Læsetid: 5 min.

Oversættelsen af det lille franske verbum ’importuner’ viser brudfladerne i debatten om #MeToo

Hvad var det egentlig Catherine Deneuve og 99 andre franske kvinder mente, da de i sidste uge udsendte et brev om #MeToo, der spredte sig til hele kloden? Forsvarede de mænds ret til at krænke kvinder? Eller bare friheden til at forføre? Fransk er svært, og ét lille verbum kan ændre alt
Hvad var det egentlig Catherine Deneuve og 99 andre franske kvinder mente, da de i sidste uge udsendte et brev om #MeToo, der spredte sig til hele kloden? Forsvarede de mænds ret til at krænke kvinder? Eller bare friheden til at forføre? Fransk er svært, og ét lille verbum kan ændre alt

Ritzau Scanpix

18. januar 2018

»Franske kvinder forsvarer mænds ret til at lægge an på dem.«

Sådan lød overskriften i en række danske medier i sidste uge, da et opsigtsvækkende indlæg fra 100 franske kvinder med skuespilleren Catherine Deneuve i spidsen lynhurtigt spredte sig til det meste af kloden. Deneuve og co. havde en høne at plukke med #MeToo-bevægelsen: Den truer med at undergrave det seksuelle frisind, skrev de, for nu kan mænd ikke længere »lægge an på« kvinder.

Men hvad var det egentlig, de 100 kvinder skrev? Det er ikke sådan lige at få styr på, for den centrale formulering i brevet er blevet oversat på et væld af forskellige måder verden over – og med god grund.

I det originale franske indlæg i Le Monde lød overskriften – som de fleste internationale medier også skar deres rubrikker efter – »Nous défendons une liberté d’importuner, indispensable à la liberté sexuelle«.

På Dagbladet Information oversatte vi som det eneste danske medie hele brevet, og her blev sætningen til: »Vi (vil) her forsvare friheden til at lægge an på hinanden som uundværlig for den seksuelle frihed.«

Men … læg mærke til det lille verbum midt i den franske sætning – ’importuner’ (som vi altså oversatte til at »lægge an på«). Det er ikke sådan lige at oversætte, og der gik da også kun et par dage, før vi selv på avisen oversatte ordet anderledes: I en leder om emnet skrevet af avisens franske udlands- og kulturkorrespondent, Tine Byrckel, oversatte vi det nu med »friheden til at genere andre«.

Vores faste oversætter, Niels Ivar Larsen, og vores korrespondent var altså uenige om, hvad ordet betød, og hvad de 100 kvinder egentlig mente. Det lyder måske som en pedantisk oversætterfejde, men usikkerheden om det lille ord bærer på en større debat om #MeToo og de flydende seksuelle grænser: For hvad er det præcis, mænd skal have frihed eller retten til? At lægge an på kvinder? Eller genere? Eller krænke?

Kloden rundt er det samme franske ord blevet oversat vidt forskelligt:

I USA talte CNN om »freedom to pester«, New York Times kaldte det »freedom to bother«, og The Atlantic skrev om »the right to seduce«. I Storbritannien kaldte BBC det »right to hit on women«, mens The Guardian oversatte det til »the freedom to importune« (ja, det kan det kan man åbenbart sige på engelsk).

Forskellene er til at tage og føle på – der er milevidt fra ’at forføre’ en kvinde (seduce) til ’at plage’ en kvinde (pester).

Norske NRK oversatte den franske formulering til »fri til å legge an på kvinner«, og svenske SVT skrev, at mænd skulle være »fria att stöta på kvinnor«. I Tyskland kaldte Der Spiegel det »Freiheit zu belästigen«, og Süddeutsche Zeitung talte om »das Recht, lästig zu sein« – altså ’at være generende’.

(De latinsksprogede medier havde det lidt lettere, for de har deres egen verion af ordet importuner: Spanske El Pais kaldte det slet og ret »libertad de importunar« og italienske Corriere della Sera »libertà di importunare«).

Mænd skal have frihed til at …

  • Et centralt ord i de 100 franske kulturkvinders #MeToo-brev er blevet oversat på et væld af forskellige måder af medier og franskkyndige. Ordet er ’importuner’. Det spænder fra det relativt uskyldige til det decideret strafbare – fra det forførende til det krænkende.

Herhjemme brugte langt de fleste medier Ritzaus oprindelige oversættelse, der lød: »mænds ret til at lægge an på« kvinder.

Okay så ... Men hvad betyder ’importuner’ så egentlig? Vi har spurgt fem franskkyndige – og de er ikke helt enige:

’Upassende’

Jørn Boisen, institutleder Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet

»Det er at være upassende, men den er svær ... At gå nogen for nær. ’At genere nogen’ lyder, som om der ligger en intention bag, men det er ikke nødvendigvis det. Erotisk adfærd har altid en grad af noget grænseoverskridende, og nogle gange fejlvurderer man situationen – det er det, de mener, skal være tilladt.«

’Generende’

Lisbeth Verstraete-Hansen, lektor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet

»Der ligger noget i det om at overskride grænser. Noget påtrængende og generende. At trætte nogen ved at insistere. At genere ved en opførsel, som går ud over det passende. At lægge an på er for neutralt. Og det er interessant, for deres pointe er netop at diskutere om mænd overhovedet må lægge an på kvinder længere.«

’Anmassende’

Niels Lyngsø, forfatter og oversætter

»Umiddelbart tænker jeg at ’genere’ eller ’besvære’ er mest passende. ’Lægge an på’ eller ’to seduce’ på engelsk mener jeg ikke, der er hjemmel for i det franske.«

»I konteksten ville jeg som et første bud måske sige: ’Vi forsvarer friheden til at være anmassende, for den er uomgængelig for den seksuelle frihed.’«

’Krænkende’

Merete Birkelund, lektor i fransk ved Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet

»Jeg synes, at oversættelsen af ’importuner’ til dansk ’at lægge an på’ er skæv. Det dur heller ikke blot at oversætte ordet med ’at genere’, som er alt for svagt i denne kontekst. ’Importuner’ betyder snarere ’at krænke’ og er altså et ganske stærkt ord på fransk.«

’To hassle’

Sébastien Doubinsky, ph.d., lektor i fransk ved Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet

»’Importune’ er meget ambivalent på fransk. Det kan læses som en bagatel, men det betyder også at krænke. Man kunne måske oversætte det med ’krænkelse’ eller måske de engelske ord ’hassle’ eller ’harass’, som også er tvetydige. Det er på grund af den tvetydige betydning, at reaktionerne på artiklen har været så voldsomme – det virker, som om de bagatelliserer overgreb. Det kommer til at virke, som om der er en social adskillelse mellem de magtfulde kvinder (Deneuve og co., red.), som har kontrol over deres liv og kan eksperimentere med seksualitet, og så de alle andre kvinder, som føler sig magtesløse, når mænd rører ved dem i metroen.«

 En replik fra vores oversætter

»Jeg har i brevets kontekst foretrukket at oversætte ’importuner’ med ’at lægge an på’, selv om jeg anerkender, at det valg kan kritiseres for at svække de mulige stærkere betydninger af dette verbum. Andetsteds i brevet bruges et andet ord, ’drague’, som uomtvisteligt betyder ’at forsøge at score’, ’at lægge an på’, og for mig klarlagde det konteksten for ’importuner’. Jeg overvejede også ’at plage’ og ’at genere’, men fandt, at det på en gang blev for ukonkret og bastant.«

»Djævlen gemmer sig i detaljen, og der findes selvfølgelig en gradueret skala af mulige tilnærmelser, men hvis man læser hele den oversatte version, er den pointe absolut medtaget, at brevskriverne mener, at kvinder selv må være voksne og handlekraftige nok til at sige fra over for de tilnærmelser, som er utvetydigt uvelkomne og ubehagelige, så jeg står ved min oversættelse og må afvise, at brevskrivernes budskab forvanskes.«

– Niels Ivar Larsen

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Flemming Berger
  • Ditte Trolle
  • Espen Bøgh
  • Niels Duus Nielsen
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
Ejvind Larsen, Flemming Berger, Ditte Trolle, Espen Bøgh, Niels Duus Nielsen, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Troels Ken Pedersen

Kontekst kan også betyde noget. Når de i det åbne brev udspecificerer det at blive raget på i metroen som noget, vi er moralsk forpligtede til at finde os i, synes at jeg at det belaster de mildere oversættelser.

Maria Jensen, Mette Poulsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Okay så, nu hvor oversættelsen er på plads kan vi diskutere tekstens indhold:

Skal mænd have lov til at være grænseoverskridende, når de forsøger at etablere erotiske forhold? Skal kvinder?

Hvis ikke, hvordan skal erotiske forhold så indledes fremover? Skal vi overlade det til vore forældre at finde os en partner? Måske er tvangsægteskaber vejen frem, når nu vi mænd ikke kan finde ud af at styre os?

Gustav Alexander, Bjarke Hansen, Tino Rozzo og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Niels N dog..
Lad mig stille et par supplerende spørgsmål:
Skal kvinder - og mænd - have lov at råbe op, hvis og når de føler deres grænser overskredet?
Skal ulige magtforhold - fysisk, mentalt, socialt eller økonomisk - også fremover være udgangspunktet for erotiske forhold?

Ejvind Larsen, Maria Jensen, Janus Agerbo, Bjarne Bisgaard Jensen, Marianne Nielsen, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen og Troels Ken Pedersen anbefalede denne kommentar
Toke Andersen

'Liberté d’importuner' bør på engelsk oversættes til 'freedom to inconvenience'. Og på dansk til "retten til at ubelejlige".
Og det giver sig selv, for enhver der nogensinde har været på kærestejagt, at denne ret er totalt uundværlig, da personlige lyster, præferencer og grænser umuligt kan kendes eller kommunikeres på forhånd.

René Arestrup, Ditte Trolle, Mette Poulsen, Tino Rozzo, Hans Aagaard, Espen Bøgh og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Lise Lotte: "Skal kvinder - og mænd - have lov at råbe op, hvis og når de føler deres grænser overskredet?"

Ja!

"Skal ulige magtforhold - fysisk, mentalt, socialt eller økonomisk - også fremover være udgangspunktet for erotiske forhold?"

Et skal forudsætter et kan. Hvis jeg kan lægge an på min smukke læge, som socialt og økonomisk befinder sig på et niveau højt hævet over mig gamle bums, skal jeg selvfølgelig gøre det, hvis jeg tror, at jeg har en chance for at lykkes med forehavendet, da jeg ikke er i tvivl om, at jeg mentalt er på omgangshøjde med hende, og det er endda lykkedes mig at gå hende til at grine ved flere lejligheder.

Men da hun nu er gift og har børn og er mange år yngre end mig, og da jeg oven i købet er er misantrop med speciale i misogyni, gider jeg ikke. Så svaret på dit spørgsmål er Nej, det burde ikke være udgangspunktet, men da det nu er sådan, verden ser ud for tiden, må vi finde måder at omgå denne sociale begrænsning på.

Da jeg var musiker scorede jeg af og til kvinder, som var langt over mit sociale og økonomiske niveau. For det meste var det kvinderne, der tog initiativet, og jeg lover dig, at det ikke var deres sociale status, der fik mig til at gå i seng med dem - jeg følte mig på ingen måder tvunget.

Gustav Alexander, Flemming Berger, Toke Andersen, Tino Rozzo, Hans Aagaard og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Niels N
Hvuddn kan så du reflekterede, tidligere musiker, humaniora-stud, kvindebedårer, bums og lejlighedsvis misantrop stille spørgsmålet: "Måske er tvangsægteskaber vejen frem, når nu vi mænd ikke kan finde ud af at styre os?" uden et skævt grin?

Der er intet i vejen med 'skæve' forhold. De plejer at udligne sig selv, de forskelle, på den ene eller anden måde. Men magt skal (fandengaleme) ikke give adgang til at overskride grænsen for intimiderende adfærd og almindelig respekt for andres intimsfære bare fordi man (m/k) KAN.

Ejvind Larsen, Maria Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Mette Poulsen, Toke Andersen, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Okay, Lise Lotte, jeg skulle have tilføjet et skævt grin, det kommer her:

;-)

Ejvind Larsen, Espen Bøgh og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

AK ja, sprog kan være svært, og endnu værre nær det skal oversættet fra et til et andet sprog, eller som artiklen viser til mange forskellige sprog, som enten er i kontekst eller helt udenfor kontekst, hvilket artiklen også belyser ganske glimrende.

Jeg husker engang en artikel fra en ung tyrkisk pige der følte sig krænket over sin lærers udtalelse om en stavefejl i læsebogen som; "en tyrk fejl", og som senere erkendte det blot var almindelig dansk sprogbrug - som slang for en "trykfejl", som ikke havde nogen hensigt eller krænkelse var i mod tyrkere.

