Klumme
Læsetid: 4 min.

I Sverige må gamle kvinder ikke være gamle

Censurepidemien, som raser i Stockholm, bør ses som et varsel imod den aggresssive politiske korrekthed, som er blevet så moderne. Udrensning i de høje idealers navn, i den bedste mening vel at mærke, risikerer at krænke kunstens fundementale ret til at støde og tale sandt

Ditte Ahlgren/iBureauet

Kultur
20. januar 2018

Jeg går rundt i Stockholm, fordi jeg iscenesætter skuespillet Den gamle dame besøger byen af Friedrich Dürrenmatt, på Stockholms Statsteater. Da jeg fik jobbet, undlod dramaturgiatet ikke at spille på det humoristiske i, at jeg nu skulle instruere deroppe for fjerde gang og hver gang blev ældre. Alderstemaet skulle siden vise sig at blive omdrejningspunktet for en konflikt, der nær havde betydet, at forestillingen blev nedlagt, inden prøverne overhovedet var gået igang.

Den gamle dame besøger byen er en fantastisk tekst fra 1957 om en kvinde, der kommer tilbage til sin barndomsby for at hævne en elsker, som svigtede hende. Hun er nu mangemilionær og opkøber gradvist hele byen til at begå et mord på sin tidligere elsker. Alle retslige og etiske principper viger for kapitalens magt. Et barsk og illutionsløst stykke med noget så sjældent som en gammel kvinde i centrum. En stærk gammel kvinde endda! Jeg kan ikke forestillle mig en tid, hvor denne tekst er mere oplagt at sætte op, end nu hvor feminismen er på dagsorden overalt, og den vestlige verden er ved at opgive fundamentale etiske principper under kapitalismens banner.

Når Dürrenmatts stykke sættes op på scenerne verden over, er det dog sjældent af indholdsmæssige grunde. Som regel handler det om, at en gammel skuespillerinde i ensemblet skal have noget at rive i. I Danmark spillede stykket sidst på Det Kgl. teater med Ghita Nørby i rollen. Skuespillerinden, som skal spille rollen i Stockholm, er en stor stjerne, og publikum vil gerne se de store spille, og så er det næsten ligegyldigt, hvad de spiller i.

Ældre skuespillerinder har ikke mange roller at vælge imellem, da verdensdramatikken er skrevet af mænd. Kvinder i de klassiske skuespil er gerne tjenestepiger, ludere, hekse eller nonner. Der er en ammerolle i ny og næ, men ellers snævrer feltet sig ind med årene. Den klassiske dramatik afspejler en fortidig ulighed mellem kønnene, som gør #MeToo og ligestillingsbetræbelserne særdeles relevante. Det afspejler, hvordan det mandlige blik på kvinden – hvis det ikke opdrages – ikke bare har grå stær, men er blind på næsten begge øjne.

I dette skuespil har kvinden magten, og det er unikt.

Sikke en fremragende mulighed for at føre ligestillingskamp! Man kunne slå et slag både for de gamle og for kvinderne med denne stærke tekst, som netop i kraft af at være skrevet i en anden tid er fri. Og  den kan belyse vor tid, som er sunket i knæhøj forvirring omkring, hvad køn er, og det skal være nu, hvor vi har penge nok til at ændre på oldgamle samlivsformer. Sverige, som går så rabiat meget op i ligestillling, kunne have godt af at opleve dette livskloge og kompromisløse skuespil anno 2018.

Men nej. Straks vi går i gang, sniger frygten sig ind. På en mærkelig måde sker det modsatte af det ønskede: Den radikale feminisme, som stykket på den mest veltalende måde kunne føre sag for, bliver nu udsat for censur. Og censur kommer ikke, som man tror med stolthed, nej den sniger sig ind og kalder sig alt muligt andet. Den kalder sig »hensyn« og »respekt«. Men den er fejhed.

Sagen er, at teatret vil have ordet »gammel« ud af titlen. Pludseligt hedder det bare »Besög af en dam«. Jeg stejlede totalt, da jeg opdagede det. Deres argument er, at de vil have, at skuespillerinden, som er 75 år gammel, skal føle det »værdigt«. Og så kender det stockholmske publikum den korte titel fra en tidligere opsætning. Jeg finder ud af, at skuespillerinden i den opsætning var 50 år, og at det derfor kunne give mening.

Jeg fastholder over for teatret, at krænkelsen af en klassisk teksts titel er en alvorlig sag, som kræver meget vægtige argumenter, som ikke findes her. De kommercielle og forfængelighedmæssige hensyn, som skaber censuren, er en glidebane; hvis jeg siger ja til den feje titel, hvad bliver så det næste? Yderlig censur af forestillingen? Og hvorfor er det uværdigt at være gammel? Er det ikke, fordi vi har berøringsangst og tabuisere alderdommen, at ordet får den nedsættende klang? Og er ord ikke politiske?

Jeg aner en feministisk dagsorden bag det hele. Kvinder skal være lige med mænd, og hvis en kvinde er »gammel« er det, som om vi taler dårligt om hende og anser hende som svag. I det hele taget er det svært at spille teater i Stockholm i øjebliket, fordi kvinderne ikke må være svage på scenen. De må ikke være dumme, grimme og slet ikke undertrykte. Men det er de nogle gange!

Scenen er blevet en kønspolitisk arena, og når det sker, kan du lige så godt glemme at se det som kunst. Kunst er undersøgelser af sandheder – også dem, som er ilde hørt. Og man kan ikke vride alle tekster, så kvinderne er heltinder. Det er de ikke i den klassiske dramatik som før nævnt. Men derfor kan teksterne godt være interessante.

Én ting er, at vi forråder forfatteren og hans intention, men forråder vi ikke også skuespillerinden, der spiller rollen? Hun giver i vores indledende samtaler intet intryk af at have et problem med sin alder. Når en skuespiller står på scenen, er de ikke deres private ’jeg’. At blive behandlet som om det er hende selv, der står deroppe, vil gøre hende meget utryg. Berøringsangst er ikke tryghedsskabende for en skuespiller, som netop selv skal turde røre ved tabuiserede sider af den menneskelige natur og eksistens.

Det er et skoleeksempel på aldersdiskrimination, censur og kvindeundertrykkelse. Flot, at de klarer at sætte flueben ved alle tre på én gang.

Censurepidemien, som raser i Stockholm, bør ses som et varsel imod den aggresssive politiske korrekthed, som er blevet så moderne. Udrensning i de høje idealers navn, i den bedste mening vel at mærke, risikerer at krænke kunstens fundementale ret til at støde og tale sandt.

Den 9. marts er der premiere på stykket. På plakaterne står der »Den gamle dame besøger byen«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Cecilie Nissen Jøhnk

Af alle de fremragende grunde, Katrine Wiedemann angiver i artiklen, er det klart, at ideen om at stryge "gamle" fra titlen intet har med feminisme at gøre.
Mærkeligt at det lykkes hende at "ane en feministisk dagsorden" bag det. Jeg kan ikke se så meget som en snip af feminisme der. Det er en mærkelig skik at kalde alt, hvad man ikke kan lide, for feminisme.

@Cecille: Der er flere -ismer på spil. Som hun skriver: Kvinder skal være stærke, og gamle mennesker associeres ikke med styrke. Gamle er mimrende, sentimentale, svækkede, ude af stand til en så udspekuleret hævn som den stykket handler om. Den opfattelse af ældre er i sig selv udtryk for alderisme, ageism.
Ønsker man "gammal" fjernet fra titlen, godkender man indirekte den holdning.
Jeg synes det er flot at Katrine Wiedemann har taget kampen mod den svenske krænkelseskultur, som ofte virker ret uigennemtænkt, netop fordi den godkender sterotyper som ovennævnte.

Frederikke Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Randi Christiansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Cecilie Nissen Jøhnk

Ja, det er da tydeligt, at der indgår flere -ismer, og ingen af dem er feminisme, det er da i hvert fald helt sikkert.
Men ageism og sexisme er da helt klart på spild her.
Måske kan det være en idé om at det sælger bedre med en dame, hvis man er sikker på at hun ingen rynker har. Ikke særlig feministisk.

Cecilie Nissen Jøhnk

... på spil, mener jeg.

Maj-Britt Kent Hansen

Vi skal bare lige så naturligt have "gamle" tilføjet - når det angår mænd, og det ellers er relevant.

Hvad med "En gammel mand kommer til byen"? Lige så godt som "En mand kommer til byen". Eller "Den tavse gamle mand" med John Wayne - i stedet for "Den tavse mand"? Hvis han ellers var gammel nok i den film. Han døde som 72-årig.

Niels Duus Nielsen

"Når man sidder her og betragter alle de søde unge piger, undrer man sig sgu over, hvor alle de sure gamle kællinger kommer fra!"

Sagt af en sur gammel stodder.

Anne Koed Westergaard, Frank Hansen, Lotte Ransted og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Hvad er der nu i samfundsmæssig forstand galt med at være gammel? Her er svenskerne dog røget helt ud ad et alderfascistisk spor, som de åbenbart har haft hovedet for meget oppe i røven på sig selv til at få øje på. Godt at katrine w ikke faldt for den, men det havde da også været FOR dumt.

Livets gang i lidenlund - vor frue bevare os vel

jens peter hansen

Et lille mesterværk hedder" Den gamle mand og havet" !!!

Jens Falkenberg, Henning Kjær, Kjeld Jensen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

I den tavse mand var John Wayne 45 år Gammel ?

Maj-Britt Kent Hansen

Jens Peter Hansen - ak ja. Dengang var en på 45 år nok gammel, men selvfølgelig ikke ældgammel. Nu om dage er alle (mænd) minimum unge til 50.

Nike Forsander Lorentsen

@randichristiansen og @jensbrun, hvorfor har i brug for at forulempe svenskere?
Det er jo en relevant diskussion om opfattelser omkring gammel, ældre som ung i hjertet.

Randi Christiansen

Nike, fordi svenskerne med overdreven politisk korrekthed kommer til at forulempe de gamle. Hvorfor er det ikke cool at være gammel i sverige - eller de fleste andre steder? Aldersfascismen hærger, og det er grimt. Som bergman sagde : jeg bærer alle mine aldre i mig.

I alderdommen samles livserfaring som, hvis den ikke er forkrøblet - og måske selv da kan tjene som lærestykke - er vigtig for samfundet, men som nu går til spilde i uvidende frygt for døden. Og ikke engang i kunstens verden kan de små skrankepaver holde deres krogede fingre væk. Væk med negerkonger og grimme gamle ... væk, væk, væk fra vores bevidsthed. Men der er fejet noget ind under gulvtæppet, som formerer sig, mens vi ser væk. Og så blir det grimt.

Lotte Ransted

Hold nu op altså! Hvor er det trættende at se feministerne hilme op her i tråden. Så SKAL mænd også være gamle ellers er vi blevet krænkede. Nææh i er såmænd bare sure og ser patriakat-spøgelser over alt. Man kan sku altid føje en agenda til ting man ikke kan lide. Påtagede holdninger fra sure mennesker som i disse tider ikke kan lide mænd er der nok af.

Lotte Ransted

I øvrigt skal vi lige have moder natur (eller politiske korrekte "hen natur" for hvorfor skal naturen være en moder?) med ind over her. Mange dyr lever ikke ud og over den alder hvor de kan reproducere. Er kvinder egenligt ikke fra naturens side gamle når de bliver for gamle til at have børn? Spar mig for noget kristent phat med at vi ikke er dyr.

Henning Kjær

Svensker bashing!
Hvorfor er svenskerne ikke som os (danskere), når vi nu mener det rigtige og altid gør det rigtige. ;-)

Randi Christiansen

Nu det altså svenskerne, der har dummet sig og derfor dem, der skal bashes, henning

Finn Årup Nielsen

'Vi skal bare lige så naturligt have "gamle" tilføjet - når det angår mænd, og det ellers er relevant.'

No Country for Old Men - Ikke et land for gamle mænd - falder i min tanke.

Finn Årup Nielsen

"Gamle mænd i nye biler"