Læsetid: 2 min.

Lacan viser, at lighed altid vil være noget, der kræver en enorm, bevidstgørende anstrengelse

Vi har spurgt danske kvindelige kulturpersoner, hvilken bog der gjorde dem til feminister. I dag svarer journalist, manuskriptforfatter Tine Byrckel
Vi har spurgt danske kvindelige kulturpersoner, hvilken bog der gjorde dem til feminister. I dag svarer journalist, manuskriptforfatter Tine Byrckel

Jesse Jacob

8. januar 2018

Min mor var læge, en af de første kvindelige af slagsen, hun prøvede ihærdigt at gøre mig til feminist, men jeg kunne ikke rigtig lytte til hende. Var vi da ikke allerede helt vildt frie, dér i halvfjerdserne, havde hun ikke selv vist, at der ikke var nogen kønsforskel? Og så kan man i øvrigt ikke høre, hvad ens mor siger.

I bøgernes verden blev mit første møde med feminisme Suzanne Brøggers Fri os fra kærligheden, et dødsstød til enhver idé om prinse på hvide heste, og jeg elskede, når Brøgger dramatisk skrev, at det første hun ville gøre, når hun kravlede ud af ruinerne fra mændenes verden, var at bruge de forkullede rester som kohl eyeliner.

Det var et chok, da jeg begyndte at læse filosofi, at kvinder stort set var fraværende, men især, at det synes ingen af lærerne var det mindste problem. Her blev Simone de Beauvoirs Det andet køn et bevidsthedsskred. Ikke læst som pensum, næ næ, men i en kvindegruppe – et tiltag, man i dag med et skældsord ville kalde identitetspolitisk.

Jeg, som trods alt var ganske god til at kæfte op, tak mor, lærte at lytte i den gruppe og opdagede, hvor mange kvinder der ikke magter den fightclub, filosofi ellers er. Men især, hvor langt mere nuanceret tanken kan være, når den ikke søger konfrontationen.

Jeg vidste ikke dengang, at Simone de Beauvoir havde forsøgt at opnå et interview med psykoanalytikeren Jacques Lacan i sin kæmperesearch til Det andet køn – titlen var i øvrigt dybt inspireret af de strukturalistiske tanker, der var i omløb. Interviewet kom aldrig i stand. Lacan er så til gengæld notorisk ulæselig, og det er hans lille værk Encore fra starten af halvfjerdserne også.

På fransk betyder ’encore’ ’igen’ (og igen og igen – som i begæret), men kan også høres som ’en corps’ altså ’i kroppen’. Forstår man, og ja det har faktisk krævet en nærmest livslang uddannelse, det såkaldte og tilsyneladende meget mystiske seksuationsskema, som indleder et af kapitlerne, forstår man ekstremt meget om sprog og køn. Ikke mindst får man med nærmest einsteinsk klarhed en nærmest tragisk indsigt i, at lighed altid vil være noget, der kræver en enorm, bevidstgørende anstrengelse. Endnu et igen. Og igen. Og igen.

Eller med andre ord, forstod jeg med den læsning omsider, hvorfor jeg ikke kunne lytte til min mor.

Tine Byrckel er født 1960. Cand.phil. i filosofi fra Københavns Universitet, skribent for Information fra Frankrig.

Serie

Bogen, der gjorde mig til feminist

The Guardian har spurgt litterære superstjerner som Margaret Atwood, Mary Beard og Naomi Klein, hvilke bøger der var med til at gøre dem til feminister. I den kommende tid stiller Information spørgsmålet videre til danske kulturkvinder

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Odin Rasmussen

Filosofi studiet på Københavns Universitet har da ikke nogen speciel høj adgangsbegrænsning idag sammenlignet med medicin som åbenbart er super prestigefyldt studie. Ikke alene er der flest kvinder på den uddannelse, men der er også flertal af kvindelige læger i Danmark 2018. Tine Byrckel der er supergodt begavet er måske stødt på lidt akademisk inspisthed der ? Jeg lavede et tjek på wikipedia og den første kvindelige læge i Danmark blev uddannet i 1885 og praktiserede fra 1889. Men den moderne lægevidenskab opstod først i 1800 tallet da man forkastede gamle græske teorier om, at sygdom skyldes en ubalance mellem de fire kropsvæsker – blod, slim, sort galde og gul galde.
Jeg har selv læst historie fra 1998-2008 og der mener jeg at kønsfordelingen blandt de studerende var ca. 50/50. Mens overvægten af lærere på instituttet nok var en række morfar-typer.
Tine Byrckels mor er nok ikke født før 1920 så hvor mange af den moderne medicins grene var udviklet på dette tidspunkt eller var i sin vorden er jeg ikke sikker på. Dengang var lægerne sådan nogle slagter-typer uddannet i første eller Anden Verdenskrig. Men om der var kvindelige læger i middelalderen hvor lægevidenskab blev varetaget på klostre skal jeg ikke udtale mig om, men finder det dog usandsynligt at det udelukkende skulle være munke, der tog sig af de syge dengang. Personligt har jeg en kvindelig læge og minsandten også en kvindelig tandlæge og dem er jeg godt tilfreds med. Kvinder virker ofte som om de gør sig bedre umage , lytter og er til at snakke med.

