Læsetid: 7 min.

Instruktøren sagde til mig: ’Hvis du tager mig i munden, så gør jeg dig til en stjerne’

Søndag eftermiddag blev 100 vidnesbyrd om seksuelle krænkelser i den danske teater- og filmbranche læst op fra scenen på Edison Teatret på Frederiksberg. Det kom bag på publikum, hvor massivt problemet er. Ikke mindst på uddannelsesinstitutionerne
På Edison-scenen læste fem skuespillerinder vidnesbyrdene op på vegne af de 100 kvinder, der oprindeligt havde sendt dem ind.

På Edison-scenen læste fem skuespillerinder vidnesbyrdene op på vegne af de 100 kvinder, der oprindeligt havde sendt dem ind.

Marie Hald

12. december 2017

Det er en blandet skare af ældre og unge, der er mødt op på Betty Nansen Teatrets Edison-scene på Frederiksberg søndag eftermiddag for at høre 100 vidnesbyrd om seksuelle krænkelser i deres branche fremlagt – skuespillerinder, filminstruktører, scenografer og teaterdirektører. Mange af ansigterne kender man fra biografen, teaterscenerne og de store dramasatsninger på tv.

I døren står Vibeke Windeløv i en farverig kappe og tager imod tilskuerne. Hun er teaterchef på Betty Nansen Teatret og Edison, og hun har til dagens forestilling stillet scene og teknikere på Edison Teatret til rådighed. Hun giver hånd til alle.

Twerkqueen Louise fra det fjerdebølgefeministiske GirlsSquad er her. Hun har en stor pink pels på.

Christina Rosendahl, der er filminstruktør og formand for Danske Filminstruktører, er også mødt op. Det samme er skuespiller Jens Albinus. Han er langtfra den eneste mand, men der er nu alligevel flest kvinder til stede.

Om lidt skal vidnesbyrdene fra det danske film-, tv- og teatermiljø læses op fra scenen i en såkaldt stage reading. Den seneste måned har flere hundrede kvinder delt deres historier i en hemmelig facebookgruppe med navnet ’#Stopstilheden for kvinder i dansk film, tv og teater’ eller sendt deres vidnesbyrd over mail til gruppens initiativtager, instruktør Lærke.

Vidnesbyrd 7

Pludselig stak han hånden ned i mine bukser – ned i trussen – stadig med den undskyldning, at han skulle mærke lyden. Helt ned, hvor der ikke er nogen resonans. Hvad gør man som 20-årig, liggende på gulvet med Danmarks dygtigste sanglærer?

Lærke Reddersen, der har taget initiativet til facebookgruppen, har fra første dag haft den plan, at vidnesbyrdene skulle skrives sammen til en lang tekst og fremføres på en teaterscene.

»Inde i facebookgruppen har der været mange forslag til, hvordan vi skulle præsentere vidnesbyrdene. Vi kunne have lavet en bog, en film, vi kunne have stået og læst dem op på Rådhuspladsen. Grunden til, at vi laver det som en læsning, er for det første, fordi det kan forberedes hurtigt. Det er vigtigt, for vi vil gerne ud med historierne nu, mens der er momentum,« siger Lærke Reddersen.

Derudover er det vigtigt for hende, at vidnesbyrdene får »mundtlighed« og ikke bare sendes ud på skrift.

»Vi skal jo øve os på at fortælle hinanden om de historier, vi har oplevet.«

De samme navne går igen

Da tilskuerne er kommet på plads, byder Lærke Reddersen velkommen fra scenen. Hun fortæller, at alle de vindesbyrd, hun har modtaget, ville tage fem-seks timer at fremføre på scenen. Det ville være for meget, så hun har udvalgt 100 vidnesbyrd, som skal læses op i dag.

Alle historierne er blevet anonymiseret af instruktøren selv, så navne på byer, teaterskoler, filmselskaber og mænd, der beskrives som krænkere i vidnesbyrdene, ikke fremgår.

»Men jeg kan sige, at det er de samme navne på mænd, der går igen,« siger hun – mænd, der ofte er ældre, instruktører, kendte skuespillere eller producenter. De fleste af dem er magtfulde og indflydelsesrige, forklarer hun fra scenen.

Vidnesbyrd 15

Tiden på Teaterskolen var voldsom, ofte grænseløs, og oplevelsen af magtesløshed ledte til, at jeg efterfølgende blev diagnostiseret med PTSD.

»Det skal være slut nu,« proklamerer hun som en afsluttende bemærkning, og tilskuerne klapper, mens de fem skuespillerinder, der skal læse vidnesbyrdene op på vegne af de 100 kvinder, der oprindeligt har sendt dem ind, kommer ind på scenen og sætter sig på hver deres høje barstol med hvert deres manuskript i hånden.

»Ret dig dog op. Så store er dine patter da heller ikke,« nærmest råber den første skuespillerinde ud i salen. Oplæsningen er i gang.

Den næste halvanden time bliver tilskuerne præsenteret for en lang række historier om seksuelle kommentarer og gramsning fra overordnede, om sexscener på film, som ikke var en del af manuskriptet, og om lovning på en stor karriere, hvis man går i seng med teaterchefen.

Vidnesbyrd 24

En af mine holdkammerater stak sin tunge ned i halsen på mig i en improvisation. Jeg rev mig løs, standsede impro’en og spurgte, hvad han lavede. Han svarede, at han var i øjeblikket. Det er næsten komisk, for han skulle spille en togkonduktør, der kom ind og klippede min billet.

»Jeg har flere gange overværet mandlige instruktører hive kvindelige skuespillere ned på skødet til noter – med tydeligt ubekvemt ubehag hos skuespillerne,« lyder en af vidnesbyrdene.

»Filminstruktøren sagde til mig: ’Hvis du tager mig i munden, så gør jeg dig til en stjerne’,« lyder en andet.

»Jeg er engang blevet opfordret til at lade som om, jeg godt gad sutte pik på en bestemt teaterchef. Ordene lød: ’Lad som om, du godt gider sutte hans pik! Du behøver ikke gøre det, men hvis han tror, du gider, får du job.’«

’Få kan sige fra’

Mange historier stammer fra teater- og filmskolerne. De handler om kvinder, hvis grænser bliver kaldt bornerte og småborgerlige af læreren. Én har fået at vide, at hendes uddannelse er et studie i grænsevandring, en anden at hun skal være åben over for erotik. Overraskende mange historier handler om at blive slikket i øret af en chef eller underviser.

Noget andet, der går igen i historierne, er, at kollegaer, rektorer og medstuderende ikke siger noget, når de ser nogen blive krænket. Nogle gange lyder der et sigende »mmm« flere steder i salen, som om at nogle af tilskuerne godt ved, hvem krænkeren er.

»Få kan sige fra, for disse mænd sidder i alle mulige fonde og råd,« læser en af skuespillerinderne fra manuskriptet, og alle fem skuespillerinder oppe på scenen bladrer samtidigt.

Læsningen er bygget op dramaturgisk og går i bølger. Den begynder med seksuelle kommentarer, men går langsomt over i mere og mere voldsomme vidnesbyrd om overgreb, indtil den pludseligt går tilbage til de seksuelle kommentarer.

Vidnesbyrd 32

Jeg arbejder som instruktørassistent og bliver til premieren præsenteret for en kendt mandlig skuespiller, der i stedet for at tage min hånd, tager mig ’bab, bab’ på brysterne.

Desuden er vidnesbyrdene delt ind i kategorier. De første handler om episoder fra den tid, hvor kvinderne har søgt ind på deres uddannelser. Senere handler de om tiden under uddannelsen, så om at være på settet eller på scenen, så om premierefesten og til sidst om at komme ud i branchen og skulle søge job.

Kvindernes historier bærer præg af en branche med mange usikre og korte ansættelser, hvor det kan blive dyrt for karrieren at sige fra over for en hånd på bagdelen, fordi hånden tilhører den teaterdirektør eller instruktør, der dybest set bestemmer, om kvinden får et job næste år eller ej.

Læsningen slutter med den mest voldsomme af alle historierne. Den handler om en voldtægt.

»Efter premieren førte teaterchefen mig ind i et andet rum. Han tog tøjet af og mit også. Jeg lå og tænkte, hvad søren er det, jeg laver. Her ligger jeg helt nøgen. Og samtidig havde jeg ikke været i seng med nogen på det tidspunkt. Jeg havde lyst til bare at få det overstået. Jeg sagde, han ikke skulle op i mig – i hvert fald tre gange. Lige pludselig mærkede jeg, at det var han.«

Tak til dig

Oplæsningen er slut, og folk bevæger sig mod højre hen til den ene af to udgange fra salen, hvor Lærke Reddersen har placeret en tyk rød snor på gulvet. Hvis man vælger at gå over snoren, vil man træde ud i en ny postpatriarkalsk verden, har hun sagt i sin velkomsttale.

Alle går ud over den røde snor og forbi Lærke Reddersen, der står og siger farvel.

»Tak til dig,« siger en kvinde på vej ud.

»Nej tak til dig,« siger Lærke Reddersen.

Vidnesbyrd 57

Mit første job som nyuddannet skuespiller var med en debuterende kvindelig instruktør. Én af de mandlige spillere kørte konstant nedladende magt lir af på hende; jeg prøvede at bakke hende op, men var jo endnu mindre respektindgydende end hende, og han lo hånligt af alle vore ‘håbløse’ indfald.

»Nej, tak til DIG,« siger kvinden. Sådan fortsætter det lidt.

»Jeg får simpelthen tårer i øjnene,« siger en anden kvinde på vej ud, og hendes veninde siger til hende: »Der var godt nok meget, der handlede om skolen.«

Ude i foyeren sidder forfatterne Jette Hansen på 57 år og Sabine Celeste Svendsen på 70 år. Selv om de er fra det litterære miljø, kan de godt genkende nogle af de erfaringer, der er kommet frem i dagens oplæsning.

»Men det kommer bag på mig, hvor massivt problemet er,« siger Sabine Celeste Svendsen, og Jette Hansen nikker.

»Med en oplæsning som denne hæver man det op over det individuelle niveau,« siger hun.

»Ja. Man viser, at det handler om en struktur i samfundet. En struktur, der på mange måder har været en naturlig præmis i alle kvinders liv,« supplerer Sabine Celeste Svendsen.

Vidnesbyrd 72

Jeg er engang blevet opfordret til at lade som om, jeg godt gad sutte pik på en bestemt teaterchef. Ordene lød: ’Lad som om, du godt gider sutte hans pik! Du behøver ikke gøre det, men hvis han tror, du gider, får du job.’

Lærke Reddersen er tilfreds med dagens oplæsning. Hun fortæller, at nogle kvinder har trukket deres vidnesbyrd tilbage, fordi de har været bange for, at de ville kunne blive genkendt. Derudover har hun klippet flere vidnesbyrd ud, for eksempel nogle, der handler om voldtægt.

»Jeg har ikke haft nogen interesse i at svælge i voldtægter. Det her handler ikke kun om voldtægt. Det handler om at afdække en kultur, der går i alt fra bemærkninger, som i nogles øjne måske virker uskyldige, og over til overgreb,« siger Lærke Reddersen.

Hun tror ikke, at vidnesbyrdene alene kan ændre på, at der sker seksuelle krænkelser i hendes branche. Men hun håber, at de vil være med til at starte en diskussion i Danmark om kulturen bag krænkelserne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Toke Kåre Wagener
  • Anne Eriksen
  • David Zennaro
  • Katrine Damm
  • Anker Nielsen
  • Sanne Samuelsen
  • Frede Jørgensen
  • Henrik Rasmussen
  • Henning Kjær
  • Steffen Gliese
  • Eva Schwanenflügel
Toke Kåre Wagener, Anne Eriksen, David Zennaro, Katrine Damm, Anker Nielsen, Sanne Samuelsen, Frede Jørgensen, Henrik Rasmussen, Henning Kjær, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Artiklen sætter fokus på krænkelser i film- og teaterbranchen, og det er godt det kommer frem.
Men - alle disse krænkelser foregår hver dag på alle mulige arbejdspladser, i enhver situation i den almindelige offentlighed som i elavatorer, busser, toge, metroer, på gaden, på klubber, i nattelivet, på gågaden i provinsbyen, i hjemmene - overalt.
Vi har en kultur, hvor børn krænkes helt ned til spædbarnsalderen. Det ser man ved de fangster der gøres i internationalt regi, hvor pædofile netværk er globale.
Vi har en kultur, der ignorerer kvinders og børns stemmer, når de står frem og fortæller om overgrebene.
Vi har 'skolegårdsargumentet', der altid handler om, at nogle har gjort det samme, eller noget værre, så man ikke selv skal stilles til ansvar. Også kaldet "whataboutism".
Vi har en ikke-eksisterende retsstat, der tillader overgreb gennem forældelsesfrister, begrænsninger af krisecentre, juridisk spin, politisk manipulation og begrænsninger af ressourcer for de udsatte.
Film- og teaterbranchen er kun toppen af isbjerget.
Hvis der gennem denne debat skabes mere lydhørhed og gennemskuelighed for andre mindre eksponerede, så er det fint med mig.

Niels Duus Nielsen, David Joelsen, Henriette Bøhne, Nike Forsander Lorentsen, Hans Nielsen, Robert Ørsted-Jensen, Susanne Storm, Anne Schøtt, Kristian Edelbo, Lise Lotte Rahbek, Børge Neiiendam, Anne Eriksen, June Beltoft, Jeppe Larsen, Anja Knoblauch, Estermarie Mandelquist, Oluf Husted, Katrine Damm, Niels Bent Johansen, Frede Jørgensen, Henrik Rasmussen, Ole Frank og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Pyha... er verden ikke ved at gå i selvsving med denne Me-Too - bølge?

Overgreb er modbydeligt, uanset om det er mentalt, seksuelt betonet, eller rå vold. Jeg kunne aldrig drømme om at forsvare det, men jeg vil godt slå et slag for helt almindelig retssikkerhed.

Mænd verden over, anklages af kvinder og dømmes af gadens parlament. Uden nogen form for rettergang slæbes de anklagede til gabestokken, og deres liv ødelægges - uanset om de er skyldige eller ej. Det er lidt skræmmende, synes jeg.

Bo Carlsen, Per Torbensen, Hans Nielsen, Bjarke Hansen, Tino Rozzo, Svend Erik Sokkelund, ulrik mortensen, Frank Hansen, Hans Aagaard og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Erik Jensen: I dette tilfælde er navne, steder og tid udeladt, så kun beretningerne står tilbage for at belyse problemet på et generelt plan. Hvordan er det skræmmende for disse mænds retssikkerhed?

Kenneth Graakjær, Hanne Ribens, Sine Lehn-Christiansen , Katrine Damm, David Joelsen, Steffen Gliese, Henriette Bøhne, Ole Kristensen, Hans Nielsen, Robert Ørsted-Jensen, Anne Schøtt, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Mbt Høyrup, Børge Neiiendam, June Beltoft, Jeppe Larsen, Klaus Lundahl Engelholt, David Zennaro, Margit Tang og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Børge Neiiendam

Den undersøgende 'legen læge' kultur i børnehaven og skolens lavere trin, er nok vanskelig at angribe udfra et nærmest pædagogisk synspunkt. Kropsforskrækkelse er næsten værre end det nogle kalder naturlig nysgerrighed.

Men når de unge bliver ældre og drengene fysisk stærkere, så angribes palisader hvori indgår frygt, og traumer opbygges. Dér skal der sættes ind, så de unge kvinder og drenge, ikke skal give køb på deres værdighed. Voksne ved hvor og hvordan overgrebene foregår og skal gribe ind, og ikke gemme sig bag holdningen om at 'dette er en del af børnenes naturlige udvikling'.

Metoo-bevægelsen blotlægger at den forholdsvis uskyldige seksuelle nysgerrighed blandt børn og unge, kan hæve sig til et rædselsfuldt niveau, hvor især magtmennesker har følt det var deres ret at lave overgreb på kvinder og mænd. En overgrebskultur har kunnet udvikle sig uhæmmet og den har efterladt et bredt spor af kvæstede og døde ofre i sit kølvand.

Det tidobbelt triste er at krænkerne har været kendt vidt og bredt - indenfor deres kreds ihvertfald - uden at modne modige personer har taget dem i krebsen og kylet dem ad Helvede til, samtidigt med at de slog værn om ofrene og forsøgte at hjælpe dem videre.

Omfanget af krænkere og krænkelser er svært at rumme. Krænkerne har i generationer haft frit spil, så hvorfor de ikke nu fortjener at blive sat i den offentlige gabestok, forstår jeg ikke. De fortjener ikke bedre og måske kan det give deres ofre bare lidt satisfaktion. Og joe, udfra en pladderjuridisk vinkel, så er gabestokken et voldsomt virkemiddel og der er sikkert massevis af jurister der vil forsvare krænkeren fremfor ofret, den forvrængning ser vi jo i forvejen i det almindelige samfund.

Et offer er altid et offer, man kan blot håbe at skaden over tid kan slibes ned.

Krænkeren behøver ikke altid at være krænker. Han eller hun skal gøre op med sig selv, hvad det skal koste at ændre adfærd og identitet. Vil de forsvare deres krænkende adfærd, eller bare negligere den, så fortjener de en fast plads i gabestokken.

Torsten Jacobsen

Vil man tage livtag med et fuldstændigt åbenlyst 'kvinde-som-objekt'-fikseret og medieunderstøttet foretagende, kunne man som journalist på Information jo passende starte med eb.dk

Men det er måske at gå branchen for nær?

Niels Duus Nielsen, Hanne Ribens og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Argumenter om retssikkerhed er og forbliver et forsøg på at stoppe eller afspore debatten. Ingen har eller bør have et retskrav på ikke at blive afskediget fra en magtposition de har misbrugt. Der er ingen forskel på en præst som bruger sin magtposition til at forgriber sig og misbruge underordnede og så en teaterinstruktør. Folk der er under anklage om seriøse overgreb bør øjeblikkeligt suspenderes for en nærmere undersøgelse. Folk bør afledes hvis det kan dokumenteres at de har udnyttet deres magtposition til at presse andre til at give dem sexuelle ydelser. I grovere tilfælde med villdtægt og lignende bør de overlades til straffeloven. Hvis nogen mener sig afskediget på et uberettiget grundlag er der muligheder for at rette også på det.

Børge Neiiendam, Hanne Ribens, David Joelsen, Mbt Høyrup, Henriette Bøhne, Eva Schwanenflügel og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Karl Aage Thomsen

Jamen altså, det er noget af et mareridt, at og læse om alle de svinske sexgale mænd. For kvinder gør da slet ikke i den slags svineri. Oder wass?Hvorfor danner Mee Toobevægelsen ikke politiske partiet, så de på verdensplan kan tage magten, og få skovlen eller spaden under de magt- og sexgale mandlige ledere. På med kyskhedsbæltet ærede kvinder.

Der er så meget om, hvad der motiverer og styrer mennesker. jeg tror, at det er mening, og jeg tror, at det er stræben efter retfærdighed i form af retten til at være et selvbestemmende og -beroende individ, der ikke skal bøje sig for andres vilje i arbitrære magtrelationer.
jeg finder det næsten morsomt, at de, der begår disse overgreb, er dem, der med en selvretfærdig ideologi ved hånden tror sig at være samfundets værn imod pøbelens utilbørlige liderlighed og dovenskab.

David Joelsen, Eva Schwanenflügel og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar

Bo Madsen. Min kommentar er, som du sikkert godt kan se, ikke rettet mod artiklen specifikt, men er et overset og nødvendigt perspektiv på hele Me-Too kampagnen.

Der er noget generelt at tage i betragtning: denne form for undertrykkelse - som også under parallelle former mænd udsættes for - er normal, det viser antallet af opslag, oplysningskampagnens hele omfang. Der er altså nogen, der tager den for givet og accepterer den.
Det betyder, at det ikke er en almindelig anklage, det er en opfordring til en nødvendig udredning, hvor det ikke er et svar, at folk indrømmer, siger undskyld, fratræder deres stillinger. Der er tale om en systemfejl, der er en misforståelse, og som skal udredes. Det handler om, at tiden har ændret sig, folk har indset, at de ikke længere behøver at finde sig i andres dårlige opførsel eller ublu krav: at de har en offentlighed som alliancepartner. Deri, i muligheden for udbredelse, ligger den nye situation, som vender magten på hovedet og fjerner fortidens offergørelse.

Børge Neiiendam, Niels Duus Nielsen, Maiken Guttorm, Hanne Ribens, David Joelsen, Robert Ørsted-Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Endnu engang, hovedet på sømmet, Steffen Gliese :-)
Undertrykkelse hænger sammen med underliggende magtstrukturer.
Jo før mennesker samlet indser dette, jo nemmere vil det blive at gøre op med magtmenneske-mentaliteten og selve uligheden som samfundsbærende.
Derfor må mændene ind i kampen.

Robert Ørsted-Jensen, Børge Neiiendam, Niels Duus Nielsen og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Lige teaterbranchen er måske ikke det bedste sted at starte, for der er faktisk også mange magtfulde kvinder i denne branche - har I nogen sinde hørt om begrebet "primadonna"?

Selv har jeg som ung, mandlig teaterarbejder fået en del ublu tilbud og og været udsat for diverse befamlinger, både fra magtfulde kvinder og homoseksuelle i branchen. Jeg er ikke i tvivl om, at der er flere kvindelige end mandlige ofre for sexchikane, men det ændrer ikke på, at det er magten, og ikke kønnet, der er den udløsende faktor.

Når det var de unge, kønne korpiger, der flirtede med mig, generede det mig egentlig ikke, men det kunne godt føles lidt grænseoverskridende, når en ældre kvindelig primadonna unødvendigt blottede sig og gav mig frække tilbud, når jeg udstyrede hende med en trådløs mikrofon.

Det skal i denne forbindelse heller ikke glemmes, at mange langvarige forhold faktisk er startet på denne måde. Jeg var kærester med en danserinde i over et år, efter at hun helt uventet overfaldt mig en dag jeg befandt mig i hendes garderobe i embeds medfør. Så der er grænser og der er grænser.

Bo Carlsen, Robert Ørsted-Jensen og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Børge Neiiendam

DET ER NOK ! STOP SÅ DE VIDNESBYRD ! VI VED DET GODT, MEN VIDNESBYRDENE ER UBEKVEMME !

... Nej det skal ikke stoppe her. Det stopper af sig selv, når overgrebene stopper.

Citat Lærke Reddersen. "Hun tror ikke, at vidnesbyrdene alene kan ændre på, at der sker seksuelle krænkelser i hendes branche". Næe Lærke, du har ret. Og det er en magtfuld branche der udstilles først, men resten af Samfundet har også sin krænkelseskultur som der skal projektører på.

Hvorfor beskyttes krænkerne mod Gabestokken ? Pladderhumanisme og Juridiske fix-faxerier spiller ind her. Og den allesteds nærværende fokus på krænkernes retsstilling, mens ofrene ikke ydes samme juridiske opmærksomhed. Gabestokken er et voldsomt virkemiddel, men lur mig om ikke krænkerne stort set forsvinder, når den første bølge af udstilling af krænkere er foretaget.

Hvis krænkerne udstilles i Gabestokken, så skal det self ikke ske med en anonym anklage. Men ellers synes jeg ikke at krænkerne har grund til at nyde godt af særlig anonymisering. Voldsomt mange krænkere findes overalt i Samfundet, men hvorfor skal de fredes ? Der findes mange kvalificerede personer der kan tage over.

Og det er krænkelseskulturen der skal bombes til atomer.

Robert Ørsted-Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar