Dy Plambeck ville ønske, hun havde skrevet:
Kære Mester
Jeg er syg -
men sørger mere over
at du er syg, jeg
lader min stærkere hånd
arbejde længe nok til at fortælle
dig - jeg troede måske
du var i Himlen,
og da du talte
igen, virkede det
ganske sødt og
vidunderligt og overraskede
mig sådan - jeg ville ønske
du var rask.
Jeg ville ønske at alt jeg
elsker ikke længere skulle
være svagt. Violerne er
ved min side - Vandredroslen
meget nær - og "Foråret" -
siger de, Hvem er hun -
som går ved døren
’The Master Letters’, Emily Dickinson, udgivet posthumt. Oversat af Mette Moestrup.
Begrundelse:
Første gang jeg læste dette uddrag, indledningen på Emily Dickinsons The Master Letters, blev jeg svimmel. Selv i dag, femten år efter jeg læste brevdigtene første gang, får jeg kuldegysninger over skønheden i dem. Hvor smukt, det er. Smukt, sådan som jeg forstår ordet: enkelt og rent. Samtidig er der en kraftfuld lidenskab i dem, en råstyrke, en suveræn rytme, overraskende billeder, pludselige sætningsbrud og spring. At teksten aldrig bliver tom for læsning, men kun kalder på genlæsning, er unikt.
The Master Letters består af tre breve skrevet som digte. Ligesom meget andet i Emily Dickinsons liv er brevdigtene omgivet af mystik. Hvem er denne mester? Er brevdigtene skrevet til en virkelig modtager, eller er de fiktive? Hos Emily Dickinson bliver man som læser nødt til at vælge sin egen læsning, fordi Emily Dickinson ikke har valgt for én ved at udgive sine digte.
The Master Letters er skrevet frem på et stort mod. Ordene skaber billeder, jeg ikke har set før, men alligevel straks genkender. Samtidig er der en usentimental skarphed i brevdigtene, der gør dem tidsløse. Hen over en afstand på næsten 200 år er det, som om Emily Dickinson står lige ved siden af mig og sætter ord på livet, kærligheden og døden.
Dy Pambleck har senest udgivet romanen Mikael i 2014.
