstyrre dets betydning til noget komplet uigenkendeligt og dernæst pumpe al offentlig tale så fuld af det, at helt almindelige mennesker efterhånden tror, det er normalt at tale sådan, det er måske den største genistreg, de glatslebne er kommet op med i deres forsøg på at glatslibe verden.

»De, der vil komme til træning fremadrettet,« sagde yogalæreren forleden. Ja, tak, alt andet ville se dumt ud. Må vi også gerne være lodrette og oprejste? Eller skal vi altid stå i en skrå vinkel ud i rummet, »skråt i luften«, hovedet først, kroppen trimlende efter og fødderne til sidst, fremtumlende fremadrettet ind i såvel træningslokale som fremtid? Men hvor skråt? Jeg kan ikke være den eneste, hvis indre øje er usikker på vinklen.

Uvilkårligt ser jeg Dronning Ingrid, bless her heart, for mig, stile krumbøjet i 90-graders vinkel mod det uvisse foran sig, håndtasken dinglende på armen, men jeg går ud fra, at det ikke just er det billede af dynamik og fremadstræben, som de glatslebne ønsker at efterlade på vores alle sammens indre nethinder.

Nu nok med hån. Lad mig i stedet være lidt fremadrettet her i anledning af nytåret. I stedet for en liste med nytårsforsæt (jeg er alligevel håbløst uforbederlig, så bagudskuende og umulig, langt større tiltro har jeg til andre mennesker) har jeg lavet mig en ønskeseddel.

Gid alle fremover vil bruge ’fremover’ når de mener fremover. Det er det hele. Verdensfreden kan vente til 2019, hvis bare vi i 2018 lover hinanden at reservere ’fremadrettet’ til brugsanvisninger fra IKEA, genoptræning af hofteskader og hvor det i øvrigt er passende. Indtil da må I alle – også de glatslebne – have et godt, fremadrettet nytår, og må I komme vel ind i det, forlæns og i den rette skrå vinkel.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

He he, endnu et ord der burde forbydes i politiker-jargon; "fremadrettet".
Mærkelig nok ønsker ingen sig at skue en lille smule bagud, eller bare lidt til siden, når skandalerne ruller omkring ministerierne. Ihvertfald ruller der ingen hoveder, slet ikke Ingers eller Esbens.
De samme personer bliver ansat i topstillinger med eftervederlag og bonusordninger i lange baner, efter de på inkompetent vis destruerer den ene offentlige forvaltning efter den anden.
Det mange ligner som både cirkus og børnehave, er i virkeligheden nået langt over grænsen for dystopisk nedbrydelse af det samfund vi engang havde og holdt svært meget af.

GODT NYTÅR, KÆRE MED DEBATTØRER OG SKRIBENTER :-)

Morten Larsen, David Zennaro, Vibeke Hansen, Jørn Andersen, Per Torbensen, Grethe Preisler, lars søgaard-jensen, Torben K L Jensen, Jan Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Lidt det samme med vendingen: "Nu handler det om at komme videre" som udtryk for handlekraft. Ingen journalist magter eller vover at spørge hvorhen?

GODT NYTÅR TIL ALLE

David Zennaro, Vibeke Hansen, Jørn Andersen, lars søgaard-jensen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jeg kan simpelthen ikke lade være med at tilføje endnu en genial ytring, sagt af Transportminister Ole Birk Olesen, der blev spurgt om, hvem der havde ansvaret for Bane Danmarks forsinkede fordyrelse af togsignalerne :
"VIRKELIGHEDEN", lød svaret.

Hvorfor svarede Anders Samuelsen ikke at Gud havde ansvaret for sammenbruddet i topskatteforhandlingerne?

Hvorfor svarede Kristian Thulesen Dahl ikke at #MeeToo havde ansvaret for at flygtninge blev importeret til Danmark på daglig basis ?

Åh nej, jeg må ikke give dem flere idéer...

Bjørn Pedersen

Der er noget udover blot irritation over overforbrug af ordet "fremadrettet", der gør det her til en tankevækkende lille artikel inden det nye år. Man må af og til undre sig over at visse politikere og offentlige holdningspersoner, taler så meget om fremskridt, om "falden bagud", og ja om at være "fremadrettet". Særligt hvis de ikke rigtig kan artikulere, hvorfor de tror at historien uundgåeligt er lineært på vej i en bestemt retning, eller endda hvad målet skulle være.

Måske er det bare svært at være offentligt kritisk overfor det "fremadrettede", for må man jo være lidt doven, uambitiøs og tilbageskuende. Nå, artiklen var vist ment i en lidt mere positiv retning, så trods alt... Godt nytår, til alle der læser artiklen her inden dagen er omme og dem, der med hovedpine læser den i morgen. :o)

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Birger Bartholomæussen

Aner man en vis irritation hos skribenten? Ja måske endda så meget, at hun fremadrettet har lyst til at stikke "fremadrettet" skråt op?" Helle Thorning tog prisen, da hun ønskede Villy Søvndal et godt helbred - fremadrettet. I bagudrettet sammenligning er Anders Samuelsen den rene amatør.

Maj-Britt Kent Hansen

Har man sprogøre, hvis man samler den slags floskler op og siger dem igen og igen? Det ville nogen måske påstå, andre ville som klummens forfatter og nogle af os andre krumme tæer i et væk.

Vind og skæv for ikke at sige krum bliver flere af os hen ad vejen. Mht. klummens illustration ville en gammel "vittighed" lade vide, at damen på billedet sov på en hjørnesofa.