Læsetid: 10 min.

#MeToo er historisk, men ikke i sig selv samfundsomvæltende

De seneste måneder er der blevet sagt, skrevet og ment meget om #MeToo. Men hvad bliver bevægelsens historiske betydning? Information har bedt en historiker, en sociolog, en sexolog og en aktivismeforsker give deres faglige perspektiver på #MeToo’s potentiale og konsekvenser 
I november demonstrerede kvinder i Los Angeles mod seksuelle krænkelser som reaktion på de mange #MeToo-vidnesbyrd

I november demonstrerede kvinder i Los Angeles mod seksuelle krænkelser som reaktion på de mange #MeToo-vidnesbyrd

Jim Ruymen

28. december 2017

’Rødstrømperne satte seksualiteten fri, men fik os ikke til at tale om samtykke. Det gør vi så nu’

Anne Brædder, ph.d i historie ved Aarhus og Roskilde Universitet

»Ofte betragter man de feministiske bølger som værende meget forskellige, men der er sammenhænge. Der er klare historiske paralleller mellem #MeToo og 1970’ernes kvindebevægelse, rødstrømperne. Rødstrømperne satte for første gang kvindekroppen på den feministiske dagsorden, og det gør #MeToo-bevægelsen i den grad også.«

»I den første udgave af Kvinde, kend din krop, som er et rødstrømpeprojekt fra 1975, bliver kroppen tydeligt en del af en feministisk kamp. Det er i den bog, at man tager kvindekroppen tilbage fra lægevidenskaben og gør den til kvindens egen.«

»En stor del af rødstrømpernes projekt var at frigøre seksualiteten og sige, at sex ikke kun har med forplantning at gøre. Det var en klar tematisering, at den kvindelige seksualitet, fri sex – og sex med begge køn – var helt okay. Det handlede om at bryde så mange grænser ned som muligt. Slagsiden var, at man glemte at tale om samtykke, og det er så den snak, vi tager nu, blandt andet med #MeToo, hvor vi er i gang med at skabe et sprog til at sætte grænser.«

»Jeg tror ikke, vi kommer til at kigge tilbage på #MeToo isoleret som en samfundsomvæltende bevægelse, men man kan håbe, at det paradigmeskift om grænser, bevægelsen er en del af, vil gå over i historien. Det er jo ikke den første diskussion, vi har om samtykke. #MeToo-bevægelsen handler i bund og grund om det samme som Emma Holtens projekt, som også har sat en dagsorden. Det hele handler om samtykke og om retten til at sætte sine egne grænser for sin krop og sin seksualitet. Så jeg tror faktisk, man skal se det som et enkelt element blandt flere i en omskiftelig tid.«

’#MeToo skulle gerne føre til større erotisk musikalitet’

Christian Graugaard, sexologiprofessor på Aalborg Universitet

»Jeg håber virkelig ikke, at der er brug for #MeToo i sovekamrene, men ude i arbejds- og nattelivet er der. Bevægelsen har uden tvivl været en brat opvågning for den brede middelstand, og for første gang i årtier har vi fået en kønsdebat, som ikke bare handler om ligeløn og barselsorlov, men også om sex, kroppe og magt.«

»Det er spændende, selv om den danske del af kampagnen stort set er løbet ud i sandet, mens hovederne ruller i vores nabolande. Skyldes det mon, at problemet er mindre herhjemme, fordi vi er så grundigt vaccineret med frisind, humoristisk sans og en sund mangel på autoritetstro? Eller er det udtryk for en særlig dansk blindhed for samfundets kønnede magtstrukturer? Mit gæt er, at begge mekanismer er på færde.«

»Hvis jeg skal tage de optimistiske briller på, så sætter #MeToo tiltrængt fokus på erotiseret magtudøvelse. Og det minder os mænd om, at vi skal opføre os ordentligt, ikke mindst hvis vi befinder os i toppen af et hierarki. Jo mere autoritet, man har, jo mere risikerer man at blive blind for sin egen sociale brutalitet. Det er en meget vigtig pointe.«

#MeToo skal videre, og der kan bevægelsen hente inspiration andre steder fra. De mest succesfulde bevægelser i historien har lavet såkaldte scale shifts, når det var nødvendigt. For eksempel ved at løfte den lokale kamp op på den internationale scene, sådan som den mexicanske Zapatista-bevægelse effektivt gjorde det 1990’erne i skiftet fra at tale om oprindelige folks rettigheder til at tale om menneskerettigheder.
Læs også

»På den negative side er jeg hundeangst for panikreaktioner og rigid kønspolitisk korrekthed. Jeg er bange for heksejagte. Jeg er bange for, at alvorlige overgreb trivialiseres af bagateller. Jeg er bange for at få genoplivet et dødssygt kulturelt narrativ om kvinder som ofre og mænd som hjernedøde rovdyr. Jeg er bange for, at relevante #MeToo-pointer går over gevind, som det eksempelvis sker, når kunstværker udsættes for censur, endda med tilbagevirkende kraft! Og jeg er sindssygt bange for en overregulering af erotikken, så leg, spil, gråzoner og ambivalens mistænkeliggøres. At vi bliver stive og mistroiske i vores omgang med hinanden. At det mentale sædelighedspoliti konstant ligger på lur. For #MeToo skulle jo gerne føre til større erotisk musikalitet. Ikke til at musikken kvæles.«

’Et historisk referencepunkt for sociale bevægelser’

Silas Harrebye, lektor på RUC, forsker i aktivisme

»Kampagnen #MeToo er ikke den første af sin slags. I 2012 gik en kort dokumentar om børnesoldater i Uganda eksempelvis viralt under hashtagget #kony2012. Den online kampagne fik meget opmærksomhed, men manglede nuancer og affødte ikke meget reelt engagement.«

»#MeToo sætter nye standarder for online hashtagaktivisme. Både fordi så mange på globalt plan på så kort tid har deltaget i kampagnen. Men også fordi #MeToo er lykkedes med at få konkrete konsekvenser i det virkelige liv.«

»#MeToo adskiller sig mest åbenlyst fra tidligere kvindekampe i den form, bevægelsen har taget. Det hele foregår online og uden ledelse som en slags helt fri sværm af fugle. De mange vidnesbyrd om krænkelser står som et kollektivt anklageskrift, men det er ukoordineret og pludseligt. Bevægelsen har ikke noget erklæret formål eller politisk indhold, i hvert fald ikke endnu. Det har indtil videre været en fordel for #MeToo ikke at være partipolitisk eller have ’ledestjerner’, for så kan modstandere ikke begå karaktermord på fortalere og ledere. Den krænkede figur, der har været bevægelsens ’forperson’, er svær at afværge.«

»Men hvis #MeToo skal udvikle sig fra en viral kampagne til en forankret social bevægelse uden for internettet, skal den formå at krydse over fra at være online clicktivisme til at samarbejde med foreninger, institutioner og ngo’er samt få markante talspersoner og et slags manifest med eventuelle krav og løsningsforslag. En strukturel forankring bliver afgørende for, at #MeToo’s energi ikke fuser ud og bevægelsen ender som mange andre hashtagkampagner, der dør som døgnfluer.«

»Uanset hvad #MeToo udvikler sig til, bliver den et historisk referencepunkt for sociale bevægelser. At skabe så meget global opmærksomhed på få måneder har både vist potentialet i nye teknologiske virkemidler, og hvor vigtig en sag det er at kæmpe mod krænkelseskulturen. Men hvis #MeToo helt taber pusten i det nye år og går i sig selv, vil bevægelsen formentlig gå over i historiebøgerne som et eksempel på, at sociale medier ikke kan stå alene i kampen om retfærdighed.«

’#MeToo bør ikke kun medføre ny lovgivning, men ændre kønsnormerne’

Birte Siim, professor ved Center for Kønsforskning ved Aalborg Universitet

»Jeg vil argumentere for, at den aktuelle bevægelse allerede startede, da Trump udtalte om kvinder, at han kunne »grab them by the pussy«. Trump blev som bekendt valgt, men det medførte demonstrationer og alliancer på tværs af køn, klasse og etnicitet mellem dem, der følte sig magtesløse i forhold til den nye præsident. Demonstrationerne kan have været med til at mobilisere kvinder til at protestere mod seksuelle overgreb, hvilket så har spredt sig globalt gennem sociale medier.«

»#MeToo anskuer køn som integreret i magtstrukturer og genstand for magtudøvelse. Mange taler om risikoen for offergørelse af kvinder, men jeg er uenig. Det handler også om retten til at sige fra og et opgør med ulige magtstrukturer. Men tager man de kritiske briller på, kan man argumentere for, at bevægelsen mangler et intersektionelt perspektiv; altså at uligheden i magtforhold ikke kun defineres af køn, men også eksempelvis af etnicitet, seksualitet og klasse. Kvinders risiko for sexchikane afgøres således ikke kun af deres køn, men også andre faktorer som alder og deres position i samfundet.«

»Konsekvenserne af #MeToo afhænger af tid, sted og lokalitet. Der er forskellige ting på spil i Skandinavien og USA. Men bevægelsen har allerede skabt synlige forandringer, fordi den involverer Hollywood, som opmærksomheden er stor omkring, og helt konkrete personer. Jeg tror dog mere på normændringer i forhold til krop og seksualitet end ny lovgivning. Rødstrømpebevægelsen medførte jo også i højere grad kropslig og seksuel frigørelse som følge af et skred i kønsnormerne end juridiske forandringer.«

»#MeToo-protesterne har potentiale til at sprede sig til andre grupper, der oplever magtesløshed, diskrimination og vold som følge af samfundets magtstrukturer. Det kunne være homoseksuelle eller etniske minoriteter. Men de sociale konsekvenser af bevægelsen afgøres i sidste ende af, hvor stor mobiliseringen af kvinder på tværs af klasse, etnicitet, alder og seksualitet bliver, hvilke krav de stiller, samt hvordan både befolkning og magteliter reagerer. Vi ser jo allerede modbevægelser fra højrepopulistiske partier i eksempelvis Tyskland, som mener, at mænd diskrimineres, og abortmodstandere i katolske lande som Polen og Frankrig.«

Tidslinje for #MeToo

5. oktober: Harvey Weinstein detroniseres

Med artiklen »Harvey Weinstein betalte sig gennem årtier fra anklager om sexchikane« sætter New York Times gang i en ransagning af den amerikanske filmindustri. De følgende uger står flere og flere kvinder frem med anklager om overgreb, chikane og voldtægt. Selv om Weinstein indledningsvist benægter alle anklager, bliver han fyret fra sit eget produktionsselskab.

15. oktober: #MeToo

Skuespilleren Alyssa Milano kickstarter hashtagget #MeToo med et tweet. Hun skriver: »Hvis alle kvinder, der er blevet forulempet eller overfaldet seksuelt, skrev ’Me too’ som en status, kunne vi måske give folk en fornemmelse af problemets størrelse.« Hashtagget går viralt, og både kvinder og mænd verden over deler deres oplevelser.

15. oktober: Lars Von Trier og Björk

Den islandske musiker Björk anklager på Facebook en unavngiven dansk instruktør for sexchikane. Det står hurtigt klart, at anklagen er møntet på Lars von Trier, som instruerede Björk i hovedrollen under optagelserne til filmen Dancer in the Dark fra 2000. »Jeg blev klar over, at det er en universal ting, at en instruktør kan berøre og chikanere sin skuespillerinde forgodtbefindende, og at filmindustrien tillader det,« skriver Björk, mens Lars Von Trier afviser anklagerne.

22. oktober: Selvransagelse i Sverige

Ansatte på SVT, TV4 og Aftonbladet fyres efter forskellige anklager om sexchikane og voldtægt. Dagen efter sender den svenske regering en indbydelse til et møde til arbejdsmarkedets parter. På mødet diskuterer parterne og regeringen, hvordan seksuelle overgreb og chikane kan forebygges på de svenske arbejdspladser.

28. oktober: #MeToo skyller ind over EU-institutioner

#MeToo når til Bruxelles, hvor beskyldninger om voldtægt, grov seksuel stalking og upassende seksuel omgangstone i EU-systemet skaber debat. Nyhedstjenester kalder beskyldningerne for den »værst skjulte hemmelighed«, efter mere end 100 personer henvender sig med oplevelser.

30. oktober: Kevin Spacey

Skuespilleren Anthony Rapp fortæller til BuzzFeed, at Kevin Spacey forulempede ham i 1986, da Rapp var 14 år gammel og Spacey 26. På sin twitterprofil undskylder Spacey for episoden, som han påstår ikke at kunne huske, og springer ved samme lejlighed ud som homoseksuel. Siden beretter langt flere om krænkelser fra Spacey, og Netflix udelukker ham fra sidste sæson af House of Cards.

1. november: Forfatterskolens sexchikanepolitik

Forfatterskolen indfører en ’adfærdspolitik’ for at vise, at skolen tager afstand fra sexchikane, mobning og voldelig adfærd. Overtrædes retningslinjerne, kan det føre til advarsel, afskedigelse eller bortvisning, fortæller Forfatterskolens rektor, Jeppe Brixvold, til DR.

6. november: Britisk parlament indfører nye tiltag 

I kølvandet på flere sager om sexchikane og misbrug begået af embedsmænd og politikere i det britiske parlament beslutter premierminister Theresa May, at det skal være lettere for ansatte i parlamentet at klage over sexchikane og upassende adfærd. Flere britiske politikere er blevet suspenderet fra deres partier, og Storbritanniens forsvarsminister, Michael Fallon, er trådt tilbage.

9. november: Peter Aalbæk og Zentropa

Tidligere ’småtter’ på Zentropa beretter om en hverdag med valget mellem smæk eller udmugning i Peter Aalbæks grisestald i Herfølge samt en arbejdskultur præget af sexchikane, ydmygelser og mobning af især kvindelige ansatte. Peter Aalbæk betegner anklagerne som »i spasafdelingen« i Information. Som konsekvens heraf overvejer det Svenske Filminstitut at stoppe støtten til Zentropas film. Peter Aalbæk får senere mundkurv på af Zentropas ledelse og fratages al indflydelse.

