Læsetid: 5 min.

Vi kontaktede 20 folk fra filmbranchen for at høre, hvordan DFI-boss Claus Ladegaard kan redde dansk film

Svigtende billetsalg, hård konkurrence fra tv og kommende forhandlinger om en ny filmaftale. Det Danske Filminstitut får ny direktør, mens dansk film virkelig har brug for en håndsrækning. Information vil gerne hjælpe direktøren, Claus Ladegaard, med at finde fokus, og vi har derfor bedt en række repræsentanter for den danske filmbranche om bud
Claus Ladegaard er ny direktør af Filminstituttet. Vi har spurgt branchen, hvordan han bør gribe sin nye rolle an.

Claus Ladegaard er ny direktør af Filminstituttet. Vi har spurgt branchen, hvordan han bør gribe sin nye rolle an.

Jens Dresling

11. december 2017

I sidste uge blev det offentliggjort, at Claus Ladegaard bliver ny direktør for Det Danske Filminstitut og dermed ansvarlig for, hvordan den offentlige støtte til dansk film skal forvaltes. Det var ikke en stilling, som Ladegaard, der gennem de seneste 11 år har været DFI’s områdedirektør for Produktion og Udvikling, selv havde søgt. Men han blev alligevel overtalt til at gøre det og står nu i spidsen for en branche med store økonomiske og kunstneriske udfordringer.

Der er dem, som mener, at det er op til direktøren for det hele, om dansk film overhovedet eksisterer om fem år. Så slemt står det til.

Til Politiken sagde Ladegaard forleden i et tiltrædelsesinterview, at »jeg er optimist og tror, at vi kan holde det niveau, vi har haft i mange år i dansk film. Talentmassen er overraskende stor«. Og så begyndte han ellers som en anden skolelærer at uddele flidspræmier – og det modsatte – til de filmselskaber, der efter hans mening gjorde det godt og mindre godt.

Det var måske ikke den mest elegante måde at lancere sin embedsperiode på, men den gode vilje er til stede, og her på avisen vil vi også gerne hjælpe den nye direktør på vej. Der skal jo snart forhandles et nyt medieforlig og dermed også en ny fireårig filmaftale på plads. Vi har derfor kontaktet en række repræsentanter for filmbranchen – instruktører, producenter, distributører – og bedt dem formulere, hvad der efter deres mening er vigtigst at fokusere på. Det er blevet til fire punkter.

1) Publikum tilbage i biografen

Danske film, især de smalleste og mest kunstneriske, bliver set af færre og færre mennesker, og det giver økonomiske problemer for produktionsselskaberne og mindre lyst til at forsøge sig med innovation, kreative eksperimenter og talentudvikling. Filmkunst har brug for arbejdsro og visioner, og det kræver risikovillig kapital.

Løsningen er ikke nødvendigvis flere støttekroner fra politikerne. I stedet skal der gøres en større indsats for at trække publikum i biografen, fordi det er det eneste sted, hvor danske film stadig tjener penge efter kollapset af hjemmevideomarkedet. Det kunne man f.eks. gøre ved at bruge flere penge på større og forhåbentlig mere attraktive film, som publikum føler, at de er nødt til at se i biografen. Der efterlyses samtidig større frihed og mindre detailstyring i forhold til de støttekroner, som DFI administrerer.

Man kunne også bede de store streamingtjenester – HBO, Netflix, Amazon, Viaplay – om at bidrage til dansk film med en slags afgift, der skulle bruges til at producere indhold for. Det er en ikke helt ny diskussion, og man må i den forbindelse ikke glemme, at Netflix, HBO og Viaplay faktisk allerede er begyndt at investere i nye film og tv-serier i Skandinavien.

Endelig ville man gøre det endnu mere attraktivt – og skabe gang i branchen – hvis man fra politisk hold indførte skattefordele for udenlandske film og tv-serier, der bliver optaget i Danmark.

Sådan gjorde vi

Information har kontaktet 20 mennesker i den danske filmbranche. Følgende har givet deres input til artiklen:

  • Rektor for Den Danske Filmskole Vinca Wiedemann
  • Formand for Foreningen af Filmdistributører i Danmark Mads Nedergaard
  • Direktør for Producentforeningen Klaus Hansen
  • Filmproducent Regner Grasten
  • Filmproducer Morten Kaufmann
  • Filmproducer Maja Dyekjær
  • Filmproducer Ib Tardini
  • Filmproducer Meta Louise Foldager
  • Filminstruktør Ole Christian Madsen
  • Filminstruktør Annette K. Olesen

2) Har tv vundet filmkrigen?

Ny teknologi og streamingtjenester har for mange films vedkommende flyttet publikum fra biografer og til tv- og computerskærme. Tv-serien er blevet spillefilmens store konkurrent – hvis man da overhovedet kan tale om en konkurrence, som tv-serien for længst synes at have vundet både i forhold til penge og prestige. Spørgsmålet er, hvad DFI’s fremtidige rolle er i alt dette.

Skal Claus Ladegaard udelukkende bruge instituttets kræfter på spillefilm og ikke alle mulige andre dagsordener og formater som dokumentarfilm, tv-serier og computerspil? Skal det gøres mere attraktivt at lave spillefilm? Så man på den måde kan styrke de enkelte selskabers økonomi. Eller skal modsætningsforholdet mellem filmen og den moderne tv-serie i virkeligheden ophæves og traditionel platformsopdeling i ’biografer’ og ’tv-skærme’ gentænkes?

Skal det hele ’blot’ defineres som fiktion af kortere eller længere varighed, og så handler det om, hvordan de kreative, instruktørerne, manuskriptforfatterne, producerne, agerer inden for dem?

3) Tv stjæler talent

Tv-mediet stjæler om ikke alle, så i hvert fald mange af de danske manuskriptforfattere, fordi lønnen og jobsikkerheden er bedre. Det betyder groft sagt, at de mest mainstreamtænkende foretrækker at lave tv, mens de mest kunstneriske stadig laver spillefilm, og det skaber blandt andet en kommerciel ubalance mellem film og tv.

Der er også efterspørgsel på dansk tv-drama fra udenlandske investorer, men der mangler manuskriptforfattere, hvilket gør det svært at udnytte det økonomiske potentiale, der ligger i udlandet.

Samtidig er det vigtigt at forstå, at den hjemlige og internationale succes, som er blevet danske film og filmfolk til del gennem de seneste mange år, også på tv-fronten, ikke er opstået ud af ingenting, men er et produkt af en langsigtet satsning på uddannelse og udvikling af talenter. Hvor skal fremtidens Lars von Trier, Thomas Vinterberg, Susanne Bier, Lone Scherfig, Per Fly, Ole Christian Madsen, Nikolaj Arcel og Pernille Fischer Christensen komme fra, hvis ikke man giver de nye talenter tid og plads til at udvikle sig?

4) Strategi og viden

Danske producenter skal blive bedre til at hente penge fra nye kilder, især i udlandet. Det kræver en form for efteruddannelse eller opkvalificering. Og så skal filmbranchen lære at tænke mere langsigtet og strategisk i forhold til både kunst, økonomi og organisation. Medieudviklingen går så stærkt, at det kan være svært at følge med, men det er dansk film pinedød nødt til, hvis den vil overleve.

Det gør man ikke ved at tænke på enkeltprojekter eller midlertidige lappeløsninger, men ved at stimulere filmmiljøet til at udvikle nye måder at arbejde sammen på, nye forretningsmodeller og nye kunstneriske udtryk.

Der skal skabes en større forståelse af, at det ikke bare handler om at producere en enkelt film og så sende den ud i verden, men om i stil med f.eks. streamingtjenesterne at opbygge universer og platforme, der tiltrækker publikum og skaber loyalitet. Branchen, både den private og den offentlige del, er om noget nødt til at indse, at den fortsatte udvikling af dansk film er et fælles ansvar.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu