Læsetid: 4 min.

Han gjorde sig umage

Det er næsten glemt, at Jens Okking skabte et af landets første kulturhuse, men ikke at han med roller som hospitalsportør i ’Riget’ og politimand i ’Een gang strømer ...’ skrev sig ind i danskernes hjerter
Jens Okking fotograferet den 9. juli 2008.

Jens Okking fotograferet den 9. juli 2008.

Jeppe Michael Jensen

22. januar 2018

Hvem var Jens Okking? Det anede jeg ikke, da jeg som ung mand sidst i 1960’erne begav mig ind for at se et skuespil på Studenterscenen i Aarhus, hvor amatører optrådte med avancerede teaterstykker. Dette hed Kong Ubu, og hvad det handlede om, har jeg glemt, måske fordi det var en forløber for den helt nye, modernistiske stilart, der blev betegnet som det absurde teater.

Hvad jeg aldrig har glemt, er den urokkeligt monumentale og dog så nuancerede skikkelse, der sad, nej, tronede på scenen, og som altså var den tidlige Jens Okking. Talentet var soleklart, og i pausen blev der hvisket om, at han i det daglige havde et job som havnearbejder. Det var dengang, man mødte ind om morgenen og de, der havde de største muskler, blev udpeget til dagens akkord.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Asger Schnack
  • Svend Erik Sokkelund
  • Per Klüver
  • Britta Felsager
  • Eva Schwanenflügel
  • Katrine Damm
  • Niels Duus Nielsen
  • Viggo Okholm
  • Merete Helmersen
  • David Zennaro
  • Jens Christensen
  • Christian Mondrup
  • Jørn Andersen
Asger Schnack, Svend Erik Sokkelund, Per Klüver, Britta Felsager, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Niels Duus Nielsen, Viggo Okholm, Merete Helmersen, David Zennaro, Jens Christensen, Christian Mondrup og Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

David Joelsen

Skammeligt at en kunstner skal slutte på denne måde. Men i et land hvor værdidebaten rager højt, kan det være svær at se værdien.

Karsten Lundsby, Taina Berg, Svend Erik Sokkelund, Per Klüver, Britta Felsager, Poul Simonsen, Roselille Pedersen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

RIP
Jens Okking

Karsten Lundsby, David Joelsen, Britta Felsager, Ruth Schmidt, Jonathan Larsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

Det jeg bedst husker om han stammer fra en serie af 24 timers bålsamtaler mellem instruktøren Trier og forskellige kendte. Meningen var, at varigheden uden søvn skulle få de deltagende medie- og scenevante til at blive uforsigtige og åbne sig. Men Jens Okking? Fuld kontrol hele vejen, og venlig og imødekommende. Og så Triers spørgsmål, der gik på Okkings metode - husker det ikke ordret - og Okking, der svarede ved at spille sig op fra affabel til stærkt truende på 30 sekunder, uden at hæve stemmen. Som at gå op af en vindeltrappe og på hver afsats er en ny virkelighed, som genkender sig selv gennem mængden af energi, der tilføres øjeblikket som kontrol og styring, helt op til den sprængfarlige øverste etage, hvor der stort set ikke er plads til mere end ét menneske i hvert rum. Jeg ved ikke, om han var vis nok til at se det i sin omverden, men han mestrede i hvert fald hele turen op.

Jeg kunne godt lide dig, Jens. Meget ked af at høre om dine sidste år - levede du det op, livet, mens du kunne, og lod fremtiden passe sig selv?

At være kunstner er at kunne leve for øjeblikket; megen kunst kommer ud af konflikterne, der opstår når man forsøger at skifte med behovene for ny inspiration, nye omgivelser, nye påkrav udefra. En præstationspension til livslangt aktive kunstnere af enhver slags ville være på sin plads - kunstnerisk vurderet og indtægtsreguleret. Ikke mere ære i dét end samfundets kollektive tak for at udholde det omskiftelige liv under dét konstante pres, som det ér at leve på meget lille og uregelmæssigt indtægtsgrundlag sammenlignet med Familien Danmark.

Man kunne selvfølgelig også betale en del til en kunstners pension, hver gang man betalte for kunsten. Betaler vi for kunsten, vi bruger?

Karsten Lundsby, David Joelsen, Britta Felsager, Eva Schwanenflügel, Annemette Due, Svend Erik Sokkelund, Per Klüver og Anne Koed Westergaard anbefalede denne kommentar

En af de allerbedste skuespillere i Danmark, og så kunne man høre hvad han sagde, klart og tydeligt. (modsat mumleriet)
Hvor er det trist at høre, at han manglede penge til tænder -hvor uværdigt.
Tak for talentet, tak fordi du gjorde dig umage -det kunne både se og mærkes.
Hvil i fred.

Jens Christensen, Karsten Lundsby, Kjeld Jensen, David Joelsen, Britta Felsager og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar