Læsetid: 2 min.

Ny forening vil styrke kunstkritik og anmelderi

Medier skal ikke bare orientere om aktualitet, men også debattere og diskutere samtiden. Derfor er professionelle, saglige kritikere uundværlige, mener ny paraplyorganisation, som vil arbejde for mere synlighed og bedre vilkår
13. januar 2018

Kritikken er i krise. Det mener en række danskere kritikere, og derfor har nogle af dem taget initiativ til at stifte foreningen Forenede Kritikere.

Formålet er at »fremme og udvikle fagligt funderet formidling og kritik af kunst og kultur«, og foreningen opstår efter et år, hvor kritikerens rolle og vilkår er blevet diskuteret vidt og bredt, ikke mindst i Informations spalter.

Helt konkret samler foreningen Danmarks i forvejen eksisterende foreninger for kunst- og kulturskribenter, og i bestyrelsen sidder kritikerne Line Rosenvinge, Jakob Steen Olsen, Henrik Friis, Kamilla Löfström, Michael Charles Gaunt og Nanna Frank Rasmussen.

Ifølge formand Line Rosenvinge, der er freelancekunstkritiker, skal foreningen »tale kulturen op«, fordi debatten om mediepolitik er domineret af samtalen om nyhedsproduktion:

»Vi så gerne, at medierne i højere grad favnede dannelse og faglighed. Medier er vel andet end orientering om aktualitet? Medier er også debat og diskussion om samtiden, og det er oplagt også at tale om kunsten – og det, kunsten taler om,« siger hun og tilføjer, at erfaringsbaseret kunstkritik og professionelle kulturskribenter i den forbindelse er essentielle.

De færreste danske kritikere kan få anmelderi som hovedbeskæftigelse til at løbe rundt. Spørgsmålet er, om de overhovedet skal det. Og mere radikalt: Om de i det hele taget skal have løn for deres arbejde. For hvis kritikken skal være fri, skal den så koste penge?
Læs også

Indadtil tjener foreningen også et formål, fordi det ifølge Line Rosenvinge gavner kvaliteten at tale med kolleger fra andre kunstarter og via foreningen bidrage til at tale standen op.

»Vi er jo nogle lone cowboys. Stort set ingen af medlemmerne sidder på redaktionerne og skriver.«

– Hvilken betydning, tror du – hånden på hjertet – organisation kommer til at få?

»Den har allerede betydet noget. Bare dette, at du vil omtale foreningen. Alt sammen bidrager til at synliggøre og værdisætte relevansen af faglighed.«

Line Rosenvinge tror og håber, at foreningen vil blive hørt af de politiske beslutningstagere, som sætter rammerne, og de styrelser og udvalg, som prioriterer og handler inden for disse rammer.

»Vi arbejder for, at loven om mediestøtte eksplicit nævner kultur som værende samfundsrelevant. Dertil hæfter vi os ved, at ’sport’ nævnes som det første i en opremsning med eksempler på kulturelle temaer i tilskudsberettigede nyhedsmedier,« siger hun.

Onsdag i denne uge mødtes foreningen med kulturminister Mette Bock (LA) i Kulturministeriet. Her meldte ministeren klart ud, at hun var personligt bekymret for kvalitetstab, og at hun deler »ambitionen om at bevare den uvildige kunstkritik«.

Det sætter Line Rosenvinge pris på.

»Nu er udfordringen at finde ud af, hvordan politikerne kan ændre på rammerne og herved støtte den erfaringsbaserede kunstkritik,« siger hun.

Serie

Et Danmark uden anmeldere

Avisanmeldelsen er under pres. Når nye medier skal genopfinde avisen på nettet, tager de ikke anmelderen med sig ind i fremtiden, og samtidig falder antallet af anmeldelser i dagbladene. Information har i denne serie skrottet vore egne anmeldelser og snakket med kunstnere og branche for at undersøge dagbladskritikkens rolle i dag – og hvad der ville ske uden den.

Seneste artikler

  • Kulturredaktør: Kritik fungerer bedst, når det er et kærlighedsprojekt

    8. november 2017
    Kritikernes honorarer og vilkår er til debat. Informations kulturredaktør mener ikke, at professionen er let at sammenligne med andre deltidsjob, fordi der i kulturkritikkens dna er en særlig kærlighed til stoffet, siger hun. ’Kritik mister helt sin mening, når det bliver samlebåndsarbejde’
  • Hvis kritikken skal være uafhængig og fri, hvorfor skal kritikeren så have løn?

    3. november 2017
    De færreste danske kritikere kan få anmelderi som hovedbeskæftigelse til at løbe rundt. Spørgsmålet er, om de overhovedet skal det. Og mere radikalt: Om de i det hele taget skal have løn for deres arbejde. For hvis kritikken skal være fri, skal den så koste penge?
  • I Norge uddeler de stipendier og legater til kritikerne

    28. oktober 2017
    I løbet af tre år uddeler en norsk fond 30 kritikerstipendier til en samlet værdi af seks millioner norske kroner. Stipendierne går til kulturkritikere og skal øge kvaliteten af den professionelle kulturkritik i trykte, elektroniske og digitale medier, og de er bare en del af en række offentlige og private legater, kritikere kan søge. Sådanne stipendier drømmer danske kritikere om. Statens Kunstfond mener, at den i forvejen støtter kritik
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu