Kommentar
Læsetid: 5 min.

2018 bliver et myldrebæfremkaldende spændingsår for Danmarks Radio

Kulturredaktionen har gennemgået alle DR’s tv-kanaler op til medieforhandlingerne: DR skal trods kold blå politikerånde i nakken få lov til og turde satse på det vilde og det fællesunderholdende, når besparelserne er fastlagt, og kanalkabalen skal lægges
Med kultklovnefiguren Onkel Reje er småbørnenes Ramasjang blevet et sted, hvor man både stimulerer børnenes lyst til at lære, men også til at være rebeller med latrinærhumor i en ellers så pæn voksenverden.

Med kultklovnefiguren Onkel Reje er småbørnenes Ramasjang blevet et sted, hvor man både stimulerer børnenes lyst til at lære, men også til at være rebeller med latrinærhumor i en ellers så pæn voksenverden.

Agnete Schlichtkrull

Kultur
5. januar 2018

Så blev det 2018, et mylderbæfremkaldende spændingsår for Danmarks Radio.

Med de forestående medieforhandlinger kan vores gigantiske public service-hovedorgan begynde at forberede sig på at skulle skære op til 25 procent af budgettet – som foreslået af Dansk Folkeparti. Senest har Venstre i et udspil foreslået at tage 400 millioner kroner fra DR til en særskilt public service-fond, der skal opbløde DR’s monopolstatus.

Mediekommentator Lasse Jensen kaldte tiltaget tom værdipolitik. Men lige nu puster den blå værdipolitik iskold luft i nakken på DR, og det får konsekvenser. Tv på DR kommer til at ændre sig, kanaler skal fjernes, rykkes på nettet og generelt omprioriteres.

DR skal med demonstrativ effektivitet finde en måde at tilpasse sig en ny medievirkelighed, hvor yngre rykker mod streaming, mens ældre generationer stadig, men i dalende grad, foretrækker det gode gamle tv-apparat og en kurateret heldagspakke. Og ambitionen om at samle, oplyse, underholde og danne danskerne skal balanceres under politisk modvind.

På kulturredaktionen har vi over seks af vores kulturtillæg givet Danmarks Radios nuværende familie af tv-kanaler vores bud på et grundigt public service-eftersyn. Vi har med begejstring, undren og fryd kort-anmeldt i alt 48 programmer og serier, som DR enten selv producerer eller indkøber for vores licenspenge.

Vi har i redaktionen evalueret hver kanal, men også forhørt os hos repræsentanter for tv-kanalernes målgrupper: Ramasjang-seeren Finn Havmand på tre år, DR Ultra-seer og skoleelev Eva Brask Thormann på otte år, vores 15-årige DR3-seer og avisens skolepraktikant Jacqueleen Fleron, DR2-fan og højskolelærer Nikolaj Reinholt Johannesen på 27 år og DR K-seer og dansklærer Annemette Due på 63 år.

Vi har oprullet hver enkelt kanals historie med kontroverser, fiaskoer, succeser og identitetsskift.

Det skæve er forduftet

Den kanal, der har undergået de nok største omvæltninger, er DR1’s første lillesøskende, DR2, der blev lanceret under det individualistiske slogan ’min kanal’ i modsætning til DR, der så blev kaldt ’vores kanal’.

Dette ryk, der kurtiserede smallere grupper af seere, skabte med succes en vildere og mere eksperimenterende ny kanal: Det var der, hvor det smalle og skæve som talkshowet Den 11. time og det friske satiriske som Drengene fra Angora kunne komme til sin ret på en måde, som den allefavnende moderkanal ikke  kunne rumme.

Siden er det skæve for de voksne forduftet, DR2 har udliciteret kulturdækningen til DRK og har satset på en mere æggehovedet profil.

»Jeg bliver klogere, men ikke udfordret,« som vores målgruppeperson Nikolaj Reinholt Johannesen præcist formulerede det. Og mens DRK er verdensmestre i alskens sjovt dannende kulturquizzer og i filmkuratering, så prøver kanalen også at lokke TV 2 Charlie-segmentet til med bedagede genudsendelser af Huset på Christianshavn og Landsbyen. Som flow-kanaler føles de to kanaler lige nu mildt identitetsforvirrede. De er ikke helstøbte institutioner i sig selv, men laver smallere programmer og koncepter, end hvad DR1 ville kunne rumme.

