Lars Husum ville ønske, han havde skrevet:
»Lolita, mit livs lys, mine lænders ild. Min synd, min sjæl. Lo-li-ta: tungespidsen tager tre trin ned ad ganen og banker på fortænderne ved det tredje. Lo. Li. Ta. Hun var Lo, slet og ret Lo, om morgenen, 154 centimeter på strømpesokker. Hun var Lola i slacks. Hun var Dolly i skolen. Hun var Dolores, når hun skrev under. Men i mine arme var hun altid Lolita.«
Lolita af Vladimir Nabokov fra 1955. Oversat af Mogens Boisen.
Begrundelse
Jeg har læst starten på Vladimir Nabokovs Lolita så mange gange, at jeg kan den udenad. Lolita, mit livs lys, mine lænders ild. Jeg tager jævnligt romanen ned fra reolen, udelukkende for at læse og nyde disse første, få linjer.
Findes der en bedre start på en roman? Hvor sproget er flottere? Min synd, min sjæl. Lo-li-ta. Disse få linjer er et fuldstændigt formfuldendt værk i sig selv, som yndlingssangen på pladen, hvor hver eneste tone, hvor hver eneste strofe ellers er perfekt.
Der er en ekstrem musikalitet i åbningen på Lolita. En leg med ord: Lo, Lola, Dolly, Dolores, Lolita, og det er lige før, at Nabokov kunne have sat staccatoprikker under de tre stavelser Lo-li-ta, så prægnant står de. Det er musik, det er en sang. Tungespidsen tager tre trin ned ad ganen og banker på fortænderne ved det tredje. Og økonomien i åbningen er fænomenal. Åbningen rummer nærmest hele romanen: Begæret, besættelsen, det komiske, det desperate, det forbudte, det ildevarslende.
Vi forstår på rekordtid, hvem Lolita er, men også hvem Humbert er, på trods af at vi intet direkte får at vide om ham. Vi har kun Humberts beskrivelse af Lolita, men kun Humbert kan tale sådan om Lolita. Men i mine arme var hun altid Lolita.
Lars Husum har senest udgivet ’Jeg er en hær’ i 2010.
Gid det var mig
Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? I serien 'Gid det var mig' fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor.
Seneste artikler
Gid det var mig: Inge Pedersen
6. januar 2018Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorforGid det var mig: Sebastian Bune
30. december 2017Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, vedkommende ville ønske, at han eller hun selv havde skrevet – og forklarer hvorforGid det var mig: Liv Nimand Duvå
23. december 2017Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor
