Læsetid: 11 min.

Forfatterens eget liv er på retur, nu gælder det de andres

En ny bølge skyller ind over Frankrig: Nu skal litteraturen fortælle en helt særlig skæbne, og biografisk fiktion er måden at gøre det på. I en sprudlende omfavnelse af sproget kaster forfatterne sig over den sidste nye genre: exofiktionen
En ny bølge skyller ind over Frankrig: Nu skal litteraturen fortælle en helt særlig skæbne, og biografisk fiktion er måden at gøre det på. I en sprudlende omfavnelse af sproget kaster forfatterne sig over den sidste nye genre: exofiktionen

Illustration: Ditte Ahlgren

6. januar 2018

»Livet er ikke en roman. Det er i al fald det, du foretrækker at forestille dig.«

Sådan skriver den unge franske forfatter Laurent Binet i allerførste sætning i sin forrygende roman La septième fonction du langage (sprogets 7. funktion) fra 2015.

Måske er netop denne roman den allerbedste måde at introducere et helt ny begreb inden for litteraturen: exofiktion. En type roman, der især de seneste fire fem år er kommet så mange af i Frankrig, at den altså har fået en genrebetegnelse.

Hvert år udkommer der i Frankrig næsten 600 romaner, og hvert år bestræber samtlige kritikere sig på at finde tendenser for overhovedet at finde rundt i udvalget. Samme år som Laurent Binets roman udkom, sukkede litteraturkritikeren Thierry Gandillot til sine læsere i dagbladet Les Echos:

»Hvis De vil være et skridt foran alle andre her til efterårets aperitiffer eller brillere ved mondæne middagsselskaber, så husk dette ord: exofiktion.«

Og ved sæsonstart 2017 var det i Le Mondes spalter, at Alexandre Gefen, litteraturkritiker og forsker ved Sorbonne, undrede sig.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Hvad så med os, der i forvejen ikke bryder os om gossip, nu skal vi også have 'fake gossip'.
Vor herre bevars.

Kun glædeligt hvis litteraturen og parnasset vender ryggen til Knausgårds ulidelige navlepilleri. Om ovennævnte emne, er det, der skal få væsentligheder på dagsordenen igen, er jeg dog mindre sikker på.

Odin Rasmussen

Når man læser en roman er det jo ikke ligefrem en biografi, der er ikke garanti for sandhedsværdien i alt det forfatteren skriver. Det er historier, men også historier som forfatteren ønsker at fortælle dem. Det kan jo være at de fortæller forkert det vil nogen måske sige andre ting har forfatteren måske ikke lyst til at fortælle præcist som de foregik så derfor er det ikke dokumentarisme eller journalistik. Det er en roman og en roman er noget man konstruere. Konstruere eller rekonstruere i litterær og sproglig form de ting de beskriver. Det er ikke historie, men en historie...