Læsetid: 9 min.

Hvis kødspisning markerer kønnenes magtforhold, hvad betyder det så, når kødsalget falder?

Kødspisning er social status og forbundet med dominans. Det er en måde at genvinde sin tabte maskulinitet på og dybt indlejret i vores forestillinger om kønnene. Men det er også på retræte
Kødspisning er social status og forbundet med dominans. Det er en måde at genvinde sin tabte maskulinitet på og dybt indlejret i vores forestillinger om kønnene. Men det er også på retræte
26. januar 2018

»Vil du have kød i? Synes du ikke, det er lidt ulækkert?«

Sådan spørger den frygtelige Marie sin kæreste, Rasmus, da han vil lave lasagne med kød i Christian Tafdrups meget omtalte film En frygtelig kvinde.

Hovedpersonen Rasmus synes egentlig ikke, det er ulækkert. Men da de i næste klip står ved kassen, er det alligevel ingredienserne til vegetarlasagne, der lægges på båndet.

Og vupti, så er Rasmus kastreret, hans maskulinitet er taget fra ham sammen med de 500 gram oksekød fra køledisken.

Der er ingen tvivl om at kødspisning er kønnet, både statistisk set og i vores kulturelle forestillinger. Det bekræfter scenen fra En frygtelig kvinde i al sin klichéfyldte genkendelighed. Manden vil have bøf, kvinden grøntsager; det er en urscene placeret i moderne supermarkedsrammer.

En ofte anvendt forklaring på mandens ønske om kød i lasagnen er, at mænd er jægere og kvinder samlere. Men den tese afkræfter professor i sociologi Lotte Holm, der forsker i sociokulturelle aspekter af mad og spisning.

Hendes forskning peger på, at mængden af kød, man spiser, historisk set er blevet opfattet som et udtryk for social status. Forskellen i kønnenes kødvaner afspejler med andre ord, at mænd traditionelt har været højere stillet i samfundet end kvinder.

»Kød har historisk set været den fineste mad i den vestlige madkultur. I madhierarkiet har rødt kød været øverst og kornprodukter nederst. Status har været at spise meget kød; derfor har der været en forestilling om, at det passer bedst til mænd. Det er sådan nogle kulturelle forestillinger, som vi alle sammen slæber rundt på i et eller andet omfang,« forklarer hun.

Mænd slagter, kvinder koger linser

Lotte Holms forståelse af kødspisning som statusmarkør går godt i spænd med nogle af de forhold mellem køn og kød, Anne Katrine de Hemmer Gudme ser i sin forskning. Hun er professor i teologi og forsker i forholdet mellem mad, måltider og køn i Bibelen.

I Det Gamle Testamentes fortællinger ser man en klar inddeling mellem på den ene side kød og mænd og på den anden side kvinder og brød, i hvert fald i tilberedningsfasen. Det er aldrig en kvinde, der slagter eller tilbereder et dyr. Lidt ligesom det ofte er manden, der står ved grillen i dag, som Gudme bemærker.

Menneskets forhold til at spise dyr gik først i det 20. århundrede så vidt, at selve dyret nærmest forsvandt. Det er kød fra kølemontrer, vi spiser, ikke dyr. Dette ’kød’ er resultatet af en lang historie om den vestlige verdens metafysik, som især to franske filosoffer, Élisabeth de Fontenay og Florence Burgat, har undersøgt og bragt ind i filosofiens abstrakte templer
Læs også

Hun fremhæver fortællingen fra Det Gamle Testamente om den blinde Isak, hvis ældste søn Esau er stærk og behåret, jager vildt og laver kødstuvning, hvorimod den yngste søn, Jakob, som er sin mors yndling, render rundt derhjemme og koger linser.

»Mens Esau er ude at skyde dyr for at lave kødretter til far, sidder Jakob med de her linser og laver vegetarmad. Ved hjælp af madlavningen bliver hans rolle som hjemmefødning og slapsvans understreget yderligere. Han bliver gjort feminin via maden,« forklarer Gudme. 

I historien lykkes det Jakob og hans mor at narre Isak til at tro, at Jakob er hans førstefødte. Isak ved, at han snart skal dø og sender sin ældste søn ud for at jage vildt, men imens Esau er væk, slagter moren, Rebekka, selv et af familiens gedekid og tilbereder det. Skindet fra kiddet lægger hun på sin yngste søns arme, så han føles behåret som sin storebror. Den blinde Isak narres til at tro, at han velsigner den rigtige søn.

Bibelske vegetarer

Historien er velkendt, men den måde, hvorpå den leger med kønsrollerne gennem kødspisningen, er bemærkelsesværdig, siger Gudme. Hun forklarer, at man kan læse Det Gamle Testamente som oprindelsesmyter, der forklarer, hvorfor tingene er, som de er. Alligevel er det, som om der er en ambivalens i den måde, teksterne forholder sig til kødspisning på.

Et åbenlyst eksempel er Adam og Eva, der før syndefaldet lever som vegetarer i paradisets have. Gudme påpeger, at den gammeltestamentlige gud Jahve først tillader menneskene at spise kød, efter at han har forsøgt at udrydde dem med syndfloden i Første Mosebog.

»Det Gamle Testamente prøver jo at forklare os, hvorfor verden er indrettet, som den er. Hvorfor mænd står over kvinder, hvorfor kødspisning, mord, drab og blodsudgydelse er en realitet,« forklarer Anne Katrine de Hemmer Gudme.

»Men der er alligevel også det her før-og-efter perspektiv i syndefaldet. Som om der er blevet tænkt: ’Det ville nok være bedre, hvis det ikke var sådan.’ Historisk findes der også mange eksempler på folk, der læser Bibelen, som om det var Guds vilje, at vi ikke skulle spise kød – og som derfor levede vegetarisk.«

Så selv om Jahve lovliggjorde kødspisningen, var det, efter at han havde set sig sur på menneskene; og altså efter at han havde forsøgt at udrydde dem. Samtidig med at han gør kødspisning lovlig, indfører han ideen om blodhævnen. Som om kødspisningen var mere en straf end et privilegium. 

Soiciologiprofessor Lotte Holm taler da også om en stadig form for fortrængning, når det kommer til kødspisning. Det har hun set hos flere af de personer, hun har interviewet til sin forskning i madvaner.

»Der er mange, der ikke at ville konfronteres med, at det er døde dyr, de spiser. Det sørger supermarkederne jo også for, når de skærer kødet op i firkanter, så man ikke kan se, hvor det kommer fra. Der er folk fra mine interview, der siger, at de aldrig kan tilberede en hel kylling, fordi det ligner et lille barn eller snakker om burhøns som koncentrationslejrhøns,« siger hun og tilføjer, at hun tror, det handler om en identifikation og empati med dyrene.

»Så der er masser af fortrængningsmekanismer på spil.«

Fraværende kroppe

Den amerikanske akademiker og aktivist Carol Adams beskriver en lignende fortrængning i sit værk The Sexual Politics of Meat fra 1990. Bogen er blevet en klassiker inden for vegetarfeministisk teori og blev genudgivet for tre år siden, 25 år efter dens udgivelse. 

Et af de vigtigste pointer i Carol Adams’ bog er ideen om, at der i kødspisningen findes en absent referent, altså et fravær af det døde dyr: det, at man ikke ønsker at tænke på den høne, der måtte lade livet for, at man kunne få kyllingebryst til middag.

»The absent referent er det, man ikke taler om, for at noget kan fungere,« forklarer Mathias Danbolt, som er adjunkt i kunsthistorie med fokus på feministiske og queer perspektiver. 

»Det er egentlig en klassisk marxistisk begrebsliggørelse, logikken i varefetichismen, at man fjerner varen fra dens produktionsvilkår, for hvis de bliver synlige for os, så smager kødet ikke helt lige så godt. Det adskiller den spisende fra dyrets død, så kødet kan serveres som noget fint og uskyldigt – en logik, som hele patriarkatet i Adams’ argumentation er baseret på.«

Der er ifølge Sigmund Freud intet som et dyredrab og et efterfølgende kødfyldt måltid til at skabe samhørighed og modvirke snæversyn.
Læs også

Ifølge Carol Adams er der nemlig ikke langt fra dominansforholdet mellem mennesker og dyr til dominansforholdet mellem mand og kvinde. Hun sammenligner manglen af døde dyrekroppe i debatten om kødindustrien med fraværet af kvindekroppen i voldtægtsdebatten. Her forsvinder overgrebet på kvinden i diskussionen af vold som en abstraheret størrelse.

»Det ligger i forlængelse af hovedargumentet i Carol Adams’ bog: at man ikke kan tænke feministisk politik uden at tænke vegetarisme; begge dele knytter sig til en specifik måde at dominere kroppe på,« forklarer Mathias Danbolt.

Afkønnet kød

En ny tendens gør sig imidlertid gældende, når det kommer til danskernes kødvaner: faldende kødsalg. Det er, som Lotte Holm bemærker, aldrig før set i en opsvingsperiode.

Tidligere i år kunne man for første gang finde plantebaseret hakkekød i køledisken i Netto – lige ved siden af det oksekød, som Rasmus i en En frygtelig kvinde ikke fik lov til at købe. En kompromissøgende vare, der måske kunne have været løsningen på deres diskussion, eller en feminisering af vores kødvaner?

Lotte Holm, der har påpeget kødets symbolske forbindelse til maskulinitet, ser det nuværende kødsalg som udtryk for en udvanding af kødets forbindelse til kønnene, nærmere end en feminisering af vores madvaner.

»Jeg vil helst sige, at der er tale om en degendering, altså en afkønning af kød. Der er helt klart nogle, der vil tale om en feminisering, men det synes jeg peger på, at kvinderne tager magten, og sådan er det jo ikke. Jeg ville sige, der i nogle kredse sker en udjævning af kønsforskellene og dermed en værdiændring af den tidligere meget værdsatte, maskuline mad – altså at kød får en lavere status.«

Mathias Danbolt mener, at dette sker i visse »akademiske middelklassemiljøer«, men han mener også, at der er flere, der klamrer sig til tanken om kød, netop fordi det er ved at blive mindre legitimt. Han påpeger, at hvor det for ti år siden var vegetarerne, der måtte forsvare sig selv, er det i dag ved at blive kødspiserne. Og dette fører til en forstærkning af kødets symbolværdi. 

»Jeg ved ikke, om det er en degendering, måske nærmere at der er nogle diskurser, der tydeligere clasher mod hinanden. Jeg synes absolut ikke, figuren om den kødspisende mand eller bare den kødspisende dansker er forsvundet – i Danmark er det at spise gris mildt sagt en del af danskhedsnarrativet – så jeg tror ikke nødvendigvis, kødspisningen bliver frataget sine symbolske værdier. Men det bliver måske mere tydeligt som et aspekt i nogle af de her identitets- og kulturdebatter, som foregår.«

Urmaskulinitet

Jonatan Leer, som er adjunkt ved DPU under forskningsprojektet Smag for livet og i gang med at skrive tænkepausen Kød til Aarhus Universitetsforlags bogserie, bemærker nogle af de samme ting i det kapitel, han har skrevet om kød og køn.

