Læsetid 1 min.

Gid det var mig: Lars Husum

Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver danske forfattere hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor
13. januar 2018

Lars Husum ville ønske, han havde skrevet: 

»Lolita, mit livs lys, mine lænders ild. Min synd, min sjæl. Lo-li-ta: tungespidsen tager tre trin ned ad ganen og banker på fortænderne ved det tredje. Lo. Li. Ta. Hun var Lo, slet og ret Lo, om morgenen, 154 centimeter på strømpesokker. Hun var Lola i slacks. Hun var Dolly i skolen. Hun var Dolores, når hun skrev under. Men i mine arme var hun altid Lolita.«

Lolita af Vladimir Nabokov fra 1955. Oversat af Mogens Boisen.

Begrundelse

Jeg har læst starten på Vladimir Nabokovs Lolita så mange gange, at jeg kan den udenad. Lolita, mit livs lys, mine lænders ild. Jeg tager jævnligt romanen ned fra reolen, udelukkende for at læse og nyde disse første, få linjer.

Findes der en bedre start på en roman? Hvor sproget er flottere? Min synd, min sjæl. Lo-li-ta. Disse få linjer er et fuldstændigt formfuldendt værk i sig selv, som yndlingssangen på pladen, hvor hver eneste tone, hvor hver eneste strofe ellers er perfekt.

 

Få adgang til hele artiklen og uafhængig kvalitetsjournalistik.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu