Læsetid: 1 min.

Redaktionen elsker: Syrisk bryllupsmusik er et tiltrængt afbræk fra vintermørket

Omar Souleyman har sat syrisk bryllupsmusik på verdenskortet. Hans mellemøstlige rytmer befrier os fra vinterkulden og sender os for en stund til bryllupsfest i et beduintelt et varmt, solbeskinnet sted
12. januar 2018

Jeg hader januar. Det er en måned omringet af vinter og skabt på en opskrift af mørke og sludsne. Øv. Derfor tager jeg alle eskapismeformer i brug. Her er den syriske bryllupssanger Omar Souleyman, født 1966, en af mine favoritter.

Jeg opdagede Omar Souleyman på Roskilde Festival i 2014, hvor han spillede på den orange larvelignende scene Apollo i opvarmningsdagene. Hundredevis af blege, rytmeløse danske unge rockede med til hans mellemøstlige beats. Mig selv inklusive.

Med sin kavalkade af hits som »Warni Warni, Wenu Wenu« og »Ya Bnayya« befrier han mig fra vinterkulden og sender mig for en stund til bryllupsfest i et beduintelt et varmt, solbeskinnet sted. 

Omar Souleyman har et tæt sort overskæg og bærer altid solbriller, kjortel og rød- og hvidternet shemagh på hovedet. Fuldstændig som en sheik fra en tegnefilm. Hans musik er en elektrisk version af den mellemøstlige folkemusik dabke. I musikvideoer og på scenen klapper og knipser han altid ivrigt i takt til musikkens hurtige rytme, men fortrækker sjældent selv en mine. Dét er stil.

Den syriske bryllupssanger Omar Souleyman blev for ti år siden spottet af pladeselskabet Sublime Frequencies og fik sin musik ud til vestlige hipstere fra Brooklyn til Nørrebro.
Læs også

Den syriske bryllupssanger står bag mere end 500 udgivelser. Langt de fleste er optaget til bryllupper og senere solgt i lokale kiosker. Men han har også sat syrisk bryllupsmusik på verdenskortet. Sangen »Warni Warni« har 30 millioner afspilninger på YouTube. Hans seneste album, To Syria, With Love, er en personlig hyldest til hans krigshærgede hjemland, som han har måttet forlade. 

Omar Souleyman kommer til Danmark den 2. februar, hvor han giver koncert på det københavnske spillested Vega. Der er stadig billetter, så skynd dig at slå til. Så ses vi på dansegulvet til et tiltrængt afbræk fra den uendelige vinter.

Serie

Redaktionen elsker

Hver uge anbefaler tre medlemmer af kulturredaktionen det fra den kulturelle verden, de har været mest optaget af i ugens løb.

Seneste artikler

  • Redaktionen elsker: Krystaller hjælper på alt

    23. februar 2018
    Tag en tur på Geologisk Museum, klap den kæmpe jernmeteorit i gården, og tjek krystalbutikken ud. Krystaller er sjove og smukke, fulde af farver og billigere end kunst. Og så giver de, faktisk, god energi
  • Tyler Cowen lefler aldrig for publikum

    23. februar 2018
    Samtalerne i ’Conversations with Tyler’ ender altid på den højeste hylde. Der er ingen lange indledninger om dette og hint, det er lige på og hårdt. Og så taler han med de mest elektriske hjerner i verden
  • Villaen fra ’Call me by your name’ er til salg – køb den!

    23. februar 2018
    Køb filmhistoriens allermest overdådige italienske villa fra Luca Guadagninos mesterlige kærlighedsdrama ’Call me by your name’. Den er rent faktisk til salg. Og den er alt, hvad drømme er gjort af
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu