Læsetid: 5 min.

Tv-branchen til ny DR Drama-chef: Søndagsserien skal fornyes

DR Dramas nyslåede chef, Christian Rank, er havnet midt i en kulturkrig, som handler om indhold, seertal, konkurrence fra streamingtjenester og politiske diskussioner om Danmarks Radios fremtid. Det kan i sådan en situation være svært at finde ud af, hvor man skal begynde, men fortvivl ej – Information har talt med tv-branchen og kommer her med en række gode råd til, hvad Rank bør prioritere
Den 39-årige Christian Rank får nok at se til som ny chef for DR Drama. Han har tidligere blandt andet arbejdet for TV 2 på serier som ’Arvingerne’, ’Rita’ og ’Norskov’.

Den 39-årige Christian Rank får nok at se til som ny chef for DR Drama. Han har tidligere blandt andet arbejdet for TV 2 på serier som ’Arvingerne’, ’Rita’ og ’Norskov’.

Rasmus Flindt Pedersen

10. januar 2018

Det sendte chokbølger gennem systemet, da hele DR Dramas ledelse med dramachef, Piv Bernth, i spidsen i oktober 2017 valgte at forlade Danmarks Radio. Bernth og Co. havde fra den britiske tv- og dramagigant ITV fået et tilbud, de ikke kunne sige nej til. ITV, der har købt sig ind i et nyt selskab, Apple Tree, stiftet af Bernth og Co., vil gerne ind på stærke, lokale dramamarkeder, et sådant er Danmark, og de er villige til at betale for det.

Der var dog heller ingen tvivl om, at Bernth var træt af al det politiske røre og de forsøg på indblanding, som der i flere år har været omkring DR Dramas serier. Dertil kommer, at DR oplever en stadig større konkurrence fra streamingtjenester – og udenlandske producenter som netop ITV – der ikke bare tager seernes opmærksomhed, men nu også producerer lokalt indhold.

Det er med andre ord lidt af en suppedas, som DR’s nye dramachef, 39-årige Christian Rank, er havnet i. 

Reaktionerne på hans ansættelse i sidste uge har været positive, og måske er en ung, produceruddannet chef – som hos DR og TV 2 har arbejdet på serier som Arvingerne, Lykke, Rita og Norskov – lige præcis dét, som landets største og mest magtfulde dramaproducent har brug for.

Det kan ikke være nemt at begynde i så stormomsust et job, hvor man tillige har ansvaret for store budgetter og skal levere høje seertal, gerne omkring to millioner, hver søndag aften kl. 20. Om lidt skal der endda forhandles et nyt medieforlig på plads, og mon ikke DR Drama bliver en af de vigtige brikker i dét politiske presspil. Så for at hjælpe den nye dramachef har Information kontaktet den danske tv-branche og bedt den om at komme med gode bud på, hvor de store dramaslag skal stå i den kommende tid.

1. DR Drama har brug for en stærk, manøvredygtig chef

Dansk dramatik er populært og ses af mange mennesker, hvorfor det også er et værktøj, som kan bruges politisk. Det er en af grundene til, at DR’s dramachef skal være stærk og kunne tage ansvar, både over for DR’s ledelse, politikerne, medarbejderne og seerne.

Samtidig skal dramachefen sørge for, at nye serier bliver udviklet – gerne over lang tid med plads til en ordentlig research- og skriveproces – og for at producere, manuskriptforfattere og instruktører arbejder godt sammen. Det nytter ikke, at den ene part ikke ved eller ikke er enig i, hvad den anden part laver. Der skal være et fælles kreativt fodslag, ellers bliver produktet også derefter.

2. Søndagsserien skal fornyes

Der er brug for andet og mere end blot søndagsserierne, som slet ikke er så populære længere, blandt andet fordi seerne har taget streamingtjenesterne og deres kvalitetsserier til sig. Færre og færre ser drama på DR søndag aften, mens flere og flere ser det forskudt på dr.dk. Og samlet set er seertallet faldende. 

Kvaliteten af alverdens dramaserier har aldrig været så høj, som den er lige nu, og aldrig har der været så mange unikke tv-stemmer. Det kræver en indsats at følge med, og der er ikke mindst brug for en fornyelse af søndagsformatet, også for at tiltrække et yngre publikum (se punkt 3).

En måde at gøre det på kunne være at give flere eksterne tv-producenter mulighed for at byde ind med serier. Da TV-Teatret i begyndelsen af 1990’erne blev til en mere moderne dramaafdeling, fandtes der ikke mange, som kunne løfte de store serier – DR skulle også selv lære det.

Siden har DR Drama hovedsageligt været sin egen producent, men i dag findes der adskillige dygtige, uafhængige selskaber, som kan levere kvalitet og nyskabelser til DR. DR Drama bør også gøre op med en national tangegang og i stil med BBC samarbejde mere med udenlandske tv-stationer og streamingtjenester – lidt ligesom DR allerede gør med de øvrige statsejede tv-stationer i Norden.

3. DR Drama skal have fat i de unge

DR Drama har mistet kontakten med de unge. Der er ingen under 30, som ser dramaserier på DR, slet ikke søndagsserierne. Der er brug for en seriesucces som norske Skam, der næsten var lige så stor blandt de unge i Danmark, som den var i Norge. Skal det ske, er DR Drama nødt til at tage flere chancer med unge instruktør- og især manuskriptforfattertalenter, som må have kreativ frihed og lov til at prøve og fejle – at forvente, at de rammer plet første gang, er forkert.

Talentudvikling er afgørende for et levende tv-dramamiljø, for kvaliteten af de serier, man gerne vil producere i fremtiden, og for at der overhovedet er forfattere nok.

Et fokus på de unge seere kunne passende også udmønte sig i forsøg med genreserier, hvad enten det er action, science fiction, gys, komedie, fantasy eller en fræk blanding.

4. DR skal lære at tænke ikkekommercielt igen

DR Drama får ikke færre konkurrenter, når det kommer til kunstnerisk ambitiøse, men også kommercielt tænkende aktører som HBO Nordic, Netflix, Amazon og Viaplay – og kan heller ikke hamle op med deres store pengekasser. I stedet kunne DR Drama blive et public service-orienteret alternativ, der udfordrer og tænker nyt i stedet for at fokusere på seertal og på at skulle samle befolkningen. Det sidste bliver også kun sværere og sværere.

DR Drama skal satse på kvalitet og originalitet og forsøge sig med webserier og kortere formater – ikke kun de store serier med mange sæsoner – nye fortælleformer og ny æstetik. Det betyder færre penge til den enkelte serie, men der er mange muligheder for blandt andet at bryde med den hverdagsrealisme og kuldslåede Nordic Noir, som er DR Dramas varemærke.

Det kræver, at dramaafdelingen tør satse, og at politikerne er villige til at sætte DR fri – ligesom Det Danske Filminstitut, der støtter den filmkunst, de danske producenter ellers ikke har råd til at lave. Det er afgørende med tv-kunstnere, auteurer, der har deres egen stemme og udtryk. Det gælder både manuskriptforfatterne, de såkaldte showrunnere, og instruktørerne.

5. DR Drama skal skildre et mangfoldigt Danmark

DR Drama skal fokusere på mangfoldighed i forhold til køn, etnicitet, seksualitet og social status, og det gælder både menneskene bag serierne, og dem, som serierne handler om.

Streamingtjenester som Netflix forstår at tale direkte til forskellige, mere eller mindre smalle målgrupper. DR har en unik mulighed for at skabe serier, man som dansker kan spejle sig i, og personer, man kan identificere sig med. De skal fange folkesjælen, hvor fragmenteret og nuanceret den så end måtte være, og fortælle historier om, hvad det vil sige at være dansker i verden i dag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu