Læsetid: 9 min.

Kulturtendenser, der skal dø, for at nyt vokser frem

Der findes etablerede trends, tendenser, vaner og uvaner i det danske kunst- og kulturliv. Ved årets slutning udpeger avisens kritikere, hvad der ifølge dem bør hives op med rode og droppes, for at nye ting og visioner i stedet kan spire frem og berige fremtiden
Der findes etablerede trends, tendenser, vaner og uvaner i det danske kunst- og kulturliv. Ved årets slutning udpeger avisens kritikere, hvad der ifølge dem bør hives op med rode og droppes, for at nye ting og visioner i stedet kan spire frem og berige fremtiden

Scanbox

2. januar 2018

Film: Drop amatørfanfarerne, og gør biografen til et højtideligt rum

I skærmalderen, hvor film kan ses på alle mulige tider, steder og dimser, skal det være noget helt særligt at gå i biografen. Man vil mærke magien, når mørket sænker sig, og man vil have fuld swooosh for billetpengene, når salen blærer sig med det lydsystem, som ingen mobilfilmoplevelse kan hamle op med.

Og så er der selvfølgelig lige de der reklamer, som man er nødt til at sidde igennem, inden de forventningsskabende trailere kommer på lærredet. De leveres af Dansk Reklame Film, som siden sidste år har arbejdet med at forny sin visuelle identitet og profil ved at gentænke den klassiske danske trompetpigefanfare, der faktisk gik helt tilbage til 1956.

Fornyelsen har bestået i at lade almindelige danskere fortolke fanfaren frit efter hukommelsen. Ifølge en Egmont-beskrivelse af tiltaget fra sidste år har ambitionen også været at lade både skuespillere fra aktuelle film eller karakterer fra annoncørernes reklameuniverser optræde i vignetterne. Det har jeg endnu aldrig selv oplevet, eller også kender jeg bare ikke de kendte …

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Bjarne Toft Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
Steffen Gliese, Bjarne Toft Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

Kommentar til:
"Kategorierne smal og bred gør litteratur til målgruppelitteratur, og den person, der bruger smal og bred, taler ofte på andres vegne".

Den beskrevne tendens mod den sociologisk orienterede kritikervinkel ser jeg først og fremmest som et resultat af modstanden mod den professionelle akademiske kunst- og litteraturkritik, som jeg mener, at det er vigtigt af fastholde, ikke kun i fagtidsskrifter og lignende, men også i aviserne (stik imod opfattelsen hos f.eks. kulturredaktøren på Berlingske Tidende).

Kommentar til:
"Et godt råd er: Se, hør, føl selv og gør dig umage med at fortælle andre om det. Gør dig umage med at fortælle, hvad du kan lide og ikke kan lide".

Man kan ikke foretage kritik uden at involvere følelser eller gøre sig helt fri af subjektive præferencer, men følelser og subjektive præferencer må heller ikke blive for dominerende, for så bliver resultatet subjektivistisk føleri. Så havner vi i en ny form for populisme, hvor det bliver umuligt at fastholde kravet om akademisk professionalisme.

Det er vigtigt at fastholde, at såvel kunstens som litteraturens institutioner har væsentlige samfundsmæssige funktioner, som er andet end produktion af oplevelsesøkonomi, og en betingelse for det er at fastholde nødvendigheden af den akademisk professionelle kunstkritik. At der er nogen, der i kraft af deres uddannelse har bedre forudsætninger end andre for at vurdere, hvad der er godt og skidt inden for kunstens og litteraturens områder.

Det er jo ikke det samme som, at kritikere ikke kan være uenige, at kritikere kan tage fejl, og selvfølgelig skal kritikere kunne udsættes for kritik.