Læsetid: 5 min.

Se de mennesker først, som har kortest tid på jorden

Lige så diskriminerende sexchikanen af yngre kvinder er, lige så chikanerende er aldersdiskriminering af ældre mennesker af begge køn, når de bliver gjort usynlige af offentligheden
Den gamle generation har den ydmyghed, som levet liv skaber. De kender nederlag. De har mødt både kærligheden og magten, de har vundet og tabt, de har set samfundet skifte mening, de ved, at sandheden er porøs.

Den gamle generation har den ydmyghed, som levet liv skaber. De kender nederlag. De har mødt både kærligheden og magten, de har vundet og tabt, de har set samfundet skifte mening, de ved, at sandheden er porøs.

Per Folkver

6. januar 2018

Forleden var jeg til et selskab, hvor de fleste var født før Anden Verdenskrig. Da jeg gik derfra, havde jeg fornemmelsen af at have været i den yderste avantgarde.

Vi havde tidens emner oppe, der blev talt om #MeToo, om den virtuelle virkelighed, om skolesystemet, flygtningekrisen, klimakrisen, verdensøkonomien, fremtidens politiske magtbalancer. Samtalen var anderledes, end den, jeg havde ført kort tid forinden med mine jævnaldrende, som drejede sig om de ting, som folk i 40’erne går op i: teenagebørn, dødsangst, fysisk forfald.

Samtalen med de gamle var inspirerende. Jeg fløj derfra. Det vil sige, jeg var dødtræt, klokken var over midnat, og da kunne jeg ikke mere. De gamle var i gang med at åbne den tredje individuelle flaske rødvin, da jeg gik. Rygtet siger, at de først brød op lidt i fem.

Jeg tænkte: Hvad har de, som jeg ikke har? Hvorfra kommer deres energi? Hvad gjorde krigen ved disse mennesker? Nogle kunne ikke gå, andre kunne ikke se, men det forhindrede dem ikke i åndeligt klarsyn. Måske nærmest tværtimod.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Niels Duus Nielsen
  • Olaf Tehrani
  • Katrine Damm
  • Runa Lystlund
  • Ervin Lazar
  • Eva Schwanenflügel
  • Roselille Pedersen
  • Ulla Søgaard
  • Gitte Kourieh-Nielsen
  • Hans Martens
  • Klaus Seistrup
  • Anne Schøtt
  • Jonathan Larsen
  • Heidi Larsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • David Zennaro
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Oluf Husted
Flemming Berger, Mikael Velschow-Rasmussen, Niels Duus Nielsen, Olaf Tehrani, Katrine Damm, Runa Lystlund, Ervin Lazar, Eva Schwanenflügel, Roselille Pedersen, Ulla Søgaard, Gitte Kourieh-Nielsen, Hans Martens, Klaus Seistrup, Anne Schøtt, Jonathan Larsen, Heidi Larsen, Lise Lotte Rahbek, David Zennaro, Maj-Britt Kent Hansen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kære Katrine,

Tak for de smukke og vise ord! (jeg er snart 76)

Knud Ramian, Egon Stich, Nette Skov, Rikke Nielsen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Tommy Clausen, Hans Houmøller, Svend Erik Sokkelund, Jonathan Larsen, David Zennaro og Henrik Okkels anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Sikke et dejligt opråb.

Egon Stich, Niels Kjøller, Nette Skov, Ervin Lazar, Eva Schwanenflügel, Hans Houmøller, Svend Erik Sokkelund, Anne Eriksen, Hans Martens, Jonathan Larsen og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

"Jeg huskede aftenen forinden, den firdobbelte parmiddag med nogle jævnaldrende, hvor samtalen syntes fanget i et hjulspor af bekymring, forargelse, klagen, kostråd og pral. Det eneste gode var, at vi undgik samtalen om, hvilken motion vi dyrker. Samværet var fanget i en mærkelig selvbekræftelse, som ingen af os kunne komme ud af. Samtalen med de gamle synes derimod at kunne trænge ind i nutidens neurotiske knude som et sprængstof."

Det du savner, kære Katrine Wiedemann, du og dine parmiddags-venner, er enten perspektiv eller mod. To begreber som hænger sammen, forøvrigt.

Det synes jeg, i parentes bemærket, er ret bekymrende. I burde nok ellers have alle forudsætninger for begge dele. Eller tolker jeg helt skævt på den kreative klasse?

"De har levet i tiden før alt, hvad vi kender i dag, før det klasseløse samfund,....."

Jeg er 50 og voksede op i 70'erne og har således været så heldig at opleve det klasseløse samfund. Det klasseopdelte samfund er i dag vendt tilbage som det nye moderne - bragt til live af det neoliberale EU og vores regerings følgagtige politik.
Mine forældres generation er ikke spærret inde i en tidskapsel, tværtimod. Og deres overlevelsesinstinkter bliver måske netop vakt til live fordi de ser historien gentage sig. Det tilbagevendende klasseopdelte samfund er et endegyldigt forræderi, begået af en herskende klasse, der har svigtet folket.

Retssikkerhed, menneskerettigheder, you name it, - alt er til salg. Og det er det vigtigste budskab de ældste kan give til den yngre generation. At insistere på at de rettigheder som de og deres forældre kæmpede for ikke bliver ofret på neoliberalismens alter.

Martin Madsen, Flemming Berger, ole eising, Hans Nielsen, Niels Kjøller, Elisabeth Christiani, Benny Larsen, Johanna Haas, Nette Skov, Søren List, Kenneth Krabat, Jan Weber Fritsbøger, Bjarne Bisgaard Jensen, Ervin Lazar, Eva Schwanenflügel, Roselille Pedersen, Tommy Clausen, Ulla Søgaard, Hans Houmøller, Kim Houmøller, Oluf Husted og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Før verden blev digital og de sociale medier stjal billedet, var der stadig en chance for at yngre ville lytte til livserfaringer og viden om hvad dannelse og kvalitet er for noget stads.
Det ønsker magthaverne nu ikke, selvom mange selv nærmer sig støvets alder?
Det er lidt et under hvordan man kan sidde med magt og taburet, eller være præsident med få talenter, og så alligevel være anset for en valid slags forbillede...

Dagligdagen gør almindelige mennesker til arbejdsmaskiner, værdien falder med alderen - selv spanking i Jobcentret flytter ikke rigtig noget, er kun en udskydelse og udnyttelse på politikernes alter. Man tager forbehold for fremtiden, hvor man kan tvinge demente mennesker til medicinering og behandling mod deres vilje, de er jo demente, ikke?
Big Pharma ligger sin klamme hånd på vores fremtid, vores data og for vækst for enhver pris for at fortsætte derouten fra velfærdssamfund til bananrepublik!

Niels Kjøller, Hans Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ervin Lazar, Eva Schwanenflügel, Tommy Clausen og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Så skulle disse kloge mennesker have formidlet deres indsigt til efterfølgerne, deres børn. Hvilket er sket i samme omfang, som vi møder de kloge unge mennesker. Dem er der nemlig også mange af. Og dem skal vi passe på i disse stadig mere nådesløse og uintelligente tider. Er man et autentisk menneske med kontakt til sig selv, betyder alderen mindre. Hver livsalder, sin visdom - er det klogt at være åben for. Naturligvis også de gamles, som stadig er vitale.

Johanna Haas, Anne Eriksen, Ervin Lazar, Eva Schwanenflügel og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Klasseløst samfund i 70'erne? Nope - men det kulturelle udtryk var præget af en økonomisk velstandsstigning, som bla gav plads til flere og friere kunstneriske udtryk. Rent materielt var det med nøjsomhed, nemmere at overleve, end det er i dag og betød, at ønsket om personlig og almen bevidsthedsudvidelse, syntes indenfor rækkevidde. Og så gik det jo, om det gik. Med murens fald - og dermed paradoksalt nok det sidste bolværk mod det grasserende privatkapitalistiske konkurrencesamfund - sænkede sig et tiltagende mørke, vi stadig famler rundt i.

Niels Kjøller, Benny Larsen, Johanna Haas, Kristen Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ervin Lazar, Eva Schwanenflügel og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Gitte Kourieh-Nielsen

Katrine Wiedemann har fat i noget vigtigt - er selv 54 år og kan huske en ungdom i senhalvfjerdserne, heldigvis uden smartphones og med mulighed for at have et ungdomsliv uden hele tiden at skulle afkræves svar og kommentarer fra kammerater på messenger, facebook osv. Udvikling er godt, men sanseløs udvikling uden en kritisk stillingtagen til det såkaldte fremskridt skaber robotagtige unge, som mere og mere sidder fast i en digital verden uden evne og mulighed for at inddrage tidligere generationers erfaringer og indsigter - oplever at "løbet" er kørt. En hel ungdomsgeneration er allerede "ofret" på teknologiens alter. At lytte til "de gamle" - alle os over 50 år er ikke "comme il faut" - jo ældre man bliver - især som kvinde jo mere usynliggjort bliver man af samfundet, arbejdsgivere osv. Et faktum som mange ikke kan lide at høre, men som kan opleves dag efter dag, hvis man tilhører denne gruppe.

Morten Nielsen, Niels Kjøller, Kristen Carsten Munk, Anne Eriksen, Ervin Lazar, Eva Schwanenflügel, Roselille Pedersen, Tommy Clausen, Ulla Søgaard og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Svend Erik Sokkelund

Vi heldige, der nu er gamle har oplevet nøjsomme tider, glæden over lidt, den tiltagende velstand der begyndte i 1960'erne og gjorde det muligt at rejse, fremmede folks gæstfrihed, langsomme rejser med færger & tog, håndskrevne breve, dybsindige samtaler på fremmede sprog i sene caféer, Rigstelefon, 'udenbys' & 'mellembys'; nu et trådløst vidunder i lommen med telefon, kamera, postkasse, musik, film, verdenskort, skrivemaskine...

Knægten på tooghalvfjerds

Hans Nielsen, Egon Stich, Morten Nielsen, Niels Kjøller, Elisabeth Christiani, Randi Christiansen, Ervin Lazar, Eva Schwanenflügel, Tommy Clausen og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Min søn på 27 har skrottet smartfon og er gået tilbage til een, der kun kan sms'e - så nu kan vi kun dele billeder på mail ....

Det seneste, jeg har hørt, er, at børns og unges evne til at fordybe sig er drastisk forringet. Selvklart - for mit eget vedkommende læser jeg ikke så mange bøger, som jeg gjorde før det mobile internet.

Denne umiddelbare behovstilfredsstillelse ifht det mobile internet befordrer infantil og bevidstløs adfærd, hvis man ikke passer på. Selv da må jeg indse, at evnen og lysten til fordybelse i høj grad bliver forstyrret af især det mobile internet, men også tv apparatets intellektuelle fastfood glider da ned i en lind strøm.

Der er tale om en teknologisk udvikling, som drastisk forandrer vore liv, og som - ligesom mange andre teknologiske landvindinger - skal anvendes varsomt og bevidst. Den almene omgang med teknologiske vidundere minder mig om een af mine barndoms fantasier om at have fri adgang til alt i den lokale slikbutik. Hvilken mavepine ...

Niels Duus Nielsen, Oluf Husted og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

I det omfang vi gamle mennesker virker som om vi er "viise", skyldes det efter min mening, at vi ikke længere har så mange mellemværender - inter-esser - med verden.

Som ung er det vigtigt at passe ind, fordi der er så meget fremtid foran een, som kan gå galt hvis man kvajer sig eller interesserer sig for det forkerte - som gammel derimod er der ikke så meget fremtid tilbage, at det gør noget, så der er ikke så meget at miste. Og man har jo også oplevet, at det "forkerte", som flokken tog afstand fra, faktisk viste sig at være både godt og sjovt, hvorfor angsten for ikke at gøre det rigtige i omgivelsernes øjne er reduceret voldsomt.

Nogle lærer det selvfølgelig aldrig, men bliver bare forstokkede med alderen. Og at være forstokket er simpelthen bare at have glemt, hvordan det var at være ung. Hvis man husker sin barndom, sin ungdom, sin tid som forælder, vil man kunne elske og tilgive både børn, unge og endda åndssvage forældre, for vi har jo alle prøvet at være både børn, unge og åndssvage forældre.

Læs kommentarerne her i Information, der er masser af eksempler på begge personlighedstyper. Og husk, at det er et spektrum: Jeg er for eksempel meget, meget viis, når jeg selv skal sige det, men jeg har da et par forstokkede træk- det er mig fx umuligt at tænke ud over den marxistiske grundlærdom, jeg fik ind med feminismen i halvfjerdserne. Alderen gør dog, at jeg har lært at fremstille denne åndelige forstokkethed som "a feature, not a bug".

Lise Lotte Rahbek

Jeg føler mig ikke ret viis.
I takt med at jeg er blevet lidt klogere på 1-5 emner (og mig selv) har jeg fået øjnene op for mindst 20.000 emner, som jeg kun lige har stiftet et overfladisk bekendtskab med.
En vis ydmyghed indtræffer, og samtidig er forstokketheden i udvikling.
tsk.