- Sådan er der jo så meget, som dengang vi på arbejdspladsen talte om hvem der fik "aben", og som Ahmed ikke forstod fordi han ikke var klar over vi ingen "abe" havde på kontoret.

#metoo kampagnen er løbet helt af sporet i sin egen eufori, og er endt som en frelsersekt, der ingen midler skyr verbalt mod de ikke troende på sektens mission, - sikre mod krænkelser, især af kvinder som det svage køn.

Ikke troende på #metoo eller blot nogle der taler/skriver om lidt balance bliver lystigt kaldt idioter, tosser, gamle onkler der skal gå hjem og se fjernsyn, - for den åndelig krænkelse kræver ingen bekendelse fra #Metoo sekten er kun retfærdig og har ingen grænser i sektens optik.

Lad os nu finde den balance, der gør menneskeslægten fortsat kan reproducere sig selv ved, og samtidig finde glæde ved, og ikke forfalde til ny puritanismens ydeligheder, som #metoo står for.

Med #metoo i Amerika er det utænkelige sket, i mange år endda, en nation der hylder frihed, lighed osv., og prædiker det for hele verden, som de endog vel befri fremmede lande imod med deres militær, - og samtidig dyrke det i hjemlandet - som var det ikke sket og aldeles utænkeligt i mange århundreder, - men det er det altså!

Årh Niels N.(18. januar, 2018 - 11:43)
Du har vel også tænk på dit omdømme, - musikalsk naturligvis, det kunne jo føre til anbefaling og endnu er engagement. :-)
(gamle buk, du vil uden tvivl sværge en ed på, det var en god "spejdergerning" du gjorde :-) )

Toke Andersen, Hans Aagaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Espen Bøgh, hvis jeg havde haft de lyster, ville jeg kunne kalde mig kammerherre i dag. Det havde blot krævet, at jeg giftede mig med den udkårne, men så god var hun heller ikke, viste det sig efter nærmere bekendtskab. Så jeg blev aldrig kammerherre, selv om jeg fik chancen.

Og selvfølgelig gjorde jeg pigerne en tjeneste, ligesom de gjorde mig en tjeneste. Begge parter havde et behov, som blev dækket.

At det også betød en del knuste hjerter er jo ikke til at undgå - der er en god grund til min misogyni, jeg har altid været serielt monogam, og jeg har aldrig været god til at leve med et knust hjerte.

Toke Andersen, Tino Rozzo, Hans Aagaard og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, MeToo er ikke kørt af sporet, men det er et langt, sejt opgør med mange års lag af bestemte omgangsformer, der har rod i den tabuisering, sex har haft i næsten alle menneskelige samfund
Tiden er kommet til at lægge netop det på hylden og i stedet udvikle en åben samtale om, hvad man vil med hinanden, her og nu eller på sigt. Det er ikke tvangsægteskab og det er heller ikke diverse fangelege, det er den voksne, modne beslutning, om man sammen skal kaste sig ud i det.
Det bliver det meste revolutionære, menneskeheden har oplevet, for det bliver det afgørende brud med patriarkatets hierarkiske forståelse af menneskeværd, hvor økonomisk eller fysisk overlegenhed neutraliseres som adgang til hunnerne efter forgodtbefindende.

Ejvind Larsen, Maria Jensen, David Joelsen, Lise Lotte Rahbek, Torben K L Jensen, Troels Ken Pedersen, Toke Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Jeg tror, at du har ret, Steffen Gliese, i at #metoo-bevægelsen har et stort, frigørende potentiale, vi skal bare have pillet det element af heksejagt ud af bevægelsen, som truer med at gøre den til en dødssejler. Det er ikke kurmageri, der er synderen, men magtmisbrug.

Ejvind Larsen, René Arestrup, Mogens Holme, Toke Andersen, Tino Rozzo og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar

Djævlen i detaljen, budskabet i konteksten. Dejligt og spændende at læse om en seriøs oversætters overvejelser.

Torben K L Jensen

Vi mænd har det sgu svært når det for første gang skal anfægte ejendomsretten til en pige hvis far har besiddet den indtil da - I en patriakalsk selvforståelse der har eksisteret siden manden skrev historien om skabelsen. Søgt? Nej - sådan er det jo og det skal ændres - radikalt.

Torsten Jacobsen

Hvorfor ikke bare stille et par opklarende spørgsmål til initiativtagerne til det åbne brev? Eller formoder man, at de ikke kan tale andet end fransk?

Ejvind Larsen, Karen-Margrete Frederiksen, Bjørn Pedersen, Flemming Berger og Toke Andersen anbefalede denne kommentar
Bjarke Hansen

Utroligt hvor hårde udfald der er kommet mod de franske kvinders indlæg i den hjemlige og internationale debat.

At "metoo" er blevet en heksejagt er meget kontra produktivt for de reelle problemer med voldtægt og magtmisbrug som sker rundt i verden. Det er synd for grundpræmissen var god fra starten, men nu er det blevet en heksejagt ude af proportioner og synes det er mærkværdigt at manglen på domfældelse ikke rør flertallet i metoo.

Før metoo var de fleste kritiske overfor personer som selv hævder loven overfor mistænkte pædofile. Ikke fordi pædofile ikke skal dømmes , men fordi man ødelægger et menneskers liv og hvis de så er uskyldige, så er skaden sket og de kan trække sig og være tvunget til at skulle skabe et nyt liv andetssted. Selvom de aldrig gjorde noget. Det samme må dog gælde her. Men nej det står kvinden frit for at hænge en mand ud.

Det er rigtigt at magt gør nogle mennesker meget usympatiske og når der er den skævvridning at flest mænd har magt, så er der klart et flertal er magtfulde mænd som fuld bevidst overskrider grænser. De som gør det bør straffes og hvem har været uenige i dette?

Men den her gabestok hjælper ikke sagen...

Læste lige en debat i politikken, der blev alle mænd som er blevet hængt ud i metoo kaldt "Sadistiske autokrater" Altså hvad er det for en useriøs måde at angribe så mange mænd på, uden at vide om de er skyldige og om hvad de er skyldige i.

Hvis energien i stedet var brugt på at fokusere på de voldtægter der sker og på at støtte de kvinder som er udsat for disse ubehageligheder med støtte til at turde anklage forulemperne ville der kunne ske noget, men at skyde med spredehagl som her hører ingen steder hjemme.

Ejvind Larsen, ulrik mortensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Iflg. Ordbog over det danske Sprog betyder importunere at “volde (en) ulejlighed; være påtrængende over for, trænge sig ind på (en)”.

Jens Christensen

Det er muligt, at definitionen kan diskuteres i lang tid blandt mere fransk-kyndige end de fleste, men man kan også bruge sin ganske almindelige sunde fornuft og sige, at de pågældende kvinder, heriblandt Deneuve, højst sandsynligt næppe på noget tidspunkt har været fortalere for nogen som helst form for overgreb mod hverken kvinder, mænd eller skildpadder.

Niels Duus Nielsen, Torsten Jacobsen og Bjarke Hansen anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

I mænds jagt efter en grænse for hvad #metoo vil tillade, er vi nu kommet til franske verber. I næste uge: kaffegrums.

Det er meget dansk diskussion at fordømme såkaldte overgreb i metroen. Nu forholder det sig sådant, at Danmark er et land næsten uden indbyggere med en samlet befolkning, som kun udgør halvdelen af i Danmark helt ukendte kinesiske provinsbyer. Jeg er blevet raget på af utallige kvinder i metroen og har sikkert givet igen med samme mønt et stort antal gange. På visse stationer i Tokyo er det ansat personale til at presse passagerne ind i toget inden dørene lukker. Hvis man holder hænderne for neden er det galt. Hvis man holder dem højere oppe, så får man også tit fat i noget interessant. Det er vilkårene, når man tager offentlige transportmidler.

Grethe Preisler

Jeg er også vild med japanere.

Det har jeg været, siden jeg i min ungdom (som chefsekretær i en dansk tekstilvirksomhed i 1971) mødte tre små artige japanske slipsdrenge fra butikskæden Takashimaya Co. i Tokyo - anført af en mild, men myndig, kvindelig overordnet af noget ældre årgang.

Troels Ken Pedersen

Der er også japanske storbyer hvor der er metro-vogne helt forbeholdt kvinder, fordi problemerne med chikane og overgreb har været så voldsomme. Just sayin'.

Troels Ken Pedersen,

Den skrøne kan jeg godt aflive. Der er vist nogle få vogne i myldretiden på Yamanote Line eller også er det Chuo Line i Tokyo, der har vogne forbeholdt kvinder. Det er en helt forsvindende brøkdel af samtlige togvogne, og jeg har ikke set nogle af dem i funktion de sidste tre-fire gange jeg var i Tokyo i 2017. Om et par uger tager jeg til Tokyo igen og skal gerne spørge efter dem.

Morten Bøttzauw

Til Frank og Troels:
Til gengæld er der helt sikkert en del togvogne forbeholdt kvinder i Indien.
Desværre er overgreb på kvinder dér alt for udbredt og ændringer kommer meget langsomt.
Det er mit indtryk at kvinder anses som mindre vigtige end køer af en del hinduister.
Det er beskæmmende.

Grethe Preisler

Måske ville det være en ide at kræve ansættelse af 'psykologiuddannede anstandsdamer m/k' på diskoteker og andre steder, hvor mennesker i alle aldre af alle køn forsamles med henblik på at danse og indtage alkoholiske drikke ad libitum i håb om at finde 'en one night stand', til at uddele fortrykte 'krammelicenser', der skal underskrives af kunderne som betingelse for at give dem adgang til etablissementet?

Troels Ken Pedersen

Frank Hansen:

Skrøne? Når det optræder i en visitor's guide med en del linjer angivet, er det vist ikke så meget en skrøne. Ikke at det er nogen specielt fantastisk måde at håndtere problemet, men det fortæller at der ER et problem.

Women-Only Subway Cars
Sexual harassment can sometimes be encountered on trains. Some lines have women-only carriages to counter groping in the cars by male perverts, known as chikan. Look out for the pink sign on the platforms indicating which cars are women-only.

The following subway lines in Tokyo have women-only carriages running in the morning rush hour period: Chiyoda Line, Fukutoshin Line (Yurakucho New Line), Hanzomon Line, Hibiya Line, Tozai Line and Yurakucho Line.

https://www.japanvisitor.com/japan-travel/japan-transport/tokyo-subway#w...

Troels Ken Pedersen,

Der er forskel på hvad man læser i en visitor`s guide og så virkeligheden. En visitor`s guide har det med at fremhæve det usædvanlige og det spektakulære. Jeg har taget med alle de nævnte subway lines, som i parantes bemærket kun udgør en lille andel af samtlige linier, samt naturligvis også de mange forskellige toglinier, private og statslige. Tilsammen servicerer dette transportnet alene i Tokyo området over 1000 stationer, og jeg har kun set vogne for kvinder et par gange. Jeg vil vove den påstand, at det er under en promille af samtlige afgange, som har en sådan vogn.

Det er iøvrigt lidt pudsigt, at der kun er vogne for kvinder. Det er min erfaring ar kvinder tager lige så meget på mænd, som mænd tager på kvinder. Men det anses måske ikke for et problem.

Toke Andersen

Der er nok ganske langt mellem mænd der opfatter kvindeligt gramseri som andet end smiger og positiv interesse.
Men vi har jo også tryghed i overlegen fysik og den aggressive udformning af vores kønslige fysiologi.

Niels Duus Nielsen

Og igen er diskussionen ved at blive afsporet, fordi der ikke skelnes mellem kurmageri og magtmisbrug. At "score" en kvinde (m/k) forudsætter en grænseoverskridelse. At forbyde grænseoverskridelser er at forbyde kurmageri.

Hvad blev der af den gode gammeldags lussing, som tydeligt markerede, at "her går grænsen, makker, hold nallerne for dig selv"? Mænd er opdraget til ikke at slå på kvinder, så denne feminine forsvarsmetode er relativt ufarlig at anvende, på trods af mænds "tryghed i overlegen fysik og den aggressive udformning af vores kønslige fysiologi".

Hvad med at fokusere på de tydeligt magtrelaterede overgreb? Weinsteins tilfælde er klokkeklart, han misbrugte sin magtposition ved potentielt at kunne ødelægge en ung kvindes karriere, hvis hun ikke gjorde, som hun sagde.

Selv har jeg aldrig haft en så magtfuld position, hvorfor de forulempede kvinder da også altid har vurderet, at det var på sin plads med en lussing. Hvilket jeg jo også havde fortjent, når jeg så groft kunne fejlbedømme en situation.

Selv afskrev jeg ydmygelsen med et "Hvo intet vover, intet vinder", og brugte erfaringen til at justere min adfærd og forfine min taktik. Så jeg er disse kvinder taknemmelige for, at de hjalp mig til at forstå, hvor grænsen går. Tak piger, uden de øretæver, I gav mig, ville jeg nok have udviklet mig til en forfærdelig mandschauvinist.