Læsetid: 2 min.

’Tulles smil var glat som stribet flæsk’

Vælgerlussinger, klap i måsen og blottede kønsdele var blandt de bramfri emner, der fandt vej til første runde af Informations julesangskonkurrence
2. december 2017

Igen i år digtes der, så gnisterne springer ude i de små rimsmedjer.

Fra Snekkersten hamrer Søren Nissedal løs på den tiltagende politiske korrekthed, som han mener præger »vores naboland«, hvor Gud ikke mere må »være mand«, men altså skal være »kønsneutral«, hvilket selvfølgelig er »helt, helt gal«.

Per Thunedborg fra Vanløse langer i sit vers ud efter regeringens klimapolitik, som humper afsted med håndbremsen trukket – i hvert fald når det kommer til elbilsmarkedet: »Her i Danmark er det ej god stil/ hvis man ønsker sig en fin el-bil./ Vi skal bruge op benzinen først,/ tækkes autobranchens pengetørst,« som han sarkastisk formulerer det.

For syvende år i træk inviterer vi læserne til at sætte det forgangne år på julevers
Læs også

Og endelig har Lone Hylander fra Holsted skrevet et vers om #MeToo-kampagnen, som hun støtter, men omvendt ikke ønsker skal blive hysterisk: »Sexchikane det må høre op,/ vi vil værne om vor egen krop./ Men at ’Ålen’ udsat er for hetz,/ det er ej i orden – temmelig træls,« skriver hun i et rim, der – må vi nok indrømme – tester rimordbogen til det yderste.

Vindervers

Rundens to vindervers skal da også findes andetsteds: Jens Raahauge fra Amager har skrevet et vers om den nylige vælgerlussing til Dansk Folkeparti, som blandt andet udmærker sig ved opfindelsen af en helt ny gangart: ’tilbageskridtet’.

Mens Ebbe Schiøler fra Roskilde genkalder sig Alternativets afklædte kommunikationsstrategi, der skulle have involveret nøgenbilleder af mandlige partimedlemmers kønsdele – indtil den skinbarlige sandhed kom for en dag, og ideen blev droppet.

Tulles smil var glat som stribet flæsk,
da han forudså de andres tæsk
med en vælgerlussing, så det sang;
ak og ve, det blev en boomerang.
Flere meter god borgmesterstang
blev forvandlet til en tabersang:
Er vi gennemskuet? Mareridt:
vores gangart er tilbageskridt.
Skridt, skridt, skridt, skridt, skridt, skridt
Vores gangart er tilbageskridt
Skridt, skridt, skridt, skridt, skridt
Vores gangart er tilbageskridt

- Jens Raahauge, København S

 

Politik i Danmark fik nyt liv,
da der pluds’lig kom Alternativ,
et program for kreativitet,
som man sjældent før har hørt og set.
Billeder af damer uden tøj
er så gammeldags og højrefløj,
så Alternativets vise mænd
vil posere slappe tissemænd.
Mænd! Mænd! Mænd! Mænd! Mænd! Mænd!
Vil posere slappe tissemænd.
Mænd! Mænd! Mænd! Mænd! Mænd!
Men vi slap dog for de tissemænd!

- Ebbe Schiøler, Roskilde

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
Katrine Damm anbefalede denne artikel

Kommentarer

jytte dysted dahl

Allerede i Svantes viser skrev Beny Andersen: "... min gangart består af tilbageskridt". Så "opfindelsen" af en helt ny gangart kan altså ikke uden forbehold tillæges hr. Raahauge fra Amager.

Du har ganske ret, Jytte Dysted Dahl, det fine udtryk er - som så mange andre sproglige nydannelser -
skabt af Benny Andersen. Så det skal jeg bestemt ikke have kredit for. MEN jeg vil gerne tage æren for, at Benny Andersens udtryk, der beskriver en enkelt, nedtrykt person, her i juleverset tegner et billede af en fælles gangart i et topstyret parti. Det er dog en vild måde at marchere på!

Og det mest interessante er, at trods Sverige går ind for, "at alle har lige værdi", så er der netop ikke tale om, at nogen af guderne skal anses som kønsneutrale, og altså skal omtales som "hen" i stedet for han eller hun.

Til gengæld har man i Sverige altid omtalt folk, menneskemasser eller menneskeheden som "hun" og ikke som dem.

I øvrigt har Sverige ikke en støttet statsreligion, hvor nogen kan diktere, hvad der er korrekte gloser. I Sverige kan alle støtte den religion, de har tilhørsforhold til, og derfor kan kirkesamfundene gøre præcis, hvad de vil indenfor lovens rammer. - Og gøre det for egne penge.