Læsetid: 3 min.

Når man vil imponere nogen, siger man: ’Jeg har kastreret flere grise, end du har spist ærter’

Journalist Kristian Villesen kommer fra Aalborg. Hans kone kommer fra Frederiksberg. De elsker alt det samme. På nær én ting. Informations idiosynkratiske humorkanon er nået til: De Nattergale
Journalist Kristian Villesen kommer fra Aalborg. Hans kone kommer fra Frederiksberg. De elsker alt det samme. På nær én ting. Informations idiosynkratiske humorkanon er nået til: De Nattergale

Ritzau Scanpix

30. januar 2018

Min kone og jeg har de samme præferencer, når det kommer til musik, film, mad, medier, HBO-serier, litteratur og børneopdragelse. OK, jeg bryder mig ikke om riskiks, og dem elsker min kone, men det er jo ved gud ikke noget stort issue, selv om de da lugter grimt, må jeg nok sige.

Nå, til sagen: Min kone hader De Nattergale. Altså hader, hader, hader. Jeg elsker De Nattergale. De Nattergale må være omtrent det eneste punkt, hvor vi vitterligt på ingen måde kan nærme os hinanden eller bare være i samme stue. Og det stikker dybere end som så: Hun bliver direkte irriteret på mig, når jeg lytter – eller bare refererer til De Nattergale.

Jeg er opvokset i Aalborg, min kone er fra Frederiksberg, og jeg tror, det har noget at sige. De Nattergale praktiserer den jyske humor bedre end nogen andre. Når noget er fint nok, siger man »Det er bår’ dæjlig!« Når man gerne vil imponere nogen, siger man »Jeg har kastreret flere grise, end du har spist ærter,« og når konen begynder at sige ting, som er dårlige for forretningen, siger man: »Kan du ikke lige gå ud og se, om vi huskede at stille P-skiven?«

Det sidste er fra et live-show, jeg så for efterhånden en del år siden. Her lavede de en anden mindre genialitet. De satte en gryde med popcorn over på en kogeplade. Uden låg. Så gik de i gang med at spille en sang, og da vi nåede til sangens klimaks, begyndte der at poppe popcorn ud til alle sider. »Er det sjovt,« vil min kone spørge. »Ja sgu da!« vil jeg svare, selv om jeg for længst er holdt op med at argumentere for, hvorfor De Nattergale er sjove derhjemme.

Så er det jo dejligt, at jeg må her. En af mine favoritter er »Hva’ har vi da gjort, siden vi ska’ ha det så godt«, som også har politisk bid og fremstiller den jyske middelmådighed med parret Bent og Erna, som begge har to jobs, så de har råd til at købe nyt HTH-køkken – og måske lidt, fordi de er bange for at kede sig i hinandens selskab.

En anden er »Laver I så sjel a mad«, hvor en ung studerende er på besøg hos sin mor, som snakker og snakker, mens hun laver mad. Han får ikke indført et ord andet end: »A skal ik’ ha noget at spise.« Da han til sidst får nok og går, forsøger hun med et desperat: »Jamen, a’ ka’ da lige lave en ævelskive!« Der er i det hele taget stort fokus på mad – De Nattergale laver sjov med den jyske grundregel om, at jo mere mad, der er til et givent arrangement, jo bedre er arrangementet.

I »Gule Ærter« sidder tre mænd og konkurrerer om at nævne flest danske rettet i en grad, så de til sidst bliver helt opstemte. Så siger en af dem pludselig »Gule Ærter,« hvilket viser sig at være den ultimative trumf. »Åh, Karen« er en dansk version af »Oh Carol«, hvor konen ringer til Viggo mellem hvert vers. Hun høres som en irriterende og ævlende baggrundsstøj, og han svarer modvilligt på hendes spørgsmål om, hvad de fik til frokost: »Om vi fik asier? Gu’ fanden fik vi da asier!«

Kvinderne er ofte til besvær. Og de hedder Gurli, Gerda, Erna, Gertrud og Gudrun. Bedst kendt er Gertrud Sand fra The Julekalender, der kan ses som en sammensmeltning af bandets mange kvindefigurer. Spillet mellem Viggo Sommer som den brovtne mand og Carsten Knudsen som den irriterende og hurtigtsnakkende hustru er en sikker vinder.

Jeg vil i øvrigt vove den påstand, at mit eget ægteskab er bedre end det typiske De Nattergale-ægteskab, selv om der altså er en enkelt ting, vi på ingen måde er enige om. OK, det var vist en lidt søgt slutning, men som Viggo siger i De Nattergales største hit »Uha, Da-Da«: »Det ka’ da godt være æ’ slutning den blev en smule kringlet, men det ka’ jo ik’ være lige godt hver gang!«

Serie

Informations humorkanon

Vores eget og fuldkommen idiosynkratiske bud på humoristiske højdepunkter i dansk kultur. Vi er ikke interesseret i kronologi eller hierarkisering, men i en kærlig, personlig og positiv genformulering af alle tiders danske humor.

Seneste artikler

  • »Tillykke med danske samfund, mange tak«

    12. februar 2018
    Kulturskribent Lone Nikolajsen var allergladest for Lærke Winther og Anna Neye Poulsens sketchshow, når der blev lavet fis med postkolonial skyld. Informations idiosynkratiske humorkanon er nået til den moralsk anfægtede udstilling af 00'er-normalitet: ’Normalerweize’
  • Jeg vil i seng med de fleste – mænd og koner, heste, grise, køer og får

    8. februar 2018
    Da kulturredaktør Katrine Hornstrup Yde gik på efterskole, klappede hun og vennerne sig på patterne og sang »trives BEDST med hvide men’skeeer, for jeg synes, de er pææænest« og fandt et hemmeligt sprog, de kunne bruge til at vrænge af selvalvoren i den voksenverden, de var ved at vokse ind i. Informations idiosynkratiske humorkanon er nået til: Lex & Klatten
  • Børnehumor anno 2018: Hvorfor tager en aarhusianer altid en bildør med ud i ørkenen?

    8. februar 2018
    Sjove historier er både tidløse og afhængige af deres tid. Det lærer vi på en lille time i 3.c, hvor vi går fra at høre om lårklaskende samere over aarhushistorier til youtube-stjerner. Som led i Informations undersøgelse af humor har vi været på besøg på Gentofte Skole for at finde ud, hvordan de får hinanden til at grine
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Katrine Damm
  • Frede Jørgensen
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Niels Duus Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
ingemaje lange, Katrine Damm, Frede Jørgensen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Frede Jørgensen

The Julekalender er suveræn.

Ole Frank, jens peter hansen, Katrine Damm, Heidi Larsen, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

En styk' twist ... en ør'ntvist, en halv forglemmigej,
en snot..hvalp, en dinosaurushvalp-de-elsker-nemlig-dig!
Er do dus med himlens fugle
og skovens vilde træer ...

Man skal være godt dus med sine versefødder, før man kan snuble så larmende i dem.

Peter Andersen, Frede Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Jeg forstår helt enkelt ikke, at man kan være SÅ uenige om grundlæggende ting og stadig leve som mand og kone i relativ fred og fordragelighed. Som jeg ikke forstår giftemål mellem DF'er og Enhedslisten'er.

Dan Jensen, Flemming Berger og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Mit favoritcitat er fra afsnit 11 Oluf Sand har ringet til sygehuset for at høre om Benny er kommet til skade og blevet indlagt. Getrud: "Hwa såe di?" Oluf: Di ku æj sæj nåed. Djær EDB-system var brudt sammel." Gertrud: "Wiil det sæj di ingenting hwejst? Oluf: "Ja". Gertrud: "Jamen, Hwa såe di?" (X 4).

Eller: "Ja, å mi far, han hedder Andæs, Andæs Sand." "Bop, bop, bop".

Christina Laugesen, Eva Schwanenflügel, Dan Jensen, Frede Jørgensen og jens peter hansen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Eller denne her, Benny: Guirlander de fransk å betyder ..... guirlander

Eva Schwanenflügel, Frede Jørgensen, ingemaje lange og Ole Frank anbefalede denne kommentar

@Eva Schwanenflügel -
Det er så absolut en af mine yndlingselementer i The Julekalender.
AK, ja - indkøbet af misteltenen var desværre helt forgæves for Gertrud - men hun prøver igen og igen med jysk ukuelighed. Sådan er de nemlig, de seje hedebønder der tidligere nærmest kun kunne fravriste de sandede jorde kartofler som udbytte.
Og tro mig - når man har tilbragt mangen en mørk aften på de flade, jyske sandmarker - og mørket er mørkere der end andre steder - så ved man, hvor stort behovet for masser julepynt kan være.
Tak til De nattergale for portrættet af denne seje, ukuelige jyske kvinde, hvis logik fandme aldrig stikker op for bollemælk.
Hun har om nogen fortjent en food processor i julegave.
Gertrud rules !

Dan Jensen, Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

@ Frede Jørgensen -
min medfødte jyske beskedenhed forhindrer mig i at give dig ret :-)

Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Bortset fra det synes jeg, at De Nattergales anden julekalender, Canal Wild Card, er undervurderet. Den var fanme også sjov. De skulle nok ikke have lavet toeren dog.