Redaktionen elsker: Neurotisk som i New York

I det amerikanske brætspil Therapy er man terapeuter, der er i terapi hos hinanden
Kultur
15. december 2017

»Du kan lære mere om et menneske ved en times spil, end du kan ved et års samtale,« skrev Platon og mente nok i hasardspil med slægtsgården eller den førstefødte i puljen. Men det passer også på mit favoritbrætspil Therapy.

Jeg har haft det i vel 25 år. Tyndslidt og rødvinsplettet, men det er et kært eje. I Therapy er alle spillere terapeuter, der går i terapi hos hinanden. Et herligt neurotisk set up. Spillebrikkerne er små terapibrikse. Hver gang man har fået en af de andre terapeuter igennem en terapisession, får man en farvet pind, så briksen efterhånden bliver kelimbeklædt som Freuds. 

Når en spiller ender på din del af brættet, er vedkommende i terapi hos dig. Spørgsmålet kan lyde:  »Hvilken spiller vil mene, at han eller hun har haft den mest lykkelige barndom?.« Eller den frygtede:  »På en skala fra 1-10 hvor seksuelt tiltrækkende er du?« Patienten skriver sit svar ned. Du siger, hvordan det i virkeligheden forholder sig. Er de uovernstemmelse, ender han eller hun i ’psykose’.(ja, jaaah, jeg ved godt, at en psykose ikke er en forstørret neurose, men leg nu bare med, Tine Byrckel).

Faktisk er jeg engang blevet afsløret i, at jeg var hemmeligt forelsket i en ven under et spil. Jeg fik spørgsmål: »Hvilken af de andre spillere vil du drømme om i nat?« og jeg rødmede så meget, da jeg sagde hans navn, at alle om bordet opdagede det, og at jeg bagefter måtte gå til bekendelse. 

Her et kvart århundrede senere er det efterhånden lykkedes mig at huske tilbage på det som en ’sød episode’. Thats the power of Therapy.

Ps. Og hvis du stadig er i tvivl kan jeg fortælle, at Therapy optræder i en Woddy Allen-film. Og hvem vil ikke skifte danskerdepri ud med New Yorker-neurotisk?

Redaktionen elsker

Hver uge anbefaler kulturredaktionen det fra den kulturelle verden, de har været mest optaget af i ugens løb.

Seneste artikler

  • Redaktionen elsker: Krystaller hjælper på alt

    23. februar 2018
    Tag en tur på Geologisk Museum, klap den kæmpe jernmeteorit i gården, og tjek krystalbutikken ud. Krystaller er sjove og smukke, fulde af farver og billigere end kunst. Og så giver de, faktisk, god energi
  • Tyler Cowen lefler aldrig for publikum

    23. februar 2018
    Samtalerne i ’Conversations with Tyler’ ender altid på den højeste hylde. Der er ingen lange indledninger om dette og hint, det er lige på og hårdt. Og så taler han med de mest elektriske hjerner i verden
  • Villaen fra ’Call me by your name’ er til salg – køb den!

    23. februar 2018
    Køb filmhistoriens allermest overdådige italienske villa fra Luca Guadagninos mesterlige kærlighedsdrama ’Call me by your name’. Den er rent faktisk til salg. Og den er alt, hvad drømme er gjort af
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her