Læsetid: 3 min.

Sådan opfører du dig i offentlig transport

Informations julekalender er en genfortolkning af Emma Gads ’Takt og Tone’ til en ny tid. Vi vil ikke tilbage til gamles dages faste former, og vi vil ikke tilbage til ungdomsoprørets formløshed. Vi vil lave en progressiv social manual for det 21. århundrede. Dette er fjerde afsnit: ’Sådan opfører du dig i offentlig transport’
Informations julekalender er en genfortolkning af Emma Gads ’Takt og Tone’ til en ny tid. Vi vil ikke tilbage til gamles dages faste former, og vi vil ikke tilbage til ungdomsoprørets formløshed. Vi vil lave en progressiv social manual for det 21. århundrede. Dette er fjerde afsnit: ’Sådan opfører du dig i offentlig transport’

Rasmus Fly Filbert

4. december 2017

Selvfølgelig er det ogsaa velopdragent at lade en ældre dame eller Herre faa Deres surt erhvervede Plads i en overfyldt Jernbanevogn, men maaske er det mere, end man kan forlange af menneskelig Godhed.

Emma Gad, Takt og Tone (1918)

Offentlig transport er noget alle ordentlige mennesker ønsker mere af i vores samfund, men langt de fleste af os foretrækker af have så lidt som muligt af i vores hverdag. Men med et par simple grundregler kan vi gøre det til et mere tåleligt sted at opholde sig. Og følgelig gøre kollektiv trafik til et mere attraktivt politisk satsområde. Tænk derfor altid på dig selv som borger i ordets allerbedste forstand, når du er under transport.

Du skal rejse dig op i bussen for alle, der har større behov for at sidde ned end dig. Det kan naturligvis til tider være svært at vurdere. Ikke bare, hvilke behov andre har, men også hvordan det står mål med grunden til, at netop du fortjener det sæde.

Du har måske ’bare’ haft en ualmindelig dårlig dag i en ellers gennemsnitligt elendig tilværelse. Trumfer det mindre knæskader og halvstore børnehavetrætte børn? Vi vender tilbage til, hvordan selvsamme regler faktisk kan blive en lille stråle af sol på en sort dag, selv om du skal stå op, men lad os først få på plads, hvem du skal rejse dig op for.

  • Ældre mennesker. Det lyder nemt, men er det ikke nødvendigvis. Vi sætter skæringsdagen til 65 år. Her løber du altid risikoen for, at du fornærmer nogen. Enten fordi du skyder deres alder forkert, eller fordi du fejlvurderer segmentet. Vores ældre er jo ikke, hvad de har været. I dag er det jo dem, der stod bag ungdomsoprøret og mottoet ’stol ikke på nogen over 30 år’, hvilket naturligvis for den generation kan være svært foreneligt med at acceptere deres faktisk fysiske alder og de privilegier, der følger.
  • Børn. Men hvornår er man ikke længere barn? Her kan takt og tone under transport naturligvis ikke følge den kulturelle tilbøjelighed til, at vi ikke bliver rigtig voksne, før vi er 35 år. Vi må også her holde os strikt til kroppen og dens evne til at holde sig oprejst under turbulens.
  • Meget fulde mennesker. Men er de ikke selv ude om det? Jo. Men lad den kaste først op, der ikke har prøvet det selv.
  • Gravide kvinder. Ja, her kan du for alvor komme galt af sted med et fejlskøn, men den risiko må du løbe.
  • Handikappede.

Men det handler ikke blot om adgangen til sæder. Også de stående må vise forståelse. Bær derfor aldrig rygsæk i offentlig transport. Uanset hvor respektfuldt du forsøger at bære en rygsæk, vil der altid står et menneske bag dig og føle sig presset. For slet ikke at tale om risikoen for ubehagelige nylonlussinger ved hurtige bevægelser.

Der er to muligheder, hvoraf den første er at foretrække. Affør dig rygsækken og stil den mellem dine ben. Alternativt, og den er god at lære sine børn, tag den omvendt på, så du har den på maven og derfor udsyn til, hvem den muligvis generer.

For samtlige regler gælder det, at en passager, der vil opføre sig som en ansvarlig borger under transport, nødvendigvis må kigge på andre mennesker og være indstillet på ligefrem i visse situationer at se dem direkte i øjnene. Ja, således må det være.

Og så tilbage til den ekstraordinære dårlige dag i et almindeligvis elendigt liv. Tager du disse simple leveregler til dig, vinder du ikke alene retten til at føle dig som et godt menneske. Du vinder også retten til – nænsomt og ikke med henblik på offentlig udskamning – at gøre helt tilfældige medpassagerer opmærksom på det, når de ikke følger dem.

