Læsetid: 3 min.

Kulturministeren har trukket en streg i sandet over for DF i mediepolitikken – og over for DR’s lukkethed

Mette Bock opgiver nu tanken om at flytte DR-orkestre – og sparker den lukkede dør til DR’s økonomi op. Dermed har kulturministeren trukket to tydelige streger i sandet
Mette Bock opgiver nu tanken om at flytte DR-orkestre – og sparker den lukkede dør til DR’s økonomi op. Dermed har kulturministeren trukket to tydelige streger i sandet

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

12. januar 2018

Det tjener til kulturministerens ros, at hun onsdag endegyldigt skød den prøveballon ned, hun selv sendte op sidste år, da hun i et indlæg i Jyllands-Posten luftede tanken om, at man kunne fjerne koncerthus og ensembler fra DR og overflytte dem til Det Kongelige Teater. Mette Bock (LA) meddelte således onsdag, at dette ikke ville indgå i regeringens kommende medieudspil.

Det er noget så usædvanligt som klare tal, som har medført den beslutning. Kultur-, Finans- og Erhvervsministeriet bestilte i efteråret en omfattende analyse af DR’s økonomi fra revisionsfirmaet KPMG og konsulentfirmaet Struensee & Co, som blev offentliggjort torsdag. Den konkluderer, at en udskillelse af koncerthuset, orkestrene og korene fra DR ville betyde en merudgift på 30 millioner.

Den fortæller også, at en udlægning af hele DR’s dramaproduktion til private producenter vil koste mellem 17 og 29 millioner i ekstraudgifter. I det hele taget gør den digre rapport op med myten om, at der ikke er styr på DR’s økonomi, og at DR producerer for dyrt eller i hvert tilfælde dyrere end det private produktionsmiljø.

Tørre tal

Rapporten – og ikke mindst de vedhæftede 27 detaljerede bilag fra DR – indeholder en perlerække af oplysninger: en opslagsbog med hidtil skjulte fakta om DR’s økonomi. Nu ved vi f.eks., at P3 koster 95 millioner kroner. DR3 og DR Ultra koster tilsammen 236 millioner. Vi ved nu, at DR’s distrikter tilsammen koster 203 millioner, og at egenproduktion af danske programmer udgør en meget stor del af DR’s samlede udgifter.

Med tørre tal konstaterer et bilag, at DR’s programbudgetter i de senere år er steget med 30 procent, mens licensindtægterne i samme periode har været stort set uændrede. Snesevis af tørre oplysninger, som burde dreje de kommende måneders mediedebat i en anden retning end en blind værdi- eller erhvervspolitisk kampagne for store nedskæringer af DR.

Det er altid godt at diskutere på et oplyst grundlag, hvilket kulturministeren gør opmærksom på i forbindelse med offentliggørelsen. Hun har nemlig taget en principiel og vigtig beslutning ved ’undtagelsesvis’ at ophæve den undtagelse i Offentlighedsloven, som DR indtil nu har brugt for at forhindre offentligheden i at få indsigt i DR’s programøkonomi. Ophævelsen sker »efter princippet om åbenhed og meroffentlighed«, siger ministeren.

Læs også

Det er – for at sige det mildt – forbavsende, at jura-juntaen i DR (ikke mindst generaldirektøren og bestyrelsesformand Michael Christiansen) ikke for længst har indset, at lukkethed avler mistro og myter. Kravene om at få indsigt i kanal- og programøkonomi er blevet fremsat af både politikere og medier i årevis. I takt med tavsheden er DR’s omdømme blevet forringet.

Set i lyset af regeringens nye politik i forhold til Dansk Folkeparti er kulturministerens og regeringens beslutning om DR, Koncerthuset og orkestrene, er det værd at notere, at Dansk Folkepartis kulturordfører Alex Ahrendtsen i marts 2017 beskyldte Mette Bock for at stjæle DF’s forslag om en udskillelse af koncerthus og orkestre ved at lufte det som sin egen idé.

Nu har ministeren trukket sin første streg i sandet over for DF i mediepolitikken. Hun har trukket en anden streg over for DR’s lukkethed.

Nu forestår en intern debat i regeringen om Venstres udspil om nedskæringer af mediestøtte og DR for at finansiere en public service-pulje, som den samlede dagspresse er imod. Der er flere streger, som kulturministeren bør trække. Lad os håbe, at dagens to streger ikke bliver de sidste.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Anker Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Steen Sohn
  • Dorte Sørensen
  • Ejvind Larsen
  • Michael Hullevad
  • Thomas Tanghus
Katrine Damm, Anker Nielsen, Eva Schwanenflügel, Steen Sohn, Dorte Sørensen, Ejvind Larsen, Michael Hullevad og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Rasmussen

Nu kan jeg ikke læse artiklen, men jeg forstår at størsteparten af det ledige budget dvs. programkronerne går til danske programmer. Men hvad er danske programmer? Er det betaling for ophavsrettigheder til udenlandske koncepter, oversættelser, indlæring af udenlandske koncepter m.m. set i relation til det 100% danske som fx Kontant? Jeg synes der mangler noget information før end man kan forholde sig til validiteten af tallene.

Elsker, når der kommenteres på noget, man ikke har læst! Der står "egenproduktion af danske programmer". Det er ikke versionering af udenlandske programmer, hvis indkøb i øvrigt koster omkring 5% af budgettet.

Ole Rasmussen

Tak for svar. Jeg lærte ved lejligheden et nyt ord, versionering, som må være indeholdt i de 5% udenlandske indkøb, hvilket kun understreger, hvor meget tv kan få for 5% mod det de danske programmer koster, som ofte er kopierede programmer fra udlandet. Måske i en lidt anden udformning, men boligdrømme og madprogrammer mv. er næppe en dansk opfindelse, men er det public service? Jeg savner politisk debat og uafhængig analyse. Troværdige programmer som gør mig klogere på udviklingen og samfundet. Jeg ved ikke hvad sådanne programmer koster, men der er ikke mange af dem i den bedste sendetid, hvis nogen.