Læsetid 5 min.

Litteraturens nye sort

I Frankrig er autofiktion tilsyneladende blevet yt. Men der vil altid være forfattere, hvori et selvbiografisk stof nu er modnet så meget, at det presser sig på – uanset hvilken længde støvleskafterne for tiden udråbes til at skulle have
I Frankrig er autofiktion tilsyneladende blevet yt. Men der vil altid være forfattere, hvori et selvbiografisk stof nu er modnet så meget, at det presser sig på – uanset hvilken længde støvleskafterne for tiden udråbes til at skulle have

Ditte Ahlgren/iBureauet

13. januar 2018

Sidste weekend kunne jeg læse her i tillægget, at det forlyder fra Frankrig, at nu er autofiktion yt og noget, som de kalder ’exofiktion’ in.

Jeg læste artiklen med stor interesse, som lidt efter udviklede sig til en uforklarlig gru, lidt som hvis man havde opdaget et stammesamfund på Borneo, der, hvor junglen var tykkest – nej, hvor spændende – og mens man så læste om dette eksotiske samfund, om deres sære skikke, går det op for én, at det er én selv, ens egen stamme, man læser om. Som at se på sit eget liv, sit arbejde, gennem en omvendt kikkert, ikke et forstørrelsesglas, men et formindskelsesglas, eller et forvrængningsglas. Et det dét, jeg laver? Er det dét, jeg bruger mit liv på? At producere tekster til en slags modeindustri?

 

Få adgang til hele artiklen og uafhængig kvalitetsjournalistik.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Gert Andersen
  • Maj-Britt Kent Hansen
Kim Gert Andersen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu