Baggrund
Læsetid: 1 min.

Kulturlektier

Informations anmeldere sammensætter hver uge den optimale kulturpakke til weekend og hverdag for alle oplevelseslystne
Kultur
22. december 2017

Scenekunst:

LIVA

I Vivian Nielsens slagkraftige stykke er Liva Weel (1897-1952) ikke mindst portrætteret som en glødende feminist. Ellen Hillingsøs stemme er fuldstændig uden forsoning. Den er sensuel og lokkende, men den er også krævende og rå. Hun vil have det, hun vil have. Og hun drikker, synger og elsker præcis, som hun vil.

Folketeatret til 22. december 2017 samt turné 20. februar – 11. maj 2018.

Kunst

Revisit: Erotik

I 1989 viste Overgaden udstillingen Erotik. I en aktuel udstilling genbesøger stedet nu erotikken. Hvor Erotik i 1989 med lysten som drivkraft halvt uforsætligt åbnede for en række komplicerede spørgsmål omkring køn, magt og begær, springer Revisit: Erotik direkte ud i »Erotikkens kompleksiteter«.

Overgaden Institut for Samtidskunst. Indtil den 7. Januar.

Musik

Scarlet Pleasure: Lagune

Den danske poptrio Scarlet Pleasure virker søgende, men på den gode måde. På deres nye seks numre lange EP, Lagune, som de har udgivet uden forvarsel, finder de frem til en mere stram og moderne poplyd med autotune og tropestemning som får dem til at lyde mere internationale end nogensinde.

Film

Stalins død

Hykleri, hemmelige alliancer, dybt indgroet mistillid, grådighed og magtbegær er ingredienserne. Fire magtmonstre perverteret under Stalin. Klar til at ofre hvem som helst – om det så er konen eller selve folket – for at beholde magten. Og således former Stalins død sig også som en aktuel, politisk satire.

Film

The Last Jedi

Vi nævnte den i sidste uge, og nu nævner vi den igen, så stor er begejstringen for den nye Star Wars-film. Fordi den både tillader sig at grave dybt i jedireligionen og fortolkningen af den og Lukes tvivl om, hvordan man bruger den, og fordi den byder på flere psykologiske og handlingsmæssige overraskelser.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her