Læsetid: 13 min.

Flow-tv samler os, streaming fragmenterer og individualiserer

Statsministeren har erklæret flow-tv for dødt, Danmarks Radio vil lukke DR3 som fjernsynskanal, og forholdet mellem tv på fjernsynet og tv på nettet er en del af den politiske diskussion op til medieforliget i 2018. Men hvordan kan man overhovedet bedrive fællesskabsfordrende public service uden flow-tv?
Seertallene på DR’s dramaserier på premieredagen er generelt faldet siden streaming blev mulig. For eksempel så kun 934.000 personer sidste afsnit af Broen II i 2013 på flow-tv, mens sæsonfinalen af Borgen trak 1.518.000 seere i 2012.

Seertallene på DR’s dramaserier på premieredagen er generelt faldet siden streaming blev mulig. For eksempel så kun 934.000 personer sidste afsnit af Broen II i 2013 på flow-tv, mens sæsonfinalen af Borgen trak 1.518.000 seere i 2012.

DR Presse

5. januar 2018

Dengang det tiende og sidste afsnit af Forbrydelsen blev sendt på DR1 i november 2007, kunne man ikke streame DR’s serier på nettet. I stedet måtte man se dem på tv’et, når DR havde bestemt, at man skulle – altså på flow-tv. Så det gjorde folk. I alt 2.107.000 seere sad klar foran skærmen for at finde ud af, hvem der havde myrdet Nanna Birk Larsen. Tidligere på året var sidste afsnit af Krøniken blevet set af 2,4 millioner seere.

Mens det med tiden er blevet muligt at streame tv på nettet, når det passer én (DR lancerede deres egen streamingtjeneste, DR TV, i 2010, og siden er blandt andre Netflix og HBO kommet til), er seertallene på DR’s dramaserier på premieredagen for afsnittet generelt faldet.

For eksempel så kun 934.000 personer sidste afsnit af Broen II i 2013 på flow-tv, mens sæsonfinalen af Borgen trak 1.518.000 seere i 2012. Kigger man på andre seertal for DR’s dramaserier, er tendensen tydelig – i det store hele samler færre danskere sig om det samme program end tidligere.

Vi elsker X Factor fredag aften, men oplever Alle mod 1 som decideret tvang. Vane-tv som Vores Vejr, ’Barnaby’ og Disney Sjov fungerer lige så godt, som de gjorde for ti år siden, mens nye ambitioner i ’Herrens Veje’ og ’Historien om Danmark’ rykker milepæle. I redaktionens sidste kanalgennemgang er vi godt tilfredse med det gode gamle moderskib DR1
Læs også

Og det kan gå ud over den fællesskabsfølelse, som flow-tv skaber i befolkningen. Det forklarer Julie Münter Lassen, som snart afslutter sin ph.d. på Københavns Universitet om public service på streaming og på flow, og som har beskæftiget sig forskningsmæssigt med flow-tv i en årrække.

»Flow samler, streaming fragmenterer og individualiserer. Så kort kan det ridses op,« siger hun.

Tidslinje: DR1 gennem tiden

2. oktober 1951: DR går i luften
Efter en teknisk prøveperiode på to år lancerer Danmarks Radio sin første tv-kanal, der blot hedder DR. På premieredagen sendes optagelser fra Rigsdagens åbning, tre scener fra teaterstykket Harlekins tryllestav og en filmhilsen fra hollandsk fjernsyn, der går i luften samme dag. Licensen er på 50 kroner om året og cirka 400 familier har et tv derhjemme. 

15. oktober 1965: TV Avisen
Siden 1953 har seerne fået deres nyheder fra programmet Aktuelt, men nu får TV Avisen premiere. Sendetidspunktet er klokken 20, men ændres året efter til 19.30. Over én million danske husstande har på dette tidspunkt fjernsyn, og flere kommer hele tiden til. På sigt når programmet op på 2,8 millioner seere og bliver hovedårsagen til, at fjernsynet bliver et husalter for danskerne. 

12. februar 1969: Der kommer farve på
I begyndelsen af 1969 bliver det for første gang muligt at se et af DR’s egne programmer i farver på kanalen. Efter en 14 år lang debat om farvefjernsynets berettigelse
og flere testvisninger af for eksempel OL i Grenoble i farver sender DR
farveprogrammet Klar i studiet. Året efter bliver det
meldt ud, at prøvetiden for farvefjernsyn er forbi. 

Forholdet mellem flow-tv og streaming

Generelt brugte danskerne tre fjerdedele af deres tv-tid på flow-tv i 2017. Men de unge ser langt mere streaming end flow-tv.

Kilde: DR Medieforskning 2017

1972: Aktive Lyttere og Seere
Folketingsmedlem Erhard Jakobsen stifter den foreningen, der senere kommer til at hedde Aktive Lyttere og Seere med det formål at modarbejde, at ’røde lejesvende' – venstreorienterede medarbejdere på DR – laver kommunistisk og socialistisk propaganda via kanalen. Blandt andet holder foreningen særligt øje med komiker Jesper Klein, som den ser som et klasseeksempel på en rød DR-medarbejder.

11. november 1978: Premiere på Matador
Den folkekære tv-serie, der er instrueret af Erik Balling efter idé af Lise Nørgaard, bliver fra begyndelsen modtaget godt af seerne. Den møder dog kritik fra Radiorådet, fordi serien går over budget – den koster over én million kroner per afsnit at producere. Ved en genudsendelse i 1986 bliver et afsnit set af 3,6 mio. seere. Det er det højeste seertal målt i Danmark nogensinde.

»Naturligvis er det karikeret at stille det så skarpt op, men det er grundlæggende en af de store udfordringer, der er fulgt af medieudviklingen: På flow-tv ser vi alle Matador, X factor, Partilederrunden og Den store Bagedyst på samme tid, og det giver os fælles referencepunkter og noget at tale om over frokosten den efterfølgende dag. På streaming ser vi hvert vores program, når det passer os,« siger hun og forklarer, at fællesskabsfølelsen ved flow er et af argumenterne for, hvorfor det er godt, at tv ikke kun findes på internettet som streaming, men også som såkaldt flow-tv.

– Men samler vi os ikke lige så meget om for eksempel ’Game of Thrones’ på HBO?

»Du har en pointe i, at indholdet på streamingtjenesterne også trækker seerfællesskaber. Særligt HBO kan siges at trække lidt på de klassiske programlægningsgreb, når de frigiver et nyt afsnit en gang om ugen. Så det kan godt resultere i, at man sidder på cirka samme tid og ser det nyeste afsnit,« siger Julie Münter Lassen.

HBO Nordic har dog ikke frigivet tal for det danske seertal af deres serier, så det er svært at sige, hvor stort fællesskabet omkring serierne er.

»Men man skal også huske på, at man fra politisk side gerne vil have os til at se dansk indhold og ikke amerikansk eller andet udenlandsk indhold. Det hænger sammen med argumenterne om vores nationale identitet, bevidsthed om vores kultur og historie, som har fyldt ganske meget i kulturpolitikken og i DR’s public service-kontrakter det seneste årti. Og der er det ikke helt det samme at se Games of Thrones på HBO,« siger hun. 

Muren førte til DR-flow

I diskussionen om, hvor og hvordan der skal spares på DR i de kommende år, har regeringen blandt andet lagt op til, at man på sigt skal bevæge sig væk fra flow-tv. 

Dansk Folkeparti har foreslået, at ungdomskanalen DR3 nedlægges som kanal, og at Ramasjang og DR ULTRA lægges sammen, og Danmarks Radio er selv kommet kritikken i møde, blandt andet da organisationen i november proklamerede, at de vil lukke DR3 på flow og i fremtiden distribuere dens indhold på nettet.

»Vi skal ikke holde gang i en flow-kanal for flow-tv’s skyld. Den dag vi lukker DR3 på traditionelt tv, så fortsætter det selvfølgelig som et digitalt univers,« sagde DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, dengang til TV2.

Selv om udtrykket ’flow’ i daglig tale bruges om at se tv på en kanal, kommer det egentlig af måden, sendefladen er tilrettelagt på, sådan at seeren fastholdes ved at blive ført fra det ene program til det næste i et, ja, flow.

At fastholde seeren kan umiddelbart lyde som et kommercielt behov, der handler om at have høje seertal og vinde over andre tv-kanaler, og det var da egentlig også grunden til, at DR i første omgang begyndte at tænke i flow i midten af halvfemserne, fortæller journalist og mediekommentator Lasse Jensen, der omkring den tid var programchef i DR.

»Det var først, da TV 2 begyndte at stjæle seere med deres succesfulde aftenflade bestående af Lykkehjulet, Regionalprogrammer og Nyheder – den såkaldte mur – at man i DR begyndte at tænke over at fastholde seerne. Det var en tid, hvor folk pludselig var begyndt at få nogle valgmuligheder og f.eks. kunne zappe hen på de nye TV3 og TV Danmark. Flow-tv’s hovedformål var at holde folk på kanalen,« siger han.

Flow-tv har dog ikke kun et kommercielt formål, men kan også have en berettigelse i public service-øjemed, forklarer Julie Münter Lassen. Det skyldes – udover fællesskabsfølelsen – at man med et veltilrettelagt flow kan fastholde seerne, så de ser TV Avisen eller andre programmer, som man vurderer, at de har godt af at se. Eller som Lasse Jensen beskriver det:

»Hvis du sammenligner flow med avisverdenen, så svarer det til, at du skal have en stor, bred, populær avis som Ekstra Bladet, men hver anden time skal der lige være en halv times Information, Kristeligt Dagblad eller Zetland imellem.«

16. maj 1983: Tekst-tv
Præcis klokken 14 den 16. maj 1983 går tekst-tv i luften. Nu behøver seerne ikke længere at slå op i en avis eller vente på TV Avisen for at få deres nyheder om politik og sport, men kan døgnet rundt gå ind på tekst-tv på deres fjernsyn for at blive opdateret hurtigt om dagens aktuelle begivenheder.

1988: DR’s dokumentargruppe
I 1988 er dokumentarist Poul Martinsen med til at etablere DR’s dokumentargruppe. Her producerer han dokumentarer som Den sagtmodige morder (1988), På grænsen til liv (1990) og andre udsendelser, der vinder priser herhjemme og i udlandet. Derved introducerer han som den første i Danmark den afdækkende dokumentar som genre.

1. oktober 1988: Velkommen til konkurrenten TV 2
Mediemonopolet brydes, og pludselig er DR ikke den eneste kanal, som danskerne kan samles om. Det sker efter årevis med politisk utilfredshed med monopolet og forhandlinger om loven om TV 2. Radikale Venstre lægger stemmer til, og partiet får samtidig igennem, at TV 2's hovedsæde skal ligge i Odense, samt at der skal laves tv i regionerne.

1993: Lavpunktet for DR er nået
TV 2 har eksisteret i fire år, og DR ser ud til at tabe konkurrencen til den nye kanal. DR’s seerandel er i 1993 på 32 procent, mens TV 2’s er på 42. TV 2 har blandt andet støvsuget mange af DR’s seere hver aften med en succesfuld blanding af Lykkehjulet og nyheder, der sendes samtidig med DR’s.

1992-1993: Slagsmålet om aftenfladen
Daværende tv-direktør i DR, Ingolf Gabold, vil flytte TV Avisen fra 19.30, hvor den har ligget i 25 år, til klokken 21 for at vinde seerne tilbage fra TV 2. Men det møder enorm modstand blandt DR’s medarbejdere. Senere bliver Gabold fyret. I 1994 flyttes TV Avisen og sendes nu klokken 18.30 og igen klokken 21 efterfulgt af et aktuelt magasin.

1996: DR bliver til DR1
Frem til 1996 har Danmarks Radio kun haft én kanal, som har heddet DR. Nu lanceres DR2, og hovedkanalen skifter navn til DR1. DR1 præsenteres som ’vores kanal’ – kanalen med de brede programmer, hvor seerne kan samles om noget. DR2 er derimod ’min kanal’, hvor der sendes mere nicheprægede programmer. Andre kalder DR1 for ’kanal dum’ og DR2 for ’kanal klog’.

Et andet argument for, at DR også i fremtiden skal have flow-kanaler som i dag, er i forlængelse heraf, at det bliver sværere for DR at levere public service ved blandt andet at fodre seerne med de programmer, som danskerne ’bør’ se, når normen bevæger sig hen imod et individualiseret tv-valg.

»Man kan helt grundlæggende stille spørgsmålstegn ved, om der er en pointe ved public service-medier, når det ikke længere er flow-tv,« siger Julie Münter Lassen.

– Hvorfor?

»Fordi man fra politisk side ønsker, at vi som samfundsborgere skal have en basal viden, som vi blandt andet får gennem nyheder, debatprogrammer, kulturprogrammer og den slags. Det er en del af public service. Men hvis man selv skulle sætte sig ned og vælge, hvad man vil se nu og her, så viser tallene, at folk oftest vælger fiktion og underholdning. Så uden flow vil vi måske oftest komme til at vælge ’her og nu’-tilfredsstillelsen i stedet for det, der vil være ’godt’ for os som samfundsborgere på længere sigt,« siger hun.

Det klassiske eksempel på, hvordan DR prøver at skabe ’samfundsborgere’ med flow, er for eksempel at lægge en nyhedsudsendelse mellem X Factor og X Factor-afgørelsen, så folk bliver hængende og ser nyheder, hvilket de måske ellers ikke ville have gjort, siger hun.

»Der kunne man jo godt være djævelens advokat og sige, at folk måske i virkeligheden bruger nyhederne som tissepause. Men under alle omstændigheder viser DR’s tal, at folk stadig har fjernsynet kørende, og at metoden derfor er en god måde at få proppet lidt nyheder ind i hovedet på dem og derved leve op til et public service-krav,« siger Julie Münter Lassen, der mener, at det uden tvivl er en udfordring med et individualiseret tv-valg, når man er en public service-institution, der også skal udfordre seeren.

2000: Rejseholdssucces
DR’s første internationale succes i nyere tid bliver DR1-krimiserien Rejseholdet af Peter Thorsboe. Serien bliver den første danske produktion nogensinde, der vinder en eftertragtet amerikansk Emmy-statuette, og den bliver desuden sendt i en række andre lande. Rejseholdet kan ses som startskuddet til den skandinaviske krimigenre Nordic Noir.

November 2003: Mors-skandalen
Det bliver en kæmpe skandale, da det viser sig, at DR1-dokumentaren Det tager børn da ikke skade af om plejebørn på Mors har manipuleret med lyd og billede, så det fejlagtigt ligner, at en plejemor slår sit plejebarn. Efter noget tid undskylder DR fejlen, to DR-chefer bliver degraderet, og generaldirektør Christian Nissen må undskylde offentligt til plejemoren.

2005-2009: Kommercialisering af DR?
Med generaldirektør Kenneth Plummer begynder en ny periode, som kritikerne har kaldt en øget kommercialisering af DR1. Pludselig skal der reality på sendefladen, og X Factor, som af nogle ses som flagskibet i det nye underholdningsparadigme, får premiere på DR1 i 2008. Kritikere peger på, at DR er blevet meget seertalsfikseret.

Januar 2008: Bonanza
Den 16. januar 2008 åbner en hjemmeside, som skal fungere som digitalt arkiv over Danmarks Radios egenproducerede tv-skatte gennem årene. Den får navnet Bonanza og er en del af DR’s Kulturarvsprojekt som skal sikre DR’s programarkiver gennem digitalisering. Senere på året kommer også gammelt radioguld på hjemmesiden.

2005: Licensdebatten
Det kan være svært at forestille sig med den nutidige debat om DR i baghovedet, men i DR’s mange leveår har licensens størrelse og pengespild i DR med få undtagelser ikke været genstand for nogen stor debat. Men efter at Brian Mikkelsen som kulturminister kritiserer licensen i 2005 fortsætter debatten i midten og slutningen af 2000’erne. Ifølge mediejournalist Lasse Jensen skyldes debatten Foghs værdiopgør i 2000’erne og kommercialiseringen af DR.

DR-algoritme

Ifølge Julie Münter Lassen er det store spørgsmål nu, om DR kan overføre flow-oplevelsen, til når man ser tv på nettet.

Det problem prøver DR at løse ved at lave en særlig public service-algoritme. Den skal adskille sig fra algoritmerne, man kender fra for eksempel Netflix ved ikke kun at promovere det indhold, den tror, man som individuel seer vil bryde sig om, men også at skubbe for eksempel nyhedsstof frem, så man fristes til at se det.

Sådan fordelte befolkningens tv-forbrug sig på de forskellige kanaler i 2016. Lidt over to tredjedele af det samlede tidsforbrug blev brugt på TV 2 og DR.

Kilde: Kantar Gallup TV-meter

Ifølge DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, får DR TV »således en unik mulighed for også digitalt at udfordre og oplyse den enkelte og levere brugerrelevante indholdsanbefalinger«.

Lige nu går debatten om DR ikke imod en fuldstændig nedlæggelse af flow-tv. Man kan dog mistænke politiske kræfter for at have sådanne ambitioner. For eksempel sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen i et interview på P1 i august 2017, at »flow-tv er ved at være en død ting«.

Også kulturminister Mette Bock (LA) har i 2016 udtalt til Ritzau, at hun ikke tror, at der er noget, der hedder flow-tv og kanaler om 10 år.

2014: Melodi Grand Prix-skandalen
Danmark og DR er vært for det internationale Melodi Grand Prix, som afholdes i de gamle B&W-haller i København og sendes på DR1. Det, der skulle have været en folkefest, ender dog i skandale, da det kommer frem, at udgifterne til afholdelsen af showet er løbet op i i alt 334 millioner kroner – det er en overskridelse af budgettet på mere end 100 millioner kroner.

2015-2017: Dramaet om dramaerne
Kritikken af DR som formidler af venstreorienteret ’propaganda’ får et nyt omdrejningspunkt, da serien 1864 får premiere på DR1 i 2014. Højrefløjen kritiserer, hvad de ser som en negativ skildring af datidens nationaltsindede. Også den store satsning Historien om Danmark (2016) bliver kritiseret for at vise venstrefløjen i et lidt for positivt lys.

November 2016: DR får en æres-Emmy
På trods af ideologisk ballade har DR’s dramaserier som Forbrydelsen, Borgen og Arvingerne i årevis vundet prestigefyldte priser i udlandet. Som følge af det beslutter akademiet bag den amerikanske Emmy-tv-pris at give årets æresstatuette til DR i 2016 for blandt andet at være med til at cementere genren ’Nordic Noir’.

2017: Dyr hest og mangfoldighedsdirektør
Med udsigt til et medieforlig i 2018 diskuterer politikere ivrigt, om man bør skære i licensen. DR har samtidig en del møgsager, blandt andet sagen om, at nyhedsvært Johannes Langkilde har fået fragtet hesten ’Jazz’ til USA for 70.000 kr. samt sagen om høj løn til en DR-direktør.