Børne-tv, vi kan være stolte af

Vi har særligt fremhævet kanalen for de yngre, DR3, der de senere år er blevet stedet, hvor især dokumentariske eksperimenter er kommet til deres ret med kæmpehits som de visuelt rå pigeportrætter i Prinsesser fra blokken, de intime indblik i unge modellers drømme i Smukke drenge og balletdokuserien I forreste række, og hvor man også har udviklet det nu internationalt succesfulde datingkoncept Gift ved første blik.

Med Ramasjang og siden også Ultra har DR lagt en tårnhøj standard for dansk børne-tv, der både tør være anarkistisk og antiautoritært: I Ultras Sorte Kageshow tager de voksne pis på børnene i bælgravende mørke – på de skraldgrinende, kagedejsindsmurte børns præmisser. Og med kultklovnefiguren Onkel Reje er småbørnenes Ramasjang blevet et sted, hvor man både stimulerer børnenes lyst til at lære, men også til at være rebeller med latrinærhumor i en ellers så pæn voksenverden.

Den slags børne-tv er sådan noget, vi kan være stolte af – og det er ikke et område, som f.eks. TV 2 eller TV3 endnu har haft kommerciel interesse i at udfordre. Topambitiøst børne-tv er et selvstændigt argument for et stærkt DR.

Det giver al god mening, at DR i god tid før medieforhandlingerne for alvor går i gang, har proklameret, at Ultra og DR3 lukker som flow-kanaler og i stedet fokuserer på at bygge deres indhold op der, hvor brugerne er: på nettet. En generel anke mod kanalerne har i vores gennemgange været alt det fyld, der plaskes ned mellem de stærke produktioner.

Det udraderes, når sendefladen ikke skal fyldes pligtskyldigt ud. Hvad man til gengæld kan frygte, er, at DR i realiteten kommer til at skære (for) voldsomt i DR3’s budget og omfang, når de skal finde steder at spare i en ny økonomisk virkelighed på den anden side af medieforhandlingerne.

Hvis det fører til, at man skærer kraftigt ned på egenproduktionerne – måske særligt de mere vovede og ikke nødvendigvis stensikre seerhits – så mister DR og Danmark et laboratorium for nye øjne på og udforskninger af os selv og vores samfund.

En luftig størrelse

Efterhånden er selve begrebet public service blevet en luftig størrelse. Hvad der tjener den offentlige interesse, er op til øjnene, der ser. Underholdning er ikke et populært mediepolitisk ord.

Og man kan frygte, at DR med politisk pres bliver så fokuseret på synligt at ville servicere et firkantet krav om samfundsnytte, at de ikke tør satse på det vilde og det underholdende. Hvis lukningen af X Factor ikke blot er udtryk for en (forståelig) mæthed efter ti sæsoner, men også skal ses som et signal om, at man ikke mener, X Factor er ambitiøst nok at bruge vores licenspenge på, så er det en ærgerlig reaktion på den kolde politiske ånde i nakken. Dansk X Factor er årtiets mest ambitiøse forsøg på en fælles samtale for alle aldre og for hele landet om identitet, sociale brydninger – og en smule musik. 

DR skal ikke bare gøre os klogere, det skal også udfordre os, og det gør det ved at lade de vilde folde sig frit ud, gøre plads til det skæve og nichede, der gør DR til ’mit DR’ og ved at sætte den højest mulige standard for det populære, der samler os alle sammen i et fælles DR.

Alt kan og skal ikke forblive akkurat, som det er, men DR skal fastholde sin unikke position som det klogeste, sjoveste og mest udfordrende sted, alle danskere kan rette øjnene imod.

