I denne uge er det et år siden, Donald Trump blev indsat som præsident i USA. Den fælles fortælling har siden været, at han kom ud af ingenting: Han var ingenting i forhold til de andre kandidater i primærvalget, han havde ingen chance i forhold til Hillary i præsidentvalget, og der var intet ved ham, som mindede om en traditionel præsidentkandidat.
Men Donald Trump kom ikke ud af ingenting – han kom ud af en kultur, fra Wall Street til American Psycho, The Apprentice til Det Hvide Hus, som vi selv har skabt og kendt. Rune Lykkeberg ser tilbage på Trumps første år som præsident.
Lasse Skou Andersen og Sebastian Gjerding fortæller om EU mod overvågningsindustrien, og Ulrik Dahlin følger op på historien om Udlændinge- og Integrationsministeriet, som har handlet i strid med dansk lov og en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. I sidste uge forklarede udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) sig – og i denne uge rejste en række eksperter tvivl om den forklaring.
Journalist Christian Bennike og kulturredaktør Katrine Hornstrup Yde fortæller om Informations helt nye, ganske subjektive og temmelig idosynkratiske humorkanon, som blev præsenteret i avisen fredag og vil være at finde i avisen over de kommende uger.
Apropos sjov/ikke sjov: Vi ringer til en af vores læsere, Åse Christiansen fra Stege, som i et læserbrev tirsdag skrev om Information og humor: »Det er ikke morsomt at holde Information«. Det er »dyrt, det er hårdt, det er deprimerende«.
Men Åse Christiansen læser stadig avisen. Tak til hende – og til alle jer andre for at læse og lytte med.

Radio Information
Radio Information giver dig det bedste og vigtigste fra ugen, når skribenterne bag artiklerne er i studiet. Chefredaktør Rune Lykkeberg får hver uge en optur over en af de store linjer i vores samfund. Og så kigger kulturskribenterne jævnligt forbi og giver dig ugens kulturanbefaling. Anna von Sperling er vært.
Lyt og abonnér
Seneste podcasts
Podcast: Farvel til Henrik Nordbrandt
3. februar 2023I denne uge døde digteren Henrik Nordbrandt. Litteraturanmelder Erik Skyum-Nielsen fortæller om et liv og et forfatterskab fuld af paradokser og frontale selvmodsigelser. Og så skal vi også vende nogle af de ret vilde måder, som regeringen lige nu udøver magt påPodcast: Kampvogne til Ukraine, en film om venskab og naturen i skrivende stund
27. januar 2023I denne uges Radio Information får vi anmeldt filmen ’The Banshees of Inisherin’, bliver opfordret til at koble os på naturens årshjul og taler om de tyske Leopard 2-kampvogne til UkrainePodcast: Ellemanns magtfuldkommenhed, Europas selvopgør og en vild film om Hollywood
20. januar 2023I ugens Radio Information anmelder vi ’Babylon’ af Damien Chazelle, vi taler om store bededag og Jakob Ellemanns slingrekurs i forhold til god regeringsførelse, og så spørger vi, om det ikke er tid til et europæisk selvopgør i forhold til en grøn industripolitik