Læsetid 2 min.

Dom over værk

To anmeldere har læst Leonora Christina Skovs nyeste roman Den, der lever stille. De er begge ret glade for bogen, men de har begge deres forbehold over for et bestemt træk ved den
13. januar 2018

I dagens tillæg anmelder Marie Louise Kjølbye Leonora Christina Skovs nye selvbiografiske roman Den, der lever stille om et noget besværet mor-datter forhold og den skyld, der opstår mellem generationer. Det samme gør jeg i denne uges udgave af Weekendavisen – det vil sige, at jeg gæsteanmelder bogen, fordi forfatteren også er skribent og anmelder på avisen.

Jeg læste først Kjølbyes anmeldelse, efter at jeg havde skrevet min, og vice versa. Det er interessant at sammenholde de to. Vi er begge ret glade for bogen, der er en stærk historie set fra datterens side om forældres mangel på – eller vanskelighed ved – at vise kærlighed, at blive et voksent, selvstændigt individ og møde intolerance, da hun springer ud som lesbisk.

 

Få adgang til hele artiklen og uafhængig kvalitetsjournalistik.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Kære anmeldere, jeres 'dom' over værket hviler på et usikkert grundlag.
Leonora Christine Skovs erindrings-roman er til dels bygget på dagbogsoptegnelser, helt tilbage fra hun kun var 7 år gammel.
Som så lille barn er det ganske umuligt at differentiere på et voksent plan, og dermed falder argumentet om den påståede 'selvoptagethed' for alderens begrænsninger.