9. november: Louis C.K.’s fald

I The New York Times fortæller fem kvindelige komikere om episoder, hvor komiker Louis C.K. har blottet sig og onaneret foran dem eller under telefonsamtaler. HBO fjerner straks alt indhold med den verdenskendte komiker og premieren på hans nye film I Love You aflyses. Senere indrømmer og undskylder Louis C.K. anklagerne og meddeler, at han trækker sig fra rampelyset.

25. november: Macron vil indføre bedre muligheder for ofre

I Frankrig vil Macron styrke ligestillingen, sikre bedre hjælp til ofre for seksuelle overgreb og håndhæve hårde straffe til gerningsmændene. Samtidig opfordrer præsidenten til at indføre en seksuel lavalder på 15 år. I dag har Frankrig ikke en lov på området.

6. december: Time Magazine kårer kvinderne, der brød tavsheden, som årets person

Time Magazine kårer ’tavshedsbrydere’, som har stået frem i især #MeToo-kampagnen til Årets Person 2017. »#MeToo har fungeret som en paraply for solidaritet for millioner af mennesker, der er stået frem med deres historier. Det er en del af historien. Men ikke den hele,« skriver det amerikanske blad.

10. december: 100 vidnesbyrd på Edison Teateret

100 af de vidnesbyrd om seksuelle krænkelser, som kvinder fra det danske teater- og filmmiljø i hemmelighed har delt i mails og i en lukket facebookgruppe bliver præsenteret på Edison Teatret. Kulturminister Mette Bock (LA) mener, at der er »behov for handling«.

12. december: Roy Moore taber senatsvalg i Alabama

Efter en valggyser taber republikaneren Roy Moore senatsvalget i Alabama, der for første gang i 25 år vælger en demokratisk senator. Moore var spået til at vinde valget, inden seks kvinder i The Washington Post i november beskyldte ham for seksuelle krænkelser og for at have forgrebet sig seksuelt på en 14-årig og en 16-årig pige, da han var i 30’erne. Moore har afvist alle anklager.

Kilder: Ritzau, DR, Information, Times

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Kurt Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
Katrine Damm, Kurt Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Personligt håber jeg, at #MeeToo vil give anledning til mere selvransagelse hos alle, både mænd og kvinder.
Og at bevægelsen vil blive omfattende imod undertrykkelse og udnyttelse af enhver art.

Karen Grue, Per Jongberg, Bjarke Hansen, Johnny Winther Ronnenberg og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Personligt føler jeg den lidt hollywood-agtig. Hvor er relevansen for os ganske almindelige kvinder der ikke skal til casting men arbejder i sundhedssystemet? Jeg føler det fjernt i min verden med travlhed, børn og mand.

Eva Schwanenflügel - det breder sig: Apple vil nu gøre det billigt at skifte batterier i iphones efter afsløringerne af den lavere hastighed, der indtræffer med tiden pga. 'opdateringer.'
Det breder sig: erfaringsdeling er, hvad der skaber forandring i samfundet.

Nike Forsander Lorentsen

Kvindemarchen i begyndelsen af 2017 så #metoo her i efteråret, jeg venter spændt på næste bølge af denne trestegsraket som hviler på et fundament fra Suffragetter, 1970-talets kvindebevægelse, Rødstrømper, Womens Lib, you name it.

Majbritt Nielsen

Tina Larsen
28. december, 2017 - 18:53 De fine Hollywood historier kommer selvf i blade/aviser. De sælger kliks mm. Men hvis du tager dig den ulejlighed at søge på metoo. Du vælger selv platform.

Det være sig twitter, facebook som nok er de største. Så vil du ret hurtigt falde over de kvinder og mænd der ikke lever i Hollywood. men det krøver at du selv aktivt vælger at søge på metoo.

Jeg har her til aften og det er godt nok nedtrykkende nogen af de historier. Jeg kan slet ikke genkende historierne, de der folk bræger op om. En der blev klappet bag i for 25 år siden OSV...

Jeg ville gerne linke, men kan ikk lige huske om det er OK på denne platform. Ellers kan du også søge på everydaysexism. Hvis du sku få lyst til at læse almindelige kvinder og mænds historier.

Jeg er begyndt at spørge folk der brokker sig over metoo er hysterisk. Om de har læst nogen af de historier? Indtil videre har de fleste sagt nej og at de får det fra Se og Hør agtige steder. Jeps, det den rigtige vej at få seriøse nyheder åbenbart...