Har man en gang mærket den dejlige varme selvretfærdige følelse, der breder sig i kroppen, når man har bedt en ung knøs med høretelefoner rejse sig for en ældre medborger, vil man kun sent glemme det igen.

Serie

Informations julekalender 2017: Emma Gad til vores tid

Informations julekalender 2017 er en Takt og Tone til vores tid. Vi vil ikke tilbage til gamles dages faste former, og vi vil ikke tilbage til ungdomsoprørets formløshed. Vi vil lave en progressiv social manual for det 21. århundrede. Derfor vi Emma Gads ’Takt og Tone’ om, så den passer til de store, nære konflikter, vi står overfor i 2018.

Seneste artikler

  • Sådan holder du en god juleaften

    24. december 2017
    Informations julekalender er en genfortolkning af Emma Gads ’Takt og Tone’ til en ny tid. Vi vil ikke tilbage til gamle dages faste former, og vi vil ikke tilbage til ungdomsoprørets formløshed. Vi vil lave en progressiv social manual for det 21. århundrede. Dette er afsnit 24: ’Sådan holder du en god juleaften’
  • Sådan håndterer du penge mellem venner

    23. december 2017
    Informations julekalender er en genfortolkning af Emma Gads ’Takt og Tone’ til en ny tid. Vi vil ikke tilbage til gamle dages faste former, og vi vil ikke tilbage til ungdomsoprørets formløshed. Vi vil lave en progressiv social manual for det 21. århundrede. Dette er afsnit 23: ’Sådan håndterer man penge mellem venner’
  • Sådan er du vært for rygere

    21. december 2017
    Informations julekalender er en genfortolkning af Emma Gads ’Takt og Tone’ til en ny tid. Vi vil ikke tilbage til gamle dages faste former, og vi vil ikke tilbage til ungdomsoprørets formløshed. Vi vil lave en progressiv social manual for det 21. århundrede. Dette er afsnit 21: ’Sådan er du vært for rygere’
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Viggo Okholm
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • Katrine Damm
Kurt Nielsen, Viggo Okholm, David Zennaro, Eva Schwanenflügel og Katrine Damm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anna von Sperling, du har så inderligt ret!
En ting til man kan sige: Så gå dog for dælen bagud i den bus, der er flere, som gerne vil med! - Og der er også en dør i bagenden.

Bjarne Bisgaard Jensen, Arne Lund, Viggo Okholm, Britta Hansen, Heidi Larsen, Poul Erik Pedersen, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Jan Damskier og Thorkil Søe anbefalede denne kommentar

Folks støjende adfærd er klart det værste ved offentlig transport. Nogle gange er støjkaraktererne som tortur. Jeg hader offentlig transport.

Randi Christiansen

Som sild i en tønde i myldretiden, det er intimiderende og grænseoverskridende - og så til 25 kr pr tur. Men klart, som med alt andet så sætter de ansvarlige ikke deres ben den slags steder.

Niels Duus Nielsen

Idag, da jeg kørte med bussen, havde bussen iført sig en fuldstændig latterlig og åndssvag julehat - han sad simpelthen med et juletræ oven på hovedet, med topstjerne og det hele. Jeg stak i et grin og komplimenterede hans åndssvage hat, og han grinede tilbage, så vi var da to mennesker, der blev lidt gladere.

Resten af turen sad jeg så og iagttog de øvrige passagerer, som stod på bussen, og et mønster begyndte at vise sig: De unge og de yngre så slet ingenting, de steg bare ind i bussen med tomme øjne, sagde ingenting, så ingenting, men gik bare med mørke miner bagud i bussen.

Alle pensionisterne derimod lyste op i et smil ved synet af den åndssvage hat, og langt de fleste gav chaufføren en kommentar. Og børnene selvfølgelig gjorde store øjne og tenderede mod at gå helt i stå med åben mund og polypper!

Morale: Unge og yngre mennesker har enten alt for travlt, eller bliver kørt alt for hårdt, når de ikke kan se morskaben i en åndssvag hat. Børnene og os gamle derimod har overskud til at more sig over buschaufførens forsøg på at sprede lidt godt humør.

Det er situationer som denne, der får mig til at elske offentlig transport - vildt fremmede mennesker får pludselig noget, vi sammen kan grine ad!

