Læsetid: 5 min.

’Historien er ikke forbi. Der er stadig frø at samle og plads i posen med stjerner’

Sci-fi-forfatteren Ursula K. Le Guin er død, 88 år gammel. Tilbage står vi med et forfatterskab af den mest nysgerrige, tankevækkende og helende slags
Ursula K. Le Guin, prisvindende science fiction og fantasy-forfatter, der har udforsket feministiske temaer og var bedst kendt for sine ’Earthsea’-bøger, er død. Hun sov stille ind i sit hjem i Portland i mandags. 

Ursula K. Le Guin, prisvindende science fiction og fantasy-forfatter, der har udforsket feministiske temaer og var bedst kendt for sine ’Earthsea’-bøger, er død. Hun sov stille ind i sit hjem i Portland i mandags. 

The Oregonian/Scanpix

27. januar 2018

Da Ursula K. Le Guin i 2014 modtog æresmedaljen for sit forfatterskab og dets fuldstændig gennemgribende betydning for amerikansk litteratur – især sci-fi og fantasy – ved den årlige National Book Award, sagde hun sådan her:

»Jeg tror, at svære tider er på vej. Og vi får brug for de forfatterstemmer, der kan se og skaber alternativer til den måde, vi lever i dag. Vi får brug for forfattere, der kan huske, hvordan frihed ser ud.«

Vi får brug for sci-fi-forfattere og fantaster, »the realists of a larger reality«, som Le Guin udtrykte det. Dem, der kan skabe andre verdener og alternative livsformer med ord – og dermed rykke lidt ved den her verden.

Og det er præcis det, den amerikanske sci-fi-forfatter har gjort igennem et halvt århundrede. Hun døde i mandags i sit hjem i Portland. Og indtil da har hun med sit forfatterskab – der tæller mere end 50 udgivelser, herunder 21 romaner oversat til mere end 40 sprog, en lang række børnebøger, essays og digtsamlinger og senest også blogindlæg – i mere end fem årtier husket os på, hvad frihed er: Frihed er evnen til at forestille sig umulige ting. Frihed er evnen til at tænke forfra, tænke anderledes og usandsynligt.

For hvad nu hvis vi har fået det hele galt i halsen? Hvis de historier, vi fortæller om verden og os selv, gør os ufrie? Hvis de gør os ude af stand til at vise hinanden og kloden omsorg?

Den slags spørgsmål rejser Le Guin i den lille, og for mange nok ukendte, tekst Bæreposeteorien om fiktion fra 1986, der blev min indgang til Ursula K. Le Guins sælsomme og magiske forfatterskab. Den tekst står stadig som noget af det reneste og mest rørende, jeg nogensinde har læst. Den er en poetisk filosoferen over måden, vi fortæller historier på, over måden vi læser de allerede fortalte historier på. Og den er fortællingen om den nye, gamle fortælling:

»Vi har alle hørt alt om alle de kæppe og spyd og sværd, de ting man kan slå og pirke og banke med, de lange, hårde ting, men vi har ikke hørt om tingen at putte ting i, beholderen til den beholdte ting. Det er en ny historie. Det er nyt. Og alligevel gammelt.«

Kurven, kvinderne samler bær i, er en beholder. Flasken, der er fyldt med medicin, er en beholder. Og romanen er litteraturens svar på beholderen, en sæk til ord, skriver hun. Den er en medicinbylt, den indeholder alle de ord og tanker, vi har brug for.

Og for hver roman, jeg siden har læst af Ursula K. Le Guin, desto klarere står det, at hun ikke alene er en forfatter med mageløs fantasi og et syleskarpt blik på både den her og alle de andre verdener. Hun er en af de få forfattere, der kan skrive helende, nysgerrigt og omsorgsfuldt, samtidig med at hun bedriver benhård samfundskritik. Hun skaber og skælder ud på samme tid – og det er ment i den allermest positive forstand.

Fortæl, fantast

Ursula K. Le Guin blev født i 1929 i Berkeley, Californien. Hendes mor, Theodora Kroeber, var forfatter, hendes far, Alfred Kroeber, antropolog. Hun voksede op med farens genfortællinger af indianske legender og antropologiske feltstudier og dermed med visheden om, at USA ikke blot var Europas erobring – modsat den historie, der blev fortalt i skolen. Og det afspejles i hendes forfatterskab. Hun er gået af atypiske veje, hun har skrevet fra både myrens, pingvinens og havrefrøets perspektiv – med stor alvor og opmærksomhed.

Sci-fi-genren, har hun sagt, muliggør nemlig, at man ikke sidder fast i menneskelig forstokkethed, men kan bevæge sig på tværs af arter, universer og bevidstheder. Igennem et halvt århundrede har Ursula K. Le Guin talt den fantastiske litteraturs sag – og rettet benhård kritik mod det litterære etablissements tunnelsynsagtige forherligelse af den såkaldte realisme.

For Le Guin er realismen en begrænset størrelse, da den alene forholder sig til det sandsynlige, det realistiske. Den fantastiske litteratur arbejder derimod med det usandsynlige, det fantastiske – og på den måde løfter den læseren ud af sit selvcentrerede, snævre verdenssyn.

Læs også

Sci-fi er en realisme, har hun gentaget igen og igen: »Det er en mærkelig realisme, men det er også en mærkelig virkelighed.«

Ursula K. Le Guin var ikke interesseret i at udkonkurrere Norman Mailer, Edna Ferber eller Saul Bellow, hun var ikke interesseret i at overtage realisternes (ofte mandlige) imperier. Hun ville et andet sted hen, dyrke sin egen have og åbne egne litterære vinduer til alle de verdener og fortællinger, verden endnu ikke havde hørt om.

Så det gjorde hun.

I 1968 udkom den første roman i den prisbelønnede Earthsea-serien. I 1969 fik hun sit bredere gennembrud med Mørkets venstre hånd, en feministisk sci-fi-roman om planeten Gethen, der er befolket af »ambiseksuelle« uden fast køn. Dens radikale undersøgelse af kønnets – og kønsrollernes – betydning for en kultur og et samfund er siden blevet beskrevet som begyndelsen på den feministiske sci-fi-litteratur som genre.

I 1974 udkom den socialutopiske roman De udstødte, der billedliggør to radikalt forskellige kulturer på to forskellige planeter: en kapitalistisk planet, hvor profitmageri og ulighed råder, og en anarkistisk planet med nøjsomhed og ansvarsfølelse. For den roman modtog Ursula K. Le Guin både Hugo- og Nebula-prisen for bedste roman i 1974.

I 1976 blev sci-fi novellaen The Word for World Is Forest udgivet, og Le Guins produktivitet fortsatte langt op i hendes 80’ere. Hun var aldrig ikke skrivende, har hendes søn, Theo Downes-Le Guin, fortalt. I december 2017 udkom hendes seneste bog, No Time To Spare – Thinking About What Matters, der samler tekster og blogindlæg om alt fra farven beige, »crabby age«, døden og morgenmadsritualer. Ursula K. Le Guin forblev fandens skarp, klog og morsom.

Og hun tog tydeligvis ikke fejl, da hun i 2014 spåede om svære tider for planeten Jorden og alle dens beboere. Omsorg var for hende en politisk handling, og hun bekymrede sig for de uddøende arter, de truede økosystemer og alle de børnebørn, der vokser op i en klimakriseramt verden. Nogle af hendes sidste blogindlæg handlede om klimaforandringer, olieudslip og Trump – og da også hendes bedste ven, katten Pard.

Det er, som om jeg kan høre biolog og kønsteoretiker Donna Haraways diktum, når jeg læser Le Guin: »Det her er tiderne, hvor vi skal tænke. Det her er de akutte tider, der har brug for fortællinger.«

Og den nu afdøde forfatters bæreposeteoretiske tekst tilføjer håbefuldt:

»Der er tid nok til at samle masser af flyvehavre og til at så den og synge for lille Oom og lytte til Ools vittighed og se på salamandre, og stadigvæk er historien ikke forbi. Der er stadigvæk frø at samle og plads i posen med stjerner.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anker Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Eva Schwanenflügel
  • Niels Duus Nielsen
  • Jan Damskier
  • Thomas Tanghus
Anker Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Jan Damskier og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Læs hende, I der ikke har gjort det endnu. - En meget smuk nekrolog.

Brian W. Andersen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Nils Grøngaard

Kun i tavshed er ordet,
lys kun i mørkets slugt,
kun i døden er livet:
fuglefri er høgens flugt
gennem det tomme blå.

(Eas Skabelse, Troldmanden fra Jordhavet, oversat af Niels Søndergaard.)

Brian W. Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

En virkelig fantastisk forfatter, ja, læs hende, hun er tidløst dannende og roder op i vante forestillinger.
Tak for en varm nekrolog :-)

Eva Schwanenflügel

Jeg har stor forkærlighed for murstens-trilogier, og Earthsea er da en god en af slagsen?
Eller har du et bestemt sidetal, hvor grænsen går, Mads?

Mads Jakobsen

Murstensromaner er defineret af om de ligner mursten. Jeg har lige lavet testen: jeg tog "The Tombs of Atuan", og, fra samme hylde, "Heretics of Dune". Le Guins bog kunne ikke bruges som dørstopper, Frank Herberts kunne.

Og hvad så kunne man spørge? Jo, bogmarkedets forkærlighed for længere og længere bøger i længere og længere serier kom Le Guin, og folk som Zelazny og Jack Vance der også skrev kort, under pres. "Skriver du genre bøger? Gør som Tolkien! Vi skriver bedste siden Ringenes Herre på forsiden!"