Serie

DR til syn

Seneste artikler

  • DR1 er et langt og trygt gruppekram

    5. januar 2018
    Vi elsker X Factor fredag aften, men oplever Alle mod 1 som decideret tvang. Vane-tv som Vores Vejr, ’Barnaby’ og Disney Sjov fungerer lige så godt, som de gjorde for ti år siden, mens nye ambitioner i ’Herrens Veje’ og ’Historien om Danmark’ rykker milepæle. I redaktionens sidste kanalgennemgang er vi godt tilfredse med det gode gamle moderskib DR1
  • Flow-tv samler os, streaming fragmenterer og individualiserer

    5. januar 2018
    Statsministeren har erklæret flow-tv for dødt, Danmarks Radio vil lukke DR3 som fjernsynskanal, og forholdet mellem tv på fjernsynet og tv på nettet er en del af den politiske diskussion op til medieforliget i 2018. Men hvordan kan man overhovedet bedrive fællesskabsfordrende public service uden flow-tv?
  • Oplevelsesjournalistik på lavbudget

    14. juli 2009
    Kulturguiden savner reportager og perspektiv
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

Det kan du da ikke mene helt alvorligt!

CITB Dansk X Factor er årtiets mest ambitiøse forsøg på en fælles samtale for alle aldre og for hele landet om identitet, sociale brydninger – og en smule musik. CITS

Drop endegyldigt angrebene på DR. Uanset den nuværende kvalitet af programmerne (som er ok ved personligt tilvalg) er det ikke nogen god idé at erstatte det med en stupid og fordummende reklamefinansieret variant. Fri os!

Anders Sørensen

@Maj-Britt Kent Hansen, hvorfor ikke? Har du bedre bud? Og hvorfor er X Factor ikke lige præcis dette?

Maj-Britt Kent Hansen

Anders Sørensen - for mig må man sende alt det X Factor, man lyster, men det får mig ikke til mene, at der er tale om et seværdigt program, endsige et program der beskriver virkeligheden.

@ Erik Nissen.

"...det er ikke nogen god ide at erstatte det (DR) med en stupid og fordummende reklamefinansieret variant".
Jeg tror ikke, det vil gøre den store forskel.
DR er ikke underkastet markedsværdierne, men har i årevis ageret som om de var det.
De går mere op i seertal end i reel public service, præcis som enhver anden kommerciel kanal - og har derved udhulet ethvert argument for at bibeholde den særstatus, de alt for længe har haft.

Anders Sørensen

@Maj-Britt Kent Hansen, der findes næppe noget, der beskriver virkeligheden fyldestgørende.

Ikke desto mindre må/kan man vel sige, at X Factor rent faktisk har ledt til " fælles samtale for alle aldre og for hele landet om identitet, sociale brydninger – og en smule musik".

Uagtet at jeg vil opponere mod betegnelsen "en smule musik", da denne forekommer at være en smule nedladende.

Maj-Britt Kent Hansen

Anders Sørensen - jeg tror, at det er at overvurdere X Faktors betydning, at programmet skulle have ført til samtale mellem alle aldre og for hele landet. Jeg har ikke selv oplevet det sådan.

Anders Sørensen

@Maj-Britt Kent Hansen, jeg tror snarere, at du undervurderer betydningen. X Factor har vel ledt til netop det - mere end noget andet kulturelt fænomen. Eller noget fænomen i det hele taget i nyere tid.

Jeg ældre mand på 72 forstår slet ikke dette slag om public service co seer tal og hvad kvalitet er.
Om vi skal have underholdning, serier, dokumentar, historier, reality, sport. nyheder vil jo altid være den enkeltes valg. Lige nu er valgene mulige i næsten alle afskygninger, det er bare at læse programoversigten og vælge ud.da de fleste udsendelser genudsendes fordi hele døgnet næsten skal dækkes kan man jo se hvad man lyster. I øvrigt slipper vi for reklamer bortset for egene udsendelser. Desuden har mange en optager af en slags. Men mantraet fra en borgerlig regering er profit og privatisering samt konkurrence og intet andet og så pyt med kvalitet og evt. fyringer. Selvfølgelig bør tingene kunne ændres efter behov og kvalitet. men det her som nu diskuteres er efter min overbevisning sygt.

Eva Schwanenflügel, Carsten Munk og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

@Tino Rozzo
Sådan set enig, men min vurdering er alligevel, at der stadig er en væsentlig forskel.

- og hvorfor handler det her slet ikke om TV2?

Svar til Erik Nissen. Fordi TV2 er regeringens og DF's egen propagandakanal.

Eva Schwanenflügel, Erik Nissen, Hans Nielsen, Christel Gruner-Olesen, Vibeke Hansen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Anders Sørensen - vi oplever det forskelligt.