Baggrund
Læsetid: 4 min.

Genudgivelse af jødehadspamfletter skaber forbitret strid i Frankrig

Louis-Ferdinand Céline var en Frankrigs største romanforfattere i det 20. århundrede, men han var også rabiat antisemit. Nu genoptrykkes hans berygtede jødehadspamfletter, der har været uopdrivelige siden 1945 – endda af kvalitetsforlaget Gallimard
Selv om Adolf Hitlers ’Mein Kampf’ blev genoptrykt i Frankrig så sent som i marts sidste år, mener nogle historikere, at der en stor forskel på et historisk dokument som dette og Célines rablende had. Her ses forfatteren i sin have med sine hunde omkring 1955.

Selv om Adolf Hitlers ’Mein Kampf’ blev genoptrykt i Frankrig så sent som i marts sidste år, mener nogle historikere, at der en stor forskel på et historisk dokument som dette og Célines rablende had. Her ses forfatteren i sin have med sine hunde omkring 1955.

Roger Viollet

Kultur
13. januar 2018

PARIS – En voldsom polemik er brudt ud i Paris, efter et af Frankrigs mest hæderkronede store forlag i december meddelte, at det agter at genudgive romanforfatteren Louis-Ferdinand Célines berygtede og voldsomt antisemitiske hadepamfletter.

Gallimard (omtrent et fransk modstykke til Gyldendal, red.) står dog fast på at udgive den godt 1.000 sider lange antologi med Céline-pamfletter fra 1937-41, uanset at teksterne rummer flere opfordringer til jødeudryddelse.

En nøjagtig udgivelsesdato har Gallimard ikke fastsat, men forlaget forsikrer, at udgaven bliver behørigt værkkritisk og forsynet med et omfattende noteapparat, der redegør for historisk kontekst og Célines jødehad.

Den forsikring er dog ikke nok for Serge Klarsfeld, den celebre franske advokat og nazijæger, der som barn af jødiske forældre blev holdt skjult for nazisterne i Nice under Frankrigs besættelse. Han forlanger udgivelsen aflyst og har truet Gallimard med at gribe til retlige skridt, dersom hans krav ikke imødekommes. 

Céline hyldes som en af Frankrigs største forfattere, og hans hovedværk, Rejse til nattens ende, har status af et af fransk litteraturs største værker i det 20. århundrede, selv om hans ry blev uopretteligt plettet af de tre rabiate antisemitiske og pronazistiske pamfletter, Bagatelles pour un massacre (1937), L’École des cadavres (1938) og Les Beaux Draps (1941).

Med tjenstvillige håndsrækninger fra kollaboratørregimet i Vichy deporterede de nazistiske besættelsesmyndigheder i besættelsesårene, 1940-44, 78.000 franske jøder til dødslejrene (ud af en jødisk befolkning på 350.000, red.).

Céline flygtede fra Frankrig, da de allierede invaderede Normandiet i 1944 og endte i eksil i Danmark. Han blev senere dømt for kollaboration in absentia. Efter amnesti i 1951 lykkedes det ham dog at undgå at afsone sin fængselsstraf på et år, hvorefter han vendte tilbage til Frankrig. 

En strid om noter

Da det kom frem, at Gallimard ville udgive Célines samlede antisemitiske skrifter i foråret 2018, gik Frankrigs regering ind i sagen. P

remierministerens særlige udvalg til bekæmpelse af racisme, antisemitisme og had mod LGBT-grupper tog i sidste måned det usædvanlige skridt at indkalde forlæggerne til et møde. Her skal der være blevet lagt pres på dem for at få en gruppe historikere til at bidrage til bogens noteapparat og kritiske kontekst. Dog afviste forlagsredaktøren dette under henvisning til, at det var fuldt tilstrækkeligt at overlade noteapparatet til den litteraturhistoriker og Céline-ekspert, man fra forlagets side havde entreret med.

Der var herefter, at 82-årige Klarsfeld, grundlægger af organisationen Fils et filles de déportés juifs de France (’Sønner og døtre af deporterede jøder i Frankrig), krævede udgivelsen stoppet.

Klarsfeld, der før har kaldt Céline for sin tids »mest antisemitiske franskmand«, hævder, at forfatterens antijødiske pamfletter »påvirkede en hel generation af kollaboratører, der sendte franske jøder i døden«.

På dansk er af Louis-Ferdinand Céline for nylig udkommet med ’Breve fra Vestre Fængsel’.

Selv om advokaten er indforstået med, at historikere skal have mulighed for at studere teksterne, betegner han udgivelsen af en helt nytrykt udgave af Célines som »uhyggelig« og dens præsentation hos franske boghandlere som »helt uacceptabel«, uanset hvor mange fodnoter den så måtte være udstyret med.

Pamfletterne har ikke været til at opdrive siden 1945, og Céline, der døde i 1961, erklærede, at han aldrig ønskede dem genudgivet. Men hans enke, i dag 105 år gammel, kom for nylig på andre tanker og solgte rettighederne til forlaget.

Piratudgaver

En ophidset strid har siden raset i litterære kredse mellem dem, der er for og dem, der er imod offentliggørelse.

Litteraturprofessor Henri Godard hævder, at det skaber en »usund situation«, hvis pamfletterne skal fejes ind under gulvtæppet, og at det må være bedre at give læsere mulighed for at vurdere dem kritisk som fuldt udgivne tekster.

Andre henviser til, at piratudgaver allerede er tilgængelige, både på tryk og online, og at Gallimards plan synes at være at udgive den antologi, der udkom i Québec, Canada i 2012, i Frankrig – selv om Le Monde har advaret om, at den canadiske udgaves noteapparat er mangelfuldt.

Historikeren Pascal Ory pointerer:

»Vi må kunne konfrontere disse tekster direkte og bevæbnet med videnskabelig kritik – ellers bliver alternativet, at de bliver læst online og uden kontekst.

Men andre indvender, at en genudgivelse af Célines voldelige antisemitiske tekster fra et så stort og anerkendt forlag som Gallimard vil give dem et nyt skin af respektabilitet med risiko for, at Célines rolle i 1930’erne og krigsårene bliver gjort acceptabel.

Selv om Adolf Hitlers Mein Kampf blev genoptrykt i Frankrig så sent som i marts sidste år, har nogle historikere sagt, at der en stor forskel på et historisk dokument som dette og Célines rablende had.

Fire historikere har skrevet et rasende indlæg mod udgivelse i magasinet Nouvel Obs, hvori de hævder, at de eventuelle fodnoter næppe vil blive konsulteret ret meget, at udgivelsen i bedste fald vil blive en øvelse i »voyeurisme« og i værste fald i »nostalgi eller sanktionering af opfodringer til mord leveret i en eksklusiv chokoladeæske«.

Nogle venstrefløjspolitikere har bakket op om Klarsfeld og henvist til, at franske domstole er skredet ind mod andre højrefløjssfigurer som den franske komiker Dieudonné M’bala M’bala på grund af deres antisemitiske bemærkninger, og at det er uholdbart at lade et stort litterært kvalitetsforlag genudgive antisemitiske tekster.

© The Guardian og Information, Oversat af Niels Ivar Larsen.

På dansk er af Céline for nylig udkommet: Louis-Ferdinand Céline, ’Breve fra Vestre Fængsel’, oversættelse og forord af Troels Hughes Hansen, Antipyrine, 2017, 240 sider, 160 kroner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Zangenberg

Nej. Gallimard genudgiver den alligevel ikke, besluttedes allerede i går eller forgårs.

Gert Hansen, Michael Hullevad og Trond Meiring anbefalede denne kommentar