Thomas Nielsen, Randi Christiansen, Lise Lotte Rahbek, Henrik Brøndum, Kurt Nielsen, Katrine Damm, Heidi Larsen, Viggo Okholm og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Jeg elsker offentlig transport !
Dels giver den mig mulighed for at følge med i byens udvikling, når bussen tuller rundt, dels landskabet, når det er toget eller rutebilen, der viser mig årets gang på marker og enge.
Og så er det altid interessant at betragte andre mennesker. Her er et galleri af typer, og ofte overhøres en bid af en samtale, der giver fantasi nok til en hel roman.
Jeg ville dog synes, det ville være endnu bedre, hvis alle havde lidt mere takt og tone. Og det er som regel, de unge/yngre, den er gal med i så henseende ( langfra dem alle !), fordi de er så gevaldigt selvoptagede - hvilket jeg såmænd også selv var i den alder. Men jeg var i det mindste opdraget til at være høflig, så det var jeg.

Michael Kongstad Nielsen og Jørn Vilvig anbefalede denne kommentar

Nu synes jeg faktisk rigtig mange unge tager hensyn til os ældre ikke mindst vore nye medborgere. Chauffører med anden etnisk herkomst er også tit de mest venlige. Jeg kørte med bus i dag og en ret gammel mand var usikker, men chaufføren beroligede ham og fortalte han nok skulle passe på ham. De værste er de personer som har en taske som de stiller på sædet ved siden af og tydeligvis signalerer at der ikke er siddeplads hos dem. Men ellers hvad i alverden skulle vi gøre hvis ikke vi havde den offentlige trafik?

Randi Christiansen, Christel Gruner-Olesen, Povl Jensen, Heidi Larsen, Katrine Damm, Arne Lund og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Randi Christiansen - Ja 25 kr. pr. tur er også voldsomt, men så glæd dig til den dag, hvor du fylder 65. Så kan du få ét af de helt store privilegier, som samfundet - så længe det varer - stiller til vores rådighed: Mimrekortet til 595 kr. for tre måneder i hovedstadsområdet. Den rene svir, og jo mere stat og kommuner forringer de direkte og indirekte støttemuligheder (nedsat boligydelse, lavere medicintilskud, større egenbetaling osv., der ydes til os, der kun har den skrabede pension - jo gladere er vi for mimrekortet.

Randi Christiansen, Morten Balling og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Nåja en anden ting: Man kan også lige gøre sig den ulejlighed at nikke/ smile /sige hej til chaufføren, det er jo et levende menneske, som har påtaget sig den tjans, der nok ikke altid er lige sjov og vist heller ikke specielt vellønnet.

Jeg siger altid hej til chaufføren - dels for netop at markere, jeg ved, der sidder et menneske,dels for at markere jeg ved, at nu er jeg på dit territorium, hvor dine regler gælder.

Viggo Okholm, Randi Christiansen, Niels Duus Nielsen og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Typisk Information, artiklen er meget snæver. Hvad med os der mest rejser i busser med vinger på, kan vi ikke få nogen gardinprædiken? Et eller andet med at se skamfuld ud hvis man ikke har betalt CO2 offset eller lignende? Eller det modsatte, en kampagne der forlanger at flyselskaberne obligatorisk udleverer en særlig CO2 hat til dem der har spyttet i kvotebøssen?

Henrik Brøndum

@Viggo Okholm

Ja synes altså, at dem der tager deres egen boy med ud at køre med bussen er endnu værstere. Ham kan man jo ikke sådan bare bede om at flytte sig?

Niels Duus Nielsen

Arne Lund, 24 kroner er mange penge, men DOT har indført, at man nu kan købe sin billet med SMS. Så hvis man glemmer at købe billet, skal man bare sætte sig ned bag i bussen og holde øje med, om kontrollen stiger ombord for at kontrollere billetter - hvis de gør, kan man sagtens nå at købe en billet på sin telefon inden de når helt ned til bagsædet.

Randi Christiansen

Tak til herdis og niels for at påpege fornøjelserne ved at køre med offentlig transport. Som jeg da deler, hvis ikke generne ved overfyldte, forsinkede, for sjældne, for dyre tog/bus er for store.

Og jens, eneste transportform, der er værre end den kollektive, er den støjende, møjende og pladskrævende privatbilisme. Især i byerne hvor det meste er i gå afstand, og hvor metrostationer er placeret i skridt afstand.

Niels Duus Nielsen

Randi, det er sgu ikke kun præsidenten, det gælder alle mænd. Det er jo derfor nogle af os bliver hængt ud i medierne i disse dage som sexchikanører. Forskellen på Weinstein og mig er, at jeg kan styre mig - det er sgu ikke fordi jeg ikke har lyst til at begramse kvinder, for det har jeg.

Maj-Britt Kent Hansen

Når jeg kører med bus, kigger jeg altid på skoene. der kommer ind. Der er stort set ingen pæne eller nypudsede lædersko. Men kaskader af sneakers. Udtrådte og i grimme farver og mønstre. De kommer på i store mængder ved Hovedbanegården i København, hvis det skulle interessere nogen.

Noget andet, der kan undre mig er, at jeg altid er den første, der råber højt og irritabelt, når chaufføren lægger an til at springe stoppestedet over - eller til at holde udstigningsdørene hermetisk lukkede, når man skal af. Andre mennesker er meget dæmpede. Tager det i stiv arm, at de skal gå et stoppested tilbage. Klager ikke over, at chaufføren ikke reagerer på bussens stopsignaler. Højst ytrer de sig med spag stemmeføring. Og de tager det også helt pænt, at så mange af stopknapperne i busserne slet ikke virker. Mig stresser det, at jeg skal trykke op til flere steder i kapløb med tiden til næste stoppested.

Noget

Maj-Britt Kent Hasen -
det har jeg aldrig - som i ALDRIG - oplevet i busserne i Odense.
Så der skal vel klages til et busselskab ?

Maj-Britt Kent Hansen

Herdis Weins - jeg har indberettet mangt og meget i tidens løb. Ofte er svaret, at hver enkel bus skal indberettes ved udfyldelse af et langt skema. Det bliver lidt rigeligt ulønnet arbejde i det lange løb, når det drejer sig om helt generelle forhold. Senest, da jeg besværede mig til Movia over de ikke-virkende stopknapper, var svaret, at Movia ingen busser har. De er udliciteret til private, der har kontrakt med Movia. Jeg skulle igen indberette den enkelte bus. Kvalitetssikringen er det med andre ord kundernes opgave at sørge for - kvit og frit.

Niels Duus Nielsen

Maj-Britt Kent Hansen, er det busserne i København, du taler om? Underligt, for jeg har aldrig oplevet det, du beskriver. At dørene bliver lukket, før alle er kommet af, er derimod meget almindeligt, og der plejer alle at kæfte op, både dem, der ikke er kommet af, og alle os andre, der slet ikke skal af endnu.

Det er også en af de ting, jeg hygger mig med i den offentlige trafik: Så kan man råbe i kor med en hel masse mennesker man ikke kender, det er ellers sjældent, man har den mulighed i vore dage, der er jo næsten ingen demonstrationer mere.

Og at folk er spagfærdige kan jeg slet, slet ikke genkende. Det kan ikke være København, du taler om. Måske Frederiksberg, selvom jeg tvivler.

Men du har ret i, at vi allesammen går med sneaker - hvad ellers, er du klar over hvad et par lædersko koster? 2000 kr.!!!!

https://www.youtube.com/watch?v=OdNt041VhyA

Henrik Brøndum:
Du skrev en bemærkning til mig om en boy i bussen, jeg må indrømme jeg ikke forstår den, jeg gætter på at det skulle være en joke, men du mu lige tilgive, jeg er en ældre mand som aldrig er blevet voksen, så ti øren faldt ikke.

Maj-Britt Kent Hansen

Ha, Niels - der fik du mig nok med den med sko til 2000 kr. Der findes nu billigere udgaver.

Jo, jeg taler skam om København. Og jeg er meget observant, så derfor bemærker jeg også de forsagte for ikke at sige næsten tavse røster.

Men du må da også have oplevet situationer, hvor kun en enkelt passager skal af bussen. Da er der ofte kun den samme enkelte - læs mig - til at råbe op. For ikke at tale om de gange, hvor man forventer tryk på bremsen, men i stedet oplever, at speederen trædes i bund og stoppestedet passeres i fuld fart.

Maj-Britt Kent Hansen

I øvrigt er visse sneakers jo langt dyrere end 2000 kr. og unge mennesker overnatter på gaden foran forretninger, der sælger disse investeringsobjekter eller statussymboler.

Henrik Brøndum

@Viggo Okholm

En boy er en slave der hjælper med det mest basale. Bære kufferter, pudse sko etc. Men man kan også bruge ham i bussen til at sætte sig ved siden af en, så der ikke kommer en fremmed og tager pladsen.

Det kan godt være den joke var mest usmagelig og ikke særlig morsom.

Randi Christiansen

Niels, hvis det ikke er dit primære fokus, hvordan kan du så 'think with your dick'? Sideløbende, hinanden ikke underordnet tænkning? Det har jeg kun oplevet ganske kort en magisk dag, da jeg var femten. Men det er måske een af gåderne ved mænd, at nogen af dem kan det? Eller er det snarere nærmere sådan, at nogen mænd kan bede deres dick om at shutte the fuck op, og det kan andre så ikke.