Læsetid: 5 min.

Portræt: Harald Voetmann skriver utroligt morsomt, ulækkert, pessimistisk – og så godt, at det bliver kunst

Harald Voetmann er en klassisk dannet forfatter med en stor forkærlighed for det groteske og gustne. Hans forfatterskab er blevet set på som smalt eller ren og skær kunst, men spænder vidt. Fredag udkommer hans niende bog: ’Amduat. En iltmaskine’. Vi tegner et portræt af kritikerdarlingen
Pessimismen er et vigtigt element i Harald Voetmanns forfatterskab.

Pessimismen er et vigtigt element i Harald Voetmanns forfatterskab.

Finn Frandsen

1. februar 2018

Der er et grundlæggende paradoks i Harald Voetmanns forfatterskab: På den ene side er Voetmann en klassisk dannet forfatter, der beskæftiger sig med historiske skikkelser som Tycho Brahe og Plinius den Ældre. På den anden side er alle hans bøger dybt fascineret af det ulækre, det bestialske, af kropsvæsker og kød i forrådnelse.

»Voetmann skriver virtuost og skønt om en beskidt og meningsløs verden,« forklarer Lilian Munk Rösing, der er lektor i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet.

Hun var i 2011 med til at indstille Harald Voetmanns første roman, Vågen, om den romerske videnskabsmand Plinius den Ældre, til Nordisk Råds Litteraturpris, en bog, hun beskriver som »sublim«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Nielsen
Niels Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu