Læsetid 2 min.

Johannes V. Jensen gjorde mig til feminist

Min mor besluttede, at min lillebror skulle arve bøgerne af Johannes V. Jensen. Jeg var flintrende rasende!

Jesse Jacob

3. januar 2018

Det var Johannes V. Jensen, der gjorde mig til feminist. Ikke det, han skrev, men hans samlede værker, der stod på reolen med dedikation til min farfar.

På grund af dedikationen besluttede min mor nemlig, at min lillebror skulle arve dem. Min bror havde aldrig så meget som kigget i dem, hvorimod jeg havde slugt både Kongens Fald, Den lange Rejse, Himmerlandshistorier og Myterne og havde Digte 1906 liggende på natbordet.

Jeg var flintrende rasende!

Dér blev jeg diskrimineret udelukkende på grund af mit køn.

I dag kan jeg se, at situationen beskrev patriarkatet i en nøddeskal: Havde vi begge været drenge, var det mig, der som den ældste havde arvet.

­Og lov nummer to: Det er mødrene, som håndhæver patriarkatet over døtrene.

Senere underbyggede læsningen af Juliet Mitchell i Woman’s Estate (1971) og Simone de Beauvoir i Det andet køn (1949) min spontane erfaring.

Juliet Mitchell har følgende beskrivelse af kvindeundertrykkelsen i familien:

 

Få adgang til hele artiklen og uafhængig kvalitetsjournalistik.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Information.dk

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
  • Grethe Preisler
Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg har før i en kommentar fremført, at kvinder opdrager deres sønner til at blive den slags mænd, de ikke ønsker deres døtre gifter sig med. Det kan jeg så gentage.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jeg blev feminist, da jeg læste "Kvinde, kend din krop" som 15- årig.
Senere fulgte også Simone de Beuvoirs "Det andet køn" blandt mange andre :-)

Torben K L Jensen

jeg blev en rigtig mand da jeg læste "Kvinde,kend din krop" - sammen med min kæreste.

Hanne Ribens, Viggo Okholm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg en blød mand og vel hermed feminist? :) Det kan være hårdt at vælge den bløde side og give plads til kvinden ved ens side og ikke mindst anerkende at jeg har nogle mangler som mange mænd ikke har, men hvis min kone nu har de evner hvorfor så ikke lade hende bruge dem.Jeg har så måske evnen til at deltage i debatter, være social og rimelig god til børn og så tage det fysiske arbejde der delvis kan klares på rygrad :) Omkring seksualiteten kommer man som blød mand engang imellem på mellemhånd som mand, man kan have lyst, men har ikke mandsmod nok til at overbevise den man elsker at hun skulle have lyst samtidig. Så hurra for kvinder der selv tager initiativ og jeg er med :) Nå det blev meget åbenhjertig, men pyt jeg er 72 :)

Jørgen Kærbro Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Maria Jensen, Hanne Ribens og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

De indledende samtaler var også inspirerende for realiseringen af projektet.
Kærlighedserklæringer ovenpå vin og mad. feks.

Anne Mette Jørgensen

Hvorfor bliver både mænd og kvinder så ved med, at opdrage drenge, som aldrig bliver voksne.
Når en dreng ung mand stadig kommer hjem og skal låne/få , fordi har lige kom til at spille på nettet eller kørte med tog uden billet, så er det jo bare fordi han er så ung og alle ler.
Men når en kvinde i samme alder ikke har forstået at tage ansvar kommer fars og mors alvorstunge øjne over læsebrillerne.
Hvad er det der gør , at drenge/mænd bare ikke kan gøre for det?
Jeg forstår det ikke.
En ting er at kvinder ikke forstår det, fordi de er usikre på hvad de kan forlænge eftersom de ikke er af samme køn, men det er jammerligt når mænd optræder på samme måde.

Jeg blev feminist af at læse Berlingske Tidende.

Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Ser nogen DRK nu? "Jeg er sgu' min egen". Daimi i musical fra 1967 med manuskript af Klaus Rifbjerg.

Noget kunne tyde på, at hun er en ægte feminist i denne rolle.

Torben K L Jensen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Christensen

Jeg blev træt af feminisme allerede i 1970'erne, da det gik op for mig, at feminister (eller rødstrømper, som betegnelsen mere var dengang) var på et trip drevet af et uudslukkeligt opmærksomhedsbehov. Modsat er det til gengæld dejligt at se, hvordan ALLE mennesker kan drive det vidt til gavn for alle og hele samfundet, når fokus er på rette sted. Tænk sig, hvis de alt for meget omtalte feminister havde brugt energien på samme måde.

Eva Schwanenflügel

Steffen, Johannes V. Jensen var også social-darwinist, hvilket ligger betænkeligt nær national-socialisme og neo-liberalisme under samme hat.
Han var i konstant verbal krig med sin søster, Thit Jensen. HUN var til gengæld feminist :-)

Eva Schwanenflügel

Næsten ingen kender til Thit Jensens forfatterskab, der omfattede Valdemar Atterdag i otte bind, flere romaner om andre adelige, samt mange noveller, blandt andet omhandlende Dronning Margrethe d. Første. Hende der forenede de Nordiske lande i Kalmar-unionen.
Thit Jensen troede på reinkarnation, og mente vi alle gennem livet var forbundet med fortidige og fremtidige elementer af os selv i en form for skæbne vi selv skulle indse.
Desuden var hun en fortaler for legaliseret abort, da hun vidste hvad gentagne graviditeter gør ved helbredet. Hendes egen mor havde 18 graviditeter, og blev invalid af dem.
Gennem hele sit liv arbejdede Thit Jensen for kvinders rettigheder.
Hvis man har set Matador, kommer hun også her til byen.

Christian de Thurah

Steffen Gliese
Det er nok ikke lige for at blive charmeret, at man læser Johannes V. Jensen, men snarere for at blive revet med af hans usædvanlige vitalitet, især i ungdomsværkerne. Om man bryder sig om personen Johannes V. Jensen, er i denne sammenhæng aldeles irrelevant. Han var, så vidt man kan bedømme det på den store tidsmæssigt afstand, både storsnudet, hysterisk og uforskammet, men han var også en ganske formidabel forfatter. Begynd med "Digte 1906", og gå så videre med "Kongens Fald". Prøv så slutteligt at sammenligne beretningen om Cimbrernes tog i "Den lange Rejse" med Ebbe Kløvedal Reichs langt senere og politisk korrekte version af det samme i "Fæ og frænde". Det er en meget god illustration af forskellen på stor og knapt så stor litteratur.

Eva Schwanenflügel

Christian de Thurah,
Den lange rejse som du betegner den i forbindelse med Ebbe Kløvedal Reichs "Fæ og frænde" læste jeg på en højskole. Før det havde jeg læst både Johannes og Thit Jensen.
Steffen har læst det samme som mig.
Hvad prøver du at sige?

Christian de Thurah

Jeg prøver såmænd blot at sige, at hvis man sammenligner Johannes V. Jensens og Ebbe Kløvedal Reichs skildringer af de samme historiske begivenheder (i hhv. "Den lange Rejse" og "Fæ og frænde"), vil man se en ret klar forskel i litterært niveau.
Sagen har dog også en mere principiel side, nemlig om man kan adskille forfatter og værk. Har litterær kvalitet noget at gøre med, om man har sympati for forfatteren eller ej? Mange har noget imod Johannes V. Jensen, fordi de ser ham som socialdarwinist, voldserotiker, racist, homofob og hvad ved jeg - men gør det ham til en ringere forfatter?
Min gamle dansklærer skrev en håndbog til litteraturundervisningen i gymnasiet, hvori han stillede spørgsmålet: Kan man forestille sig god, nazistisk litteratur? Mit svar er et klart "ja, i teorien" (for jeg kender ingen konkrete eksempler).
Det er derfor, jeg i al sagtmodighed opfordrer til, at man prøver at læse Johannes V. Jensen med de litterære briller på - og ikke de ( bagkloge) moralske.

Michael Kongstad Nielsen

Arvehistorien er komplet ligegyldig, og hvad skal vi blandes ind i en tilfældig families historie herom?
Private erfaringer fra hjemmet er kun relevante for Se & Hør -segmentet, men næppe for bevægelser i kulturen som sådan.

Jeg læste mere Johannes V. end min bror, men han arvede, det gjorde mig til feminist.
Waw, for en tynd historie .

Eva Schwanenflügel

Christian de Thurah,
Du har helt ret i at "Fæ og Frænde" er en helt anden historie end Johannes V. Jensens "Kongens fald"
Fordi historien drejer sig om udvandring.
Både Johannes og Thit Jensen skrev om danske konger og adelige.
Med hensyn til spørgsmålet om at have noget imod forfatteren på grund af holdninger, tror jeg både Johannes og Thit Jensen udvirkede ret store protester, idet de agiterede for det stik modsatte af hinanden.
Faktisk elskede de hinanden højt, men deres holdninger bragte dem på frygtelig kant.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg finder, at det bedste ved Johanness V. er i sangene, fx. "Hvor smiler fager den danske kyst"
Den er super god. Men nok ikke specielt feministisk.

Da jeg læste Thit Jensens "Stygge Krumpen" gjorde hendes beskrivelse af trosset opmarch og hærgen gennem Danmark i forbindelse med 30-års krigen et så uudsletteligt indtryk på mig, at jeg stadigt til enhver tid kan genkalde de billeder, hun med sine ord, brændte ind på mine nethinder.
Hold da op hvor hun uden overdreven brug af ord beskrev den usigelige kynisme, folk forledes til af krigen.
Men bror Johannes var altså den bedre forfatter.
Hans "Rejsen", hans digte/sange - og ja, jeg tilgiver ham den med de milde kvinder - hans "Himmerlandshistorier" - det er LITTERATUR og Nobelprisen var velfortjent.
Var han som ulidelig gammeldags og nedladende i forhold til kvinder og andre racer - ja gud var han så. Men samtidig hylder alle kvinders skønhed og drømmer om at kunne prøve at være kvinde.
Og
"Hvad hånden former er åndens spor.
Med flint har oldbonden tømret, kriget.
Hver spån, du finder i Danmarks jord
er sjæl af dem der har bygget riget.
Vil selv du fatte
dit væsens rod,
skøn på de skatte,
de efterlod!"
Det er sgu da et statment, der vil noget, i en verden , hvor vi blæser på den viden om håndværk, der er ved at uddø, og hvor vi forsøges at tro, alt nyt er godt, alt gammelt (= ældre end 1 år) er noget outdateret, nostalgisk overflødigt skrammel, hvad enten det er viden, moralbegreber eller forsøg på at kunne huske længere tilbage end denne uges debatemne på Facebook.