Odin Rasmussen

Georg Brandes blev ikke ansat på universitetet fordi han var jøde selvom han var den bedst egnede kandidat på det tidspunkt til et professorat så måske foregår der idag stadig diskriminering af forskellige grupper i forhold til ansættelser end på de rent faglige parametre ?
Mænd og kvinder er ikke lige og vil formentlig aldrig blive det. Blandt andet er deres fysiske opbygning helt forskellig. Kvinder får børn og har derfor en anden rolle i familien. Det er udmærket at kvinder holder sammen med kvinder. Man skal forstå hinanden og hjælpe hinanden. Det er grundlaget for alle sunde relationer. Hvis kvinder altid har været specielt undertrykt. Giver det så kvinder særlige moralske rettigheder. Altså har kvinder ret til at gøre ting mænd ikke har ret til da kvinder har været undertrykt gennem hele verdenshistorien?
Mænd og kvinder er helt forskelligt stillede. Børn og mænd er vigtige ting som en kvinde må forholde sig til.
Vi er allesammen undertrykt: civilisationen er en stor undertrykkelses maskine. Vi er også nød til at tilpasse os hinanden både det modsatte køn og det samme.
Der er kønsforskelle. Jeg vil ikke gå for meget ind i psykologien, men en dreng vil ofte være meget tilknyttet sin mor. Ligesom moderen også kan føle en meget stærk tilknytning til sin søn eller sine sønner og på samme måde har pigerne en tilknytning til deres far. Det er jo den første mand de egentlig lære at kende så når de senere skal have omgang med mænd og hvordan de omgås dem. Lever sammen med dem, påvirke dem og få dem til at opføre sig ordentligt. Det er ikke så nemt, men det er faktisk den opgave en kvinde har påtaget sig hvis de lever sammen med en mand og/ eller har fået børn med en. Hvis kvinder ikke lære det fra deres far så skal de gå hele mande repertoiret igennem af sig selv som voksne.
Gennem voldtægts-debatterne de sidste par år så er billedet af ”manden” nogengange blevet temmelig dystert. Ifølge nogen meget radikale feminister er ethvert samleje mellem en mand og en kvinde voldtægt fordi manden tjener som regel flere penge og dermed er kvinden underlegen. Manden er fysisk stærkere dermed er kvinden underlegen. Manden er nogen gange uddannet indenfor et andet felt end kvinden og har dermed en viden som kvinden ikke har og dermed er kvinden i en vis grad underlegen indenfor det område manden er uddannet indenfor eller interesserer sig for – i dag typisk noget teknisk. Voldtægt behøver trods alt ikke betyde at offeret (ofte kvinder selvom mænd også bliver voldtaget af andre mænd) er skadet for livet man kan dog hvis man vil arbejde med det ligesom med ethvert andet traume, ubehagelig oplevelse eller sygdom. Det gælder også de meget bestialske voldtægter man nogen gange læser om som bl.a. foregår i Indien og de foregår også i Danmark. I nogen feministiske kredse er der også en tendens til at fremhæve vesten som noget godt og dermed er man ofte for ukritisk overfor USAs bombetogter, konstante trusler om at ødelægge alle de lande vesten ikke kan lide og militærbaser overalt i verden og hele det terrorvælde den amerikanske imperialisme bygger på og USA = verdens største terrorist og Danmark er en uværdig klarkørnation, der render i hælene på dem ligesom vi gjorde med Adolf Hitler. Den grundlæggende sandhed er at mænd og kvinder ikke er lige. Derfor må kvinder have bestemte privilegier indenfor nogen områder mens mænd må have det inde for andre. (da mænd på en lang række punkter er underlegne kvinder).
Det bedste er nok hvis man kan gøre sig nyttige for hinanden og dermed finde ud af det sammen. Pengemagt og økonomi er en kontant side at forholde sig til på det større samfundsmæssige meta-plan.