Niels Duus Nielsen

Lise Lotte, jeg skrev jo også "virker som", for jeg ved sgu da godt selv, at jeg ikke er særlig viis, sammenlignet med mine forbilleder. Den store forskel er, at jeg er ret ligeglad med, om jeg faktisk er viis, men det kan have visse fordele at få folk til at tro det.

Fx indenfor tvangsaktiveringssystemet, hvor sagsbehandlerne tenderer mod at lade mig gå i fred, fordi jeg altid er parat til at tage en principiel diskussion om hvad som helst. De har simpelthen ikke den livserfaring, der skal til, for at gå imod mine argumenter.

Jeg sidder netop nu med kaffen og forbereder mig på at tage på et sådant kursus. Jobkonsulenterne er hhv. 20 og 30 år yngre end mig, og de har forstået, at jeg stadig er fit for fight, og at jeg har studeret filosofisk motivationsteori på akademisk niveau. Det lærte de på kursets dag et, hvor jeg holdt et foredrag om, hvad der motiverer et typisk ældre menneske, der kun har kort tid tilbage her i verden, sammenholdt med, hvad der motiverer et typisk yngre menneske, der har livet foran sig.

Heideggers lære om "Sein zum Tode" kom her ind handy, i hvert fald fik jeg et par fans blandt de øvrige tvangsindlagte kursusdeltagere. Og jobkonsulenterne lader mig være i fred. Dyb viisdom eller simpel retorisk manipulation? Who cares, når det virker efter hensigten?

Knud Ramian, Rune Rasmussen, Randi Christiansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Niels N
Mit indlæg var udelukkende en selv-reflektion og handlede ikke om dit indlæg. Så havde jeg skrevet dit navn ind. :-) Jeg ER sågu ikke særligt viis og forstokketheden er bestemt indtruffet hos mig.
Min holdning til tvangsaktivering er dog meget lig din, selvom jeg sjældent holder foredrag. Det kan nok være mere formålstjenligt end at blive nedtrykt, som jeg gør.

Randi Christiansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Tillad mig at være uenig, Lise Lotte, du har mange gange påpeget fejl i min argumentation, hvilket viser mig, at du på mange punkter er viisere end mig.

I det hele taget er "viis" ikke et udtryk, man kan bruge om sig selv - når jeg selv gør det er det koketteri og selvsarkastisk spil for galleriet, som jeg fremfører i håbet om, at nogen vil bide på krogen og skælde mig ud (en gang troll, altid troll).

Det er og bliver de andre, der har det sidste ord i den sag. Jeg betragter dig som en viis kvinde, og det bliver du så nødt til at finde dig i, for du har i sidste ende ikke noget at skulle have sagt i det spørgsmål.

Lise Lotte Rahbek

Hahaha Niels Nielsen. Så siger jeg mange tak, og overvejer at lade være at pærre (lokalt udtryk) til dig i et andet emne i dagens fristelser - men ender nok med gøre det alligevel.

Randi Christiansen

Hvor godt at høre, at niels på jobcenteret bidrager så nyttigt til gengæld for sin kontanthjælp. Et reelt nyttejob.

Niels Duus Nielsen

Tak for rosen, Randi, og i dag var sidste dag på pipfuglekursus, hurra. Desværre er jeg blevet tilknyttet et projekt på jobcenteret, som de ledende medarbejdere i deres hittepåsomhed har kaldt "Projekt Alle Skal Med" - og mit første spørgsmål var selvfølgelig "Hvor skal vi hen, du?"

Det er noget, de gør ca. hvert fjerde år: Finder på et eller andet nyt, og ansætter nogle helt nye mennesker, som skal skaffe alle os, der ikke kan arbejde, et arbejde, men det plejer lige så stille at gå i sig selv igen, når arbejdsmarkedets virkelighed går op for de nyansatte sagsbehandlere.

Min nuværende sagsbehandler på dette fine projekt er økonom, uddannet på CBS med sidefag i filosofi, så det bliver spændende at prøve om jeg kan få skovlen under ham. Han er nyuddannet og omkring de tredive, så mon ikke?

Randi Christiansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Niels præsterer intelligent mod-og medspil, som jeg er sikker på gør indtryk, hvor han møder frem. En udfordring og inspiration der er brug for.

Martin Madsen

Jeg var mere forstokket som ung end jeg er i dag. Verden var kun sort og ingen fattede et klap af hvad der foregik. I dag er jeg blevet mere vis, og har indset at jeg havde ret, men også at jeg ikke fatter en klap.

Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Hvad er det, som I stadig ikke fatter en klap af? Efter at have levet et langt og forhåbentlig nysgerrigt liv? Jeg læser jo med stor fornøjelse jeres indlæg, og det gider jeg da kun, fordi der er både visdom og humor at hente.

En af mine undervisere sagde engang til en forelæsning : 'hvad vil I ha? Gud som et kuglelyn ind ad vinduet?'

Og det risikerer vi så at få. Vi er aktører i livets film, opgaven er at læse livet. Som har mening og sammenhæng, men ofte er vi som små blinde nyfødte væsener, der intet ser men tumler rundt. Der er ikke altid nogen til at samle sutten op, og så må vi vræle og lide os igennem smerte og afsavn, indtil vi en dag forhåbentlig finder ud af, at det er os selv, vi leder efter - som hunden efter sin hale.

Må jeg varmt anbefale bo heimans antologi 'hvad er ego', hvor han præsenterer ni forskellige lærere fra vestlig og østlig kultur. Med spørgsmålet : 'siger de så det samme?' Og svaret : ' ja, men på forskellig måde'.

Er man ægte interesseret i at fatte en klap, så er det bare at åbne øjne, ører, hjerte og hjerne. Livet er en storslået kvantemekanisk blandet landhandel, og der er en vej ud af lidelsen. Svært at tro, hvis man sidder midt i den, men har man besluttet sig for ikke at give op, så er der en vej igennem den og ud. Vejen kan være hård og stenet, men man må selv gå den. Og der bliver heppet fra sidelinjen, stol på det. Solen skinner på alle.

Randi Christiansen

"Som ung er det vigtigt at passe ind, fordi der er så meget fremtid foran een, som kan gå galt hvis man kvajer sig eller interesserer sig for det forkerte -" sandt nok, men at "som gammel derimod er der ikke så meget fremtid tilbage, at det gør noget, så der er ikke så meget at miste" tillader jeg mig niels at være uenig i.

Netop fordi der ikke er så meget tid, som der har været, er den tilbageværende tid ekstra kostbar.

Niels Duus Nielsen

Ja og nej, Randi - en meget god ven er lige død, og det ærgrer mig selvfølgelig på hans vegne, men jeg ved, at han har haft et sjovt og vildt liv, og at han har prøvet det meste, der er værd at prøve her i tilværelsen. Selv har jeg det lidt på samme måde: Jeg nyder at være i live, men skulle jeg dø i morgen, vil det egentlig ikke genere mig, for jeg har også haft det sjovt og vildt og prøvet mange ting. Hvis jeg fik valget, ville jeg nok vælge at leve endnu en dag, men en dag bliver man vel så gammel, at man ikke gider mere.

Min far ville ikke dø, så der skulle en blodprop til at slå ham ihjel. Min mor derimod fik på et tidspunkt nok af tilværelsen som gammel, hvorefter hun døde. Jeg håber, at jeg slægter min mor på.

Randi Christiansen

Enig niels, jeg taler om at finde ind til det 'sted', hvor der - kort sagt - er fred. Fred, med hvad der måtte ske, i sikker forvisning om, at det er cool. Og jo ældre man bliver, jo kortere tid er der til at finde den fred. Din far havde nok ikke fundet den, siden han ikke ville forlade sin fysiske krop. Om din mor havde, skal jeg ikke kunne sige. Men de fik da i hvert fald produceret en vaks knægt.

jens raahauge

Old men are libraries, siger den camerounske digter Jacob A. N'difong. Men bibliotekerne er jo også ved at blive overskyggede af funktionen Borgerservice, så man skal passere den ungdommelige nyttefunktion, før man når frem til livserfaringen og -kundskaben.
Når jeg gamle mand opdager et rigtigt bibliotek, får jeg samme opløftende oplevelse, som den Katrine Wiedemann så levende beskriver her. Tak for det!

Jeg ved godt, at al debat er forstummet, men måske Kathrine kommer forbi en dag. Hvor må dine forældres venner dog være stolte af den en beskrivelse af deres fortræffeligheder! Hvem vil ikke glæde sig til alderdommen efter din beskrivelse. Jeg skal så lige love for, at du sætter barren højt for os andre. Jeg har i aften forsøgt at kopiere alle dine imponerede udsagn ud til en slags "Hymne til kloge ældre voksne". Dem kan vi bruge i FUAM - Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder som kvalitetsmåler på vores visdom.