Kilder: DR, Information, Politiken, MediaWatch, BT, ’Journalist’ af Lasse Jensen, ’Drama’ af Kristoffer Zøllner

Ifølge tal fra DR Medieforskning er flow-tv langtfra dødt endnu, men forbruget er nedadgående. I 2017 brugte den gennemsnitlige dansker dagligt to timer og 30 minutter på at se de traditionelle tv-kanaler.

»Det glemmes ofte i debatten, at danskerne stadig ser en del flow. Men forbrugsmønstrene ændrer sig hurtigt. Den helt store pointe, man skal holde sig for øje, er, at der er en stor generationsforskel. Det går rigtig stærkt for de unge at flytte deres tv-vaner over til streaming, mens den ældre generation ser mange timers flow hver dag,« siger Julie Münter Lassen.

Forskerne kan ikke blive enige om, hvorvidt de unge vil gå over til flow, når de bliver ældre, eller om de vil fortsætte med at streame. Men selv hvis de vælger flow fra, burde det kunne lykkes forsat at lave public service, mener Lasse Jensen.

»Men det er klart, at hvis public service skal give mening, så skal DR lykkes med at lave noget, der samler folk – også selv om det er på streaming.«

Serie

Seneste artikler

  • DR1 er et langt og trygt gruppekram

    5. januar 2018
    Vi elsker X Factor fredag aften, men oplever Alle mod 1 som decideret tvang. Vane-tv som Vores Vejr, ’Barnaby’ og Disney Sjov fungerer lige så godt, som de gjorde for ti år siden, mens nye ambitioner i ’Herrens Veje’ og ’Historien om Danmark’ rykker milepæle. I redaktionens sidste kanalgennemgang er vi godt tilfredse med det gode gamle moderskib DR1
  • 2018 bliver et myldrebæfremkaldende spændingsår for Danmarks Radio

    5. januar 2018
    Kulturredaktionen har gennemgået alle DR’s tv-kanaler op til medieforhandlingerne: DR skal trods kold blå politikerånde i nakken få lov til og turde satse på det vilde og det fællesunderholdende, når besparelserne er fastlagt, og kanalkabalen skal lægges
  • Oplevelsesjournalistik på lavbudget

    14. juli 2009
    Kulturguiden savner reportager og perspektiv
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Statsministeren skal holde op med at erklære så meget, især når det ikke er gennemtænkt. Fordi nogen ikke ser flow - TV, så er der mange, som gerne vil og som måske ikke har grejet.
Nu har DR radio lavet en udsendelse på P1, der hedder Public Service, en tam omgang - måske skulle vi bare droppe licensen udover og kun betale for "rigtig" public service - altså oplysninger, der er vigtige og relevante?

Niels Duus Nielsen

Engang gik vi i kirke og styrkede fællesskabet ad den vej, det gør vi ikke mere. Og nu lader vi os ikke længere indoktrinere af statsradiofoniens eksperter, fordi vi hellere selv vil bestemme, hvad vi gider se, og hvornår vi gider se det.

Måske skulle man styrke folkeskolen og lærerne, da det åbenbart er sidste chance for at skabe et følelse af fællesskab i befolkningen? Politikerne laver jo intet andet end at splitte os, så de er ikke til den store hjælp.

Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Vibeke Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Arne Lund, Torben K L Jensen, kjeld jensen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Michael Pedersen

Privatiser skidtet og ansæt Georg Matz en halv time om ugen til at forklare livets korrekte sammenhænge for de rette troende. Så er alle glade. Bare ikke i prime time, please.

Nu er det jo heller ikke fordi der er meget kompetence på lederniveau i DR. Jeg kan godt forstå folk der vælger danskproduceret tv fra og også folk der vælger netflix til. Danske kanaler består efterhånden af mere eller mindre irrelevant dansk indhold, gamle genbrugte amerikanske serier fra VHS-dagene og mere eller mindre dystre britiske dramaserier.