Læsetid: 10 min.

Mjølnerparken blev bygget til middelklassen. Dengang var der ingen, der talte om ghettoer

Mjølnerparken fylder 30 år. I dag er den kendt som et af de mest belastede områder i Danmark, og den har de seneste måneder været centrum for bandekonflikten i København. Information gik en tur med arkitekten bag bebyggelsen, som for 30 år siden blev bygget som en boligkarré for middelklassen med altaner på alle lejligheder, et bofællesskab for seniorer og kunst i gårdene
I 1980’erne var en del af de gamle lejligheder på Vesterbro og Nørrebro i langt dårligere stand end i dag, og folk flyttede velvilligt ud mod de nye byggerier, som bl.a. Mjølnerparken, hvor der var lys og luft.

I 1980’erne var en del af de gamle lejligheder på Vesterbro og Nørrebro i langt dårligere stand end i dag, og folk flyttede velvilligt ud mod de nye byggerier, som bl.a. Mjølnerparken, hvor der var lys og luft.

Sille Veilmark

27. december 2017

Arkitekt Bjarne Willesen stopper ud for opgang nummer 30.

Han står på de regnvåde fliser i en gård i Mjølnerparken. I en blå pullover og med paraply i hånden.

»Vi havde selvfølgelig en drøm om, at det skulle blive rigtig godt og komme til at fungere,« siger han og kigger rundt langs de fire røde blokke. Der sidder regndråber på hans brilleglas. På muren over ham hænger tre paraboler.

»Det var der jo også tegn på, at det ville komme til.«

Det er en tirsdag eftermiddag i slutningen af november. Mjølnerparken ser i store træk ud, som den gjorde i 1987, da Bjarne Willesen som arkitekt færdiggjorde byggeriet: røde murstensboligblokke med forholdsvis små vinduer og altaner beliggende i Københavns Nordvestkvarter. Men en del er forandret.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • David Zennaro
Viggo Okholm og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

I Odense skabte man i de samme år blandet byggeri i nye kvarterer - som led i Schlüter-regeringens generøse politik overfor almennyttigt byggeri. Der var huse og lejlighedsbyggeri og ungdomsboliger m.m. - også i gule, mere 'venlige' sten. Så nogle gjorde noget andet i det samme tidsrum.

Ja det er så nemt at være bagklog, men intentionerne dengang og nu er vel på sin vis gode nok. Drømmen om eget hus er og bliver en umulig drøm for mange og ja der er stadig mennesker der bor til leje privat, som tager afstand fra det almennyttige. Byggeteknikken og valgene skifter og helt klart både på grund af økonomi og trend. Men de store karreer kan virke dræbende æstetisk set, men hvis de skal spredes kræver det bl.a. også at villa-og enkelthus områder accepterer at der kan blive plads til almennyttige boliger fremover, hvilket kun kan ske gennem politisk vilje. Fra Odense kan meddeles at CIVICA har udsolgt af al udlejning og store ventelister og selv i Bøgeparken i vores berømte Vollsmose.

Hvis man sælger 10-20% af de almennyttige boliger, gerne flest i de belastede områder og bruger pengene til nyt byggeri i blandet ejer/lejer boliger, ville der tilføres ressourcestærke mennesker de steder der er brug for det. Samtidig ville der blive lidt flere boliger at gøre godt med.
Men kongerne i de almennyttige boligselskaber ønsker reelt ikke andet end at fortsætte med at være enevældige herskere over "deres" boligområder.

Søren Kristensen

Mjølnerparken er på ingen måde charmerende. Men udviklingen i det arkitektonisk heldigere Tingbjerg viser at selv hvor der er gjort en æstetisk fornem indsats kan det ende med at blive en ghetto. Altså er der mere end én ting på spil.

jens peter hansen

Tingbjerg var i mange år et godt alternativ til små dårlige lejligheder på Nørre- og Vesterbro. I 80'erne blev det fyldt med arbejdsløse, enlige mødre og misbrugere. Fra slutningen af 90'erne med indvandrere. Beliggenheden, udformningen og æstetikken betyder meget lidt når indvånerne har meget lidt at gøre godt med. Den smukke tanke betyder intet når beboernes fællesskab stort set ikke ekdisterer, ud over håbløshed og tikskoddede vinduer.

Søren Kristensen, Karsten Aaen, Niels Chr. Nielsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

En gammel vittig beskrivelse : Det sociale boligbyggeris arkitektur er styret af kransporet.
Alvoren var, at danskerne skulle masseforsynes med boliger ud over deres økonomiske formåen, hvilket medførte boligsikingen. Selskabernes sociale ambition blev sat i system. Rammebeløbet blev udnyttet til det yderste. Alle involverede levede fedt heraf. Forslag til salg blev nedstemt.
Og forslag til virkelig billige boliger blev nedstemt, som asociale.
Men ghettoerne opstod alligevel.
Det var en kort historisk beskrivelse af denne del af velfærdsstaten.
Og antallet af hjemløse stiger lige nu.

Hvis så mange mennesker absolut skal koncentreres på så lille et areal, vil løsningen uvægerligt være en 3D Matrix uden for naturens domæne, hvilket aldrig bliver hverken menneskeligt eller naturligt

Anne Mette Jørgensen

Ghetto områder findes i andre former, dog uden den store kriminalitet.
I Sølvgade kvarteret, hvor jeg bor til leje i en af de få tilbageblevne lejeboliger, er her også ghettoer.
De fleste boliger er hundedyre andels og ejerboliger,og den dag alle er fraflyttet bliver boligerne fup moderniseret, og de udlejes op til tre dobbelt husleje. Det er allerede godt igang.
Så det der med blandet klientel er en saga blot.
Hvis man oprigtigt vil gøre noget ved problemerne skal ejendomsretten ophæves, og jord betragtes som den luft vi alle indånder. Det er urimeligt, at der skal være mange års ventetid på en bolig, som alm. lønmodtagere kan betale, og det er urimeligt at man kan sidde på sin flade og tjene på mursten.
Lige siden andelslejligheder opstod har det kun været for de få, og i dag er tanken helt uddød, med den lovgivning der gjorde andele til spekulation.
Ingen politikere har modet til, at gøre noget radikalt ved problemerne.

Marina Testa Pedersen

Jeg bor i Galgebakken, Albertslund, byggeri fra 1970. Her har vi en alternativ byggeri der lægger op til fælleskab og kontakt mellem beboer. Byggeriet er spændende med køkkenvinduer mod strædet, hvor vi har stræde skur med fælles haveredskaberm.m. Her boede primær middelklassen, nogle studerend, men Kommunen bruger nogle små lejligheder til psykiske syge og sociale udsatte. I de sidste år er der kommet også flere mennesker med anden etnisk baggrund. Jeg er født i Argentina, men er også dansk statsborger. Men har boet siden 1975. Galgebakken har det fordel af husene kan deles på forskellige måder og noget lejes ud. Huslejen var og er høj, men vi blev berømte på vores husleje boykot som vi vandt
Hulespjælet, en bebyggelse ved siden af har også kvaliteter, det er noget mere lukket men til gengæld er de berømte for deres skulpturpark, deres økologiske haver og deres Hekse legeplads og få indhegning. Galgebakken skal renoveres og her er beboerne så aktive så vi har afsløret større problemer med krybekælderne og nu skal en kransker på.
Den her type arkitektur egner sig bedret til det multikulturelle og forskelligheder.
Men jeg tænker at når man omtaler et bebyggelse som "ghetto" så lever folk op til navnet , måske helt ubevidst. Man taler problemerne op og omtaler et hel befolkningsgruppe som taber. Diskursen i vores samfund er blivet agressiv og ekskluderende og det har konsekvenser,
Marina Testa Pedersen
psykoanalytiker/digter

Flemming Berger, Charlotte Svensgaard, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Anne Mette - Du nævne både jord og mursten. Her kunne gøres noget, nemlig skattemæssigt at adskille de to dele. Beskatte jord efter beliggenhedsværdi og friholde mursten helt fra beskatningen.
Filosofien er, at "jord betragtes som den luft, vi alle indånder", og at jordværdierne og stigningerne heri er samfundsskabt, mens murstenene er skabt af borgerne med allerede beskattede midler.
Enhver kan regne ud, hvad det ville betyde.
Bemærk, at en krone til køb af jordi dag er beskattet FIRE gange : Person-og selskabsbeskattet købesum, moms på grundkøbet, kommunal grundskyld og ejendomsværdiskat.
Nævnte model fjerner de 3 og tilbage er kun jordlejen. I praksis betyder det, at kun "murstenene" handles - og spekulanterne må finde andre græsgange.
Boligbobler, som burde kaldes JORDBOBLER, bliver umulige.

Men "Ingen politikere har modet til, at gøre noget radikalt ved problemerne". De kan kun beskatte ALT de får øje på uden et højere mål - det her beskrevne og klimaforringelserne.

Meningen var vel, at de arbejdere og de studerende, der boede i de gamle trange lejligheder på Nørrebro og Vesterbro skulle flytte ud af dem, og ind i boligerne i Mjølnerparken, kort sagt, arbejderklassen skulle mere eller mindre tvinges til at flytte ud af de gamle lejligheder på Nørrebro og Vesterbro, så de her gamle boligkarreer (ejendomme) kunne sælges til private, som så kunne ombygge dem til ejerlejlighed, hvor den købedygtige højere del af middelklassen kunne bo....

Jeg boede kort i vollsmose i 1990. Allerede dengang var det et trist sted med mange sociale problemer. Jeg tør slet ikke tænke på hvordan det er idag...
Vollsmose er som de andre ghettoer en isoleret ø. Interessant at man ved isolation af en bydel troede på det gode liv :)

Marie Jensen
Du kan være stensikker på der er købere nok. Det er kun et spørgsmål om prisen, som vil være høj men knap så høj som mange andre i nærliggende områder.

Mike:
Der er faktisk smukt i Vollsmose og alt er lejet ud, jeg bor i almennyttigt hus, men kører ofte derud for at handle grønt. En overgang købte jeg kød. Jeg er aldrig blevet generet, men drillet godmodigt. Hvis man gider møde mennesket i øjenhøjde så er det meget let at få en snak.

Kristian Knudsen

jeg boede i Mjølnerparken med min lille familie 87-90. Vi oplevede allerede efter det første par år at gårdrummene i aftentimerne blev domineret af børn af indvandrerfamilier..børn som tilsyneladende først måtte komme sent hjem..de første tegn på et udviklingen af et miljø som var fremmedartet for middelklassebørnefamilien. I de trøstesløse kældergange blev pulterrum blev systematisk ryddet for værdier af ukendte gerningsmænd. De i artiklen omtalte portgennemgange fik allerede dengang vredet dørene af. Lejlighederne var som beskrevet af arkitekten lyse med store entreer og velfungerende. Opgangene bare kolde og uvenlige.. dog varelevatorerne en fornøjelse for en lille børnefamilie med barnevogn og indkøbsposer. Allerede fra byggeriets start blev det af flere (af de lokale socialarbejdere jeg mødte) forudset at området ville gennemgå en længere periode som ghetto... Grundlæggende tror jeg at byggeriets fejl består i, som arkitekten svagt antyder, at byggeriet mangler variation, proportion, rytme og den charme som er en forudsætning for at de fleste mennesker føler nydelse ved at opleve sig selv i rummet og har lyst til færdes i og omkring bygningerne i deres hverdag. At bo i Mjølnerparken bliver ikke et tilvalg men en nødvendighed. Galgebakken og Hyldespjældet i Alb. (som nævnes i kommentarerne) er netop byggerier med menneskelige proportioner..som giver mennesker følelsen af at kunne overskue sig selv i rummene.. jeg kan henvise til "Jan Gehl" byplanlægger og hans beskrivelser af metoder til at imødegå en byplanstrategi som kan skabe mennskelige rum. Det burde have været akademilærdom, og en kvalitet at forfølge, også for Mjølnerparkens arkitekt allerede for 30 år siden.