Redaktionen elsker: Genialt gakket gangart

Jeg går. Meget. For som Søren Kierkegaard engang skrev til sin syge svigerinde, kan man ikke alene gå sig fra sygdom, man går sig også til sine bedste tanker. I øvrigt er der »ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den«.

Takket være en forbløffende fascinerende tysk historieformidler ved jeg nu ikke bare hvorfor, men også hvordan jeg går og ikke mindst: Hvordan jeg burde gå. Nemlig middelalderligt! Som manden iført fuld middelalderdragt forklarer i videon Historical Body Mechanics: Walk Medieval!, man kan og straks skal finde på YouTube, er vi senmoderne svæklinge heel walkers, som sanseløst smækker vores støvleindpakkede vesteuropæiske fødder i jorden med hælen først. Og meget hellere skulle vi være ball walkers.

Det var man indtil omkring år 1500, hvor sko mere bare var en slags lædersok og jorden ikke asfalteret. Derfor måtte det gående menneske føle sig mere frem og sætte en forsigtig forfod i jorden først. Og derfor havde det en på samme tid meget mere elegant og meget mere fjollet, nærmest listende gangart.

De lidt komiske kropspositurer, vi kender fra middelalderkunst, er derfor heller ikke udtryk for ubehjælpsom maleteknik, men simpelthen et vidnesbyrd om denne historiske kropsmekanik.

Hælgængeri er, som tyskeren helt køligt konstaterer, »faktisk virkelig skadeligt for dit skelets sundhed«. Hvis nutidsmennesket gik ud i verden med forfoden først, ville det, som han demonstrerer, ganske enkelt falde forover pga. dets slappe kropsholdning. Svært ikke pludselig at se den måde at gå på som symptomatisk for hele vores omverdensforhold. Ball walking, til gengæld, det er en genialt gakket gangart.