Netop fordi kødet især i middelklassen er på retur som statussymbol, bliver kød, jagt og slagtning brugt til at vække forestillingen om en urmaskulinitet, som f.eks. den nordeuropæiske middelklassemand ellers ikke føler, han er i kontakt med. Kødet bliver en slags eskapisme, forklarer Jonatan Leer.

Han nævner den engelske kok Jamie Oliver, der i slut-90’erne var med til at udglatte kønsforskelle mellem mænd og kvinder i køkkenet ved at gøre det socialt acceptabelt for mænd at lave mad.

I 2005 får Jamie Oliver dog »en form for midtvejskrise«, som Jonatan Leer kalder det, og han tager til Nordtalien for at bo hos en lokal familie. Her slager Jamie Oliver selv, tårevædet, men med hjælp fra de italienske mænd, et af familiens lam. Da det endelig lykkes ham, kan han føle sig som en rigtig, autentisk mand.

Problemet opstår imidlertid, da Jamie Oliver selv vil tilberede lammet. Han bruger opskrifter fra andre italienske regioner, som de lokale ikke kender, og som de ender med at synes smager rigtig skidt.

Jamie Oliver er ved at begynde at græde igen.

»Lammet, der først har givet ham virilitet, kan ikke kombineres med den moderne coolhed, han også gerne vil inkarnere,« forklarer Jonatan Leer.

»Først står mændene sammen om at slå dyret ihjel, de har ligesom en slags forbrødring rundt om slagtningen. Men så snart Jamie Oliver begynder at lave mad, som i de italienske hjem i høj grad er kvindernes domæne, går det galt. Han vil kombinere det autentiske med at være moderne og smart. Og det, tror jeg, meget godt viser det ambivalente forhold, vi har til forestillingen om de autentiske kønsroller.«

Fra køn til klasse

Selv om Lotte Holm mener, at de ændrede vaner i kødspisning er et tegn på, at vores opfattelse af kønsrollerne er i forandring, påpeger hun, at det kun er i de veluddannede samfundslag, at mænd og kvinders kødvaner er begyndt at ligne hinanden. Det faldende kødsalg er i høj grad et middelklassefænomen, og det at spise mindre kød bliver en måde at markere sig over for andre grupper i samfundet på.

»Du vil finde en elite, som er holdt op med at spise kød, som synes, det er et tegn på smag, stil og sund fornuft, og så er der andre, der vil sige: ’Vorherrebevares, jeg vil fandme have mit kød’. Det er et ret almindeligt slagsmål om god og dårlig smag. Og det er der jo klasseforskelle i,« siger Lotte Holm.

Jonatan Leer mener godt, man kan argumentere for, at forhandlingerne om kød og køn er ved at forvandle sig til kød og klasse, men man skal også passe på med at overdrive tendensen:

»Det er jo ikke sådan, at alle middelklassemænd ikke spiser kød. Det gør de, men de gør det på en ambivalent måde. De prøver at spise mindre, end de har gjort tidligere,« siger han.

»Men hvis drengene for eksempel kommer til middag, så sidder man jo ikke nødvendigvis og spiser hummus og selleribøffer.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maiken Guttorm
  • Eva Schwanenflügel
Maiken Guttorm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvad betyder det, at kødsalget falder? Det betyder vel, at vi spiser mindre kød.
Det kan man så fortolke på 100 måder alt efter ens sindelag, fra øget fokus på sundhed, over klimakamp til kønskamp.
Hos os er det konen, der er mest kødglad og kartoffelnarkoman. Det kan jeg så tænke tanker om. Det gør jeg ikke. Jeg spiser min mad og nyder den.

Karsten Aaen, Torben Skov, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Rikke Nielsen, David Zennaro og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Dennis Laursen

Og atter reproducerer den kulturelle elite den udokumenterede, selvhævdende fordom, at hvor deres eget, dannede samfundslag fravælger kød (dog ikke af dannede eller moralske, men blot af rent æstetiske/selvhævdne grunde), at så har os dumme arbejdere stadig hang til kød.
I så fald, så undrer det mig, at både jeg selv om en stor del af min omgangskreds af plebejere, er vegetarer og veganere, mens de mere velstillede bedsteborgere, jeg har kendskab, stadig har hang til kød 3 gange i døgnet?
Vi er nu tilbage ved en historisk konstant: Samfundsforandringer kommer fra bunden. Det bliver næppe eliten, med deres Tesla, ture til den victotianske tidslomme Dubai, og økomælk fra Irma, der løser klimaforandringerne.

Mik Holst, Mette Poulsen, ingemaje lange, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Maria Dam, Randi Christiansen, Ib Christensen, Bjarne Bisgaard Jensen, jens christian jacobsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Jeg tror da, at det er rigtigt, at mange mænd er veganere, fordi deres koner/kærester er veganere - hvad gør man ikke for at glæde ens elskede?

Men det er ikke kun et spørgsmål om kærlighed, æstetik eller moral, der er både kulturelle og biologiske forhold som spiller ind. Jeg spiser fx næsten aldrig fedt, men da jeg i en periode opholdt mig i arktis, kunne jeg indtage store mængder hvalspæk (og sprit), simpelthen fordi det hjalp mig (og de indfødte) med at holde varmen i det kolde klima. Tilsvarende: Mænd udfører ligestillingen ofte det hårde fysiske arbejde og har derfor brug for højoktan brændstof.

Per Torbensen, Karsten Aaen, Torben Bruhn Andersen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Lotte Ransted

Information. Det kan ikke siges at være specielt dokumenteret det I her begiver Jer ud i. Fordi noget er "forbundet" med noget kan der ikke drages konklusioner til noget andet som værende fakta. Det er en OM-skriver. Tak.

Torben Skov, Bjørn Pedersen, Torben Bruhn Andersen, Maria Jensen, Ib Christensen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar

jeg ÆDER kød - alt for meget kød, og hold da kæft hvor jeg elsker det, og er ligeglad. Jeg er det største svin og mandsdominerende skid på denne latterlige jord. Min kone får lidt tæsk en gang imellem men det er ikke så ofte mere - hun ved godt at hammeren falder hvis hun ikke står i køkkenet.
veganere er bare til grin.

"It's so easy to laugh, it's so easy to hate. It takes strength to be gentle and kind." -Morrissey

ingemaje lange, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Jamen er der slet ingen grænser for letkøbte pointer i disse"glade" medietider?. Åbenbart ikke, Information come on.

Ib Christensen

"Kødspisning er social status og forbundet med dominans. Det er en måde at genvinde sin tabte maskulinitet på og dybt indlejret i vores forestillinger om kønnene."
Gud fader, hvilken lukket ghetto kommer den skribent fra?

Information! Jeg betaler ikke mit abonnement for at få serveret antagelser og fordomme i stedet for viden og indsigt!!!

Kjeld Jensen, Jens Winther, Torben Skov, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller, Dennis Laursen, Nis Jørgensen, Torben Bruhn Andersen, David Zennaro og Maria Jensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hvad sker der lige med det øverste kød-billede - Skal det ligne en kusse formet i hønsekød???

Der er ikke meget kød på den artikel.Men abonnenterne kan så bare lade sig inspirere af billederne, må man formode.
(Tag jer sammen, Information!)

Kjeld Jensen, Jens Winther, Torben Skov, Bjarne Bisgaard Jensen, Hanne Ribens, Rikke Nielsen, Bjørn Pedersen, Ib Christensen, Torben Bruhn Andersen, Tommy Gundestrup Schou, Torben Lindegaard og Maria Jensen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Stadig flere er ved at forstå de økologiske belastningsperspektiver ved at æde de metangasudledende dyr. Og dertil er vi trods alt også i en evolutionssproces, som begynder at tillade os at forstå vore omgivelser herunder dyrene med en respekt, som det kan være svært at være forbundet til via supermarkedets køledisk.

Vi er del af planetens cirkulære økonomi, og derefter bør vi indrette os. Hvis kødspisning i et eller andet omfang er passende, kunne man lade sig inspirere af naturfolks respekt for dyret i fangst, slagtning, tilberedning og fortæring. Læs f.eks. rane willerslevs fortælling om hans jægerliv i sibirien.

Jeg husker også en historie om en jæger, der har øjenkontakt og en ganske særlig aftale med sit bytte, hvor jagt og nedlæggelse er med gensidig respektfuld udveksling. Jeg erindrer desværre ikke i detaljer den historie, ville gerne læse den igen.

Mette Poulsen, Eva Schwanenflügel og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Hvad nu, hvis kødspisning IKKE repræsenterer kønnenes magtforhold? Så ville livet være en del lettere. Vi bestemmer selv hvad ting repræsenterer. Vi har magten til at beslutte, at mad bare er mad, og så tale om det, det egentlig handler om, i stedet for at projicere vores parforholdsproblemer over på en lasagne.

Kjeld Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, David Zennaro, Maria Francisca Torrezão, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Rikke Nielsen, Jens Thaarup Nyberg og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Jeg har været vegetar i syv år nu, og jeg føler da ikke, jeg er blevet mindre mand. På den anden side har jeg nu aldrig følt mig som en 'rigtig mand', og heller aldrig savnet at gøre det. Det er trods alt 'rigtige mænd', der er i færd med at ødelægge planeten på alle tænkelige måder.

I øvrigt giver jeg den frygtelige kvinde ret i, at kød er 'lidt ulækkert'. Med årene har jeg fået det sådan, at når jeg tænker på at spise kød (fra dyr), føler jeg nogenlunde den samme afsky som ved tanken om at spise menneskekød. Ikke at jeg skal prædike vegetarisme overfor andre, den erkendelse må de selv komme til i deres eget tempo eller lade være.

Mette Poulsen, ingemaje lange, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Dennis Laursen, Christian Nymark og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Hvis man er parat til at forlade de teoretiske rammer et øjeblik, så kan man spørge transmænd, som ofte oplever, at de får øget lyst til kød, når de starter på testosteron-behandlingen. Men det kan selvfølglig også være, fordi de ønsker at markere deres sociale status som væsener på et højere niveau...

Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Andreas Lykke Jensen

I modsætning til mange andre af jer der kommenterer, synes jeg det her er en glimrende artikel. Tak for den.

Søren Kramer

Hvem bekymrer sig også om at animalsk protein har lige så stor betydning for klimaforandringerne som den samlede transport sektor?
At overvægt, diabetes, kræft- og hjertekarsygdomme er en direkte konsekvens af for meget animalsk protein i kosten?
At hele vores politiske og forskningsmæssige system er korrumperet af Karen Hækkerup og andre banditter?
Så lad os da hellere få sådan en omgang humaniske sproglig ikvilibrisme af ligegyldigheder.
Så er vi heller ikke i tvivl om at vi er på information.

Niels Duus Nielsen

Bare fordi den er feministisk, behøver artiklen jo ikke at være fake. Og uanset vore personlige præferencer er kødforbruget en af de ting, vi bliver nødt til at begrænse fremover, da både køer og svin som bekendt prutter og dermed bidrager til den globale opvarmning. For ikke at tale om den dyremishandling, der foregår i det industrielle landbrug, som ikke er et civiliseret samfund værdigt.

Så lige på dette punkt støtter jeg kvinderne, ikke fordi kød er ulækkert, for det er det absolut ikke, heller ikke fordi det er udtryk for klassetilhørsforhold, men simpelthen fordi det er en af de ting, som vi må lære at give afkald på, hvis vore børn og børnebørn skal have en chance.

Så i dette konkrete tilfælde er jeg lidt ligeglad med, hvilke argumenter der bruges, om de er feministiske eller økologiske eller dyreetiske eller hvad ved jeg, bare det virker.

Læs evt. Tine Byrckels klumme i dag, hun angriber samme problem fra en mere teoretisk-metafysisk vinkel end Mathilde Moestrups tilgang til emnet, og når alligevel frem til samme konklusion. Alle veje går til Rom.

ingemaje lange, Karsten Aaen, Christian Nymark, Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Kramer

Artiklen trækker en gammel hest af stalden. At tage til Rom på den er ikke muligt.
Er der en diskurs der er værd at tage fat i er det diskursen om at protein fra kød er sundt og noget vi har brug for. Den hellighed der omgiver kødet, og den der med hvide tænder, stærke knogler og 3 glas mælk om dagen. Køn spiller en betydning, men det er ikke det centrale.

Rune Rasmussen

Jeg har ikke spist kød i cirka ti år, og jeg kan ikke forestille mig noget mere frastødende end at gøre det nu. For seks år siden blev jeg veganer fra den ene dag til den anden, da jeg stillede mig selv forskellige spørgsmål i forbindelse med det hele og så så en kalv blive dræbt med en boltpistol skudt ind i hjernen. Rædselsfuldt syn af noget ingen kan forsvare.

Hele det etiske fundament er grunden til veganisme, men det bliver ofte ignoreret, dyrene bliver bevidst usynliggjort af industrien, af sproget om dem (mad, animalsk protein frem for ligdele og sekreter), og når en evt. debat om det hele udfolder sig, så ender det ofte med meget abstrakte, ærligt talt besynderlige teorier, om det ene og det andet. Det er latterligt at tale om, at kødspisning er maskulint eller feminint. Det er på høje tid, at vi mennesker holder op med at tænke og forsøge at være indenfor den slags bokse. Hvis man har det godt med sig selv, så er man bedøvende ligeglad med, om andre betragter en som f. eks. noget så latterligt som "en rigtig mand" (underforstået at der skulle findes forkerte mænd, hvilket er syndebuksretorik i endnu en forklædning).

Når du går fra noget velkendt til noget nyt, noget ukendt, så vil der være en periode, hvor det velkendte trækker. Ikke fordi det nødvendigvis er godt på nogen måde, men simpelthen fordi det er velkendt. Det føles trygt, selvom det kan være både skadeligt for andre og/eller selvdestruktivt. At vise empati er at vise overskud med udgangspunkt i lev og lad leve. Salget af kød o. l. daler, fordi empatien vinder frem, er jeg ret sikker på. Folk får mere og mere øjnene op for, hvad de bidrager til eller ej, via det de køber.

Mette Poulsen, ingemaje lange og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

»Det er egentlig en klassisk marxistisk begrebsliggørelse, logikken i varefetichismen, at man fjerner varen fra dens produktionsvilkår, for hvis de bliver synlige for os, så smager kødet ikke helt lige så godt. Det adskiller den spisende fra dyrets død, så kødet kan serveres som noget fint og uskyldigt – en logik, som hele patriarkatet i Adams’ argumentation er baseret på.«
Well - hvis Marxismen skal inddrages i dette, så betegener varefetichisme, at alt bliver gjort til vare, i kapitalistismen.
Og der må vi vel siges at have et problem der rækker ud over de med kønsidentiteter.
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0743016716305551

Karsten Aaen, Randi Christiansen, Niels Duus Nielsen og Gustav Alexander anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

@Tor Brandt

Jeg mener faktisk ikke, at det er muligt at prædike om vegetarisme eller veganisme, da "En prædiken er en tale eller belæring, som en religiøs lærer holder for at udlægge indholdet i sin tro og vinde tilslutning til denne, samt opmuntre til et liv i forening med den." https://da.wikipedia.org/wiki/Pr%C3%A6diken

Rune Rasmussen

Det pudsige i den her sammenhæng er, at planteføde er godt for potensen.

Jens Thaarup Nyberg, Eva Schwanenflügel og Tor Brandt anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Søren Kramer; - 14:05
"Er der en diskurs der er værd at tage fat i er det diskursen om at protein fra kød er sundt og noget vi har brug for. ..."
Det første er der ingen tvivl om: kød er ikke usundt; jeg ved ikke om der længere findes mennesker som lever næsten udelukkende af kød og animalske produkter, men eskimoerne havde ikke meget andet. Og en stor del af Indiens befolkning lever af vegetabilier mestendels.
Så det kunne se ud til at kød ikke er usundt, men om det er nødvendigt må så afhænge af tilgængelighed, eller tilbøjelighed/holdning.

Per Torbensen, Lise Lotte Rahbek, Randi Christiansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Hvilken opsvingstid er det som Lotte Holm bilder sig ind at vi befinder os i? Finans har opsving, ja, men det har den almene borger ikke; det er måske også dérfor at vegetarismen hovedsageligt dyrkes blandt mænd i den kulturelle elite.

Som meget, meget stor kødspiser er det tydeligt på universiteterne, at det anses for at være "dårligt" pga etiske og miljømæssige overvejelser. Der findes heldigvis lige så intelligente forsvar for kødspisningen, som Alternativet og EL-typerne nu har argumenter mod det.

Det er i mit perspektiv forfejlet at anskue den lettere reduceret kødspisning som et valg flere mennesker tager i en "opsvingstid" (man må grine, det er vidst kun Lotte Holm og LA, der kan være enige om dét).

Egentlig synes jeg at det siger noget om den neoliberale kulturs afstumpethed, når politisk aktivisme reduceres til forbrugervalg (kød eller ikke kød, fair trade eller ikke fair trade). Det er jo storkapitalens totale sejr, når folk kan bilde sig ind at deres forbrugsvaner er relevante for planeten eller menneskets bedste; disse ting kan i realiteten kun løses top-down, så at sige. Vi påduttes imidlertid en løgn om individuel autonomi og handlekraft - for så længe forbrugeren har magten, så behøver industrien eller staten jo ikke at gøre noget, vel?

Er det progressivt kønsmæssigt, socialt eller miljømæssigt, hvis vi betaler 3 kr pr æg eller betaler samme kilo pris for grøntsagslignende pseudo-kød, som ægte kød? Nej. Det er industrien der - undskyld sproget - forretter sin nødtørft op og ned af ryggen på os. Hvorfor skulle de ellers kræve samme kilo pris for produkter ,der er billigere at producere end kød, hvis ikke selve vegan/vegetar bevægelsen i nogen grad flød sammen med de neoliberale ønsker om industriel profitmaksimering og individualisering af ansvar, således at kollektiv handling erstattes af individuelt """ETISK""" forbrug?

Hvordan kan vi bekymre os så meget mere om hønens - et notorisk ubegavet dyr, som alle fra provinsområderne ved - velfærd end arbejderens evne til at kunne betale sig fra en nogenlunde varieret kost, der indkluderer sunde animalske proteiner? Det er da ikke tegn på en moralsk vækkelse, der tildeler levende væsner den respekt de fortjener .. For det sker jo på bekostning af andre levende væsner; altså ægte mennesker, hvis livsvilkår og kost forringes, fordi vi pludseligt fatter mere og mere sympati for dyr samt mindre og mindre sympati for mennesker.

Karsten Aaen, Christian Nymark, David Zennaro, Randi Christiansen, Niels Duus Nielsen og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

"Selv om Lotte Holm mener, at de ændrede vaner i kødspisning er et tegn på, at vores opfattelse af kønsrollerne er i forandring, påpeger hun, at det kun er i de veluddannede samfundslag, at mænd og kvinders kødvaner er begyndt at ligne hinanden. Det faldende kødsalg er i høj grad et middelklassefænomen, og det at spise mindre kød bliver en måde at markere sig over for andre grupper i samfundet på."

Præcis. Ligesom det i middelalder var eliten, der regelmæssigt spiste kød, er det nu eliten der vælger det fra. Svaret på overskriftens spørgsmålet,: "Hvad betyder det så for kønnenes magtforhold, når kødsalget falder?" er dermed et andet spørgsmål: "Hvad betyder det for hvem"?

Hvis det er eliten og middelklassen, der har fundet en ny måde at markere en ny form for social overlegenhed på, via reduceret kødspisning, er det jo ikke "kønnenes", ubestemt flertal, magtforhold, der på nogen måde forandes eller er i forandring. Denne artikel handler ikke "kønnenes" noget som helst. Den handler om elitisme, og hvordan eliter historisk set længe har iscenesat sig selv ved at finde på statussymboler, der kan bekræfte dem i deres følelser af eksklusivitet. Det er jo netop overklassen, der kan finde på at konkludere at de ikke kan få sig selv til at spise kød, blot ved at se hvordan kødet produceres. Jeg voksede op med en far, der var slagter og slagtede vores kyllinger og gæs selv. Jeg mistede da aldrig appetiten for kylling eller gås af den grund, selvom jeg da tit så ham hakke hovedet af gæs og høns, ej heller da jeg så min mor pillede indmaden ud af hønsene og gæssene.

Det er et tegn på fremmedgørelse fra selve naturen, og ikke "produktionsapparatet", at man overhovedet kan *forestille sig* at skulle bliver afskrækket fra at spise kød ved at se hvordan kødet bliver forberedt på. Et er at vælge kød fra af rent etiske grunde baseret på relevant viden, men artiklen taler om fravalg af kød af en fuldstændig absurd årsag, nemlig at man ikke ved - i dagens Danmark - hvordan vejen går fra levende dyr til kød i supermarkedet. Det er knap nok fremmedgørelse, det er jo ren og skær idioti og mangel på basal uddannelse og fornuft.

Mette Poulsen, Toke Andersen, Karsten Aaen, Jens Thaarup Nyberg, Christian Nymark, Gustav Alexander, Flemming Berger og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

Det er utroligt så meget vrøvl, man skal læse i denne sammenhæng. Store skjolde af vrøvl bliver sat op. Der findes næppe et emne, hvor mere vrøvl bliver udgydt.

Alle kan spise, hvad de vil. Ingen skal fortælle, hvad andre må spise.
Ræven spiser gæs. Katten æder fugle. Mennesket er sidste led i fødekæden. Vi spiser alt, vi kan li`. Selv kannibaler gør det.

Lise Lotte Rahbek, Peter Knap og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Søren Kramer

Jeg foretrækker bestemt at bo blandt feminister end blandt kanibaler eller som eskimo. Men hver sin smag...kinky. Det må være den moderne mand.

Rune Rasmussen

@Leo Nygaard

Så det du siger er, at kødædere egentlig bare kan æde hinanden, fordi det er et frit valg? Okay. Det er da et alternativt bud på, hvordan vi løser befolkningstilvæksten.

Mennesket er ikke nødvendigvis sidste led i en fødekæde. Hvis du ubevæbnet møder f. eks. en isbjørn, så ser det anderledes ud, er jeg sikker på.

Rune Rasmussen

Det mest latterlige ved mennesker er måske, at så mange helt seriøst taler om, at andre dyr skulle være mindre begavede end mennesker, fordi målestokken for denne "intelligens" der tales om, pudsigt nok altid er menneskets egen. Fordi en blåhval kan jo kun "stige i graderne", hvis den langsomt bliver til et menneske er åbenbart argumentet. Man kunne lige så vel "argumentere" for, at havet aldrig bliver lige godt som himlen, fordi havet er havet. Hele udgangspunktet er idiotisk.

Maiken Guttorm, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Rikke Nielsen og Tor Brandt anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

@Leo Nygaard

- Kære Darwin, hvad var vi (peger rundt på alle mennesker i verden, levende og døde), hvis vi ikke spiste dyr? Var vi så blevet til køer? Jeg er f. eks. veganer, så er jeg en ko nu? Hmmm, Darwin er død, så Darwin svarer sørme ikke. Hvorfor skal Darwin bringes ind i billedet? Hvad har han gjort? Er Darwin en ko? God weekend. :)

Det er effektivitetskommissionen, der byder os at spise kød. Vi får mere tid til at lege og tænke, om ikke det er bedre, ikke at dyrke dyr og spise lig. Den eneste forskel på mennesker og dyr er, at vi spiser dyrene. Det kan vi så være stolte af eller ikke. Skal vi behandle dyr humant ?

@Leo Nygaard:
Tænker du, at evolutionen vil begynde at gå baglæns, hvis vi bliver vegetarer?

Randi Christiansen

Edermugme et flabet billede at smide i fjæset på os i denne sammenhæng ... et engelsk vulgærudtryk for kys er 'suck face' - men dette billede er da yderst delikat og kan vel ikke afskrække nogen? Kunne vi få det samme kreative udtryk med det mandlige adelsmærke?

Nå kød eller ej : traditionel produktion er ud over alle grænser uanstændig og ubæredygtig. Alene derfor bør den kødproduktion boykottes. ASAP !!!!

Dernæst : det er et faktum at nuværende produktion belaster klima og miljø i et omfang som alene derfor berettiger en nedgang i kødforbruget - der udelukkende er et spørgsmål om vane. Når det er koldt, har vi brug for kraftfoder, om sommeren kan vi nøjes med mindre. Meget enkelt.

Jeg har observeret, at når jeg i en periode ikke spiser kød, mættes jeg ikke af kødretter.

Vælger man at spise kød, må det ske med respekt for dyret - og dermed for livet. Men her er det moderne menneske fremmedgjort i det privatkapitalistiske indbyrdes konkurrerende samfund, hvor de store dyr i junglen : den ene procent - fortærer de mindre.

Kom nu på mærkerne og stød usurpatorerne fra tronen og kræv livet tilbage. Det er ufattelig smukt, men bliver stjålet fra os.

Med at nævne Darwin ville jeg gøre opmærksom på udviklingslæren.
Hvad vil alle I fanatikere. Forbyde ræven at spise gæs. Forbyde alle husdyravl og gå tilbage til jæger og samler kulturen. Så bliver der sgu vrimmel i Dyrehaven.
Jeg spiser ikke meget kød. Kan ikke fordrage røde bøffer. Så glem det personlige angreb.
Skal dette batte noget globalt, skal alle med - ikke i total forbud, men i kraftig begrænsning.
Her må internationalt tages økonomien med som virkemiddel - afgifter, som i alt andet overforbrug af jordens naturresurser.

@Leo Nygaard:
Jeg kunne i hvert fald aldrig drømme om at angribe dig eller andre, hverken personligt eller upersonligt.

Men som Hegel sagde: man kan ikke udlede et 'bør' af et 'er'. At noget er 'naturligt' gør det ikke rigtigt. Og vi mennesker har jo netop en etisk bevidsthed, som gør os i stand til at sætte os ud over vores blotte natur.

Rune Rasmussen

Hvem er "alle I fanatikere"? Jeg har ikke set en eneste her. Og der er ingen her, der har skrevet om at forbyde rovdyr at være rovdyr. Mennesker er så ikke rovdyr, så omlægningen af industrien til planteføde ville være mulig i meget stor stil. Og eftersom mennesker så ville holde op med at avle så mange andre dyr, så ville der selvfølgelig være langt færre af dem.

Rune Rasmussen

Med hensyn til opfattelsen af at noget kan være et personangreb, så kan jeg godt have en lidt punket stil i debatter. Jeg synes, der skal være plads til temperament og "fejl", som man efterfølgende lærer af. Hvis kammertonen hele tiden efterlyses, så synes jeg faktisk, at det kan være et personangreb i sig selv. Ikke dermed sagt at jeg synes, alle skal råbe og skrige, men det überhøflige kan også fjerne noget essentielt.

Christian Nymark, Randi Christiansen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Vent blot et par generationer - og I vil se, at kødspisning vil være absolut lavstatus.
Udviklingen er allerede godt i gang, hvilket denne artikel netop er et vidnesbyrd om.

Kødspisere vil blive som vor tids rygere.

/O

Bjørn Pedersen

@oliver goulin
Det er bestemt ikke umuligt. Det var i sin tid også på mode blandt det bedre borgerskab, at hyre en frenolog til at forudse børns fremtidige karrieremuligheder baseret på bulerne i deres kranier. Eller spise medicin lavet af mumiestøv. Det har snarere været reglen, at hvad der måtte være "lavstatus" i et givent samfund, altså ikke var lig "videnskabeligt" eller rationelt.

Fra et miljøvidenskabeligt synspunkt er det jo heller ikke *spisningen* af kød, der udgør miljøskaden. Det er de gasser de levende dyr - især kvæg - producerer. Løsningen er altså et raskt lille engangs-massemord på verdens kvægbestand, så de ikke længere bidrager til verdens metanproduktion. Man kan også dræbe de fleste svin, men svin og kyllinger for den sags skyld, producerer dog mindre metan end køer, så selv hvis vi går udfra en fremtid hvor kødspisning af miljømæssige årsager ses ned på, så kan det - hvis det er baseret på fornuft, hvad måske nok er lovligt optimistisk - være kulturelt og socialt acceptabelt nok at spise kød fra fjerkræ - økologisk forståes.

Leo Nygaard. Først lige, at gæs også er fugle.
Så et næste. Vi er de sidst 50 år vokset op med begrebet fødekæder, der har sat sig så grundigt i vores bevidsthed, at vi betragter det som et naturligt fænomen. Det er det ikke. Det er en forklaringsmodel og den er præget af det mekaniske menneskesyn, som er beskrevet i Tine Byrckels fantastiske artikel fredag.
Vi mennesker er det øverste, det sidste led i vores verdensforståelse og en fødekæde er iden om at de laveststående individer ædes af dem der er over dem ind til vi tilsidst når toppen af fødekæden, et stærkt rovdyr, der så selvfølgelig er under os mennesker.
Med der er ingen fødekæder og dermed intet sidste led undtagen i vores fantasi.
Planter, svampe og bakterier er ikke mindre levende og ikke mindre værdifulde end dyreriget.
En fødecirkel vil være en betydelig bedre model. Cirklens magi består jo i, at der ikke er et første og et sidste, og ironisk nok er det de "laveste" led, der slår os ihjel og æder os. Ringen er sluttet.

Jan Weber Fritsbøger, Flemming Berger, Randi Christiansen, Tor Brandt, Leo Nygaard og Peder Bahne anbefalede denne kommentar

Knap - Men vi har magten, fordi vi er "kloge". Kan slå alle ihjel og opfinde midler mod bakterier og vira.
Vi kan endda bekæmpe os selv, som vi er godt på vej til. Det er ikke særlig klogt.
At Maren i kæret ikke spiser kød og bliver rost af ligesindede, der ikke tåler at se hønens afhuggede hoved, er at aflede opmærksomheden fra det væsentlige.

@Leo Nygaard:
Er 'fanatiker' ikke bare noget, man kalder nogen, der ser en vigtighed i noget, man ikke selv kan se det vigtige i?

Og er 'fanatiker' ikke det mest personangrebs-agtige prædikat, der er blevet brugt i dette kommentarspor?

Brandt - Jeg har brugt udtrykket fanatikere om en gruppe - i betydningen entusiaster, der vil omvende verden efter sin egen forestilling. Derfor ikke et personangreb.

@Leo Nygaard:
Okay så. Dog stadig unødvendigt aggressivt i mine øjne og en facon, som ofte kan medvirke til at køre en debat af sporet. Jeg siger det bare, så kan du jo selv tage stilling til, om du synes du er enig.

Lotte Ransted

Den liberale dagsorden har fået en ny fjende: Kød!

Nu skal der melorme på bordet og nam nam siger jeg bare. Præcist som jeg gjorde i 80'erne da jeg blevet serveret det nyeste nye... struds! Det spiste jeg så den ene gang og nu er det pist forsvundet.

Det er yderst bekvemt at binde nogle tidstrends op på en agenda. Nu er det noget mandesvineri at spise kød. Nåda og hvad er man så hvis man som kvinde kan lide en rød bøf og ikke gider lade sig diktere af en anden trend som nogen mener vi alle skal følge.

Det kan lige tilføjes at de der er imod kødspisning stadig kører i biler, tager på ferier, køber nye køkkener, spiser blåbær fra sydamerika og bananer fra afrika og de gør en hel masse andre ting som også er skidt for planeten og udslip af drivhusgasser.

Jan Weber Fritsbøger, Henrik Søgård, Lise Lotte Rahbek, Jens Thaarup Nyberg, Peter Knap, Leo Nygaard, Niels Duus Nielsen og Gustav Alexander anbefalede denne kommentar

Sider